Ultraløbet Fyr til Fyr 2014

IMG_0134

“Fyr til Fyr har mine varmeste anbefalinger. En skøn, skøn naturoplevelse samtidig med at man udfordrer sig selv. Det var en stor fornøjelse. Tak  ” – citat: Annette Fredskov

Årets udgave af Ultraløbet Fyr til Fyr på Bornholm havde 406 tilmelde, 280 startende og 265 der gennemførte de 60 km. fra Dueodde Fyr til Hammer Fyr. Som løbsleder kan jeg kun var mega stolt og godt tilfreds. Alle mødte op med forventningen om en god dag og alle var med til at skabe de perfekte rammer. Vores “back-to-basic” tilgang med at lave mest muligt løb med det mindst mulige setup fungerede, takket være et dedikeret crew af passionerede løbere og med min families hjælp.

Der var mange inspirerende historier ved målstregen. De sidste løbere var lige så glade som de første og deres præstationer mindst lige så store. En ting der ultraløb til noget særligt at netop at alle kæmper lige hårdt for det og er i samme båd uanset hvad tiden så ellers måtte vise. Nedenfor er samlet et udpluk af løbsberetninger fra forskellige løbere rundt om i feltet, med eneste fællesnævner at de alle gennemførte :-)

Til sidst en kæmpe tak til vores sponsore: Karamel Kompagniet, Mikkeller, Garmin, Gaia Sport (GU, Beet it, Ultimate Direction), CEP, Ryders Eyewear og Bådebyggeren i Gudhjem. Og ikke mindste stående applaus for vores fantastiske hjælpere: Ulrich, Ravn, Maibritt, Torben, Jytte, Stine, Sine, Naomi, Laila, Niels og Kimbery.

Vi gør det igen 11. april 2015 – Tilmeldingen er åben på https://app.lap.io/event/2015-ultraloebet-fyr-til-fyr (PS. Der er allerede solgt 164 startnumre så du skal nok ikke vente for længe hvis du vil med…)

IMG_0129

Birgitte Langballe - “Det var et fedt løb Moses :-)”

Thomas Erling Holmgaard Scharff - “Kæmpe oplevelse. Tak til alle jer dejlige mennesker, jeg er slet ikke landet endnu. Seees:-)”

Nikolaj Løbner - “Fed oplevelse godt løb. Tak for det. “

CEP Danmark - “Fantastisk oplevelse, glæder os allerede til næste tur ;-)”

Hans Henrik Aniol Hansen - “Stor tak for en super fed oplevelse på Bornholm!”

Kristian Sølyst Jeberg - “Tak for endnu et fedt løb!!!!”

Kenneth Kofod - “Takker for et super løb, hvor det virlede som om det praktiske spillede max!”

Barbara Westerlin - “Fantastisk arbejde I alle lagde i arrangementet. Desuden fedt at være omkring jer med jeres evige nærværende entusiasme omkring hele begivenheden.”

Anne Birgitte Krüger - “Tak for den smukkeste løberute jeg nogensinde har set :-)”

Sacha Majbrit Sørensen - “Tak for en fantastisk oplevelse..! Vi ses helt sikkert til næste år :-)”

Jesper Noer - “Tak for et super fedt arrangement i nogle fantastiske omgivelser…”

IMG_0119

Fabricio Bastian – http://fabriciobastian.com/2014/04/ultralobet-fyr-til-fyr-2014/

Pia Joan Sørensen – http://www.dansketrailloebere.dk/DK/article/pia-joan-sorensen-vinder-hos-kvinderne-i-fyr-til-fyr

Kenneth Kofod – http://kofodstrailrun.blogspot.dk/2014/04/ultralbet-fyr-til-fyr-version-20.html?spref=fb&m=1

Jonas Windahl – http://mindfullrunning.wordpress.com/2014/04/10/lobsberetning-fyr-til-fyr-2014/

Tracy Høeg – http://sealegsgirl.blogspot.dk/2014/04/fyr-til-fyr-60k-epic-battle-for-first.html

Rune Yates – http://trailrune.wordpress.com/2014/04/09/ultralobet-fyr-til-fyr-lobsberetning/

Annette Fredskov – http://www.annettefredskov.dk/2014/04/fyr-til-fyr/

Jesper Noer – http://www.dansketrailloebere.dk/DK/article/raceberetning-og-praesentation-af-fyr-til-fyr-vinderen-jesper-noer-2

Peter Højmose – http://minnyelivsstil.wordpress.com/2014/04/07/ultralober-og-vejen-dertil/

Torben Wind – http://torbenwind.wordpress.com/2014/04/07/ultralobet-fyr-til-fyr-racereport/

Christina W. Schnohr – http://cschnohr.wordpress.com/2014/04/13/en-meget-lang-lobetur/

IMG_0097

 

Linket til resultaterne finder du her – https://app.lap.io/event/2014-fyr-til-fyr/results

TV2Bornholm indslag – med Annette Fredskov, Christina Schnoer, Jesper Noer og Thure Kjær finder du her…

Pia Joan Sørensen´s Garmin connect GPS fil – http://connect.garmin.com/activity/476235014

Vil du være mester?

1391477_10152250892613626_135395514_n (1) 2

Er et muligt Dansk Mesterskab i trailløb interessant? Hmmmm – Både ja og nej…

For udbredelsen af sporten og som kvalitetssikring af dette ene løb ville DM status måske bidrage positivt. Bare se på hvor mange som blev lokket ud at løbe halvmarathon fordi man arrangerede et motionsløb i forbindelse med VM i København. En af de fede ting ved trail og ultratrail er netop den inkluderende tilgang hvor alle taler med alle og ikke er så hierarkisk og elitær som man ser ved f.eks. traditionel asfaltløb og triathlon. Her kan man få en snak med de bedste løbere som uselvisk deler ud af posen. Det har jeg ikke oplevet i nogen anden sport. Den stemning håber jeg virkelig ikke at mesterskaber, landsholdsudtagelse og hvad har vi, vil ændre på.

Men ville det ellers ændre noget? For de 5-10 hurtigste måske ellers ikke. Nu er der jo heller ikke kommet nogen officielle udmelding fra Dansk Atletik Forbund. Så man må jo lidt vente og se hvad deres udspil bliver og håbe det hele ikke går op i kriterier, regler, sanktioner og resultater. Man skal jo f.eks. være medlem af en klub for at kunne stille op.

Tag VM i Trail sidste år som eksempel. Her vandt Ricky Lightfoot (som jeg kun kender fordi han vandt Hammertrail 50 miles i 2012) foran et felt af totalt ukendte løbere. Alle de store stjerne valgte de fedeste løb med mest streetcred i stedet.

Som arrangør kan jeg godt se fordelen ved den blåstempling som et officielt DIF mesterskab ville føre med sig i form af prestige og øget interesse fra presse og sponsore. Men personligt ville jeg stadig gå 100% efter de fedeste løb. Da jeg sejlede og kørte en OL kampagne i windsurfing sejlede jeg udelukkende de internationale mesterskaber (NM, EM og VM). Hellere måle sig mod verdens bedste (og få stryg) end at være ” en stor skid i en lille gade”. Min DM medalje (som er grimmere end gocart medaljen fra min polterabend) ligger nederst i en kasse et sted.

Poul Elvstrøm foreslog engang at man kun havde officielle mesterskaber i OL discipliner. Den tanke kan jeg egentlig godt lide. Større fokus på de atleter som kæmper for guld til Danmark end “mesterskaber” man kun kan blære sig med nede i kantinen.

Denne kommentar er min personlige og afspejler ikke holdninger fra andre end mig selv. Jeg prøver ikke at tage noget fra Tejn IF som gør et stort stykke arbejde. Uanset hvor i landet eventuelt kommende mesterskaber havner i fremtiden syntes jeg derfor du (som sædvanligt) skal skærpe dit indre bullshit-filter og vælge ud fra hvad der virkelig tænder og motivere dig.

Status pt

IMG_2049

Tavlen er visket ren og nye mål er sat :-)

Efter en halvskidt vinter har jeg valgt at melde afbud til Junut i Tyskland. Havde egentlig glædet mig rigtig meget til revanche fra sidste års dødsmarch på den 230 km. lange Jura-steig. Jeg er egentlig ikke i tvivl om at jeg kunne gennemføre, men målet var at gøre det bedre end sidste år og det var det motivationen var bundet op på.

Derfor har jeg kigget lidt på alternativer her i foråret og besluttet mig for at løbe Vikingesporet halvmarathon i Roskilde og Vestfold Ultra Challenge 51 miles i Norge. Det glæder jeg mig rigtig meget til og tror at det passer bedre i forberedelserne til Vermont 100 i USA i juli.

Det er første gang jeg skal løbe et løb i Norge, hvor jeg har været mange gange og sejlet, klatret, padlet, vandret og gået på ski tidligere. “Der findes 2 slags mænd – nordmænd og dem det ville ønske de var det” :-)

 

Trailløberens 10 bud

DSC05603

Trailløberens 10 bud på god stil på sporet

1. Vær sikker. Sørg for at have en opladet telefon med, hvis uheldet er ude. Især om vinteren er det ikke så rart at ligge for længe ude i skoven med et brækket ben. Det er også en god ide og fortælle dine nærmeste hvor du løber og hvornår de skal forvente at se dig igen. Der findes også smarte apps man kan bruge som f.eks. den fra RoadID

TeamSuunto-2712

2. Ha det sjovt. Det er jo derfor du er taget i skoven. Det rette træning er den du får lavet… Så hvorfor ikke gøre det så sjovt og afvekslende som muligt. Chancen for at du kommer hjem med et kæmpe smil på læberne er nu engang større efter en tur i skoven end efter at have straffet en gang asfalt.

foto-4

3. Opsøg eventyret. Uanset hvor du bor kan du opsøge eventyret i nabolaget og finde de små perler. Selv hvor jeg bor på Vesterbro midt i København er der trailløb inden for løbeafstand. I denne artikel fra Politiken kan du læse om min “baghave”

IMG_2928

4. Tag dit lort med dig. Det siger sig selv at man ikke efterlader noget i naturen og at det er super god stil at samle op hvad andre har “tabt”.

IMG_1158

5. Del rejsen. Tag en kammerat med på sporet eller find en ny løbemakker på en af de mange sociale løbesider. Der er efterhånden en del små ikke kommercielle undergrundsfraktioner som Ry Trail Runners eller Køge Trailløbere spredt ud over hele landet. Fyld bilen op når du skal i skoven eller endnu bedre tag toget når det er muligt.

Billede3202

6. Følg skovens regler. Læs de små skilte ved indgangen til skoven og følg de enkle regler. Vær f.eks. opmærksom på at der i private skove ikke må løbes uden for stierne.

foto-1

7. Del sporet. Der skal være plads til alle i skoven, så tag hensyn. Særligt når du løber på et mountainbike-spor. Træd til side de 10 sekunder det tager cyklisterne at rulle forbi. Lad være med at komme blæsende forbi især ældre, børn og hundeluftere som måske ikke lige havde hørt dig komme. Hvis du ikke kan sænke farten mens du passerer træner du det forkerte sted…

IMG_1841

8. Hils. I skoven der hilser vi, skal vi blive enige om det? Uanset hvor hurtigt du løber kan du altid hilse på andre løbere og skovens øvrige gæster :-)

P1000797

9. Vær en god ambassadør. I takt med at sporten vokser bliver det mere og mere afgørende at vi holder vores sti ren, så at sige. Ellers for vi i fremtiden problemer med adgang til at løbe der hvor vi gør idag, som der er masse af eksempler på i udlandet. Det betyder også at du selvfølgelig følger færsesloven og er et godt forbillede både i skoven og i asfaltjunglen. Igen – hvis ikke der er plads til dine brede skuldre på fortovet så træner du det forkerte sted.

IMG_1741

10. Det er bare noget vi leger. Vigtigst af alt hold det afslappet og nede på jorden. Det er jo bare løb… (og noget vi leger)

 

 

Nedtrapning til ræs-dag…

IMG_0071

De sidste 3 uger af afgørende for hvor god din oplevelse bliver på løbsdagen. Du kan nu ikke længere nå den store træning, men du kan så sandelig nå at ødelægge alt det arbejde du har lagt i din træning, frem til nu.

Hvordan laver man så en effektiv nedtrapning, eller tapering som det hedder på engelsk? Først og fremmest ved at erkende at du er hvor du er formmæssigt og glemme alt om hvad du kunne have gjordt. Nu gælder det om at udnytte de kort du har på hånden og ikke græde over spildt mælk.

Den sidste lange tur skulle gerne ligge her ca. 3 uger ude. Det er den sidste store generalprøve med træning i omegnen af 3 timer eller mere. Her prøver du alt af, som var det løbsdag; beklædning, tempo samt væske- og energiindtagelse. Det siger sig selv at du bliver nød til at prøve dine energi-strategi i praksis. Alligevel er det utroligt hvor mange som får chocket på løbsdagen fordi de ikke har gjordt hjemmearbejdet i træning. Læs evt. min artikel “Energize me” om energi til lange løb

Med den sidste lange tur i benene gælder det om at reducere træningsmængden gradvis over de næste par uger. Færre kilometer men gerne med mere tempo og intensitet. Det er ganske normalt at kroppen begynder at føles træt og slatten når man skærer ned i den ugentlige mængde. Her er det vigtigt du bevarer troen på at du har lavet den rette træning og ikke bliver fristet af sidste øjebliks paniktræning.

I den sidste uge bør du holde dig til få korte lystbetonede løbepas med fokus på teknik og god løbestil. Er du i tvivl om hvor meget eller hvor lidt, så er det bedre slet ikke at lave noget den sidste uge end at lave for meget.

Hvad så hvis jeg bliver syg? Jeg har selv prøvet at blive syg tæt på store løb. Her gælder det igen om at bevare roen og ikke male fanden på væggen. I 2012 lå jeg i sengen med feber i ugen op til Salomon Hammertrail 100 miles. En god coach overbeviste mig at det ikke behøvede at gøre en forskel og jeg skulle fokusere på alt arbejdet jeg havde lavet inden. Jeg bevarede troede på det og havde et kanon ræs hvor jeg overraskede alle (inklusiv mig selv) med en andenplads i en super tid.

Det kan selvfølgelig også ende med at gå “stolpe-ud” men så gælder det om at finde et andet løb og brænde den gode form af ved :-) Der kommer altid et løb til…

IMG_0036

Kost og ernæring. I ugen op til løbet gælder det om at have lidt ekstra fokus på at spise godt og varieret og drikke rigeligt med væske (mest vand). Ikke nødvendigvis den klassiske massive carboload med enorme mængder pasta men bare sundt og alsidigt. Undgå at overspise og indtag gerne mange små måltider. Specielt til ultraløb hvor det mere er fedtforbrænding end kroppens glykogen-depoter som skal bære en igennem. Den sidste 1-2 dage sørger jeg for at få tilstrækkeligt med salte og elektrolytter. Det findes efterhånden en del gode elektrolyte-brus-tabletter som giver den rigtige sammensætning. I øvrigt det samme jeg bruger i træning når jeg gerne vil have væske, salte og mineraler uden at tilføre kroppen energi. Læs evt. min artikel “Energize me” om energi til lange løb

Søvn er også en vigtig del af optakten til løbet. Skal du tidligt op til starten skal du ikke stresse, hvis du ikke kan sove godt. Det er helt normalt og intet problem hvis du bare har fået sovet 8+ timer i ugen op til.

God nedtrapning :-) og husk at tro på det – så virker det…

Ultra-motiveret?

Skærmbillede 2013-08-17 kl. 20.54.58

Jeg siger det så tit – “længere er ikke nødvendigvis bedre” men… og der er et men.

For selvom mange knækker nakken når de kaster sig ud på dybt vand, for at lave “det hele på den halve”, så må vi bare erkende at der er noget der driver i os mod udfordringerne de længere distancer.

For mig er er drivkraften eventyret mod nye steder, nye oplevelser og udfordringen i hvor langt jeg kan presse kroppen. Ultraløb er en unik mulighed for at gå helt til grænsen af det fysisk mulige, uden en nævneværdig risiko. Modsat andre ekstreme sportsgrene kan man bare sætte sig ned når man ikke vil mere :-)

Derfor syntes jeg du skal vælge et mål som udfordrer dig selv, samtidig med at du har det sjovt. Som Arne Nilsson skriver i sin bog Viljen til sejr gælder det om at sætte overlæggeren lige nøjagtigt så højt, at det virkelig er en udfordring at komme over. For det er hverken fedt at sætte den for højt og fejle stort eller at sætte den på 1,70 og så springe 2 meter og 30.

Det er en hårdfin balance, det indrømmer jeg gerne. Man skal turde at fejle…

Det vigtigste for mig er dog, at man har det godt på rejsen. Jeg vil ikke leve en kedeligt asketisk liv fyldt med leverpostejstræning for at nå målet. For mig virker train easy – race hard modellen fordi den mentale del af ultraløb er så afgørende. Her hjælper det også med gode træningskammerater for at gøre træningen lettere og sjovere.

At være bedste dansker (who cares) eller bedste whatever kan man ikke bruge til særligt meget og en målsætning du ikke selv kan kontrollere 100% er i mine øjne ikke så brugbar.

Gør rejsen til målet og sørg for at du selv er herre over om du når dine mål. Uanset hvad andre gør (eller mener). Lidt som “Guldfireren” der forbereder sig på at ro hurtigst muligt fra A til B uanfægtet af hvad konkurenterne ellers laver.

Så sæt dig et udfordrende mål, gør hjemmearbejdet og husk “improving is winning” :-)

Transgrancanaria 4.0

foto 4 (15)

Transgrancanaria skuffede ikke forventningerne til godt selskab og teknisk trailløb af hårdeste kaliber. Mit eneste mål var at få en god oplevelse og det lykkedes til fulde.

foto 1 (17)

Fra starten i Agaete, i det nordøstlige hjørne, fredag aften ved midnat gik det på tværs af øen  til Maspalomas på sydspidsen. Ruten på 125 km. og 7500 m+ (højdemeter op ad) var noget hårdere end tidligere år i form af mere hardcore terræn. Desværre var der også markant mere asfalt (op i imod 20 km) hvilket var lidt af en skuffelse.

foto 4 (16)

Starten var overvældende og kaotisk som altid men jeg fandt hurtigt ind i min egen rytme. På vej op af den første stigning på omkring 10 km. fik jeg selskab af Fabricio Bastian som jeg kender hjemmefra men aldrig havde løbet med før. Vi endte med at følges ad hele vejen. Først igennem de 7 timers mørke på de første bjerge, så formiddagen i det frodige område omkring byen Terror, eftermiddagen midt på øen med de spektakulære klippetårne og til sidst igennem endnu 6 timers mørke fra landsbyen Tunte ned til målet.

10001408_814272885256755_841666249_n

Vi snakkede ikke så meget med samarbejdet kørte virkelig godt. Jeg tænkte kort over at fortsætte alene da jeg i løbet af dagen havde lidt mere overskud end Fabricio men valgte at oplevelsen med ham og følgeskabet var mere værd. Ikke fordi jeg var flyvende. Faktisk har jeg aldrig haft så ondt i benene under et løb før. Men ved at vi var 2 til at holde tempoet sørgede vi hele tiden for at bevæge os mest muligt effektivt. Powerhikede op ad, løb/shufflede det flade og de løbebare nedløb og kravlede ned af de vildeste passager.

foto 3 (21)

I den værste middagshede på vejen op til klippespiret Roque Nublo sad vi lige 5 minutter i skyggen og spiste en is. På vejen ned igen stoppede vi for at købe en flaske vand og en en rigtig cola (løbet servere Pepsi). Vi satte os på en sten ved siden af og nød indkøbet. 2 officials kom gående og vi hilste pænt. De spurgte om vi var ok og vi bekræftede. Så spurgte de om vi var udgået og vi svarede at vi blot holdt et kort hvil inden vi fortsatte. “Bøt itz nøt pøssibæl” udbrød den ene. “Øh jo vi fortsætter lige om lidt” svarede jeg. Så fortalte de at de ikke var tilladt at modtage hjælp under løbet og de skrev vores numre ned.

foto 2 (18)

Nu er det 4. gang jeg løber Transgrancanaria og hvert år har jeg læst reglerne. Kald mig bare naiv men jeg har aldrig tolket reglen om forbud mod “outside assistance” til at gælde indkøbsmulighedder som er åbent for alle. Havde vi forsøgt at omgåes reglerne havde vi nok heller ikke siddet lige foran kisosken. Der var 1,5 km til løbets største depot og vi havde klaret den til mål uanset og helt sikkert hurtigere. Vi blev enige om at der ikke var så meget at gøre, end at fortsætte.

De næste 20 km var på en del af ruten som jeg kendte fra tidligere og jeg begyndte at slappe lidt af. Men det skulle jeg ikke have gjordt for der ventede den mest modbydelige stejle nedstigning man kan tænke sig. Alle gik ned. Selv de ellers så kække spaniere og langt bag os hørte vi en kvinde skrige og vræle hele vejen ned. Indtil sidste stigning havde vi hele tiden troet på at en tid under 24 timer var mulig.

Viljen blev testet en sidste gang ind mod mod mål mens vi forsøgte at holde benene igang. De sidste 5 km. fik jeg ondt i knæet så vi måtte gå den hjem. Og alligevel overhalede vi folk :-)

foto 2 (17)

Vi kom i mål efter 26 timer og 13 minutter efter en rigtig hård men storslået dag på kontoret. Både vindertiden og de bedste danskere (Allan Lyngholm og Thure Kjær) var markant langsommere end sidste år og over halvdelen af de danske løbere udgik. Selv min helt Scott Jurek kastede håndklædet. Største overraskelse var nordmanden Sondre Amdahl (som var 2´er ved Ultraløbet Molsruten) med en helt fantastisk 6. plads i det super stærkt besatte felt af eliteløbere.

Efterfølgende kunne vi se på listen af vi var blevet disket. Selv vinderen måtte dagen efter løbet læse på twitter at han var disket på pga af en sproglig misforståelse og Dylan Bowman fra USA blev disket fra sin 9. plads uden forklaring.

Jeg har selvfølgelig fuld respekt for at følge reglerne, men i vores tilfælde syntes jeg måske at de gik i ret små sko. En tidstraf havde været mere rimelig. Men når det nu skal være så hellere det end løbsarrangøre som ikke følger deres egne regler…

foto 3 (19)

Det ændrede heldigvis ikke ved den overordnede oplevelse af at være afsted med en flok dejlige og super hyggelige mennesker og løbet i noget fantastisk smukt og svært terræn :-)