Med de raske svende i Krøllebølleland

Efter vi måtte aflyse vores træningstur på Hammertrail-ruten i februar, var det skønt endelig at komme afsted igår. I selskab med 4 gode venner var jeg på en endagstur til Krøllebølleland, hvilket egentlig er nemmere og billgere end man skulle tro. Bil til Ystad, hurtigfærge til Rønne og bus til det sidste stykke. Efter 3-4 minuters løb ned gennem Sandvig var vi på ruten til Danmarks bedste og hårdeste løb Hammertrail (http://www.tejnif-lob.dk/www/index.php/utbmenu). Vi løb med uret rundt forbi start og mål ved Shelter´erne ved Opalsøen og op omkring Moseløkke stenbrud. Her lavede vi en lille afstikker ned gennem skoven ned til Hammershus for at løbe noget af den originale rute op gennem klippefyldt en sprækkedal. Tågen lå tæt, da vi krydsede over over Slotslyngen ned mod Vang og så de små nye lam løbe rundt i lyngen. Videre ned langs kyststien mod Jons Kapel, hvor den berygtede trappe ventede. Se videoen på: https://vimeo.com/38970456

Da vi svingede nordpå igen og kom ned til havnen i Vang forsvandt tågen og solen tittede frem. Vi løb langs med vandet op forbi Hammershus til Hammerknuden hvor vi drejede opad og passerede Hammerfyr og stenbrudet på toppen. Efter Salomons Kapel og Hammerodde fyr på øens nordspids var vi kun nogle få kilometers fåresti fra udgangspunktet. Her drejede vi af og fortsatte de sidste 18 km. til mine forældres hus i Gudhjem. Det var lidt hårdt og ramme asfalten med trætte stænger, men pit-stoppet ved Netto i Allinge gjorde underværker. Jeg er ikke sikker på at det man har lyst til, også er det kroppen har brug for. Men flæskesværen og Cola´en smagte fantatisk. Så var der et kort stræk med klippesti til vi ramte Tejn og asfalten igen. Jeg var ved at være temmelig ristet, da vi endelig kunne dreje væk fra den asfalterede cykelsti. Herfra er var der kun 8 km. igen, som jeg kender som min egen bukselomme :-)

Men trætheden og ømt knæ sig til trods, var det en af de fedeste dage på kontoret. Smalle trails, med sol og vind i ryggen og udsigt til Gudhjem hen over Salene Bugten. Efter godt 45 km og 1200 højdemeter kunne vi nyde forårssolen på en bænk i haven. Se videoen på: https://vimeo.com/38974615

Dagen var lig med essensen i hvad løb handler om for mig; smuk natur, det simple og meget tilfredstillende ved at bevæge sig for egen damp og være i selskab med nogen dejlige mennesker der har lyst til at dele oplevelsen. Tak for turen Claus, Jesper, Knut og Thure :-)

Se også den video her: https://vimeo.com/38974992

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s