Mine favorit jakker til (lange) løb

Montane Marathon jakke i brug ved Transgrancanaria 2011. Foto: Jesper Halvorsen

Ja det virker måske mærkeligt at skrive om jakker om sommeren. Men dels er sommeren jo ikke rigtig kommet og desuden er der mange af jer derude der skal have jakker med til diverse lange løb henover sommeren. Nedenstående et ment som inspiration til hvilke kvaliteter man skal gå efter i en jakke og hvorfor jeg har valgt som jeg har. Altså IKKE en decideret test. I test skal man jo kun sammenligne jakker inden for præcis det samme segment (pris, vægt og funktion), hvilket bladene (og andre der laver tests) tit glemmer når de sammenligner gulerødder og kartofler.

Egentlig løber jeg ikke særligt meget i jakke til træning. Heller ikke om vinteren, men foretrækker tit en tætsiddende trøje, evt. med Windstopper i (og ikke flagrer rundt). Men på de lange løb hvor man er våd i lang tid af gangen, intensiteten er lavere og temperaturen meget svingende kan man ikke undvære en god jakke. Særligt ikke når man færdes i bjergene hvor vejret skifter hurtigt.

Pakkevolumen

Vindtætte jakker (uden hætte):
I mens vi venter på næste generations super lette jakker når frem til forbrugerne, er her 2 gode bud på en let og åndbar jakke. Salomon har i flere år testet jakker i denne kategori til omkring 40-70 gram. I forår/sommer 2013 kommer der bla. en ny let jakke fra Salomon til under 70 gram, der ser ret lovende ud.

Montane Featherlight Marathon Jacket
Morgenmad efter 7 timers løb ved Transgrancanaria 2011. Foto: Jesper Halvorsen

Beskrivelse: Let skriggul jakke i Pertex. Super åndbarhed og bevægelsesfrihed. Vindtæt men ikke vandtæt. Bliver beskrevet af producenten som “Showerproof” og det skal man heller ikke tro på.  Men så snart det er tørt jakken fantastisk og ånder virkelig godt.

Detaljer: Elestikker i håndled og elastik med justering i livet. Gode ventilation-huller med vindflapper henover (så det ikke suser ind). Tynde refleks striber under armene. Dobbelt lag materiale i hals. Lille paksæk (lidt større end en tennisbold) medfølger. Fuld lynlås og kraftigt materiale på indersiden så det ikke sætter sig fast i lynlåsen. Forstærket materiale på albue og underarm.

Vægt: 143 gram i Large.

Producent/Forhandler-link Her

Elastik ved håndledet

Helt almindelig lukning i halsen

Salomon Fast Wing Jacket
Umiddelbart før starten af Hammertrail 100 miles 2012

Beskrivelse: Super let og åndbar jakke. Minder meget om Featherlight Marathon fra Montane men virker mindre vindtæt og mere åndbar. I fugtigt vejr klasker den hurtigt ind til kroppen. Jeg løb Hammertrail 100 miles med den jakke indtil sidste runde hvor jeg hev en regnjakke uden på og det fungerede super fint. Selv med 20 sekundmeter og skumsprøjt fra havet lørdag morgen halvejs i løbet. Noget rummelig i pasformen, men kan til gengæld tages ud over rygækken, hvilket er fedt når vejret skifter. Så kan man tage jakken af og på uden at stoppe op og tage rygsækken af.

Detaljer: Fuld lynlås. Elastik i liv og ærmer. Lille lomme på (højt) venstre bryst. Stropper til tommefingre ved ærmer (så ærmerne ikke blæser op). Åbning så man kan se uret gennem ærmet. Net under armene til ventilation (bliver lavet om til ventilation-huller med vindflapper henover i den kommende model (2013) for at undgå svedlugten som hænger i nettet. Lille “knap-strop” øverst ved lynlås (så man kan lyne ned uden samtidig med at den bliver siddende uden at flagre rundt). Små smalle reflekser bag på ærmer og på fronten.

Vægt: 120 gram. i L.

Producent/Forhandler-link Her

Elastik ved håndled med mulighed for at sikre den omkring tommelfingeren

Asymetrisk lukning i halsen

Vandtætte Jakker (med hætter):

Jeg har valgt vindjakker uden hætte ud fra devisen om at har man brug for en hætte er vejret så slemt at man alligevel skal bruge en regnjakke. På de lange løb har jeg på egen krop erfaret hvorfor man skal have en rigtig god regnjakke med. Vi blev sidste år overrasket af regn om natten til Transgrancanaria og der lærte jeg på den hårde måde at i bjergene skal man have regnjakke med uanset hvad. 1 grad og regnvejr i en vindtæt jakke er bare ikke fedt. Jeg har aldrig været så kold i mit liv og mange løbere måtte have deres alu-tæpper omkring sig. I år havde de ændret reglerne så man skulle have regnjakke med.

Outdoor Research Helium Jacket
Alene i front til Täby Extreme Challenge 100 miles

Beskrivelse: Lækker regnjakke med tapede syninger i Pertex Shield. Åndbar er en svær ting at gøre op da mange faktore spiller ind m.h.t. materiale, størrelse og pasform mv. Men jeg syntes at Helium jakken ånder rigtig godt (på linie med de 2 andre vandtætte jakker). Ved Täby Extreme Challenge i april, vågnede jeg op til 15 cm nysne og sludregn. Så der endte jeg med at løbe i jakken de første 6 timer. Det havde ikke virket hvis den havde åndet som en plastikpose (=billige regnjakker).

Detaljer: Justerbar hætte med afstivet skygge, vandtæt lynlås med beskytter ved hagen, velcrolomme indvendigt som jakken foldes sammen i, udvendig lomme på venstre bryst med vandtæt lynlås, tapede syninger, elastik i håndled, justerbar elastik i livet,

Vægt: 193 gram i L (i den nye Helium II der er kommet på markedet  vejer 180 gram i L og 162 i M.)

Producent/Forhandler-link: Her (ny model)

Inov-8 Raceshell 220

Beskrivelse: Gennemført enkel jakke. Inov-8 tager et kvante-spring frem med denne jakke, i forhold til deres tidligere skal-tøj. Jakken har ligesom de matchene regnbukser en tæt atletisk pasform som gør at den sidder tættere end både Minimus og Helium jakkerne. Det gør jakken teoretisk mere åndbar end de andre som er mere rummelige. Mig passer den perfekt, men den har selvfølgelig sværere ved at passe bredt. Men fedt at se Inov-8 gå all-in på atletisk snit. Noget Patagonia f.eks. gør konsekvent. Personlig syntes jeg at anorakker er lækre og man sparer vægten af en halv lynlås. Så lettere men også mere bøvlet at få af og på.

Detaljer: Halv lynlås (anorak). Vandtæt lomme på venstre bryst. justerbar hætte. Tapede syninger. Tynd polstring på indersiden af kraven (god detalje). Bløde håndledsmanchetter med hul til tommelfingeren.

Vægt: 237 gram i str. L.

Producent/Forhandler-link: Jakken kommer først i handlen til efteråret og er ikke kommet på Inov-8 hjemmeside endnu. Men når det sker er det HER :-)

Dette billede viser åndbarheden i jakken, hvor fugten efter en lang løbetur, kun sidder på de tapede syninger og ikke på materialet

Montane Minimus Jacket

Beskrivelse: En rigtig fed jakke til bjergene i Pertex Shield +. Har detaljer man finder på tungere og dyrere skal-jakke til outdoor-brug. Justerbar hætte med formbar plasttråd til at holde skyggen på plads. Velcro-strop til at holde hætten når den ikke er i brug. Reflekser ved albuer. Formentlig den jeg vil have med mig til UTMB, da det er den mest velegnede til rigtig dårligt vejr.

Detaljer: Fuld lynlås. Velcro-justering på ærmer. Justerbar elastik i livet. Polstret hagebeskytter i kraven. Lomme på venstre bryst. Reflekser på albuer og hætte.

Vægt: 212 gram i str. L.

Producent/Forhandler-link: Kan købes her hos Racegear.dk

Skriv endelig hvis Du har spørgsmål til jakker eller udstyr generelt…

Skovalg til Hammertrail 100 miles

Klar til starten på Hammertrail 2012
På min Facebookside fik jeg et rigtig godt spørgsmål om skovalget til Hammertrail 100 miles fra Rasmus Gorm Pedersen…

Hej Moses
Kan se at du løb Hammertrail i et par modificerede “landevejssko” – Road-X 255. Hvad var lige baggrunden for det? Hvorfor ikke de mere trail-orienterede sko? Og hvis man kan løbe 100 trail miles i “landevejssko”, hvorfor så overhovedet have deciderede trailsko? ;-) ? (hilsen een der nu har 4 par Inov8 sko ;-))

Hej Rasmus.
Rigtigt godt spørgsmål – nu skal Du høre :-) Mine 3 vigtigste grunde til at anbefale folk at anskaffe sig en rigtig trailsko er: lav sål (= lavt tyngdepunkt og god kontakt og føling med underlaget), stor åndbarhed (for at kunne dræne hurtigt ved vandpassage og minimere risikoen for vabler) samt et greb i sålen svarende til det undelag man skal løbe på. Inov-8 Road-X 255 opfyldte disse 3 kriterier for mig til Hammertrail.

Skoene var valgt primært med tanke på de relativt lange passager på grusvej samt nedløb. For selvom jeg gerne vil det, så lander jeg ikke forfods på så lang en tur og da slet ikke på nedløbene. Så jeg får lidt ekstra støddæmpning i hælen i forhold til de fladere sko jeg træner. I forhold til en konvesionel højhælet løbesko (som f.eks. Asics Kayano) er de stadig noget lavere og giver bedre kontakt med underlaget. For de fleste havde Road-X’ens glatte sål nok været i underkanten, men dels kender jeg ruten til Hammertrail som min egen bukselomme og så løber jeg næsten al min træning i terræn. En klassisk 110 % hællanding havde nok været småfarlig i de sko på mudrede stier. Til gengæld står sålen rigtig godt fast på våde klipper (og asfalt) i forhold til f.eks. Salomon Speedcross eller NB Minimus som desideret livsfarlige i de forhold.

RoadX 255 står overraskende godt fast, dog ikke her på jomfruturen på “sigøjner-sporet” på Amager.

Jeg var nu heller ikke helt sikker i skovalget inden starten, men havde mine trofaste Inov-8 Roclite 295, som jeg har løbet 2 X Transgrancanaria (123 km. sidste år og 96 km. i år) + Täby Extreme 50 miles i, var klar i tasken som backup. Tanken var at jeg altid kunne skifte efter den 10 km. prolog rundt på Hammeren, hvis det var helt ad helvede til. Løbsarrangør Kim Rasmussen frarådede mig faktisk at løbe i skoene pga. de 14 mm. regn der var kommet natten inden med mange skyllerender til følge. Men da jeg så Henrik Leth Jørgensen (som vandt det første Hammertrail i 2010 suverænt og mine øjne er den bedste på den her type løb herhjemme) også startede i dem, var sagen klar.

Jeg blev aldrig i tvivl om at det var rigtige og mine ømme knæ efterfølgende tydede på at det var det rigtige valg. Selvom jeg da havde foretrukket at løbe i helt flade minimalist sko som Claus Posemand Rasmussen gjorde på 100 miles og Kenneth Kofod på 50. Der er min løbestil bare ikke helt kommet til endnu…

Venligst Moses

Ny dag – Nye mulighedder…

Da jeg i 2006 sejlede mit først VM i windsurfing i Italien, samarbejdede vi med med det norske landshold. Efter at have indkasseret en suveræn sidsteplads i dagens sejlads får jeg et lift ind til land med den norske træner. Mit humør har aldrig været længere nede da han på klingende norsk og med en god del lune snakker om morgendagen med ordene “Ny dag – ny mulighedder”.

Sådan har denne uge været for mig, hvor jeg efter en skuffende DNF (Did Not Finish) ved Täby Extreme Challenge, noget uventet stod med helt nye mulighedder på hånden.

Pludselig var det ikke noget problem og få fri fra arbejde og døren til Hammertrail 2012 var åben. Jeg var ikke i tvivl om at det var 100 miles det gjalt og fik sendt tilmeldingen afsted.

Ugens anden overraskelse var at det lykkedes at få stablet et nyt trail-løbehold på benene i form af “Team Suunto” og at jeg sammen med min løbemakker Jesper Halvorsen var med fra start. Suunto laver noget rigtig kram og jeg over årene brugt både kompasser, dykkercomputere, sejlerure og senest de nye Ambit som er skræddersyet til en som mig :-) Følg holdet via Facebook på: http://www.facebook.com/TeamSuuntoNordic

I dag løb jeg første tur siden TEC og i morgen er der 3 uger til Salomon Hammertrail løber af stablen på Nordbornholm. Tiden skal primært bruges på at holde formen ved lige og komme til start med så friske ben som muligt. Ingen tvivl om at udfordringen bliver mest mentalt, da jeg kender hver en cm. af ruten og stort set har mit udstyrs-setup på plads. Selvom det på papiret også er et rundeløb, så er det ikke sådan jeg opfatter det og ser det primært som et eventyr… og jeg glæder mig :-)

Täby Extreme Challenge 100 miles (og dog)

Photo: Micke Sjöblom – Zebrabild.com (og jeg har fået lov :-)

TEC står for Täby Extreme Challenge og er et 50 og 100 mile løb i en forstad til Stockholm. Ruten består af 16 runder af a 10 km. gennem både skov og bebygget område i relativt fladt terræn. Forberedelserne til forårs-sæsonens hovedmål var gået ret godt og i modsætning til resten af familien var jeg sluppet gennem vinteren uden sygdom.

Første overraskelse kom da min rejsekammetat Knut aldrig dukkede op i lufthavnen. Egentlig ville jeg gerne rejse miljøvenligt med toget men endte i flyet, da toget var mange gange dyrere end de 639,- (retur) jeg skulle give med SAS. Kom til stævne-hotellet lidt over ni fredag aften og tog den på hovedet i seng.

Blev overordentlig overrasket ved at vågne op til snestorm næste morgen på løbsdagen. Der lå 10-15 cm og sneen stod vandret forbi vindueet. Lidt af en gamechanger og måske straffen for at medbringe 2 par solbriller ;-)

Over morgenmaden stod vantroen malet i øjnene og Freddy fra Singapore havde aldrig set sne før. Hentede mit nummer og chip i god tid og fik nyhedden om at starten var udsat 2 timer. Der var lidt brok i krogene men med en del nedfaldne træer på ruten gav det god mening. Snuppede lige en ekstra morgenmad i restauranten hvor Laila fra Borlänge (jeg mødte til Transgrancanaria) glædede sig over at få sin pacer (og husbond) Krister i sving 2 timer før beregnet. Pacere er nemlig tilladt ved solnedgang eller 100 km – hvad der nu kommer først. De mente også at vide at bestemt jeg måtte være mellem favoritterne på 100 miles.

Se starten her: http://m.youtube.com/index?desktop_uri=%2F&gl=SE#/watch?v=lm_eu8MnUW0
Og timelapse video af hele banen her: http://youtu.be/TNhRgPed9nc

Efter en kort briefing gik starten så kl. 12. Sneen væltede stadig ned og det var skøjte glat. Mange løb i alm. sko og jeg var lykkelig for at have mine Inov-8 roclite 295 med i reserve. Løb roligt med i frontgruppen og da en mand skilte sig ud,efter 1 km., gik jeg med. Han skulle løbe 50 miles. Perfekt så var vi ikke konkurrenter. Skiftede til at føre og finde vej i den halvdybe sne. Banens første halvdel var dødsyg igennem et villakvarter og var eksponetet for blæsten langs en sø. Min regnjakke med hætte (Helium jacket fra fra OR) kom til sin ret her. Anden halvdel var singletrack gennem skoven med rødder og sten gemt under sneen :-/

Vi kom rundt lige under en time og løb direkte gennem depotet. Han havde en ven til at lange væske og jeg havde linet nye flasker og energi op på min taske så jeg kunne nuppe det i forbifarten. Løb 4-5 minutter hurtigere på anden runde og jeg lod ham føre da tempoet var en kende til den friske side. Efter anden runde lod jeg ham løbe og satte tempoet efter første rundes. Sneen var begyndt at smelte og selv i trailskoene skøjtede fødderne rundt. Fødderne var for længst gennemblødt i tøsneen og de mange vandpytter. Med dobbelte Teko-sokker var jeg ikke rigtig bekymret for vabler da det mindede om danske vinterforhold i skoven.

Blev ved at tænke at nogen måtte komme op bagfra og kunne slet ikke forstå jeg førte ræset. Rundede 3 og 4 omgang i samme tid som den første. Halvvejs på 5 runde siger de pludselig SLASK og jeg går direkte i asfalten. Lander hårdt på højre albue og knæ. Et lille stykke rustent vinkel-jern gemmer sig under sneen og rager 10 cm. op. Ud over slaget, hul i tight, handsker og regnjakke bliver jeg nu helt gennemblødt. Er på benene og videre med det samme men kan hurtigt mærke at den er gal med knæet. Det gør mere og mere ondt. Tanken om at udgå kommer smigende i takt med at knæet bliver mere og mere stift og smerten tager til. Den lille stemme i mit hoved siger “det er vist bedst at udgå og ikke risikere noget” og Moses svarer kækt “Suck it up bitches” og løber videre. Desuden kan man jo ikke udgå når man fører. Det kan man bare ikke. I depotet ved 60 km. fortæller Krister (der gør et fantastisk job med at fylde mine flasker mens jeg løber) at der kommer nr. 2 og peger over skulderen. Vi løber ud sammen og løber stride-for-stride i et par km. til jeg erkender at det går for stærkt det her. Jeg overleverer skydeskiven som forsvinder forude mens jeg slapper lidt af og tager et par gå-pauser på det flade. Har hele tiden gået op af de stejleste bakker. Finder Ipod’en frem og får gang i benene igen i selskab med bl.a. Rammstein, D-A-D, Faithless og finske Split Cranium (Og en stor tak med alle de brilliante musik-forslag inde på Trailløberen på facebook).

De tekniske singletrackstykker er blevet meget mudrede mellem grene og væltede træer. Fedt at løbe på trails efter de kedelige stykker på asfalt. Solen titter frem og jeg forsøger at nyde det. Det lykkedes ikke helt da det fordømte knæ gør pisse ondt. I depotet ved 70 km. Serverer de MacDonnalds hamburgere og fritter – verdensklasse. Jeg regner ud at jeg kan gå resten af løbet og klare de 30 timers cut-off og med lidt god vilje måske endda bæltespændet (man får hvis man kommer under 24 timer). Det virker dog hverken klogt eller særlig fristende. Så jeg beslutter mig for at udgå ved 50 miles hvor jeg kan få en officiel tid og det ene UTMB point (=7) jeg mangler til 2013 ræset.

Det lykkedes faktisk at nyde lidt af sidste omgang i solnedgangen og er henne og takke børnene der har stillet deres eget lille depot op foran huset halvvejs på ruten. Kommer ind som uofficiel 2′er (fordi man kommer nederst på listen under dem som var tilmeldt den halve distance) i 5. hurtigste tid (8:24) overall 3 timer 12 min. bedre end min personlig bedste tid på 50 miles.

Det er træls og mega nederen men nok også den rigtige beslutning. Trist når benene ellers virker friske. Som et japansk ordsprog siger “fald 7 gange – rejst dig op 8″. Jeg kommer igen… (når jeg har tudet færdigt)

Er på vej op på hesten igen og har tilmeldt mig 100 miles til Salomon Hammertrail :-)

20120415-065442.jpg

20120415-070400.jpg

Det styrede:
P.R. på 50 miles med 3 timer og 12 min.
5. Hurtigste 50 miles tid overall (uofficiel 2′er på 50)
Et UTMB point i hus og demed har de 7 der kræves til 2013 :-)
Mine nye CEP tights sad som malet på, lige ud af æsken
Ingen problemer med energi-indtag
Kun en lillebitte vabel på den ene storetå efter 8 timer i våde sko.
Bliver aldrig svigtet af dobbelt lag Teko-strømper
Min organisering af skiftetøj mv. i en stor duffelbag spillede
At Krister Lind hjalp mig med at fylde mine flasker
At en sød dame smurte vaseline på mine gnavesår på overkroppen
At spise pommes fritter og hamburger ved 70 km.
Fed playliste på Ipod’en takket være mange gode anbefalinger
Stod godt fast i de sindsyge forhold takket mine roclite 295 fra Inov-8
De søde børn der havde lavet eget lille depot foran huset ved 6 km :-)

Det stank:
Løbe i tøsne og sjap på asfalt
Havde glemt mit nummerbælte men klarede den med et par short udenpå
Uanset strømperne er det ikke sjov at løbe 80 k med våde sokker
Gnavesår under armene der matcher syningerne på min uldtrøje
Undervurder aldrig hvor meget body-glide der skal til
Sportsdrik fra Hammer smager af h…. til
At de ikke havde mærket det vinkeljern op jeg faldt over
Og at det kostede 4 stk af min ynglings beklædning :-(
At det sidste OMPHF manglede
At løbe rundeløb stinker – punktum.