Sune sendte mig følgende spørsmål:
“Kommer hele tiden til at tænke på hvordan undgår du alle de småskader som vi løbere tit løber ind i? Løber du bare igennem dem eller står den på 2-3 hvile dage eller andre tryllerier ?
//Sune
Hej Sune.
Godt spørgsmål. Jeg syntes selv jeg er er blevet ret god til at lytte efter kroppens signaler og tager en hviledag eller 3 hvis jeg kan mærke at der skal ro på. Så er jeg også hurtig til at reagere hvis jeg fornemmer det er andet end hvile der skal til og har i en del år brugt sportskiropraktor Annette Jørgensen http://www.klinikken-gammeltorv.dk/ både akut og preventivt. Det har betydet en verden til forskel for ryg og fødder 🙂
Er også overbevist om at det hjælper, at jeg løber mest muligt i terræn, tager korte skridt (høj frekvens), forsøger at lande langt fremme på foden og løber i relativt minimalistiske trail sko (primært Inov-8)
Men der er utroligt mange faktorer som spiller ind, såsom hvor længe man har løbet (jeg blev også skadet i starten), hvor stabil man er i sin træningsmængde og kvaliteten i træningen. Mange løbere syntes at ikke man er en rigtig løber, hvis man ikke har 2 løbepas om dagen. Men når Du løber i træt tilstand bliver din teknik dårligere og Du er langt mere udsat for skader. Mit mantra er at jeg skal være motiveret og frisk i hvert pas. Tidligere løb jeg for at blive hurtigere og få højere iltoptagelse, men nu er det glæden ved selve løbet der får mig ud af døren. Håber Du kan bruge det til noget.
Skriv et svar