Det blev et dejligt gensyn med Portugal her i påsken. Nærmere bestemt kysten nord for Lissabon. Vi boede i rigmandsforstaden Cascais, hvor jeg sejlede, for 5 år siden, til VM for alle de olympiske bådklasser. Dengang gik det hele op i stævne-stress og OL kvalifikation og jeg fik stort set kun havnen og hotellet.
Suset fra dønningerne ude fra Atlanten, der ruller ind på strandene eller buldrer ind i de høje kystklipper er ren balsam for sjælen. Når man så kan opleve det i korte rør og løbesko bliver det ikke meget bedre. Både nord og syd for Lissabon er terrænet for trailløb perfekt med stenede stier langs det spektakulære klipper med små runde bjerge bagved.
Ferien var primært på familiens præmisser, men jeg fik næsten dagligt listet en kort tur ind om morgenen eller mens børnene legede på stranden. De meget tekniske spor gav ikke det samme flow som herhjemme men havde til gengæld nogen storslåede udsigter at byde på. Selv om det portugisiske køkken (alt godt fra havet stegt i friture) ikke helt passede vores storbyforkælede smagsløg er det bestemt ikke sidste gang vi kommer på de kanter…
Der er en lille video med min definition af trailløb her: https://vimeo.com/39790081
God læsning og skønne billeder 🙂