Photo: Micke Sjöblom – Zebrabild.com (og jeg har fået lov 🙂

TEC står for Täby Extreme Challenge og er et 50 og 100 mile løb i en forstad til Stockholm. Ruten består af 16 runder af a 10 km. gennem både skov og bebygget område i relativt fladt terræn. Forberedelserne til forårs-sæsonens hovedmål var gået ret godt og i modsætning til resten af familien var jeg sluppet gennem vinteren uden sygdom.

Første overraskelse kom da min rejsekammetat Knut aldrig dukkede op i lufthavnen. Egentlig ville jeg gerne rejse miljøvenligt med toget men endte i flyet, da toget var mange gange dyrere end de 639,- (retur) jeg skulle give med SAS. Kom til stævne-hotellet lidt over ni fredag aften og tog den på hovedet i seng.

Blev overordentlig overrasket ved at vågne op til snestorm næste morgen på løbsdagen. Der lå 10-15 cm og sneen stod vandret forbi vindueet. Lidt af en gamechanger og måske straffen for at medbringe 2 par solbriller 😉

Over morgenmaden stod vantroen malet i øjnene og Freddy fra Singapore havde aldrig set sne før. Hentede mit nummer og chip i god tid og fik nyhedden om at starten var udsat 2 timer. Der var lidt brok i krogene men med en del nedfaldne træer på ruten gav det god mening. Snuppede lige en ekstra morgenmad i restauranten hvor Laila fra Borlänge (jeg mødte til Transgrancanaria) glædede sig over at få sin pacer (og husbond) Krister i sving 2 timer før beregnet. Pacere er nemlig tilladt ved solnedgang eller 100 km – hvad der nu kommer først. De mente også at vide at bestemt jeg måtte være mellem favoritterne på 100 miles.

Se starten her: http://m.youtube.com/index?desktop_uri=%2F&gl=SE#/watch?v=lm_eu8MnUW0
Og timelapse video af hele banen her: http://youtu.be/TNhRgPed9nc

Efter en kort briefing gik starten så kl. 12. Sneen væltede stadig ned og det var skøjte glat. Mange løb i alm. sko og jeg var lykkelig for at have mine Inov-8 roclite 295 med i reserve. Løb roligt med i frontgruppen og da en mand skilte sig ud,efter 1 km., gik jeg med. Han skulle løbe 50 miles. Perfekt så var vi ikke konkurrenter. Skiftede til at føre og finde vej i den halvdybe sne. Banens første halvdel var dødsyg igennem et villakvarter og var eksponetet for blæsten langs en sø. Min regnjakke med hætte (Helium jacket fra fra OR) kom til sin ret her. Anden halvdel var singletrack gennem skoven med rødder og sten gemt under sneen :-/

Vi kom rundt lige under en time og løb direkte gennem depotet. Han havde en ven til at lange væske og jeg havde linet nye flasker og energi op på min taske så jeg kunne nuppe det i forbifarten. Løb 4-5 minutter hurtigere på anden runde og jeg lod ham føre da tempoet var en kende til den friske side. Efter anden runde lod jeg ham løbe og satte tempoet efter første rundes. Sneen var begyndt at smelte og selv i trailskoene skøjtede fødderne rundt. Fødderne var for længst gennemblødt i tøsneen og de mange vandpytter. Med dobbelte Teko-sokker var jeg ikke rigtig bekymret for vabler da det mindede om danske vinterforhold i skoven.

Blev ved at tænke at nogen måtte komme op bagfra og kunne slet ikke forstå jeg førte ræset. Rundede 3 og 4 omgang i samme tid som den første. Halvvejs på 5 runde siger de pludselig SLASK og jeg går direkte i asfalten. Lander hårdt på højre albue og knæ. Et lille stykke rustent vinkel-jern gemmer sig under sneen og rager 10 cm. op. Ud over slaget, hul i tight, handsker og regnjakke bliver jeg nu helt gennemblødt. Er på benene og videre med det samme men kan hurtigt mærke at den er gal med knæet. Det gør mere og mere ondt. Tanken om at udgå kommer smigende i takt med at knæet bliver mere og mere stift og smerten tager til. Den lille stemme i mit hoved siger “det er vist bedst at udgå og ikke risikere noget” og Moses svarer kækt “Suck it up bitches” og løber videre. Desuden kan man jo ikke udgå når man fører. Det kan man bare ikke. I depotet ved 60 km. fortæller Krister (der gør et fantastisk job med at fylde mine flasker mens jeg løber) at der kommer nr. 2 og peger over skulderen. Vi løber ud sammen og løber stride-for-stride i et par km. til jeg erkender at det går for stærkt det her. Jeg overleverer skydeskiven som forsvinder forude mens jeg slapper lidt af og tager et par gå-pauser på det flade. Har hele tiden gået op af de stejleste bakker. Finder Ipod’en frem og får gang i benene igen i selskab med bl.a. Rammstein, D-A-D, Faithless og finske Split Cranium (Og en stor tak med alle de brilliante musik-forslag inde på Trailløberen på facebook).

De tekniske singletrackstykker er blevet meget mudrede mellem grene og væltede træer. Fedt at løbe på trails efter de kedelige stykker på asfalt. Solen titter frem og jeg forsøger at nyde det. Det lykkedes ikke helt da det fordømte knæ gør pisse ondt. I depotet ved 70 km. Serverer de MacDonnalds hamburgere og fritter – verdensklasse. Jeg regner ud at jeg kan gå resten af løbet og klare de 30 timers cut-off og med lidt god vilje måske endda bæltespændet (man får hvis man kommer under 24 timer). Det virker dog hverken klogt eller særlig fristende. Så jeg beslutter mig for at udgå ved 50 miles hvor jeg kan få en officiel tid og det ene UTMB point (=7) jeg mangler til 2013 ræset.

Det lykkedes faktisk at nyde lidt af sidste omgang i solnedgangen og er henne og takke børnene der har stillet deres eget lille depot op foran huset halvvejs på ruten. Kommer ind som uofficiel 2’er (fordi man kommer nederst på listen under dem som var tilmeldt den halve distance) i 5. hurtigste tid (8:24) overall 3 timer 12 min. bedre end min personlig bedste tid på 50 miles.

Det er træls og mega nederen men nok også den rigtige beslutning. Trist når benene ellers virker friske. Som et japansk ordsprog siger “fald 7 gange – rejst dig op 8”. Jeg kommer igen… (når jeg har tudet færdigt)

Er på vej op på hesten igen og har tilmeldt mig 100 miles til Salomon Hammertrail 🙂

20120415-065442.jpg

20120415-070400.jpg

Det styrede:
P.R. på 50 miles med 3 timer og 12 min.
5. Hurtigste 50 miles tid overall (uofficiel 2’er på 50)
Et UTMB point i hus og demed har de 7 der kræves til 2013 🙂
Mine nye CEP tights sad som malet på, lige ud af æsken
Ingen problemer med energi-indtag
Kun en lillebitte vabel på den ene storetå efter 8 timer i våde sko.
Bliver aldrig svigtet af dobbelt lag Teko-strømper
Min organisering af skiftetøj mv. i en stor duffelbag spillede
At Krister Lind hjalp mig med at fylde mine flasker
At en sød dame smurte vaseline på mine gnavesår på overkroppen
At spise pommes fritter og hamburger ved 70 km.
Fed playliste på Ipod’en takket være mange gode anbefalinger
Stod godt fast i de sindsyge forhold takket mine roclite 295 fra Inov-8
De søde børn der havde lavet eget lille depot foran huset ved 6 km 🙂

Det stank:
Løbe i tøsne og sjap på asfalt
Havde glemt mit nummerbælte men klarede den med et par short udenpå
Uanset strømperne er det ikke sjov at løbe 80 k med våde sokker
Gnavesår under armene der matcher syningerne på min uldtrøje
Undervurder aldrig hvor meget body-glide der skal til
Sportsdrik fra Hammer smager af h…. til
At de ikke havde mærket det vinkeljern op jeg faldt over
Og at det kostede 4 stk af min ynglings beklædning 😦
At det sidste OMPHF manglede
At løbe rundeløb stinker – punktum.

4 kommentarer

  1. Hej Moses

    Det er virkelig interressant at læse dine løbsberetninger, bliv endelig ved med det.

    Tillykke med den uofficielle 2. plads på 50 miles, trods dit uheld.

    Torben

  2. Jag får gratulera till din sista kvalificeringspoäng till UTMB, och dessutom passa på att tacka för trevligt sällskap den första biten av TEC. Allt gott! Magnus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s