Her er en beskrivelse af de rygsække jeg løber med samt lidt om fordele og ulemper. Der er lagt vægt på funktion, komfort og lav vægt til længere træningsture og konkurrencer, ikke til hverdagsbrug. Alle 4 sidder rigtig godt på mig (188 cm./83 kg)
Nathan HPL 20
Den vælger jeg når løber fra hoveddøren eller andre steder hvor jeg har tørt tøj liggende og til løb hvor man kan klare sig med moderat mængde grej. En vest med et stort og et lille rum i sækken bagpå og 2 lommer på fronten. Rummer en 2 liters væskeblære (medfølger) og en tynd jakke i det store rum og har plads diverse udstyr i det lille rum. Kan rumme obligatorisk udstyr i løb som Hammertrail og Transgrancaria (hvor jeg brugte den fra 55 til 96 km. i år). I lommerne foran har jeg typisk kamara eller mobil i den åbne lomme (med elastik snørring) og energi i den lynlåslukkede. Ryggen en godt polstret så man mærker ikke noget igennem, bortset fra at den buler lidt ud med fyldt væske blære. Udvendigt bagpå er der elastik-remme til f.eks. at parkere en trøje eller jakke. Den har jeg aldrig brugt, men muligheden er der. Fåes f.eks. I Marathonsport.
Vægt: Producenten skriver 280 gram. Min vejer 289 gram. (uden væskebærer)
Fordele: super komfort, let, remme i åndbart materiale, enkel, væske blære medfølger, let at justere ind, one size fits all
Ulemper: kan ikke rumme stave, lille volumen, har ikke indbygget fløjte (krav i mange løb) som de andre modeller. Trailløberen til “Sur-Norte” på Gran Canaria
Inov-8 Race Elite (annoncelink)
Rygsækken jeg tager når der skal ekstra tøj eller meget obligatorisk udstyr med. I træning er det typisk når jeg tager toget i skoven eller når jeg skal løbe så længe at det er rart med en tør trøje. Brugte den fra start til 55 km. til Transgrancanaria og til 70-80 % af vinterens træning. Den består at et stort rum med lodret lynlås bagpå og to små lynlåslukkede rum på mavebæltet (et i tæt materiale og et i fint mesh). I sidelommerne har jeg typisk energi i den tætte lomme (hvis en gel lækker lidt) og telefon, penge i den anden (rummer også min store sea-to-summit kop til løb). Ryggen er uden polstring for at holde vægten nede og kræver at pakningen er i orden for at der ikke er nogen der driller. F.eks. Kan det runde låg på en Camelbag blære gnave i ryggen når blæreren er tom. Jeg bruger normalt en 2 liters blærer fra Nathan (halv vægt af Camelbag) men har også løbet med en 3 liters uden problemer. Det gælder for alle rygsækkene at de ikke virker optimalt hvis de stoppes til randen og dette gælder særligt Race Elite 15. På fronten er der mulighed for at montere ekstra lommer, flaskeholdere eller en lille trekantet frontlomme på 2 liter (http://www.inov-8.com/New/Global/Product-View-RaceElite-15.html?L=26) med smart klik-system. Det ser ikke holdbart ud med de tynde plastspænder men jeg har ikke hørt om nogen der har ødelagt dem. Personligt syntes flaskerne på fronten kommer til at side for løst, men lommen (ekstra udstyr) til f.eks. kamara eller mobil (passer lige til Iphone) sidder perfekt. Der er kompressionsstrop i top og bund. Kan købes hos Racegear.dk her: (annoncelink)
Producentlink: http://www.inov-8.com/New/Global/Product-View-RaceElite-15.html?L=26 Vægt:285 gram ifølge Inov-8. Min vejer 279 gram.
Fordele: lang ryglængde (45,7 cm for at være præcis) passer mig godt, meget let i forhold til størrelsen, enkel, nemt at få adgang til indhold med lodret lynlås, kan rumme stave (som min gjorde i starten af året løb på Gran Canaria).
Ulemper: ingen polstring i ryggen (kræver god pakning)Knut Korczak på Bornholm, med både lomme og flaskeholder på fronten
Salomon Skin Pro 14+3 Set
“jack of all trades – master of none” beskriver den allround sæk som er tungere end de øvrige. Til gengæld har den features som indbyggede flaskeholdere, isoleret pose til væskeblærer og gode mulighedder for montering af stave (både på siden af rygsækken og med Salomons “hurtig påspændings-system). Som det ser ud nu vil dette være rygsækken jeg bruget til Hammertrail (med en HPL20 som backup). Sækken består af; stort rum med hestesko-lynlås bagpå (kan udvides mes 3 liter – derfor 14+3) og et mindre rum med lodret lukning udenpå. I sidderne er der to stiklommer som er så åbne at tingene let falder ud. I race versionen (http://www.salomonrunning.com/fi/minisites/skinbag/skinbag-12.aspx) som sjovt nok er 100 gram tungere sidder her 2 lynlåslommer på ydersiden af stiklommerne. På fronten er der 2 indbyggede flaskeholdere som også sagtens kan rumme andre ting. De sidder tilpads lavt og fast nok til at de ikke genere under løb. Lommerne er smalle, så flaskerne skal være relativt smalle og glatte for at passe. Tilgængelig fra toppen ligger den islorede pose til væskeblære ned langs ryggen. Den medfølgende væskeblære har et smart klik-system, så man kan skifte blære mens slangen bliver siddende. Ulempen er så bare at den kun rummer 1,5 liter og at der ikke er plads i rummet til en større. Stor ulempe når mange løb kræver 2 liters kapacitet og man demed er tvunget til at have flaske/r foran. Fåes i bl.a. Salomon store i Fields.
Vægt: 470 gram. ifølge Salomon. Min vejer 474 gram (uden væskebærer).
Fordele: elastik-stropper hen over brystet i stedet for webbing, mulighed for montering af stave og flasker, god polstring i ryggen
Ulemper: vægten, savner en lukket lomme man kan nå, mens man løber, til f.eks. Energi, musik eller telefon.
Thomas Dupont i den Amagerkanske alper
The North Face Enduro 13
Endnu en rygsæk der giver mulighed for både blære og flasker. Ligesom HPL20 bruger jeg den når det kun er det mest basale der skal med og hvor turen ender ved noget tørt tøj. Det er tit nemmere med flasker end med væskeblære. Der er mulighed for at medbringe flere drikke (f.eks. både vand og sportsdrik). Flaskerne vejer lidt mere men er til gengæld lettere at rengøre i dagligdagen. Til løb er det hurtigere at skifte flasker end blære. Består af et smalt hovedrum med åbning øverst og en flaskeholder på hver side samt et lille lomme på hver side af bæltet (den ene med lille ekstra rum og nøjleclips). Bæresystemet adskiller sig fra de øvrige ved at remmene på brystet mødes i et kryds foran og samles med velcro (hvor der også sidder en lille ubrugelig lomme). Ryggen består af et tyndt perforeret skumlag. Ruminddelingen der er med til at holdere blæren på plads er til gengæld polstret. Men da jeg syntes da var lidt tung i forhold til Nathan og Inov-8, skar jeg denne polstrede mellemvæg ud. Det gør at man lige skal tænke over hvordan man ligger tingene så de ikke kommer til at gnave. Det bliver heller ikke bedre af at hovedrummet er smalt. Så den skal bestemt ikke fyldes op. Lånt ud til den tidligere elite MTB rytter Allan Carlsen til Hammertrail, da han er mest tryg ved at bruge flasker. Købt i The North Face butikken på Gl. Mønt i København.
Producentlink: http://eu.thenorthface.com/tnf-eu-en/enduro-13-hydration-pack.html
Vægt: 383 gram fra ny. Min vejer 322 gram efter “slankekuren”
Fordele: bæresystemet giver lidt mere frihed omkring skuldrene, giver mulighed for både blærer og flasker, lang i ryggen hvilket passer mig godt,
Ulemper: er ikke god til stave (der sad nogle tynde stropper til stave som ikke passede i længden eller virkede særligt gennmetænkt, så dem har jeg fjernet), lidt tung i det (selvom jeg har fjernet rumadskillelsen til væskeblæreren i hovedrummet), svært at komme til sagerne i sækken p.g.a. den lille åbning i toppen
En vintermorgen langs Mølleåen på vej til skoven
Henrik Leth Jørgensen med Camelbak Marathoner Vest på tur ved Himmelbjerget
En rygsæk jeg ikke har prøvet, men som ser spændende ud og falder i samme kategori er Camelbak Marathoner Vest (annoncelink)
Det med småt: Inov-8 og Salomon rygsækken har jeg fået af de danske importøre.
Hej Moses. God læsning!
Har du prøvet Salomons ADVANCED SKIN S-LAB 5 eller 12-liters? Tænker at 5-liters nok er for lille til stort set alt, hvad du har af lange løb. Jeg synes selv den er ret god til væske og lige en tør/varm trøje. Jeg tænkte på om du evt. har prøvet 12-liters for nogen af ovenstående har den volumen?
mvh/Allan
Som jeg også skriver vejer S-lab 12 faktisk 100 gram mere end min Salomon Skin Pro 14+3 Set, hvilket jo er underligt at en ræs rygsæk er så meget tungere. Men fælles for begge de 2 S-lab modeller er at de kun findes i S/M og M/L og ikke er store nok til mig.
Ah sorry, jeg opfattede slet ikke det var netop den du linkede til! Men ja, enig at den er så meget tungere.
Men selvfølgelig, hvis ikke de passer, så passer de ikke – jeg er dog 190/92 kg og kan godt passe deres 5L.
God læsning, spændende at høre hvad du bruger. Camelbak’en på sidste billede ser ellers også spændende ud. Har selv en fra Camelbak, dog ikke den model, men de laver super gode produkter ingen tvivl.
Helt afgjordt… Det spændende her er at Camelbak er begyndt at lave noget lidt lettere end deres sædvanlige kvalitet, som er nærmest uopslidelig men også lidt tung i det.