Iført dansesko fra Inov-8 (RoadX 255), Teko strømper og CEP tubes
Så er jeg hjemme igen fra Bornholm og er ved at komme ud af boblen, efter en fantastisk weekend. Trods sommerfugle i maven og nerver op til starten af de 100 miles fredag aften kl. 19, gik det hele aldeles glat. Ja nærmest kedeligt 😉 da alt gik som planlagt. Roligt udlæg, stabil belastning, problemfrit energi-indtag og hurtige pit-stops undervejs. Løb desværre alene de sidste 140 km men kunne nyde omgivelserne og “viking vejret” (stiv kuling fra vest). Som forventet udgik en del løbere, men jeg havde ikke troet at Henrik Leth Jørgensen og Kim Greisen ville blive blandt de første. Var faktisk helt sikker på jeg ville pilke Kim, da jeg så hvor meget i hejnet han ver ved 60 km.
Største udfordring undervejs kom på næstsidste runde hvor jeg hallucinerede lidt og så underlige ting der viste sig, bare at være træer og klipper. Øjenlågene blev tungere og tungere og jeg begyndte at slingre fra side til side på grusvejen. “Nu bliver det vist ikke Vildere klovn” tænkte jeg og var godt klar over at den var helt gal. Fandt hurtigt mobilen frem og ringede Aleksandar Markovic-Sørensen og fik et verbalt spark i røven. Det hjalp og resten af vejen, så jeg hverken Krøllebølle eller andre mærkelige ting i skoven.
De sidste kilometer rundt om Hammerknuden kæmpede jeg som en gal for at komme under et døgn. Mest for lirns skyld da jeg havde god luft til bæltespænde-tiden på 26 timer og tidsgrænsen på 30. Tiden stoppede ved 24:00:18 uden det giver det midste skår i glæden. Jeg er overdrevet tilfreds med andenpladsen, med mit løb som helhed og perspektiverne frem mod UTMB i august.
Det var så fedt at komme i mål og blive modtaget af nogle af de sødeste folk i det danske løbemiljø. Ildsjælene bag løbet Lene, Kim og Jakob fra Tejn IF, gutterne fra Salomon, Henrik Leth Jørgensen med familie og en del glade ansigter fra Trailcampen. Mine to gode venner Jesper Halvorsen (fra Team Suunto og Tejn IF) og Claus “Posemand” Rasmussen kom ind på de næste pladser og der var ren hygge foran bålet 🙂 For slet ikke at snakke om fiskebuffeten og ta´selv softice dagen efter…
NB. Der kommer lidt update på udstyregejl på et senere tidspunkt. Men jeg lavede videoen her inden løbet:
Saltstegte sild på rugbrød, med bløde løg, sennep og rødbede – Mmmmmm…
Skriv et svar