Montane Marathon jakke i brug ved Transgrancanaria 2011. Foto: Jesper Halvorsen

Ja det virker måske mærkeligt at skrive om jakker om sommeren. Men dels er sommeren jo ikke rigtig kommet og desuden er der mange af jer derude der skal have jakker med til diverse lange løb henover sommeren. Nedenstående et ment som inspiration til hvilke kvaliteter man skal gå efter i en jakke og hvorfor jeg har valgt som jeg har. Altså IKKE en decideret test. I test skal man jo kun sammenligne jakker inden for præcis det samme segment (pris, vægt og funktion), hvilket bladene (og andre der laver tests) tit glemmer når de sammenligner gulerødder og kartofler.

Egentlig løber jeg ikke særligt meget i jakke til træning. Heller ikke om vinteren, men foretrækker tit en tætsiddende trøje, evt. med Windstopper i (og ikke flagrer rundt). Men på de lange løb hvor man er våd i lang tid af gangen, intensiteten er lavere og temperaturen meget svingende kan man ikke undvære en god jakke. Særligt ikke når man færdes i bjergene hvor vejret skifter hurtigt.

Pakkevolumen

Vindtætte jakker (uden hætte):
I mens vi venter på næste generations super lette jakker når frem til forbrugerne, er her 2 gode bud på en let og åndbar jakke. Salomon har i flere år testet jakker i denne kategori til omkring 40-70 gram. I forår/sommer 2013 kommer der bla. en ny let jakke fra Salomon til under 70 gram, der ser ret lovende ud.

Montane Featherlight Marathon Jacket
Morgenmad efter 7 timers løb ved Transgrancanaria 2011. Foto: Jesper Halvorsen

Beskrivelse: Let skriggul jakke i Pertex. Super åndbarhed og bevægelsesfrihed. Vindtæt men ikke vandtæt. Bliver beskrevet af producenten som “Showerproof” og det skal man heller ikke tro på.  Men så snart det er tørt jakken fantastisk og ånder virkelig godt.

Detaljer: Elestikker i håndled og elastik med justering i livet. Gode ventilation-huller med vindflapper henover (så det ikke suser ind). Tynde refleks striber under armene. Dobbelt lag materiale i hals. Lille paksæk (lidt større end en tennisbold) medfølger. Fuld lynlås og kraftigt materiale på indersiden så det ikke sætter sig fast i lynlåsen. Forstærket materiale på albue og underarm.

Vægt: 143 gram i Large.

Producent/Forhandler-link Her

Elastik ved håndledet

Helt almindelig lukning i halsen

Salomon Fast Wing Jacket
Umiddelbart før starten af Hammertrail 100 miles 2012

Beskrivelse: Super let og åndbar jakke. Minder meget om Featherlight Marathon fra Montane men virker mindre vindtæt og mere åndbar. I fugtigt vejr klasker den hurtigt ind til kroppen. Jeg løb Hammertrail 100 miles med den jakke indtil sidste runde hvor jeg hev en regnjakke uden på og det fungerede super fint. Selv med 20 sekundmeter og skumsprøjt fra havet lørdag morgen halvejs i løbet. Noget rummelig i pasformen, men kan til gengæld tages ud over rygækken, hvilket er fedt når vejret skifter. Så kan man tage jakken af og på uden at stoppe op og tage rygsækken af.

Detaljer: Fuld lynlås. Elastik i liv og ærmer. Lille lomme på (højt) venstre bryst. Stropper til tommefingre ved ærmer (så ærmerne ikke blæser op). Åbning så man kan se uret gennem ærmet. Net under armene til ventilation (bliver lavet om til ventilation-huller med vindflapper henover i den kommende model (2013) for at undgå svedlugten som hænger i nettet. Lille “knap-strop” øverst ved lynlås (så man kan lyne ned uden samtidig med at den bliver siddende uden at flagre rundt). Små smalle reflekser bag på ærmer og på fronten.

Vægt: 120 gram. i L.

Producent/Forhandler-link Her

Elastik ved håndled med mulighed for at sikre den omkring tommelfingeren

Asymetrisk lukning i halsen

Vandtætte Jakker (med hætter):

Jeg har valgt vindjakker uden hætte ud fra devisen om at har man brug for en hætte er vejret så slemt at man alligevel skal bruge en regnjakke. På de lange løb har jeg på egen krop erfaret hvorfor man skal have en rigtig god regnjakke med. Vi blev sidste år overrasket af regn om natten til Transgrancanaria og der lærte jeg på den hårde måde at i bjergene skal man have regnjakke med uanset hvad. 1 grad og regnvejr i en vindtæt jakke er bare ikke fedt. Jeg har aldrig været så kold i mit liv og mange løbere måtte have deres alu-tæpper omkring sig. I år havde de ændret reglerne så man skulle have regnjakke med.

Outdoor Research Helium Jacket
Alene i front til Täby Extreme Challenge 100 miles

Beskrivelse: Lækker regnjakke med tapede syninger i Pertex Shield. Åndbar er en svær ting at gøre op da mange faktore spiller ind m.h.t. materiale, størrelse og pasform mv. Men jeg syntes at Helium jakken ånder rigtig godt (på linie med de 2 andre vandtætte jakker). Ved Täby Extreme Challenge i april, vågnede jeg op til 15 cm nysne og sludregn. Så der endte jeg med at løbe i jakken de første 6 timer. Det havde ikke virket hvis den havde åndet som en plastikpose (=billige regnjakker).

Detaljer: Justerbar hætte med afstivet skygge, vandtæt lynlås med beskytter ved hagen, velcrolomme indvendigt som jakken foldes sammen i, udvendig lomme på venstre bryst med vandtæt lynlås, tapede syninger, elastik i håndled, justerbar elastik i livet,

Vægt: 193 gram i L (i den nye Helium II der er kommet på markedet  vejer 180 gram i L og 162 i M.)

Producent/Forhandler-link: Her (ny model)

Inov-8 Raceshell 220

Beskrivelse: Gennemført enkel jakke. Inov-8 tager et kvante-spring frem med denne jakke, i forhold til deres tidligere skal-tøj. Jakken har ligesom de matchene regnbukser en tæt atletisk pasform som gør at den sidder tættere end både Minimus og Helium jakkerne. Det gør jakken teoretisk mere åndbar end de andre som er mere rummelige. Mig passer den perfekt, men den har selvfølgelig sværere ved at passe bredt. Men fedt at se Inov-8 gå all-in på atletisk snit. Noget Patagonia f.eks. gør konsekvent. Personlig syntes jeg at anorakker er lækre og man sparer vægten af en halv lynlås. Så lettere men også mere bøvlet at få af og på.

Detaljer: Halv lynlås (anorak). Vandtæt lomme på venstre bryst. justerbar hætte. Tapede syninger. Tynd polstring på indersiden af kraven (god detalje). Bløde håndledsmanchetter med hul til tommelfingeren.

Vægt: 237 gram i str. L.

Producent/Forhandler-link: Jakken kommer først i handlen til efteråret og er ikke kommet på Inov-8 hjemmeside endnu. Men når det sker er det HER 🙂

Dette billede viser åndbarheden i jakken, hvor fugten efter en lang løbetur, kun sidder på de tapede syninger og ikke på materialet

Montane Minimus Jacket

Beskrivelse: En rigtig fed jakke til bjergene i Pertex Shield +. Har detaljer man finder på tungere og dyrere skal-jakke til outdoor-brug. Justerbar hætte med formbar plasttråd til at holde skyggen på plads. Velcro-strop til at holde hætten når den ikke er i brug. Reflekser ved albuer. Formentlig den jeg vil have med mig til UTMB, da det er den mest velegnede til rigtig dårligt vejr.

Detaljer: Fuld lynlås. Velcro-justering på ærmer. Justerbar elastik i livet. Polstret hagebeskytter i kraven. Lomme på venstre bryst. Reflekser på albuer og hætte.

Vægt: 212 gram i str. L.

Producent/Forhandler-link: Kan købes her hos Racegear.dk

Skriv endelig hvis Du har spørgsmål til jakker eller udstyr generelt…

19 kommentarer

    1. Hej Kåre

      Det er 2 rigtig fede jakker men Minimus har lige en tand bedre hætte til dårligt vejr (se billederne af hætterne), plus velcro-lukning på ærmerne. Derfor 🙂

      🙂 M.

  1. Hej Moses.

    Spændende læsning, har lige som dig været en del vandtætte jakker igennem. Vil jo gerne have den `rigtige`jakke med til CCC. Er kommet frem til en North Face med Hyvent DT og er faktisk godt tilfreds med pasform og detaljer, dog kunne jeg godt ønske mig den en anelse mere åndbar. Men man kan ikke få det hele :o).

    Har du nogen erfaring med TNF´s produkter ?

    De bedste hilsener Kenneth

    1. Hej Kenneth

      Morten Schrøder der også skal løbe UTMB har lige købt en (ovenikøbet på tilbud), men ellers kender jeg den ikke. Men fedt at de gamle mærker som Camelbak og TNF vågne op og begynde at lave lettere sager.

      God træning. Jeg glæder mig til den burger i Chamonix 🙂

      🙂 M.

  2. Hvordan er Montane jakkerne i størrelserne? Tænker især på Featherlite Marathon Jacket. Jeg ligger sommetider og svæver mellem Small og medium, så det kan være lidt svært at vælge sommetider.

    1. Hej Dennis.

      Svært spørgsmål. Syntes den er ret”normal” i størrelsen. Jeg er som regel spot on i Large (188 cm./ 81 kg.). Den må jo ikke være for lille så den hindrer bevægelsesfriheden, men en tætsiddende jakke ånder bedre end en der sidder løst. Til gengæld kan en større jakke passe ud over rygsækken, hvilken jan være godt i vekslende vejr. Du kunne evt. også overveje http://www.racegear.dk/Shop/montane_slipstream_jacket/jakker.aspx

    1. Hej Anders

      Jeg har ikke prøvet den jakke, men har generelt kun gode erfaringer med Gore (har deres MTB regntøj i Goretex – det spiller). Jeg vil dog fortrække en regnjakke med hætte men det er jo individuelt. Og så ville jeg lige checke hvad den vejer for den skal jo (i min verden) mest ligge i rygsækken…

  3. Har lige testet min nyindkøbte Inov8 Raceshell jakke i regn og blæst, en virkelig behagelig og gennemført jakke, som jeg også vil overveje at bruge til daglig. Eneste minus jeg kan finde er den manglende mulighed for at lukke den med en elastiksnor for neden—
    Den og de matchende busker skal helt sikkert med til Samsø, selvom der selvfølge ikke bliver brug for en regnjakke 🙂
    /Thomas

  4. Vil du også anbefale montane minimus jakken til en almindelug løbetur i regnvejr. Eller er den bedre til ekstreme forhold somtil utmb?

    1. Hej Morten

      Det kommer jo an på hvor meget det regner og hvor langt man skal løbe. Den lette Salomon jakke jeg havde med til UTMB er faktisk ret vandafvisende og samtidig åndbar. Løb faktisk i den igår i regnvejr og syntes den gør det ret godt. Den kommer til at koste 700,- hvilket jo er noget billigere end de vandtætte jakker. Jeg tvivler på at jeg selv ville løbe i Minimus jakken herhjemme (så skulle det virkeligt være dårligt vejr). Men i bjergene er kravene højere og intensiteten lavere…

  5. Hej Moses

    Har kigget lidt på den jakke fra inov-8. Kan se vi har samme højde, og du skriver at den har et atletisk snit, men hvilken størrelse har du den i? Overveje nemlig at investere i den, har brug for en jakke der kan holde mig tør når der virkelig kommer noget vand.

    Og er det ellers en jakke du godt kan anbefale? Også i forhold til de andre du har…

  6. Hej Moses
    Kan du oplyse vandsøjletrykket på de tre vandtætte jakker du testede? – overholder de alle tre kravene til UTMB, som vist er 10.000?
    Jeg ved at Minimus har 20.000, men kan intet finde på Raceshell og Helium?
    Mvh.
    Thomas

    1. Hej Thomas

      Du kan prøve at google dig frem til det. Jeg vil tro at alle 3 vil overholde kravene. Jeg syntes ikke de er særligt kritiske ved udstyrscheck, når man ser og hører hvad folk slipper igennem med.

      Vh Moses

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s