Vejen til Chamonix #5

På Fløyenfjellet over Bergen

Så er der kun 2 uger til årets hovedmål Ultra Trail du Mont Blanc løber af stablen i Chamonix. Det meste af juli var jeg været på arbejde. Så træningsmæssigt har det været ren “damage-control”. Men det lykkedes faktisk at få løbet nogle helt ok ture i både Norge, Sverige og i Skagen. En dårligt timet sommerforkølelse ramte desværre under opholdet i Bergen, og det lagde en ret solid dæmper på løgerne.

Stejlt nedløb fra Ulriken 643 ved Bergen.

Det mest overraskende ved sommeren var hvor meget jeg savnede at løbe med andre. Pludselig slog det mig at en ret væsentlig årsag til at jeg elsker trail- og ultraløb er samværdet med andre. Minderne fra de mange ture i løbet af vinteren og foråret væltede frem. Da jeg var hjemme igen (og familien stadig var på ferie) var første punkt på dagsordenen en lang tur i gode venners lag. En skøn tur i Hareskoven med 2/3 af podiet fra Hammartrail.

Ugen efter var jeg så et smut hjemme på Bornholm med ungerne og fik lige sneget en klubtræning med Tejn IF og en tur på Hammertrail-ruten ind. TIF laver ikke blot de bedste løb, de har også en samling rigtig søde mennesker som hygger sig med løb i en fed atmosfære. Helt nede på jorden og uden at vi hvor gode de i virkeligheden er…

Væskedepot i Vang på Hammertrail-ruten

Nedtrapningen er startet og jeg løber ca. hver anden dag med større fokus på hvile og søvn end normalt. “Du kan sove når Du bliver gammel” holder ikke helt og jeg kan mærke at det er her den har haltet hen over sommeren. Prøver konstant at minde mig selv om at den rette træning ikke gør det alene. Men at det også kræver hvile og det rette brændstof. Løber man 100 k om ugen kan man spise hvad som helst, uden at tage på, men er det så det bedste brændstof at hælde i tanken? Jeg er slet ikke fanatisk omkring kost, men tænker tit at man jo ikke ville fylde billig spildolie på en Ferrari. Ikke at jeg ser mig selv som en Ferrari 😉

Erfaringen siger mig at benene kommer til at føles tunge og uoplagte de kommende uger i takt med at der skrues ned for blusset men jeg satser på at jeg kan holde mig til planen og visheden om at jeg har forberedt mig så godt som jeg har haft mulighed for. Mentalt prøver jeg at forberede mig på hvad der venter, men jeg syntes det er svært. Forventer dog at jeg må grave dybere end nogensinde og at det bliver hårdt – rigtigt hårdt. Men jeg glæder mig enormt meget til hele processen og ikke blot til at stå på målstregen i Chamonix efter 168 km og 9700 m+.

Selvom UTMB fylder en del, er der også et liv på den anden side og spændende trail-projekter begynder at tage form. Løb, træningslejre, velgørenhed, formidling og underholdning håber jeg kan gå op i en højere enhed under “Trailløberen” paraplyen fremover… Det kan I roligt glæde jeg til…

https://www.betternow.dk/trailloeberens-utmb-indsamling-til-danske-hospitalsklovne

Folk der prøver at bilde én ind at de løber, cykler (whatever) for at samle penge ind til andre har jeg altid haft det lidt svært ved. Det stinker tit af selvpromovering for at sige det lige ud. Jeg har mange grunde til at jeg løber men dybest set er det for at opfylde mine egne behov. Men hvis man kan inspirere og hjælpe andre gennem det man gør. Så er det ren bonus. Jeg har valgt at gøre det på min måde med en indsamling til Danske Hospitalsklovne som jeg syntes får alt for få midler og lille eksponering. Håber I har lyst til at være med til at støtte en god sag…

Ja der er langt fra bjergene til Valbyparken, men det er nu en gang vilkårene når man bor i Danmark.