Normalt er løb jo en ret enkelt sport. Men løb i 4 årstider på én dag i Alperne sætter lidt højere krav til udstyret og gør valgene man tager lidt mere komplicerede. Her vil jeg prøve at formidle nogen af mine erfaringer med det udstyr jeg havde med eller burde have haft med 😉 Listen over obligatorisk udstyr tæller følgende:
Mobiltelefon
Kop på min. 15 cl.
Væske “reservoir” (flaske eller blære) på min. 1 litter.
2 Pandelygter med ekstra batterier
Survival blanket (alutæppe)
Fjøjte
Elastisk tape (min. 100 X 6 cm)
Energi reserve
Regnjakke med hætte (min. 10000 Schrember og en åndbarhed på under 13 i RET)
Bukser/leggings kombination der kan dække benene fuldstændigt
Isolerende trøje på min. 180 gram eller en 110 grams trøje og en vindtæt jakke
Kasket eller bandana
Varm hue
Varme og vandtætte handsker
Regnbukser
Foto ID
Se videoen med hvad jeg havde tænkt mig at medbringe inden vejret gik helt amok eller Den komplette liste jeg havde tænkt mig at tage med hjemmefra her
Vejrudsigten blev gradvis værre i dagene op til løbet og i den henseende var det godt at jeg først fløj ned onsdag eftermiddag. Så jeg nåede at få en reserverygsæk med og lidt ekstra varmt tøj. I bussen fra lufthavnen til Chamonix kom en sms fra arrangørene om at 4 lag tøj var et must. Dropbag´en blev sparret væk da løbet blev kortet ned til 103,5 km og det favoriserede yderligere dem der havde familie med til at hjælpe dem. Mange modtog nyt grej ude på ruten hvilket jeg syntes er enormt usportsligt, når jeg måtte slæbe det hele med selv. Løb bag en svensker der ringede og bestilte tørt tøj i næste depot og så flere af japanerne i funklende rene sko efter det lange mudder-nedløb fra Bellevue.
OK her kommer det så lidt i spredt fægtning…
Rygsækken:
Reglerne i UTMB er lidt specielle i forhold til andre løb i og med at rygsækken bliver mærket og ikke må skiftes ud undervejs. Den anden specielle ting er at man kun må tage vand med fra væskedepoterne og ikke f.eks. sportsdrik og cola. De to ting fik mig til at vælge den nye “Race Pro Extreme 4” fra Inov-8, da den har udvendig væskeblære der er nem at komme til (og samtidig er super let og giver en helt uset grad af bevægelsesfrihed). Men udsigten til regn, slud og sne (ned til 1600-1700 meter) fik mig til i stedet at bruge den marginalt tungere (Inov-8) Race Elite 15 (som jeg har brugt til det meste træning i vinter og også havde med til Transgrancanaria). Den kunne bedre rumme det ekstra tøj jeg skulle have med og var lidt mere fleksibel med lommer (hvilket den lette Race Pro Extreme 4 ikke har). Desuden monterede jeg to ekstra lommer på fronten af skulderstropperne, så jeg i alt havde 4 lommer til rådighed. På skulderlommerne havde jeg mobil, ID og penge (20 euro) i den ene og kamara i en vandtæt zip-lock pose i den anden. Kamaraet var egentlig valgt fra men jeg besluttede mig i sidste øjeblik til at tage det med. I hofte-lommerne havde jeg energi i højre side (netlommen) 3 stk. Cliff Shotbloks og 2 gels fra start. I den venstre (næsten vandtætte) lomme havde jeg Petzl e-lite backup-pandelygte (mere om lygter senere), en Aclima halsedisse i merinould og min Sea-Summit 4 cl. foldekop (de fåes mindre og lettere, men fordelen er at den rummer meget mere, når man fylder den op og går videre mens man drikker efter depotet). Race Elite 15 vejer kun 285 gram og har derfor ingen polstring i ryggen. Der ligger så væskeblæren (2 litters fra Hydrapak = den letteste) op ad ryggen. Fordelen er at man ikke får helt is-koldt væske ned i maven som godt kan give problemer. Men når væskeblæren tømmes er der risiko for at man kan mærke ting igennem (hvis man ikke pakker ordentligt). Det løser jeg ved at pakke min reservetrøje i en zip-lock pose, suge den tom for luft (med et sugerør) og ligge den langs ryggen – sweet 🙂
Væske/energi
Et sted hvor jeg havde optimeret lidt var at regne ud hvor meget væske jeg skulle tanke og hvor jeg skulle gøre det. For at minimere vægten i rygsækken og tiden det tog at fylde blæren. Jeg løb med 1,5 liter (med High5 4:1 sportsdrik med citrus) fra start til Les Contamines (31 km og 4 timer). Jeg løb tør 10 min. før depotet. Så tankede jeg 1,5 liter vand med Nathan Katalyst elektrolyter og det holdt de næste 4 timer til jeg var tilbage i Les Contamines. Her røg der en ny omgang 1,5 liter 4:1 i tanken som uden problemer rakte de næste knapt 4 timer til Les Houches. Her tankede jeg 1 liter cola som varede de næste 7 timers “dødsmarch” tilbage til Chamonix. Desuden indtog jeg 4 Cliff Shotbloks, 3 Gu gels, 2 små skåle suppe og lidt (jeg mener lidt) småsnacks i depoterne, hvilket jo selvfølgelig er ALT for lidt til et så langt løb i kulde. Resultatet er at min mave stadig er smadret her en uge efter.
Inov-8 Trailroc 245 med DebrisGaiters 32 fra Inov-8 efter løbet
Sko
En anden essentiel ting er skoene. Jeg har tidligere med stor succes brugt Roclite 295 fra Inov-8 til bjergløb og har været glad for den lidt bredere pasform. Men i takt med at jeg har forbedret min løbestil har jeg også gået mod lavere sko for at få bedre føling med underlaget. Den nye Trailroc 245 nåede lige at komme inden løbet og pasformen var lige i øjet. Den minder en del om Inov-8 RoadX 233 som jeg har løbet en del i hen over sommeren. Bla. en 55 km. lang tur på stranden fra Hirtshals til Skagen via Grenen. Det er selvfølgelig ikke helt optimalt kun at gå en lille tur på Vesterbrogade i et par sko man skal ud og løbe langt i i bjergene. Men efter at have lagt en god indersål fra et par andre sko over i, var jeg ret sikker på at det nok skulle virke. Jeg må sige at det er de bedste sko jeg nogensinde har brugt og jeg fortrød ikke valget et sekund. Grebet i sålen er overraskende godt i mudderet selvom den er lavet til tørre og løse forhold. Der hvor Trailroc ikke stod fast var der ingen der stod fast. Desværre holder sålen ikke helt så godt på den tynde strop til gaiters som f.eks. Roclite og Xtalen sålerne, da profilet er lavere. Så mine gaiters hoppede lidt op i hælen men tog stadig 95% af den skidt der ramte skoen. Kun én gange måtte jeg have den venstre sko af og tømme lidt skidt ud.
I Les Houches med den lette Salomon jakke
Vindakke
Jeg have valgt at tage med en vindjakke fra Salomon som kommer i handlen næste år. Den vejer kun 65 i størrelse L og modsat mange andre vindjakker jeg har testet er den også ret vandafvisnde og holder vinden ude selv når den er våd. Den virker noget bedre end Salomon Fast Wing jakken jeg brugte til Hammertrail og så vejer den det halve. Efter ca. 3 timer i småregn og tog jeg så regnjakken udenpå, da det virkelig begyndte at styrtregne. Det er en fantastisk jakke der kommer til at tage markedet med storm til den relativt lave pris på 700,- I bagklogskabens ulideligt klare lys kunne jeg nok godt have sparet den, da vejret var dårligt hele vejen igennem. Læs om andre vindjakker her
Regnjakke
Tidligere har jeg brugt Outdoor Reseach Helium Jacket, både til vinterens træning, i sneslud til Täby Extreme Challenge i Sverige og da det blev rigtig koldt og blæsende på Hammertrail. Mine primære grund til at vælge Montane Minimus Jacket til UTMB er at hætten er lidt kraftigere (med en tynd wire indbygget der holder hættens facon på plads). Nu løb jeg med kasket hele løbet så det havde været lige så fint med Helium jakken. Minimus Jacket sad perfekt og hindrede ikke det mindste. En vinder, jeg til hver en tid ville tage med i bjergene.
Læs om OR Helium Jacket og Inov-8 Race Shell her
Øverst-nederst: Petzl Nao, Led Lenser H7, Petzl e-lite
Pandelygter
Mine pandelygter var nok noget af det eneste grej der ikke spillede rigtigt. Jeg medbragte (den nye) Petzl Nao (på hovedet fra start), en Led Lenser H7 som reservelygte og en lille Petzl Elite som backup. Grunden til at jeg valgte det setup var at hvis en lampe dør skal man have et ordentligt alternativ der er brugbart i bjergene. Petzl e-lite vejer kun 18 gram og kan bruges hvis en anden lampe dør pludseligt. Derfor havde jeg den i sidelommen på rygsækken så den kan findes frem i blinde. Desuden kan den blinke (både hvidt og rødt) og bruges i en nødsituation.
Nao´en sidder suverænt på hovedet og er nem at justere. Jeg kørte med “Reactive lightning” hvor den selv blænder op og ned efter lysforholdene. Det fungerede upåklageligt. Men genopladelige batterier og kulde har altid været en dårlig kombi og den løb tør for juice efter 6,5 times brug. Man kan skifte til almindelige batterier men det var forholdene ikke til (regn og kolde fingre). I stedet skiftede jeg til min Led Lenser H7 som var noget af et tilbageskridt. Indtil solopgang var det dog ret tåget og gjorde ikke en væsentlig forskel. Desværre holdt H7´eren med Varta “High Energy” batterier også skidt men jeg overlevede da til solopgang. Vil rigtig gerne bruge Petzl Nao igen hvis de får forbedret batterierne ellers går jeg tilbage til min Lupine Piko som (er tungere men) uden problemer holder natten over og lyser hele skoven op.
Ekstra tøj
Grundet vejret havde jeg taget lidt ekstra tøj med i rygsækken. Nemlig et par Aclima Woolnet lange underbukser og en Patagonia fleece trøje. på huen opgraderede jeg fra en almindelig Gore løbehue til en tyk uldhue fra Aclima. Ud over de vandtætte OR luffer havde jeg et par tynde liner-handsker. Alle dem der stillede op med tankstationshandsker løb i mine øjne er unødig risiko og jeg var glad for at have det varme ekstratøj med rundt. Jeg frøs rigtig meget om hænderne ved 35 km. og var tæt på at finde lufferne frem.
Andre ting der bare spillede:
Bodyglide på tæerne, Injinji tåstrømper (mid-weight) og Teko Ultralight crew i Merino yderst 🙂
Bodyglide på hele overkroppen og Odlo Evolution lights undertrøje uden på 🙂
CEP compressionstights og CEP compressionssleeves på underben 🙂
Aclima Headover halsedisse i Merinould = Lifesaver 🙂
Gore Windstopper-handsker 🙂
Inov-8 Rain Peak 62 (regntæt) kasket = guld værd 🙂
Trailblazer stave fra Mountain King – holdt til endnu en gang solide prygl 🙂
Det der ikke spillede:
Levetiden på batteriet i Petzl Nao 😦
Mine lår 😦
Mine smagsløg – havde svært ved at få energi ned 😦 Kunne have slået ihjel for Ribena saft eller Mathilde cacaomælk…
Skriv et svar