”Hvor er det fjollet, det her”

”Hvor er det fjollet, det her” tænker jeg flere gange under dagens træning. Halvvejs oppe af bjerget i knædyb sne og jeg har ikke engang ski på fødderne. Der er ikke en vind der rør, solen brager ned fra en skyfri himmel og temperaturen er lige under frysepunktet. Da jeg hiver kamaraet frem for at forevige synet ud over dalen under mig, har jeg glemt at sætte SD kortet i –flot. Jeg følger skisporet efter en gruppe på randonnee ski stejlt opad. Selv med klovneskoene (Hoka) på synker jeg dybt i for hvert skridt og der bliver lagt godt med vægt i stavene.

Men måske er det hele ikke så fjollet alligevel. For om 3 uger skal jeg forsøge at ”løbe” 160 km. i en regnskov på Hawaii. Mit sværeste løb til dato, der uden tvivl kommer til at trække tænder ud. Det kommer i højere grad til at teste min evne til at tage imod tæsk end til at løbe. Egentlig har jeg ikke en anelse om hvad jeg går ind til. Det står dog klart at der er en del vandpassager, mudder, rødder, vildsvin og så har jeg lovet at tage 10 pushup på mållinien når/hvis jeg fuldfører og danse hula dans til festmiddagen dagen efter (ja hvad gør man ikke for at forbedre chancerne for blive trukket i lodtrækningen).

Så derfor er både langrend eller randonnee stort set lagt på hylden denne gang selvom det er 2 ting jeg virkelig elsker. I stedet forsøger jeg at gøre min træning så styrke-præget som muligt. Powerhike med stave op og løbe ned. Man kommer aldrig til at se mig slæbe rundt på et bildæk eller andet fjollet, men at trække ungerne halvanden time op af den lokale rodelbahn (kælkebane) og suse ned på igen er noget af den bedste træning jeg har her lavet i år. Både fordi det er hårdt og fordi det giver mulighed for at lave noget sjovt og lidt vildt sammen. Familiens julegave fra min svoger og svigerinde var i øvrigt 4 lækre trækælke fra lokale Gasser Rodel i trip-trap-træsko størrelser, der er blevet flittigt brugt her i ferien.

Selv da jeg vender og løber ned igen er sneen dyb og tempoet behersket. Men det er stadig en del sjovere end da jeg kørte her på mountainbike sidste jeg var her om sommeren. Udsigten over hele området er bare fantastisk og jeg glæder mig allerede til sommer hvor jeg arrangerer en trailløbe-rejse her til Wipptal sammen med det lokale turistkontor, et svensk rejsebureau og mine lokale ven Joakim. I stedet for at tage billeder prøver jeg at tatovere synet fast på nethinden til evig tid ☺

Dagens træning på 2:20 byder på beskedne 13,6 km men til gengæld med 760 højdemeter og nogen trætte ben til følge. Kunne godt vende mig til at bo her hvor alle man møder hilser, hvor der er 14 sekunder ”door-to-trail” og verdens bedste legeplads er lige uden for døren…