IMG_1105

Jeg får tit spørgsmål om hvilken trailsko man skal vælge. Det er så individuelt og der er så utrolig mange faktorer der spiller ind, hvilket også er grunden til jeg ikke har kastet mig ud i denne artikel tidligere. Men her er lidt tips til hvad jeg kigger efter i en ny trailsko.

For det første er der ikke én trailsko som duer til det hele. Ligesom der findes et utal af forskellige slags mountainbikes, afhængigt af terrænet, laves der sko til forskellige typer af underlag og klimaforhold.

De 4 vigtigste ting jeg kigger på når jeg vælger sko er pasform, fornemmelse af underlaget (proprioception), ydersålens greb og overdelens beskaffenhed.

IMG_0799

Pasformen er super afgørende hvor behagelig en sko er at have på i mange timer. Jeg har relativt brede fødder og kan godt lide at tæerne har mulighed for at sprede sig ud i skoen (hvilket også hjælper på propriceptionen – se nedenfor). Betragter man sin bare fod oppe fra ved siden af den sko man påtænker at stikken den i, får man et meget godt billeder om det harmonerer (eller om man har gang i det samme som Askepots onde stedsøstre) Lige som når man køber sko til børn kan man tage indlægssålen ud og se efter. Som tommelfingerregel skal man have i hvert fald en halv cm foran længste tå for at have plads nok i længde. Det er vigtigt med en rummelig sko, men man må ikke kunne rutche rundt i skoen eller svuppe op i hælen. Til ultraløb hører man tit rådet at man bare skal købe skoene et nummer større. Det er også rigtigt at ens fødder hæver, men sejler man rundt i skoen risikere man at få vabler under trædepuderne.

 

Til mit første Transgrancanaria havde jeg netop købt sko en tand større end normalt og efter en 63 kilometer træningstur var jeg sikker på at den var lige i skabet. Men allerede efter 15 km. på løbet fik jeg den første vabel på tæerne og senere også under den hårde hud under forfoden. En rigtig grim fornemmelse, soIMG_0165m om man får en syl jaget i foden ved hvert skridt. Lektien var, at ved løb i krævende terræn skal skoen passe. Derfor har jeg siden brugt en del energi på at sikre mig at skoen passer. Dels ved at lege med forskellige indlæg så jeg får den rigtige højde og fornemmelse inden i skoen og dels ved at justere tykkelsen på strømperne. Som regel bruger jeg enten tykke tåstrømper (Injinji Trail 2.0) eller et dobbelt lag strømper (tåstrømper i uld inderst og en almindelig tynd løbestrømpe (også i uld) udenpå) til de lange turer/løb.

Proprioception eller ledsans på dansk er super vigtig når man løber i terrænet. Foden er et af de mest følsomme steder på kroppen (sammen med hænder og ansigt). For at udnytte den mulighed for feedback til hjernen kræver det at man kan fornemme underlaget man bevæger sig over. Samtidig skal skoen give nok beskyttelse som f.eks. skarpe sten osv. Det siger lidt sig selv at jo mere skum og halløj man propper i mellemsålen jo mindre fornemmelse har man. Så i de fleste tilfælde er en lav sål ensbetydende med lavere tyngdepunkt og bedre føling med terrænet.

IMG_0369

Grebet i skoens ydersål er afgørende for hvor god din løbeoplevelse bliver. Igen forskellige sko og såler til forskellige forhold. Om vinteren herhjemme, kan man stort set ikke få greb nok hvis man løber i skoven, mens man om sommeren kan klare sig med betydelig mindre. Her skal man være opmærksom på hvad underlag skoen er lavet til. En amerikansk trailsko er typisk lavet til tørrere forhold end dem vi har herhjemme og har derfor mindre greb i sålen. Da jeg for nogle år siden løb The North Face Endurance Challenge Championships i San Francisco havde vi absurt mudrede forhold og alle omkring mig skøjtede rundt. Både fordi de nok ikke var vandt til mudder og fordi deres sko ikke havde skyggen af greb. Er man hællander har man også brug for mere greb end hvis man lander længere fremme på foden. Om vinteren kan det være en stor fordel med pigge i sålen, der giver bedre greb på sne og is. Det gælder om at vælge det rette værktøj til opgaven 🙂

IMG_0090

Overdelen af skoen skal matche resten. Skal den bruges om vinteren skal den være tættere (så mudder og andet skidt ikke trænger igennem) og mere slidstærk end hvis den skal bruges om sommeren hvor overdelen gerne må være åben og luftig. Vandtætte løbesko er i mine øjne det jeg kalder for ”vinterløbesko”, nemlig for dem som løber rundt om søerne eller i Utterslev Mose og gerne vil undgå kolde og våde tæer. For os der bevæger os i terrænet og jævnligt får fyldt skoen med vand (ved vandpassage o.lign.) skal vandet gerne kunne komme hurtigt ud igen. Derfor vælger jeg altid en sko som kan dræne vandet ud hurtigt. Syntes man det er koldt om fødderne om vinteren, skal man få sig nogen gode uldne løbesokker.

IMG_2267

For at holde sand, sten og skidt ude skoene er de såkaldte gaiters eller gamascher uundværlige. De sidder henover skoen og filtrerer små fremmedlegemer fra. Som regel mærker man først vabler når det er for sent, så en billig forsikring her. Det sparer også en masse tid med at stoppe op og tage sten ud af skoene.

IMG_2918

Men hvad så med Støddæmpning og Pronationsstøtte? vil Du sikkert spørge. Det er jo her hvor det bliver lidt et spørgsmål om religion. Men modsat asfalten og løbebåndet som arbejdestilsynet ville kalde for ”ensidigt gentagne arbejde” er trailløb meget mere varieret og har ikke den samme monotome belastning. Underlaget er også blødere og kortere skridt gør at belastningen ikke bliver lige så hård for kroppen. Stort set ingen seriøse terrænsko har pronationsstøtte længere og selv har jeg løbet i neutrale sko de sidste 4 år uden nogen problemer, selvom jeg har en solid overpronation.

shoesbarefoot_0

Det hænger også stærkt sammen med løbestilen eller manglen på samme. Det er et stort emne i sig selv, men jeg vil forsøge at gøre det kort. Lander man “rigtigt” på foden med vægten inde under sig behøver man hverken støddæmpning eller pronationsstøtte. Men her vil de fleste hellere have et quickfix (i skobutikken) end at gå til Posemand og lære at løbe rigtigt. Og nej man ikke lære sig selv at løbe ordentligt ud fra nogle videoer på Youtube. I alle andre sportsgrene nørder man teknik til det uendelige mens man indenfor løb bare daffer derud af? Selvfølgelig gælder det om at have den rigtige teknik. Både for at spare kræfter og løbe mere økonomisk men så sandelig også for at minimere risikoen for skader (som statistisk set plager 70-80% af alle løbere igennem året).

Hvor går jeg så hen og får rådgivning om trailsko? Det gør du der hvor de har en stort udvalg og hvor de ansatte selv løber trail og hvor udvalget i trailsko et større end 3 modeller.

foto 4 (2)

8 kommentarer

  1. Pingback: Sko | Torben Wind
  2. Reblogged this on Push Performance and commented:
    Min gode ven Moses skrev sidste år denne glimrende artikel om valg af løbesko til terrænbrug med særlig vægt på de ting som skal spille når man skal løbe rigtig langt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s