Usikkerhed, tunge ben, tvivl og alment ubehag er alle tydelig tegn på at nedtrapningen til et stort ræs er igang. Har efterhånden været der nogen gange, men alligevel er følelsen i kroppen den samme. Er jeg klar? Har jeg trænet nok? Slår jeg til? Spørgmålene prøver at penitrere mit panser af selvtilid.
Men jeg HAR lavet hjemmearbejdet og nu kan jeg ikke gøre mere end at hvile og blive klar til starten. Herfra kan jeg kun ødelægge og ikke længere forbedre formen.
Forberedelsen hen over sommeren var væsentlig bedre end jeg havde turde håbe på med 80 træningstimer og 32.000 højdemeter i juli måned. I august har den stået på back-to-back-to-back løbeture. Det vil sige 3 dage træk med lange træningsture, for at simulere belastningen ved at være i gang i op til 150 timer (tidsgrænsen i Tor de Geants). Indtil jeg den sidste uge har gearet helt ned.
På tirsdag flyver jeg til Alperne for at løbe TDS (119 km og 7250m+) med min ven Claus og følge UTMB bagefter som tilskuer. Planen er at tage løbet så roligt som det nu er muligt, så jeg kan være mest mulig frisk når starten på årets hovedmål Tor de Geants (336 km og 24.000 m+) går 10 dage senere ovre på den italienske side af Mont Blanc.
Egentlig er det lidt fjollet at have så hårdt et løb så tæt på Tor de Geant og det kommer nok ikke til at forbedre mine mulighedder for at fuldgøre det lange løb efterfølgende. Men vi lever, som bekendt, kun en gang og jeg har virkelig glædet mig til TDS. Både p.g.a. terrænet, selskabet og den helt fantastiske stemning i Chamonix i UTMB ugen.
Følg rejsen på Trailløberen på Facebook eller TrailMoses på Twitter.
Se mere om TDS her
Og Tor de Geants her
Ser virkelig frem til de næste ugers udfordringer i bjergene i gode venners lag…
Skriv et svar