Skærmbillede 2013-08-17 kl. 20.54.58

Der findes gode og dårlige løb. Sådan er det bare. I denne blog vil jeg dele mine erfaringer omkring nogle af de gode løb jeg har været til, som jeg kan anbefale til andre. Håber det kan være med til at inspirere dig…

I en senere blog vil jeg fortælle om hvilke løb jeg selv går og drømmer om at løbe, samt komme med et par bud på hvilke jeg vil anbefale hvis man vil ud og løbe i bjerge for første gang…

Bilder ultra 191 by Lidingöloppet

Lidingö Ultra er den ukendte undergrundsversion af verdens største terrænløb Lidingöloppet med over 30.000 deltagere. Low key løb i det tidlige forår hvor man kommer hele vejen rundt om øen og får den berygtede Abborrbacken 2 gange. Faktisk kan man nyde udsigten i stedet for at løbe i en lang kø som til det store Lidingöloppet i september, som er 30 km i ren Erimitageløbsstil. De servede kanelbullar og andre lækkerier på ruten men i mål blev vi spist af med en proteindrik. Fin medalja af glas til minde om en dejlig forårsdag i Stockholms skærgård.

IMG_0134

Transgrancanaria er stedet hvor jeg både har haft mine værste og min bedste løbsoplevelser. Det er omkring de 120 km. på tværs af øen og afholdes i den første weekend i marts. “2011 løbet i regnvejr sammen med Jesper Halvorsen står som en af de største røvture (læs beretningen på linket her) men året efter var jeg tilbage og gå med aviser, da jeg løb “børneløbet” Sur-Norte på 96 km. (læs beretningen her). I år var jeg så tilbage for 3. gang og havde et helt utrolig solidt løb i 18:35 = 8 timer bedre end i første forsøg og kom en ind som nr. 32 overalt. Læs den historie her 🙂. Og for det ikke skal være løgn tager jeg en tur til næste år selvom jeg egentlig havde troet at 3 gang var rigeligt.

Organisation er lidt sydlandsk “MAÑANA-MAÑANA-agtig” men de laver et godt ræs med styr på tingene. Paella til pastaparty både før og efter løbet, et hav af frivillige (og soldater) ude på ruten og mange lækre ting i depoterne. At de servere Pepsi og ikke rigtig cola er vel det der trækker mest ned sammen med at de ændrer ruten næsten hvert år, for at tilgodese forskellige lokale interesser.

3_mye_sno_i_Loypa

Täby Extreme Challenge eller bare TEC er et 50 og 100 mile løb på en 10 km bane i en forstad til Stockholm i april måned. I den grad et hamsterhjul-løb på en strækning som dybest set ikke burde kaldes for trail. Korte passager i skoven blandet med grus og asfaltveje. Største aktiv er depotet (og der er kun et) som er helt fantastisk med alt hvad hjertet kan begære. McDonalds pomfritter sent om aftenen – behøver jeg sige mere? De fyrer ved hvad man har lyst til når man har løbet i mange timer. Mentalt et rigtigt hårdt løb. Jeg pønser på et comeback fra min udgåede (ved 50 miles) sidste år. Det skal bare være i godt selskab og så behøver der ikke ligge 15 cm nysne på dagen 🙂 Løbsberetningen fra 2012 her

12881094

Ultra Trail du Mont Blanc er som OL eller VM i trailløb. Det største og hårdest besatte trailløb på kloden. For at få lov at være med skal man samle point sammen og være heldig i lodtrækningen. I 2012 gennemførte jeg løbet der desværre var kortet ned til bare 110 km. og 6000+ pga. af rigtig dårligt vejr med sne og regn i bjergene. Jeg håber på at få muligheden for at løbe hele vejen rundt om “knolden” engang i fremtiden. Alt omkring UTMB er topchecket og det er virkelig velorganiseret. Men dårligt vejr er kendt for at sætte en dæmper på løjerne lige netop den weekend. Læs 2012 beretningen her

IMG_1180

HURT 100 Endurance Run er et af de hårdeste amerikanske 100 mileløb. 5 loops af 20 miles med i alt 7620 meter klatring. Løbet er kendt for rødder, mudder og mosbelagte sten og under 1/3 af løberne kommer som regel igennem. Depoterne er absolut verdensklasse og findes ikke bedre nogen steder i verden. De har alt hvad en løber kunne ønske sig. Hele den familiære stemning omkring løbet gør HURT til noget unikt og er grunden til at folk flyver den halve jord rundt for løbe eller være frivillig her. Jeg vil dog anbefale at tage familien med (selvom det er dyrt) for vores hit-and-run-stil kan ikke anbefales. Når man skal rejse så langt er en uge slet ikke nok. Se Michael Arnstein´s aka the Fruitarian (Video som viser hvad HURT går ud på ) HER…
Eller læs min ræsberetnig her…
IMG_3001

JUNUT på vandrestien Jurasteig som er en 230 km. loop med omkring 7000 m+ i Bayern. Egentligt ret “danskervenligt” løb da stigningerne ikke er meget højrere og længere end vi finder det herhjemme og terrænet for størstedelen minder om det vi finder ude i skoven. Men 7000 positive højdemeter spredt ud over 230 km. med konstant op og ned trækker lidt tænder ud. Man passerer en del flotte borge undervejs og det skiftende landskab gør at det aldrig bliver kedeligt. Ruten er markeret men det er et helvede uden en ordenligt GPS, som jeg erfarede. Særligt gennem byerne hvor skiltene er svære at få øje på. Depoterne er ikke fantastiske og savner variation men hey man kan faktisk løbe så langt på cola og pølsemadder 🙂 Til gengæld er Race-director Gerhard og hans team utrolig søde og hjælpsomme.
Læs hvordan det gik for sig i 2013 her

foto (97)

Südtirol Ultrarace er et rigtigt bjergløb. Man kommer over toppen af bjergene og ikke kun bjergpas og terrænet er både stejlt og teknisk. Jeg løb den første udgave af løbet og de småkiksere der var i depoterne var vand ved siden af hvad man ellers kan komme ud for. Til gengæld har de 110% styr på sikkerheden hvilket langt fra er tilfældet alle steder. Jeg ville nok ikke tage løbet som mit første bjergløb da det kræver at man er vant til at færdes i bjergene, da flere steder er meget stejle og udsatte. Helt sikker et løb jeg skal tilbage til… Læs hvordan det gik mig i første forsøg her

1186111_558471334201446_1294939276_n 2

Tor de Geants kalder arrangørene for verdens hårdeste trailløb. Det er altid farligt at kaste den slags omkring sig, men jeg tror nu på at de er tæt på. 332,5 km. teknisk og særdeles eksponeret terræn med i alt næsten 50 “højdekilometer” på under 150 timer. For mig er Tor de Geants det ultimative bjergløb, men man skal virkelig ville det. Det kræver en god del mojo at holde sig igang i så lang tid og der er en grund til at søvnmangel bruges som tortur. Belønningen er de smukkeste udsigter hele vejen rundt med glimt af de højeste bjerge i alperne og meget lidt asfalt (under 10 km.). Læs om Ravn Hamberg´s og min tur her 🙂

Billedet herover (fra målgangen af TDG) forestiller en japansk løber som er kendt for sin hawaii-skjorte og store rygsæk sammen med Bruno Brunod som er et ikon inden for bjergløb. I 18 år havde han rekorden op og ned af Matterhorn (plus mange andre bjerge) og gennemførte som 51 årig TDG lige omkring 100 timer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s