Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt?

Har med interesse læst Christian Grøn Nørfelts bekymrede blog om udviklingen i dansk trailløb…

Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt? Billedet Christian tegner har jeg svært ved at følge. Han næver Salomon Trailtour, som uden tvivl har haft en stor betydning for sporten herhjemme. En gang var det meget fedt med en fjernsynskanal men i 2014 er det alligevel rart at have noget at vælge i mellem. Både som løbe og arrangør syntes jeg det ville være fantastisk hvis man med større præmier kunne tiltrække de såkaldte eliteløbere til trailsporten. Personligt har altid gerne ville måle mig med de bedste i verden frem for at være “en stor skid i en lille gade”. “Professionalisering” af sporten tror jeg grundet landet størrelse ligge et godt stykke nede af vejen. Hvad doping angår så ser man i andre sportgrene eksempler på at folk doper sig uden mulighed for at vinde andet end et forkromet ego. På spørgsmålet hvornår der indføres dopingkontrol ved danske trailløb, så er muligheden for test vel allerede tilstede, selvom det nok først vil ske ved et officielt mesterskab.
Til gengæld er jeg meget enig i at man bør tilgodese breden, hvilket jeg også syntes er tilfældet i de fleste løb. Ser man på store trailløb i udlandet er største ulempe deres egen succes i antal deltagere (breden). Alle vil gerne gnubbe skuldre med stjernene som er noget af det helt særlige ved vores sport. Jeg kan ikke komme i tanker om andre sportgrene hvor man kan vade lige ind fra gaden og line op med verdens bedste.