med 
Er et muligt Dansk Mesterskab i trailløb interessant? Hmmmm – Både ja og nej…
For udbredelsen af sporten og som kvalitetssikring af dette ene løb ville DM status måske bidrage positivt. Bare se på hvor mange som blev lokket ud at løbe halvmarathon fordi man arrangerede et motionsløb i forbindelse med VM i København. En af de fede ting ved trail og ultratrail er netop den inkluderende tilgang hvor alle taler med alle og ikke er så hierarkisk og elitær som man ser ved f.eks. traditionel asfaltløb og triathlon. Her kan man få en snak med de bedste løbere som uselvisk deler ud af posen. Det har jeg ikke oplevet i nogen anden sport. Den stemning håber jeg virkelig ikke at mesterskaber, landsholdsudtagelse og hvad har vi, vil ændre på.
Men ville det ellers ændre noget? For de 5-10 hurtigste måske ellers ikke. Nu er der jo heller ikke kommet nogen officielle udmelding fra Dansk Atletik Forbund. Så man må jo lidt vente og se hvad deres udspil bliver og håbe det hele ikke går op i kriterier, regler, sanktioner og resultater. Man skal jo f.eks. være medlem af en klub for at kunne stille op.
Tag VM i Trail sidste år som eksempel. Her vandt Ricky Lightfoot (som jeg kun kender fordi han vandt Hammertrail 50 miles i 2012) foran et felt af totalt ukendte løbere. Alle de store stjerne valgte de fedeste løb med mest streetcred i stedet.
Som arrangør kan jeg godt se fordelen ved den blåstempling som et officielt DIF mesterskab ville føre med sig i form af prestige og øget interesse fra presse og sponsore. Men personligt ville jeg stadig gå 100% efter de fedeste løb. Da jeg sejlede og kørte en OL kampagne i windsurfing sejlede jeg udelukkende de internationale mesterskaber (NM, EM og VM). Hellere måle sig mod verdens bedste (og få stryg) end at være ” en stor skid i en lille gade”. Min DM medalje (som er grimmere end gocart medaljen fra min polterabend) ligger nederst i en kasse et sted.
Poul Elvstrøm foreslog engang at man kun havde officielle mesterskaber i OL discipliner. Den tanke kan jeg egentlig godt lide. Større fokus på de atleter som kæmper for guld til Danmark end “mesterskaber” man kun kan blære sig med nede i kantinen.
Denne kommentar er min personlige og afspejler ikke holdninger fra andre end mig selv. Jeg prøver ikke at tage noget fra Tejn IF som gør et stort stykke arbejde. Uanset hvor i landet eventuelt kommende mesterskaber havner i fremtiden syntes jeg derfor du (som sædvanligt) skal skærpe dit indre bullshit-filter og vælge ud fra hvad der virkelig tænder og motivere dig.
Moses Lovstad 
Tak for indlægget Moses synes du rammer kernen i trailløb, hvor det nødvendigvis behøver at gå op i km tider intervaller men derimod glæden ved naturen og måske prøve grænser af.
For at kunne blive et DM skal konkurrencen være gennemført med et fornødent antal deltagere i
mindst tre år som forbunds- eller unionsmesterskab.
Click to access lovregulativ_6.pdf
Så der kommer nok til at gå lidt tid før vi måske ser et officelt DIF DM. Men om det officelt eller ej, har vel ikke den store betydning i min verden.
Blot nogle af overvejelserne ved at lave DM i Adventure Race
Ved at kalde et udvalgt løb for Danmarksmesterskab, er det ønsket at trække hele eliten og bredden til stævne. DM stævnet kan skabe øget medie opmærksomhed.
Tanken med DM er ligeledes at trække sporten tilbage til dens oprindelige tanke: En lang, hård, flot konkurrence, der bliver vundet af det mest alsidige hold. Det er ikke nok blot at kunne løbe og cykle. Du skal kunne orientere både dag og nat, padle, klatre, svømning, køre på inliners samt have et køligt overblik.
Blot i forlængelse af vores snak på McD og nu din blog.
En anden tanke, vil det gavne Trailsporten at den bliver optaget under atletik forbundet eller vil det blot sende dem ud i en støvet krog. Tvangægteskabsforbundene gennem tiden Rulleskøjer under skøjteforbundet osv.
Jeg er helt enig vedr. dine synspunkter, men trailsporten bliver, efter min mening, kun ved med at være inkluderende så længe det er en niche sport, jeg tror desværre et øget fokus vil fjerne denne tilgang. Jeg kajaksurfer også en del, og det er virkelig en nichesport med omkring 400 aktive i Danmark, og her taler alle med alle, endnu, men frygten for at der skal blive en masse fokus, mesterskaber osv. gør efter min mening bare at der hurtigt går snob i den, ligesom der er sket med MTB de sidste 10 år. Lidt den samme tendens er ved at ske, hvor en masse personer har fundet en selvrealiseringsplatform og GoProer løs for derfor at definere trailsporten. Synes jo netop grundlaget for trail i pionerfasen var uden dette præg. Pt. synes jeg der mange rookies, som mig selv, som forsøger at iscenesætte sig selv gennem sporten. Dette er selvfølelig både godt og skidt, men de bedste oplevelser er efter min mening hvis det kan holdes lidt undergrund, på det område er jeg nok lidt hipster.
Jeg syntes det er en interessant diskussion som du Moses og også Lars tager op i forhold til trailmiljøet. Jeg syntes at det er en dejlig tanke at sporten forbliver rummelig som både du og Lars skriver. Det har personligt været en skøn oplevelse at opleve folk som dig selv som deler ud af egne oplevelser og bruger kræfter på at arrangere sådanne oplevelser.
Personligt tror jeg ikke at et DM vil rykke folk ind i sporten(miljøet) som ikke interessere sig for den. Det tror jeg til gengæld at pengepræmier er i stand til. At sige at man har deltaget ved et VM er i mine øjne også noget særligt set i forhold til et DM-arrangement. Jeg tror at VM-auraen fik mange folk op af sofaen i forbindelse med VM i københavn, det gør et DM ikke. VM i halvmarathon er også en kendt “disiplin” som breden har erfaringer fra før, eller som mange nok har leget med tanken om at prøve på et tidspunkt. Jeg frygter altså ikke at et DM kommer til at påvirke sammensætningen i det danske trailmiljø.
Det er dog i forhold til størelsen og sammensætningen af miljøet at jeg syntes diskussionen bliver interessant. Bliver der længere imellem snapsene (de sociale/ al favnene) fordi sporten vokser, eller bliver der færre snapse;) Hvordan kan “uindviede” påvirke sporten (livsstilen?) negativt? Hvis man ser trailløb som en måde at dyrke sammenværd, naturoplevelser og personlig udfoldelse på, bliver man da begrænset af at andre tænker anderledes på trailløb end en selv? Her tænker jeg specifikt på at nogen mener at Dm-titlen har noget at tilføje sporten? Hvem, hvis nogen, bestemmer noget i forhold til hvad sporten er og hvem der dyrker den rigtigt? Er det i virkeligheden det der er problemet her, at et DM definere et ejerskab af sporten, eller en model for hvad trailløb i Danmark er? Hindrer dette vores egen selvopfattelse som trailløber, eller værdierne i miljøet om hvad trailløb er? Jeg tvivler på at der er nogen bred enighed om hvad trailløb er blandt dem der dyrker det. Det betyder selvfølgelig ikke at det ikke er relevant og sjovt at diskutere hvad det er ved sporten vi godt kan lide, og som vi ikke ønsker går tabt.
Hvis jeg skulle pege på en ting som bekymre mig ved populariteten av sporten er det at danske trailarrangementer blive trukket endnu mere imod “gearlir-træf” end det de er. At fokus på en fantastisk løbs/naturoplevelse bliver sekundært. Simpelthen fordi markedet skal bruge alle lejligheder til at pushe ting. Når det er sagt er det måske også for let at reducere trailløb til arrangerede konkurrencer med sponsorer som jeg gør det her. For min egen oplevelse er at konkurrencer på ingen måde giver det fulde billede af hvad trailløb er. Den del af kulturen jeg syntes er så tiltalende ligger lige så meget udenfor konkurrencerne- tilfældige møder i skoven, udflugter til fede spor, eller fællesløb uden tidstagning. Så længe de gode initiativer, og de som har drivet til at skabe noget fedt for alle de gode borgere i trailfolket ikke allesammen glemmer værdierne ved sporten, skal udviklingen nok gå fint. Der er mig bekendt ingen der har foreslået kvoter eller regler for løb udenfor fortovet, det står enhver frit for at løbe i klovnesko eller ej;)