foto 1 (20)

Jakob Borg spørger:

Hej!

Nu har jeg snart gennemtrawlet alle Google Maps-markerede stier på Amager Fælled (og få, der ikke er markerede). Jeg bliver ved med at høre om “Sigøjnersporet” og det lyder som en velbevaret hemmelighed blandt indviede trailløbere 🙂

Måske du vil afsløre, lidt flere detaljer?

Tak for inspirationen 🙂

AmagerFaelled-02

Hej Jakob
Sigøjner-sporet på Amager fælled er opkaldt efter de mange romaer som om sommeren bor i telt på fælleden og hvis efterladenskaber gør at man aldrig rigtig glemmer hvor tæt på byen man er. Der er ikke tale om et spor men mange små forgreninger fra de store grusstier. Ved at kombinere de mange små stier, jordbunkerne (kendt som de Amagerkanske Alper) på midten af området og opfyldningen (den såkaldte støjvold) i retning af Sluseholmen (ved motocross-banen) kan man faktisk få en rigtig fornuftig gang træning. I betragtning af at det hele er menneskeskabt er det helt i orden trailløb 🙂

foto 3 (23)Foto: Torben Wind

Mange forveksler fejlagtigt Amager Fælled med det noget større Kalvebod Fælled længere sydpå (på den anden side af motorvejen). De åbne stykker vokser hurtigt til om sommeren og gør området sværere at finde vej i og skjuler mange mindre spor man uden problemer løber om vinteren.

Jeg har hørt mange farvestrålende historier og sexlystne mænd (som i fyr til fyr uden løb blandet ind i legen) uden tøj og romaer der i hast læsser kassevogne med tyvekoster men aldrig selv set eller oplevet noget mere ubehageligt end blot at se grupper af de flaskesamlende østeuropæere på “lånte” cykler tulre rundt. Der ligger også en modelflyveplads som af og til er i spil. 

foto 4 (19)

Når jeg kommer forbi på vej til arbejde er det primært politihunde og tilhørende menneske jeg møder. På vej hjem om aftenen har man tit området for sig selv. Baggrunds belysningen fra byen gør at man tit kan løbe uden pandelygte når det er mørkt.

Det tager 10 minutter fra min bopæl på Vesterbro at nå sporet (via Fisketorvsbroen) og der er fine muligheder for at kombinere løbeturen med en tur; bag om voldende ved Christiania, sydpå videre ud over “pampassen” på Kalvebod Fælled eller over Slusen mod “Guldkysten” og Valbyparken (eller gennem Vestre kirkegård). Kommer man længere væk fra kan man med fordel bruge metroen og stå af på Islands Brygge, DR-byen eller Sundby.

unnamedBillede fra vinterens “hillbilly” træning i de Amagerkanske Alper. Foto: Torben Wind

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s