foto 1 (23)Da Ravn Hamberg “løb” det 330 km. lange ultraløb Tor de Geants i de italienske alper brugte vi en stor del af de 138 timer det tog at gennemføre, på at snakke om hvad vi kunne forbedre af udstyr. En ting vi var helt enige om var at en rygsæk med vest på fronten og mere rummelig bagpå måtte være vejen frem. Noget det indtil nu har manglet på markedet. Da vi et par måneder senere skulle vælge grej til vinterløbet Spine Race i Storbritanien på 438 km. havde vi svært ved at finde noget som virkede og kom afsted med rygsække som ikke var optimale til opgaven. Så derfor tog jeg straks kontakt til den danske Ultimate Direction distributør Gaia Sport, da jeg så billeder af UD´s nye Fastpack20 rygsæk. Den har jeg så lånt og testet de seneste uger. Her er et kort review af prototypen (få detaljer vil blive ændret inden den sættes i produktion – se længere nede)

Der er ingen tung rygsæk som er super behagelig at løbe med, sådan er det bare. Men skal man løbe til arbejde, deltage i etapeløb eller til nogen af de rigtig lange non-stop ultratrailløb på flere hundrede kilometer, ja så trænger du en rygsæk som komfortabelt rummer mere end de gængse lette løberygsække på 5 til 17 liter.

Fastpack20 har bla. følgende detaljer:

foto 2 (21) Polstret (og udftagelig) skumplade i ryggen. I toppen af ryggen (lige under bærestroppen) er der hul til at slangen fra en evt. væskeblærer. foto 3 (25)

5 lommer på fronten og trinløs justering op og ned af bryst- og maveremmen. Der er stropper til sikring af slangen fra væskeblæren på begge skuldre.

foto 4 (21)

Kompressionsremme med lukning som man kender fra vandtætte poser.

foto 5 (18)

Et stort hovedrum. Materialet er slidfast rip-stop, hvilket betyder at en et eventuelt hul ikke ender som en stor flænge.

foto 1 (24)

Lomme til penge og nøgler med direkte adgang udefra.

foto 2 (22)

Sidelommer til dunke (2 stk. af UD egne flasker fulgte med på den sample jeg testede) eller andre ting. Som en super væsentlig detalje kan de nemt nåes mens man har sækken på, hvilket desværre ikke er nogen selvfølge hos andre producenter. Noget jeg savnede på den rygsæk jeg brugte til Spine Race i januar. Sidelommerne rummer let en 1 liters Nalgene flaske (standard drikkedunken til friluftsliv i USA) som har større diameter end alle andre gængse flasker. Desuden er der en sikringsstrop der gør at flaskerne ikke falder ud mens man bevæger sig.

foto 3 (26)

Stor udvendig lomme bagpå med nem adgang “on the fly”.

foto 4 (22)

Lommer på fronten med mulighed for at benytte bløde flasker. Det er en 250 ml. flaske til venstre og en 500 ml. til højre. Dette er i mine øjne eneste ting der virkeligt trækker ned, da jeg er vant til at bruge de bløde flasker på mine Salomon rygsække.

foto 5 (19)

2 Små lommer nederst på fronten.

foto 1 (25) foto 3 (27) foto 4 (23)

Mulighed for ar sætte f.eks. stave og isøkser bagpå samt mulighed for at customize sine påspæningsmulighedder (i det uendelige) på de gule løkker på hver side.

foto 5 (20)

Ren og enkelt front. Ikke 27 stropper der hænger og slasker rundt.

foto (20)

Den polstrede rygplade giver struktur og beskytter mod skarpe genstande i hovedrummet. Jeg fjerner altid rygpladen i de rygsække hvor det er mulig. Både for at spare vægt og for at give en bedre bevægelsesfrihed. Et af problemerne med at løbe med rygsæk er at man bliver stivere i ryggen og ændrer bevægelsesmønster. Dette vil jeg gerne undgå så meget sommuligt. I stedet pakker jeg regnjakken (og eller regnbukser) i en zip-lock plastpose langs med ryggen for at give den fornødne beskyttelse eller bruger liggeunderlaget som f.eks. var obligatorisk ved Spine race.

Pre-production sample

Som nævnt er den model jeg har løbet med en “sample” og følgende ting vil blive ændret i den endelige model som rammer markedet her i sommer:

  • The zipper on the front strap pocket will be auto-locking
  • The front strap pocket will be slightly larger
  • There will be a “scuff pad” – a sheet of highly resistant nylon on the very bottom – to improve long-term durability
  • Likewise, there will be a reinforcement strip where the upper pack attaches to the upper straps

Konklussion:

Som sagt er ingen store og eller tunge rygsække behagelige at løbe med. MEN Ultimate Direction Fastpack20 sidder fantastisk og følger kroppen utrolig godt i betragtning af størrelsen. Ingen anden 20 liters rygsæk jeg har set har vesten på fronten der gør at man kan nå alt hvad man skal bruge, mens man er i bevægelse, uden at man behøver stoppe og tage rygsækken af. Den er tydeligvis lavet med slidstyrke i mente, hvilket også giver god mening i en rygsæk til let vandrebrug/fast hiking/fastpacking. Men til løb kunne den godt have været en anelse lettere lavet. Men måske det kommer senere ligesom hos Terra Nova hvor de tilbyder stort set den samme rygæk i flere forskellige slags materialer afhængig af brug og pengepung. Det er klart det mest gennemarbejdede produkt jeg har set fra UD til dato 🙂

Eneste rigtige ulempe er at jeg syntes det er mega ærgerligt at frontlommerne ikke er store nok til komfortabelt at rumme en 500 ml. softflask (ala Hydrapak/Salomon). 250 ml. går fint men det er jo de store på en halv liter man har lyst til at bruge på lange udflugter. Der er godt nok fin plads til både væskeblære og flasker i siderne, men jeg vil gerne have flaskerne på fronten som jeg er vant til på mine Salomon S-Lab Advanced Skin 5 og 12 rygsække. Fordelene ved bløde flasker er at man slipper for at høre på skvulpen inden i og så er de MEGET lettere. Både til hverdag og fest (lange eventyr i bjerge) bliver jeg nok nød til at eje en Fastpack20 🙂 I USA bliver vejl. udsalgspris 149 $ og jeg ved ikke hvad den kommer til at koste her til lands. 1599,- er et bud 🙂

Når Fabricio Bastian og jeg skal tilbagelægge 303 km. med 28.000 m+ til PTL (La Petite Trotte à Léon) i august er den ret højt oppe på listen.

foto 4 (25)

Vikingevejr på fjeldet i Trysil – 8 grader og regn 🙂 Rynken i panden har ikke noget med rygsækken at gøre 🙂

Læs i øvrigt ultrarunnerpodcast.com´s review af Fastpack20 her…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s