Arrangør-duoen bag Ultraløbet Gendarmstien består af løberne Moses Løvstad og Thure Kjær. Thure har her skrevet sin egen beretning fra løbet, set fra løbsarrangørens side.
Læs beretningen – og få nyhederne om diplomer og målområde til Ultraløbet Molsruten med i købet 🙂
Ultraløbet Gendarmstien – race directors løbsberetning
-Dingeling
-Thure!
-Det’ Moses. Jeg er lige blevet ringet op af * beeep * (red: Navn fjernet for at beskytte de uskyldige. Men han lå helt i front). De er løbet forkert, og han var helt i panik. Det er stykket oppe bag campingpladsen. De er vendt om og løber den rigtige vej nu.
-Ok.
Tænke, tænke: Jeg ved lige præcis, hvilket sving det er. Og det blev svingmarkeret af mig selv i går. Mod højre. Altså den rigtige vej. Spøjst.
-Dingeling.
-Thure!
-Det’ Torben. Jeg har vendt markeringerne nu. De var flyttet, så alle har svinget mod venstre i stedet for højre.
-Ok, tak.
Problem løst. Men det var da mærkeligt …
Når man som Moses og jeg gerne vil arrangere de bedste ultraløb herhjemme, så er ruten det første sted, vi lægger fokus. Alle tre løb i vores Ultracup starter et sted og slutter et andet. Grunden til det er ganske simpel: Hvis ruten skal ende samme sted, som den starter, kan du ikke selv vælge de fedeste spor.
Så vi har på ingen måde gjort det nemt for os selv ved at lade Ultraløbet Gendarmstien starte i Kruså og slutte i Sønderborg. Men efter at have været ruten igennem på MTB og til fods et utal af gange, siden vi fik ideen til løbet for mere end et år siden, var der ikke så meget at rafle om: Ruten er så unik, at vi gerne vil tage det ekstra arbejde – også selvom det betyder at der skal markeres 58 kilometer.
Og Gendarmstien er da også første gang vi har været ude for at vores afmærkninger bliver flyttet. Til markering af ruten bruger vi et simpelt set up: Bolsjefarvet afmærkningstape sat på en tøjklemme.
Tøjklemmen er perfekt, da den kan sættes op hurtigt.
Den kan bare også fjernes hurtigt, og til Ultraløbet Gendarmstien blev fire-fem afmærkninger flyttet fra at markere til højre-sving til at markere et venstresving. Vi vælger at tro på, at det er gjort i god tro – og vi glæder os over, at det var det eneste sted på de 58 kilometer, hvor der var flyttet afmærkninger.
Med markeringerne på plads igen, kørte jeg til Sønderborg og satte målområdet op. Ikke længe efter kom vinderen blæsende i mål på fire timer og 50 minutter. Det var viborgenseren Søren Rasmussen. Han havde arbejdet hårdt, og konstaterede tørt at rutens sidste tredjedel ville sende mange på hårdt arbejde.
Og så fedt som det var at snakke oplevelserne igennem med topløberne, så var de knap tre timer efter vinderen kom i mål, de sødeste som arrangør.
Ikke fordi det hårde arbejde er slut, men fordi ultraløb er en sport, hvor man med rette kan slå fast at ”Everyone’s a winner”. Specielt den tunge ende af feltet leverer indsatser, som er helt specielle.
Det er her det specielle kammeratskab inden for ultraløb for alvor skinner igennem. Det gør det, når de deltagere, der kommer hurtigt i mål, har overskud til at løbe flere kilometer tilbage på ruten for at hente en holdkammeret, som de ved lider på distancen, og følges med ham i mål.
Eller når vi står ved målstregen og ser en løber komme for fulde damp op mod os. Han drejer hovedet og ser sig tilbage. Og stopper op. Og venter. Fordi løberen, han har fulgtes med, var ude af syne. I flere minutter stod han 60 meter på målstregen og ventede på sin følgesvend. Så de kunne løbe sammen over stregen med armene højt hævet.
Det understreger, at ultraløb er en helt speciel og folkelig disciplin inden for løb. Og den fortjener så meget opmærksomhed, som den kan få.
Derfor var vi på arrangør-mødet efter løbet heller ikke sene til at se, hvor vi for alvor kan gøre oplevelsen for både deltagere og tilskuere endnu bedre. Og til Ultraløbet Molsruten i slutningen af september er der nu booket bander, målportal og telte, så vi kan opbygge et fedt målområde til at klappe løberne i mål.
Og mens vi knokler videre med forberedelserne, tikker det stadig ind med input og feedback fra deltagerne. Feedback, som vi kigger på og vender hver side af. Én deltager savner diplom og medalje, efter sin deltagelse.
Devisen bag vores løb er, at skal vi lave det, så skal det være nytænkt.
Så vi har nu bestilt to håndlavede stempler: Det ene er et tidsstempel. Det andet er et rødt stempel med teksten ”Gennemført”.
Så fremover kan du på målstregen til vores løb få stemplet dit startnummer med din tid, ”Gennemført” og få det valideret med en signatur fra én af de to løbsledere. På gensyn 🙂
Skriv et svar