Micro-eventyr på den svenske vestkyst

Det er ikke nogen hemmelighed at det er en udfordring at træne til lange bjergløb når man man bor i flade Danmark. Det er der heldigvis mange måde at komme udenom. En af nøglerne for mig er at være effektiv når det går op af. I bjergene går selv de bedste løbere i verden 30-40% af tiden. Som løber vil man jo helst løbe hele tiden. Men da man bruger andre muskler når man går, bliver man nød til at træne det for at blive god til det. Til hverdag går jeg en del frem og tilbage til arbejde men det batter ikke rigtigt at gå en time af gangen når man har 141 timer (tidsgrænsen PTL (Le Petite Trotte à Léon 306 km. og 28.000 m+) til løb foran sig. Første gang jeg inkorporerede gang i min træning var forud for UTMB i 2012. Det var en kæmpe øjenåbner da jeg efter 5 timers stavgang i skoven var mere smadret end hvis jeg havde løbet i 5 timer – seriøst. Jeg havde vabler og var øm steder jeg aldrig har mærket før. Sidste år blev det til en 12 timers tur på “Krøllebølle-sporet” rundt om Bornholm, hvor jeg gik fra Gudhjem nordom om øen til Dueodde. Da jeg nåede Fyret ved Dueodde var jeg så ristet at jeg måtte have mine forældre til at komme og hente mig og jeg kunne ikke gå i 2 dage efter. Derfor tror jeg på at lange vandreture i højt tempo virker. Alternativt med korte lunte “pauser” for at løsne lidt op undervejs.

Derfor havde Fabricio Bastian, som jeg skal løbe PTL med, og jeg planlagt en lang træningstur i Sverige. Desværre faldt min brasilianske ven og slog knæet voldsomt under “80 km. de Mont Blanc” weekenden før vores træningstur. Så turen blev solo denne gang. En anden ting det adskilder de løb jeg laver i bjergene fra ultraløb herhjemme er mængden af grej man må have med for at kunne overleve hvis vejret bliver dårligt. Det er også en integreret del af den daglige træning. Alligevel ville jeg gerne teste den rygsæk (UD Fastpack20 – som du kan læse min beskrivelse af her) jeg regner med at bruge til næste løb til max. Så der blev pakket med grej som var det Spine race i vinter; sovepose, underlag, brænder, regntøj, pandelygte, førstehjælpssæt, skifte trøje, fleece, hue/vanter og mad og energi. Pakkede ikke super let så rygsækken vejede godt 7 kg uden væske.

Torsdag efter arbejde tog jeg Øresundstoget direkte til Båstad. En 2 timers rejse fra København til 201,- svenske. Det er hyggelig lille by som om sommeren er omdrejningspunktet for Swedish Open i tennis. Jeg hoppede af toget og startede uret. Planen var at følge Skåneleden sydpå langs kysten. Først Kust-til-kust leden til Ängelholm og derfra Öresundsleden (Kullaleden) videre til Mölle sydfor Kullen.

Kom hurtigt forbi havnen hvor jeg i 2007 sejlede Nordisk Mesterskab i Windsurfing. Skåneledens orange markeringer var lette at følge og snart var jeg ude i skoven. Nordsiden af Bjärehalvön var kuperet og smuk.

Ved første shelter stoppede jeg og kogte vand til en gang frysetørret aftensmad, som jeg indtog på farten, fordi jeg ikke havde tålmodighed til at sidde og vente på at det kølede nok ned til at spise.

Kort efter kom jeg ud af skoven og kunne nyde udsigten over Hallands Väderö og vejen ned mod Torekov.

Udfordrene underlag at bevæge sig over.

Jeg kom igennem Torekov sent på aftenen og nåede lige at tanke op på snickers og lakridspiber 🙂 Det er masser af toiletter og mulighed for at tanke vand op undervejs. Jeg havde 2 X 750 ml. flasker med men kunne godt have klaret mig med 2 X 500 ml. som når jeg løber.

Området syd for Torekov er åbent og forblæst men langt flottere end forventet. Mod syd ses Kullen tydeligt.

Efter 4 timers søvn i shelteret ved Gryteskär gik turen videre sydpå. Virkelig fint shelter i en lille skov tæt på kysten. Nok det hyggeligste på turen. Den frysetørrede grød til morgenmad blev også indtaget on-the-fly efter aftenens gode erfaringer.

Området omkring Ängelholm var klart det kedeligste på turen. Her er højdepunktet på den del af ruten, lige inden man kommer ud til kysten igen.

Fra Sundshall på nordsiden af Kullen begyndte det at ligne noget igen selvom det nev godt at ramme stigningerne med 85 km. i benene…

Det bedste var gemt til sidst 🙂 Sydsiden af Kullen som jeg kender godt fra utallige klatreture i 90´erne. Det minder rigtig meget om terrænet i Alperne.

Udsigt mod Mölle som var endestationen på turen. Lige godt 100 km. på lidt under 24 timer (inkl sovepause), hvilket enhver rask spejder gerne kunne klare 🙂 Utroligt nok er det kun 1000 m+ på distancen hvilket overraskede mig en del at det tal ikke var større. Hvis jeg skal anbefale dele af ruten er første og sidste del klart at foretrække. Bjärehalvön kan laves som en rundt hvilket jeg tænker skal testes på en løbetur i efteråret. Se flere muligheder på skaneleden.se

 

I Mölle fik jeg en kølig Pripps på molen og kølet benene af i vandet, inden turen hjem. Bus til Helsingborg og toget tilbage fra København. Turens totalpris 450,- SEK for transporten og 200,- SEK til snold undervejs.  Skåneleden fortsætter i øvrigt sydpå forbi Helsingborg og jeg overvejede i et letsindigt at øjeblik om jeg skulle fortsætte til Höganäs Bryggeri som er et sveriges førende microbryggerier. Det må blive næste gang 🙂 Var også lidt skuffet over jeg ikke fandt et sted med gode kanelbullar undervejs.

GPS spor fra mit Suunto ur (med opdatering en gang i minuttet) her: http://www.movescount.com/da/moves/move35125426

Bestemt ikke sidste gang jeg snupper et lille micro-eventyr i det svenske…