Skåneleden Kust til Kust

Ideen til at krydse Sverige til fods havde rumsteret et par år i baghovedet. Til dels inspireret af løbet Transscania, men på den mere uberørte og æstetiske rute langs Skåneleden Kust til Kust mellem Sölvesborg i øst og Båstad i vest. Sammen med Knut Korczak blev turen planlagt og datoen fastsat mange måneder i forvejen. For mig passede turen perfekt ind i mine forberedelser til ITI som er et godt 500 km langt vinterløb jeg deltager i til marts. Vi gav os selv 4 dage til turen på de ca. 235 km. I ugen op til vi skulle afsted planlagde vi de sidste grej-detaljer og aftalte hvem tog hvad med til festen. Mit setop var stort set genbrug fra Spine Race i vinter (komplet udstyrsliste længere nede) og det gik overraskende let at få pakket.

Mandag morgen mødtes vi på hovedbanen under uret og tog et direkte tog til Sölvesborg. Mens vi gnaskede en kanelbulla i os fra stationen fulgte vi de tydelige orange markeringer ud af byen.

Det var skønt at være afsted på tur selvom tankerne kredsede om fruen og datteren, der havde været lidt sløje om morgenen. Men som altid når man er på tur glider resten af verden i baggrunden og ens virkelig bliver dejlig enkel. Skal jeg spise ostemaden eller skinkemaden først? Valgene på tur er bare lettere 🙂

Terrænet blev ret hurtigt kuperet og mere udfordrende gennem de første skovstykker. Stavene kom frem og jeg var pænt tilfreds med at have valgt en let Gore Tex støvle mens Knut efter hånden havde opgivet at holde skoene tørre. Underlaget skifter hele tiden fra grusvej til mudret singletrack og alt der i mellem.

Det var hyggeligt som altid lige at få vendt verdenssituationen undervejs. Det havde regnet hele vejen Sölvesborg og vi gik begge med lette regnjakker. En SMS bragte mig tilbage til virkeligheden og fortalte at de var nu så syge derhjemme at min tilstedeværelse var påkrævet. Mega ærgerligt for vores tur, men familien før alt andet. Med den lange snor og opbakning jeg normalt har var der ikke noget at tude snot over. Og 6 timer ude i regnvejr er da aldrig til at klage over 🙂

Efter 30 km undervejs krydsede vi en landevej hvor jeg kunne fange en bus sydpå. Det var lige blevet mørkt da jeg takkede for turen og Knut forsatte videre i mørket.

Under 3 timer senere sad jeg hjemme på Vesterbro. Knut fortsatte alene videre vestpå, men måtte stoppe i Osby efter 104 km med forkølelse og feber. Jeg havde ellers håbet på at kunne slutte mig til igen på den sidste del af turen.

Tirsdag og onsdag gik med at få familien på ret køl igen. Torsdag morgen sad jeg igen i toget mod Sverige med rygsækken pakket med mad til et døgns tid på sporet. Planen var at gå fra Osby til Båstad så hurtigt som muligt. En tur på 130 km. Ud over timer på fødderne håbede jeg også at gøre nogen erfaringer jeg kan bruge i Alaska.

Det kostede en kort sightseeing tur rundt i Osby før jeg fandt Skåneleden’s orange markeringer som førte ud af byen. Landskabet var fladt og snart var jeg ude på en sumpet spor i skoven. De lette læderstøvler var suppleret med et par gaiters for at undgå småsten i de lave støvler. Sammen med en opgradering på skaljakken var de eneste ændring i udstyret fra tidligere på ugen. Om sommeren er der vand ved de mange shelters der ligger med 12-24 km mellemrum. Men da de er lukket for vinteren var næste mulighed for optankning i Vittsjö. Jeg klarede de 35 km på 1,5 liter væske og nåede frem en time efter mørkets frembrud. Her tankede jeg op med 3,5 liter og fortsatte mod shelteret i Hårsjö 2 timers gang væk.

På vejen ud af byen blev jeg snydt af nogen krydsede røde mærker som i det skarpe lys fra pandelygten lignede Skåneleden’s orange. Det kostede en kort bonus-tur og men jeg kom hurtigt og lettere irriteret tilbage på sporet.

Ved Hårsjö lavede jeg en portion frysetørret pasta carbonara og kop varm kakao som hurtigt blev sat til livs. Indtil videre var dagens 35 km gået let og mens jeg fortsatte legede jeg med tanken om gå hele natten igennem.

Jeg kom hurtigere på andre tanker da benene begyndte at gøre ondt. Det mærkedes ligesom hvis jeg havde løbet 50 km i godt tempo. Først tog jeg bare i mod at det gjorde vildt ondt i musklerne og tænkte at det nok snart ville gå over. Men en time senere var det kun blevet værre. Mentalt prøvede jeg alle julelege i skuffende for at ligge smerten bag mig. Men intet hjalp. De små fire timer til næste shelter gik uendeligt langsomt som jeg sneglede mig gennem skoven.

På forhånd havde jeg troet at træthed ville blive største udfordring men nu var benene ved at falde af. Jeg bannede lidt over hvor ondt det gjorde men minde mig selv om at jeg faktisk betalte penge for at gøre det her og mantraet “this is what I do” dukkede op igen og igen. Endelig nåede jeg shelteret ved Lärkesholm ved halv et tiden og hoppede direkte i posen uden at sætte uret.

Jeg vågnede ved at himlen lysnede i øst og kiggede ud over søen som lå bare 3 meter fra min varme sovepose. Benene føltes så gode som nye. Imens jeg kogte vand til den frysetørrede müsligrød pakkede jeg resten af sagerne i rygsækken. Så snart jeg havde spiste færdigt gik den videre i morgengryet. De sidste 65 km. til Båstad ventede.

 

Efter en kort tur igennem skoven kunne jeg ligge pandelygten væk, på vej ind i Åsljunga. Har sås kun se sørgelige rester af fordums tider. Det så ikke ud til at være mange år siden byen havde haft både en ICA og et posthus. I det hele taget var det sådan lidt spøgelsesagtigt over de steder jeg kom igennem og jeg så kun ganske få mennesker. I alt på turen mødte jeg totalt 4 personer på 130 km.

Jeg forsøgte at holde skruen i vandet med havde helt klart ikke samme umfff som dagen inden og mit tempo var da også faldet en anelse. Resten af turen er ret øde og man komme ikke igennem nogen byen resten af vejen ud til Kattegat. Naturen var egentlig overraskende afvekslende og slet ikke så monotom og kedelig som jeg havde frygtet. Rutens beskaffenhed skiftede meget og sektionerne var altid overkommelige. Selv de ulideligt lange sumpområder hvor der var lagt brædder ud til at gå på. I det fugtige vejr var plankerne glattere end glatte og brun sæbe havde nok været at foretrække.

Jeg havde ikke taget musik eller anden underholdning med og var overladt til min egen hjerne. Det var ikke så afslappende som man skulle tro og det var meget som når jeg er til løb. Regne splittider og tempo og beregne forventet ankomst til forskellige punkter. Men jeg fik stadig tænkt på mange mærkelige ting og sendt en tanke til steder jeg har besøgt og folk jeg har mødt.

Kroppen havde det i store træk fint og jeg benyttede lejligheden til at skolve kul på kedlerne når maven var ovenpå. Hver gang jeg havde gået 5 km. belønnede jeg mig selv med en snackpølse. Dagen gik egentlig hurtigt. Lige som jeg var ved at løbe tør for vand kom jeg til turens eneste åbne vandpost, hvor jeg kunne tanke til resten af turen.

Ud på eftermiddagen begyndte mine fødder at blive hævede og gøre ondt. For ikke at have for meget plads til at glide rundt i støvlerne havde jeg taget et ekstra lag strømper på og det var der lige knapt plads til. Men med udsigten til kun nogle timer mere var det til at holde ud. Jeg tænkte at det snart var slut og inden jeg fik set mig om var jeg hjemme i hverdagen igen. Solen kiggede kortvarrigt frem og jeg huskede at nyde øjeblikket.

Generelt er Skåneleden fantastisk afmærket. Faktisk så godt at man kunne holde et løb og kun de aller hurtigste kaniner men hovedet under armen ville udfordret. Men jo længere mod vest jeg kom jo dårligere blev markeringen. Fra nogen steder at have mærke på hvert træ kunne der pludseligt gå 600-700 meter i mellem de orange pletter på træerne. Særligt stykket lige omkring hvor man krydser E6 motorvejen var slemt og jeg brugte 5 minutter med pandelygten på fuld blus i udkanten af en rasteplads før jeg fandt tilbage på sporet. Til stor morskab for en flok busrejsende med dåseøl i hænderne.

Togene fra Båstad kører hver time om aftenen men jeg havde sat mig for at nå 19.22. Det kunne jeg godt se ville knibe da mit tempo var dalet til omkring 5 km/t. De sidste km. asfalt ind mod Båstad begyndte jeg at løbe. Fødderne gjorde ikke væsentligt mere ondt af det og benene føltes faktisk meget gode. Det var selvfølgelig kun muligt fordi rygsækken nu var nede på basisvægten, tømt for mad og væske. Det føltes dog lidt åndsvagt at have gået så langt og så måtte løbe efter toget. Men det lykkedes fint og jeg havde akkurat tid til at koge vand til aftenmaden inden toget rullede ind på perronen.

Endelig på togturen kom der mere ro på tankerne og jeg kunne evaluere, som jeg altid gør, hvad der havde været godt og hvad der kan forbedres i fremtiden. Det var et par gode erfaringer med hjem og lidt ekstra tillid til at min træning virker efter hensigten. “Improving is winning”…

Udstyr: Jeg har nævnt det som jeg har fået sponseret. Men jeg ville nok have købt det samme grej uanset 🙂

På kroppen – altså det som jeg fik brug for på farten

Støvler: Inov-8 Roclite 400 GTX støvle (verdens letteste GTX støvle. Sponseret at Inov-8

Gaiters: Gore Windstopper gaiters

Strømper: Injinji Trail 2.0 + Salomon Whitewolf merinould strømpe.

Underbukser: Arc´teryx

Bukser: Salomon Dynamic Pants. Løse vindtætte bukser i tæt snit.

Undertrøje: CEP Ultralight Shirt. Let og ret hurtigtørrende. Sponseret af CEP.

Jakke: Salomon Bonatti jakke / Salomon Revard GTX jakke

Handsker/luffer: GripGrab Running Thermo + Outdoor Research vandtæt overtræksluffe

Buff: Inov-8 Wrag

Hue: Arc´teryx RHO beanie. Fantastisk hue i god blanding af uld og syntes.

Ur: Suunto Ambit3

Stave: Black Diamond Ultra Z-poles i kulfiber.

 

I rygsækken:

Rygsæk: Ultimate Direction Fastpack30. Sponseret af Ultimate Direction Nordic

Vandtæt paksæk: Sea to Summit

Sovepose: Western Mountaineering Caribou dunpose + silke lagenpose

Underlag: Klymit – letteste og mest kompakte underlag. Ikke det mest komfortable 🙂

Brænder: Jetboil Titanium – Let og mega effektiv brænder. Sponseret af Bjergkæden.

Kop: Sea to Summit – min foretrukne foldekop

Ske: MSR – den er let…

Kniv: Petzl Spartha

Fleecetrøje: Patagonia i powerstretch. Sidder fantastisk og har en god høj hals.

Dunjakke: Salomon Super Halo Down – super let dunjakke i glat “kondomlook”.

Ekstratøj: Medbragte et par ekstra strømper og en ekstra undertrøje

Regnbukser: Salomon Bonatti Pants

Drikkedunke: 2 X Ultimate Direction flasker (god at drikke af) + en 1 liter Platypus flaske (super let)

Mad: Travellunch, beef-jerky, Cliff Builder bars (protein bar), nødder, snack-pølser, pulverkakao, diverse chokolade og slik.

Diverse: Lighter, Kleenex, førstehjælpssæt med vabelkit, tandbørste, kontaktilisner, kreditkort, sygesikringsbevis og svenske kontanter

Mobil: Iphone 5 inkl. lader og powerpack. Skånetrafikkens App er smart til at planlægge togturen frem og tilbage og købe billige billetter.