IMG_4721

Under en uge til start af mit livs største eventyr og jeg glæder mig… På søndag den 1. marts kl. 14 (lokal tid) starter Iditarod Trail Invitational. Et “human-powered” løb på tværs af Alaskas ødemark. Nå man som jeg er “rookie” og deltager for første gang er man henvist til at dele aviser ud i børneløbet på 350 miles (560 km) til McGrath mens de store drenge og piger tilbagelægger 1000 miles, helt til Nome oppe ved Beringshavet.

Ruten følger slædesporet Iditarod trail som blev grundlagt i guldgraver-dagerne henover “the Alaske range” som er bjergkæden hvor Nordamerikas højeste bjerg Mount Mckinley (eller Denali) ligger. Denne vinter har dog været en vejr-mæssig katastrofe med høje temperature og meget lidt sne. Derfor er det legendariske hundeslædeløb “Iditarod Dogsled Race” flyttet til en alternativ nordligere rute, mens vores løb – ITI holder fast i den oprindelige rute.

IMG_5068

Specielt stykket mellem Rohn og Nikolai skulle være stort set uden sne. Jeg har besluttet at vejret er som det er og at jeg vil prøve at sætte pris på hvad end jeg får i hovedet undervejs. Jeg føler mig super godt forberedt og har brugt lang tid på at finde det rette udstyrs-setup, som jeg føler mig tryg ved. Ikke nødvendigvis det aller letteste men et system der nok skal få mig igennem inden for tidsgrænsen på 10 dage, 23 timer og 59 minutter. Med op til 140 km. mellem depoterne er det med at tænke sig godt om hjemmefra. Som man siger på de kanter: “Cowards won’t show and the weak will die”. Mit mål er udelukkende at gennemføre og forhåbentlig blive en fed oplevelse rigere 🙂

1978770_659988567372918_1624315543_n

For første gang i år bliver det muligt at følge løbet via Trackleaders.com. Men ellers slipper der nok ikke mange nyheder ud. Det er virkelig på landet og eneste vej ind og ud er til fods, på snescooter eller med ski-fly. I det omfang der slipper noget nyt ud undervejs vil min gode ven Ravn Hamberg opdatere “Trailløberen” på facebook. Læs mere om løbet på http://www.iditarodtrailinvitational.com/

Nå – eventyret kalder… Vi ses på den anden side…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s