Forberedelserne til Iditarod Trail Invitational

Forberedelserne til ITI startede så snart jeg fik at vide at jeg havde fået start, tilbage i april. Jeg var super ambitiøs i planlægningen af træningen, men i realiteternes verden blev det dog ikke helt så godt som havde håbet på.

Læs hele beretningen fra selve løbet her 🙂

Det gode ved Iditarod sporet er at det har relativt få store stigninger. Så det er ganske overskueligt at lave gode forberedelser i flade Danmark.

Jeg kontaktede Casper Wakefield som jeg tidligere har stået på langrend med for at blive klogere på grejet til turen og han var super hjælpsom. I starten af maj var jeg en forlænget weekend oppe hos Sondre Amdahl i Trysil og teste slæder og snesko.

Træningen har primært været Maffetone inspireret med lav intensitet og mange km´s hurtig gang med både rygsæk, dæk og slæde. Jeg fører ikke en træningsdagbog og er en stor fortaler for kvaltitet over kvantitet. Bortset fra træningsture og løb har jeg ikke været over 80 km. på ugen.

Hen over sommeren var jeg småskadet med en højre fod som drillede og jeg løb kun hvad foden tillod. Det var enormt frustrerende men langsomt blev tingene bedre og til PTL i slutningen af august havde jeg ingen problemer. Jeg sparrede en del med Joe Grant (som blev nr. 2 til ITI i 2013) omkring træning og udstyr. Det gav en enorm ro at kunne læne mig op af hans erfaringer og sammen fik vi styk for styk sammensat mit udstyr.

I efteråret gik jeg 1-2 timer om dagen ved siden af løbetræningen og havde et par ture på Skåneleden hvor jeg gik med rygsæk over  100 km per gang. Jeg fik også slæbt lidt rundt med dæk i forskellige størrelser. Ideen var at bygge langsomt op og prøve at ramme den samme belastning som at løbe/gå med pulk. Jeg lod bare folk grine af mit scooter dæk. Senere skiftede jeg til et tungere motorcykeldæk for at få lidt højere modstand.

Under juleferien i Østrig fik jeg trukket slæden på sne og prøvede at indøve faste rutiner. Som f.eks. hvad grej der lå hvor i duffelbag’en. Mens familien sov trygt og godt inde huset sov jeg i soveposen eller i teltet ude i haven. Dermed fik jeg øvet en del “koldstarter” hvor jeg stod ud af posen og træk kælken rundt i dalen inden jeg sluttede mig til resten af familen ved morgen- eller frokostbordet. Det gav en rar fornemmelse i maven.

Man skal som bekendt praktisere som man prædiker og jeg forsøgte at være konsekvent med at lave PosemandEN’s styrketræning for løbere. Enten hjemme i stuen eller i gymmet på arbejde. Bare et kvarters træning om dagen mens ungerne så fjernsyn.

I januar havde jeg super travlt på det nye arbejde, så jeg ikke fik trænet ret meget. Eneste undtagelse var løbeturen på tværs af Gran Canaria som jeg arrangerede med Sondre. 22 timer på fødderne over 3 dage med gode ben og uden den mindste vabel.

Første weekend i februar havde jeg den sidste “dressrehearsel” i Trysil med test af alt grejet. Slæde-trækket er ikke så let som man skulle tro og jeg testede de forskellige muligheder af. Jeg var fint tilfreds med det hele. Men det stod klart at jeg ville sætte pris på hvert er gram jeg kunne vride ud af slæden.

Første uge i februar var jeg ude med det største dæk (bildæk) på adskillige runder omkring Farum Sø for at få lidt mere belastning på. Til gengæld begyndte jeg også med at have småproblemer med ryggen og de sidste 3 uger inden løbet nøjedes jeg med korte gåture og blev rykket rundt at par gange hos Kiropraktor Annette Jørgensen på Klinikken Nyhavn 16. Annette er en af landets bedste sportskiropraktore som jeg har brugt i over 10 år.

En uge inden jeg rejste mødtes jeg med Ravn Hamberg som agerede bullshit-filter og gennemgik hele min udrustning. Han har en kæmpe erfaringer fra ture og ekspeditioner og var en god hjælp til tage de endelige beslutninger og tale de forskellige vejr-mæssige scenarier igennem. Kort forinden havde der været stort frafald under Yukon Arctic Ultra hvor de havde ned til minus 45. Så det prøvede vi at tage med i betragtningen, trods vejret i Alaska så ud til at blive en del mildere.

En vigtig del af forberedelserne var at sikre jeg kom rask og frisk frem til startstregen. Så de sidste 3-4 uger spiste jeg ekstra mange grøntsager og holdt mig fra sukkerholdige drikke og fødevarer samt var ekstra skarp på håndhygiegnen.

ITI er et af de løb hvor uanset hvor godt man forbereder sig, skal man have været der før man virkelig forstår udfordringerne og præmisserne. Så jeg glæder mig allerede til at forbedre mig til næste år 🙂