IMG_9306Praktisk info og regler for Ultraløbet Gendarmstien

Er du stadig ikke tilmeldt kan du ordne det her https://app.lap.io/event/2015-ultraloebet-gendarmstien/register

Program for løbsdagen 13. juni 2015
08:00: Indskrivning / Udlevering af startnumre åbner i Kruså.

09:00: Bussen til starten afgår fra målområdet i Sønderborg. Sidste bus afventer IC tog ankomst 9:07

10.50: Race briefing

11:00: Starten går i Kruså.

14.00: Tidsgrænse i depot 1 i Egernsund.

17.00: Tidsgrænse i depot 2 i Kragesand.

19.00: Happy hour starter. Alle løbere som fuldfører i den sidste timer bliver belønnet med en øl.

20:00: Tidsgrænse i mål i Sønderborg.

IMG_0649_2
Inden start
For at undgå stress på løbsdagen opfordrer vi alle, der har muligheden, til at komme og hente deres startnummer dagen før. Det foregår på P-pladsen ved Alsion i Sønderborg mellem kl. 19 og 20. Den nedre parkering – 50 meter fra Sønderborg Station. Husk at medbringe billed ID. Du skal hente startnummer personligt. Det plejer at være hyggeligt og vi glæder os til at kaste håndtegn og hyggesnakke 🙂 Det er også her du parkerer din bil hvis du skal med bussen til start.

De resterende startnumre udleveres på dagen fra kl. 9 ved starten i Kruså. Se adressen nedenfor.

IMG_0436_2

Starten
Starten foregår i centrum af Kruså fra P-pladsen på Flensborgvej 13C, 6340 Kruså. Der er et offentligt toilet ved start. Husk en mønt hvis du skal have en kop kaffe inden hos Leif som driver spillebulen Vegas ved siden af.

Bagage
Du kan ved starten indlevere en lille taske med dine sager som vi transporterer til målet. Her kan du ligge skiftetøj og noget til at fejre bedriften med bagefter. Vi tager KUN imod tasker som er TYDELIGT markeret med navn og evt. Startnummer. Plastikposer uden lukning modtages ikke. Vi tager ikke ansvar for værdier i din taske.

Obligatorisk udstyr
Vindjakke. Det skal være en åndbar jakke. Vest eller engangsregnfrakker er ikke ok.
Mobiltelefon. Opladet og tændt. Telefonnummer til løbsledelsen står på startnummeret.
Kop på min. 150 ml. som skal være genanvendelig. Engangsembalage tolereres ikke. Vi ved godt at der har stået 125 ml på hjemmesiden men her vælger vi at følge den internationale standard. I år disker vi ikke nogen for at have en kop på 125 ml. men fremover skal den være 150 ml.
Udstyret vil blive checket på dagen…

IMG_0652

Find vej
Gendarmstien er en af Danmarks bedst markerede vandreruter. Skiltene med de blå mænd markerer tydeligt ruten. Der ud over supplerer vi med mel-pile på vejen og minestremmel. De steder hvor vi afviger fra Gendarmstien for at give en bedre løbeoplevelse gør vi selvfølgelig lidt ekstra ud af markeringen. Efter et par km. kommer der et kort ud og hjem stykke hvor du lige skal hen og klappe grænsestenen ved den lille gangbro over til Tyskland.

Færdselsloven:
Det er vigtigt at alle løbere følger færdsesloven, særligt de to steder hvor vi krydser en større vej.

Sikkerhed
Vi tager sikkerheden rigtig alvorligt og det er vigtigt at vi hjælper hinanden her. Du har pligt til at hjælpe medløbere (og andre) i problemer. Er det alvorligt skal ringe 112. Ved mindre skader og uheld skal du ringe til det kontaktnummer som står på dit startnummer. Vores “fejeblad/sweeper/scoupa” Anders bevæger sig langsomt med 6 km. i timen bagerst. Bliver man overhalet af ham er man desværre ude af løbet.

IMG_9297

Hvis du udgår
Skulle du af den ene eller anden grund udgå af løbet SKAL du ringe til kontaktnummeret der står på dit startnummer og fortælle at du udgår. Gør du ikke det, bliver det store store eftersøgningsarbejdet skudt igang på din bekostning. Det er dit eget ansvar selv at sørge for videre transport.

God stil
Husk at følge færdselsloven (også når du bliver træt) og opføre dig ordenligt så vi får lov at komme igen i fremtiden… Så vær diskret når du træder af på naturens vegne eller endnu bedre, brug de mange offentlige toiletter langs ruten. Tag dit affald med dig og saml op efter dem som har “tabt” noget. Tag hensyn til andre på din vej – vi har ikke ruten helt for os selv. Smil og vink – smil og vink 🙂

10482013_739972006060355_3230152653243807096_o

I depoterne
Der er høflig selvbetjening i depoterne. Husk at der også skal være til de løbere som kommer efter dig. Der udleveres kun væske i egen kop (eller i dine dunke, væskeblære mv.) så husk en foldekop eller lign. på minimum 150 ml. Vi serverer vand, GU sportsdrik, frugt, chips og Cola og hvad vi ellers finder på. Du skal selv medbringe energi (gels, barer osv) til hele løbet… Der kan ikke indleveres personlig forplejning eller dropbags til depoterne undervejs. Det er “kun” 60 km. så du klarer den 😉

Private depoter
Det er ikke tilladt at modtage hjælp (uden for depoterne hvor du må alt den hjælp du vil fra familie og venner) som ikke er tilgængelig for alle. Det vil sige at du ikke få ekstra tøj, mad, drikke osv fra venner og familie undervejs. Men moralsk støtte og indkøb i kiosker undervejs er selvfølgelig tilladt. Indkøb i kiosker undervejs er ens for alle og helt i orden.

Frivillige
Vi har verdens bedste crew af frivillige som bruger weekenden på at du kan få et godt løb. Husk at være søde ved dem. Uden dem intet løb…

IMG_0697

I mål
Når vi har registreret din tid i mål har vi lidt væske klar og din indleverede taske inden for rækkevidde. Kommer du mål inden for den sidste time (happy hour) giver vi desuden en øl.

IMG_0653

Efter løbet
Vi vil hurtigst muligt få billeder online. Resultaterne bliver opdateret live. Vores fotograf formidler stemningen fra dagen og de billeder kan frit bruges bagefter, uden hverken copyright, reklamer eller vandmærker.

Lodtrækningspræmier fra Inov-8, CEP og GribGrab fordeles løbende.

Har du spørgsmål inden løbet skal du bare fyre løs på godtsvar@ultracup.dk
Har du noget på dagen griber du bare fat i en official og spørger løs…

DET VIGTIGSKE: “Det er stadig bare noget vi leger”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s