Derfor hører træning og smertestillende håndkøbsmedicin ikke sammen.

Forbruget af smertestillende medicin blandt motionister er tårnhøjt. Det viser alle undersøgelser, mine egne erfaringer når jeg guider løberejser og når man følger debatten og læse løbsberetninger. For et år siden rasede debatten da en kvindelig løber som profilerer sig på at gennemføre “ekstreme” løb åbent fortalte om brug af smertestillende under DM i trailløb. Men jeg syntes desværre ikke at problemet bliver adresseret eller taget seriøst.

Hverken ibuprofen, kodymagnyl eller panodiler er på dopinglisten så hvad er problemet? Problemet ved at tage smertestillende medicin i forbindelse med træning og konkurence er at du klipper ledningen til alarm-signalet over, så du ikke “hører” kroppens beskeder. Dermed kan du gøre skaden langt værre og du risikerer flere følgeskader. Så er du en af dem som overvejer at bruge håndkøbsmedicin når du får ondt under løb og træning, så læs lige Team Danmarks råd først: læs lige Team Danmarks råd først…

 Jeg kender desværre mange løbere som tager smertestillende medicin rutinemæssigt. På en nylig overstået løbetur over Gran Canaria blev jeg virkelig chokeret over omfanget. Både smertestillende håndkøbsmedicin mod diverse skavanker samt brug af astma-medicin. 

Som den Svenske skyskytte Björn Ferry sagde i debatten om hvorfor så mange norske langrendsløbere har astma og tager (præstationsforbedrende) medicin forebyggende: “Top idræt burde kun være for raske mennesker”.

I mine øjne er smertestillede medicin klart præstationsfremmede, da du kan løbe længere og hurtigere når benene ikke gør ondt. Det er måske ikke så forskelligt fra folks “hverdags-doping” med hovedpinepiller og hvad har vi. Men har du (som normal rask person) brug for piller for at få hverdagen til at hænge sammen mener jeg også at du har et problem.

Til slut: Ved du hvorfor børn aldrig bliver skadet? Fordi det kun er voksne som er dumme nok til at løbe videre når noget gør ondt…