Man kan opleve naturen på mange måder. Men groft sagt kan man sige at nogen betragter naturen og andre bevæger sig igennem den. Der kan være mange gode grunde til at betragte naturen tilbagelænet igennem en kikkert eller et forstørrelsesglas. Man kan give sig af med “vandre-camping” hvor man medbringer en stor oppakning for at have det super komfortabelt når man overnatter. Prisen er at den tunge rygsæk gør selve turen til en anstrengt affære og først rigtig nydes når man har slået lejr (tidligt fordi man ikke orkede mere). Alternativet til denne traditionelle måde at vandre på hedder letvægtsvandring eller “ultralight hiking” afhængig af hvor meget, eller hvor lidt du har stoppet i rygsækken. Under 5 kg. i basis vægt (Dvs. uden mad og vand) defineres som “Ultralight” og er let opnåligt for de fleste som vandrer fra hytte til hytte eller færdes herhjemme om sommeren. Med et lettere oppakning bliver turen sjovere, mere behagelig undervejs og giver dig en langt større rækkevidde. Dermed kan du se mere af landskabet på din tur og nå steder som er mere afsides hvor du har færre folk omkring dig.
Men for at bytte den storetunge 80+ liters rygsæk, fyldt med alt det din spejderleder fortalte at du skulle have med, ud med en lille en rygsæk på 5-10 kg. kræver det et andet mindset. Det handler nemlig ikke om at gå på kompromis med sikkerheden for at få et let oppakning. Det handler om at medbringe “det du absolut behøver” og ikke “det der kunne være rart at have med”. Det opnår man bla. ved at sætte spørgsmålstegn ved alt som kommer med og ikke bare ryger i sækken af gammel vane. Man tager f.eks. ting med som opfylder flere formål og man ser ens udstyr i en sammenhæng frem for som enkeltdele. Ens tøj er alt sammen en del af “beklædnings-systemet”, så når det er koldest vil man have alt sit tøj på kroppen. Ligeledes er “sove-systemet” ikke bare sovepose og underlag, men kan være sammensagt af meget af det udstyr du har med. Det kan f.eks. være at du vælger et lettere underlag som kun dækker torso og bruger din rygsæk under benene eller at du bruger din beklædning til at benytte en mindre eller lettere sovepose eller en en quilts (en mellemting i mellem et tæppe og en sovepose). Jeg ved det har nok vil nyde underligt for de fleste, men man kan faktisk tage på tur uden et telt eller en brænder. Alternativt kan man bruge en tarp (let pressening) i stedet teltet og en modificeres kattemadsdåse som brænder i stedet for det klodsede og tunge trangia-sæt.
– Brug en vægt og vej ALT.
– Sørg for at du altid er sikker og komfortabel (relativt ihvertfald).
– Lav eller modificer dit eget udstyr. Det er tit andet end labels som kan spares væk.
– Det er ok at være nørdet og kende vægten på alt sit udstyr.
– Prøv noget nyt hver gang du tager ud og overnatter.
– Lær at kende forskel på behov og hvad der “kunne være rart at have med”.
– Stop med at sige “åh den vejer ikke noget”.
– Start i det små.
– Lær fra dine fejltagelser.
– Brug en sten til at tørre dig med… Ah ok – så længe du ikke efterlader toiletpapir i naturen…
Det kræver dog en del mere viden og erfaring end bare at skære håndtaget på tandbørsten over lykkes med at et markant lettere rygsæk. Men ved at veje ALT og vurdere hvad som kommer med på turen nøje og selvfølgelig starte i det små med kortere ture (weekendtur), kan du sagtens lykkes med at barbere vægten ned og øge glæden ved at være på tur betragteligt. Du kan også snuppe en smutvej og tage med på kurset i moderne friluftsliv (som jeg holder i maj måned sammen med Knut Korczak) og høre meget mere om planlægning og eksekvering af lettere ture. Her vil vi også undervise i bla. navigation, lejrslagning, og madlavning ud fra et letvægtssynspunkt og give dig en introduktion til hvad bikepacking og packrafting er for noget.
Læs mere om vores kursus i moderne friluftsliv her…
Skriv et svar