Siden jeg lærte at gå i min fars bådebyggeri i Gudhjem har jeg elsket vand. Jeg sejlet på de syv have, dykket og dyrket vandet på alle tænkelige måder.
Stand-up-paddleboard (SUP) kan noget andre vandsportsgrene ikke kan (hvilket jeg siger i største respekt for sejlsport, kano og kajak som jeg selv har dyrket, rundt om i hele verden). Den kan gøre bevægelse på vand til en leg. Vi ved alle at vi burde lave mere core-træning fordi de fleste af os sidder bag skrivebordet 8 timer om dagen. SUP er core- og helkropstræning på en sjov måde og man kan dyrke sporten fra den mest rekreative strandleg til det mest ekstreme surf og “downwind” sejlads på åbent hav. Den diversitet og de mange muligheder i mellem fascinerer mig.
Ud over en flot naturoplevelse så møder jeg andre mennesker mere i øjenhøjde når jeg færdes på mit bræt end hvis jeg cyklede eller roede kajak.
I 2010 da jeg fik mit første standuppaddleboard kiggede folk langt efter “tosserne” der stod op og padlede. Nu sporten blevet folkeje jeg er nu instruktør under Dansk Surf og Rafting forbund, hvor jeg er med til at uddanne nye instruktøre. Ved siden af min egen paddling hvor deltager i konkurrencer og tager på ture, elsker jeg at dele min passion for SUP. Derfor har jeg startet SUPmoses (samme navn som den blog jeg startede om SUP tilbage i 2010) hvor jeg underviser, træner og guider ture.
Hvis er blevet nysgerrig så tag med mig ud på vandet og lad mig introducere dig til sporten, som er i rivende udvikling. Faktisk er Danmark i år værter for VM i SUP, for første gang i Europa, når København og Nørre Vorupør i Thy danner rammerne den første uge i september.
Se mere på SUPmoses.com og sociale medier…
Skriv et svar