ultralobet-nordkysten

Praktisk info og regler for Ultraløbet Nordkysten

Vi glæder os rigtig meget til at se en masse glade løbere i Nordsjælland lørdag den 12. august. Der er vores håb at alle vil bidrage til at gøre dagen til en fest. Husk at nyde det uanset hvor hurtigt du løber og vær søde ved vores hjælpere som knokler en hel weekend for at du kan få så god en oplevelse som muligt. Husk at smile til dem. Uden dem intet løb.

Er du stadig ikke tilmeldt kan du ordne det her: Link til tilmeldingen

Tilmelding til bustransport til start lukker den 29. juli kl. 24 (uger før løbet).

 

Program for løbsdagen

06:00: Bussen til starten afgår fra målområdet.

07:00: Indskrivning / Udlevering af startnumre åbner.

07.50: Race briefing

08:00: Løbet starter

12.00: Tidsgrænse i depot 1 i Tisvildeleje

16.00: Tidsgrænse i depot 2 ved Nakkehoved Fyr

20:00: Tidsgrænse i mål i Helsingør.

 

Regler

Ved at tilmelde dig løbet og stille til start accepterer du at følge vores få enkle regler – som du finder på: https://www.ultracup.dk/the-book-of-ultra

 

Til og fra løbet                                                                                                                                   

En af vores dogmer i Ultracup er at du kan komme til start og mål med offentlig transport. Du kan finde yderligere information om bus og tog tider på Rejseplanen.dk. Vi vil også gerne opfordre til samkørsel for miljøet og hyggens skyld. Grundet rutens sværhed vil vi ikke anbefale dig selv at køre hjem efter løbet.

Inden start
For at undgå stress på løbsdagen opfordrer vi alle, der har muligheden, til at komme og hente deres startnummer i god tid inden start. De udleveres på dagen fra kl. 7 ved starten i Hundested. Se adressen nedenfor. Husk at medbringe billed ID eller sygesikringsbevis (som du alligevel skal have med mens du løber).

 

Bus til start  

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig bussen fra målområdet i Helsingør til starten i Hundested, inden løbet kan du gøre det her frem til 2 uger inden løbet!  Efter det er det ikke muligt af eftertilmelde sig transporten. Bussen kører fra Øresundsakvariet, Strandpromenaden 5C, 3000 Helsingør kl. 6 sharp. Kommer du i bil skal du parkere på området bag Akvariet (til venstre) og IKKE benytte parkeringspladserne på selve havnen!!!

 

Starten
Starten foregår på stranden ved Hundested Havn – Amtsvejen 3, 3390 Hundested. Der er et offentligt toilet på havnen, men fyld gerne vand osv. hjemmefra for at undgå kø.

 

Starnummer  

Startnummeret er personligt og må af sikkerhedshensyn ikke overgives til andre. Det skal være placeret synligt på fronten under hele løbet. Hele nummeret skal være synligt og det må ikke foldes eller klippes til på nogen måde. Er dit nummer ikke synlig ved målgang får du ikke noteret din tid.

 

Bagage
Du kan ved starten indlevere en lille taske med dine sager som vi transporterer til målet. Her kan du ligge skiftetøj og noget til at fejre bedriften med bagefter. Vi tager KUN imod tasker som er TYDELIGT markeret med navn og evt. Startnummer. Plastikposer uden lukning modtages ikke. Vi tager ikke ansvar for værdier i din taske.

 

Obligatorisk udstyr

I bund og grund vil vi gerne have så få enkle regler som muligt, men omfanget af forglemmelse og snyd ved sidste løb har gjort at vi har ekstra fokus på dette i forhold til løbernes sikkerhed og komfort. Derfor har vi også udvidet listen med at man også skal medbringe sit sygesikringsbevis.

Så det du skal have med er:
Vindjakke
Mobiltelefon
Kop
Sygesikringsbevis

Obligatorisk udstyr er en integreret del af det at deltage i længere løb, og her vil vi kort forklare hvorfor vi kræver at du skal medbringe disse 4 ting:

Vindjakken har til formål at holde dig varm hvis; vejret skifter, du må ned at gå eller du bliver skadet. Det danske vejr er lunefuldt og vi vil sikre at risikoen for nedkøling og hypothermi er mindst mulig. Jakken skal være åndbar og selvfølgelig vindtæt på både fronten og på ærmerne. Du kan vælge at opgradere til en vandtætjakke hvis du lyster, men den skal stadig være åndbar. Engangsregnfrakker, alutæpper, veste og mellemlagstrøjer GODTAGES IKKE.

Mobiltelefon giver ekstra sikkerhed i tilfælde af uheld eller hvis du skulle være så uheldig at måtte udgå. Den skal selvfølgelig være opladet. Du kan evt. Ligge den i en plasticpose for at beskytte den med vand.

Koppen skal være min. 150 ml. (international standard) har til hensigt at spare miljøet, da vi ikke benytter engangskopper, og sørge for at der ikke opstår flaskehalse i depoterne. Netop derfor bliver flasker heller ikke godtaget som en kop. I vores optik giver det heller ikke mening at skifte en slags engangs emballage ud med en anden. Foldekopper fås fra 15,- og opefter og kan holde resten af dit liv. Afklippet engangs emballage eller engangs- pap eller plastik krus samt drikkedunke GODTAGES IKKE. For din egen skyld – vælg en ordentlig kop så du kan få rigeligt at drikke i depoterne.

Sygesikringsbevis skal du medbringe i tilfælde af uheld. Du skal alligevel bruge det når du skal hente dit startnummer.

Alt udstyret er personligt, så det kan ikke deles mellem flere løbere og du skal SELVFØLGELIG have det med, hele vejen – fra start til mål. Det obligatoriske udstyr behøver ikke at veje mere end ca. 150 gram. Hvilket svarer til vægten af 2 energibarer. Udstyret vil blive checket på dagen…



Find vej 

Da det er sommer og der er mange mennesker på stranden, har vi valgt ikke at markere de stykker hvor man blot skal lige ud med venstre fod i vandkanten. Vi vil sætte skilte op når du starter på et stykke langs stranden, med oplysning og hvor langt stykket er. Til gengæld markerer vi grundigt hvor du skal op og ned på stranden og vi markerer andre sving og steder hvor du kan være i tvivl, tydeligt. Det samme gælder de steder hvor ruten bevæger sig væk fra kystlinien.

Markeringen vil bestå af træpinde med sort/gul bemaling, mine-strimmel og melpile.

De sidste 8 km. hvor ruten følger vandkanten ER DER IKKE MARKERET. Bliver du i tvivl om vejen er det venstre fod i vandkanten 🙂


Her får du er groft overblik over ruten. Strækninger markeret med rødt på kortet er der hvor man løber med venstre fod i vandkanten UDEN rutemarkeringer. Resten af ruten og steder hvor man kan være i tvivl bliver afmærket efter alle kunstens regler 😁

GPS sporet til ruten finder du her 😊

Sunnto:
http://www.movescount.com/moves/move155566037

 

IMG_0348

Hvad skal jeg forvente af ruten – Læs vores Virtuelle pistevisning til Ultraløbet Nordkysten

 

Færdselsloven
De få steder ruten krydser befærdet vej skal du selvfølgelig følge fædselsloven og løbe i venstre side. Husk at udvise hensyn til alle du møder på din vej.

FullSizeRender (1)

Sikkerhed
Vi tager sikkerheden rigtig alvorligt og det er vigtigt at vi hjælper hinanden her. Du har pligt til at hjælpe medløbere (og andre) i problemer. Er det alvorligt skal ringe 112. Ved mindre skader og uheld skal du ringe til det kontaktnummer som står på dit startnummer. For at lette kommunikationen i ulykkes tilfælde beder vi alle og at installere 112 App´en på telefonen. Ringer du alarmcentralen op fra den kan de se din position. Du kan også kigge efter de grønne SOS skilte (se ovenstående billede) som markerer hvor du er. Det kan spare en masse tid i tilfælde af hjælpen skal hurtigt frem. Medbring gerne lidt førstehjælps udstyr i rygsækken. Vores crew i depoterne har også førstehjælpsudstyr og det store kørekort til at bruge det 🙂

 

Sweeper

Vores “fejeblad/sweeper/scoupa”  bevæger sig langsomt med 5 km. i timen bagerst. Bliver man overhalet af dem er man desværre ude af løbet. Depoter og målområde lukker ved cutoff. Hvis man falder for tidsgrænsen i enten depoter eller ved at sweeperen overhaler en slutter løbet. Du er forpligtet til at aflevere dit startnummer og forlade banen. Det er IKKE tilladt at fortsætte, af hensyn til din og andres sikkerhed.

 

Hvis du udgår
Skulle du af den ene eller anden grund udgå af løbet SKAL du ringe til kontaktnummeret der står på dit startnummer og fortælle at du udgår. Gør du ikke det, bliver det store store eftersøgningsarbejdet skudt igang på din bekostning. Det er dit eget ansvar selv at sørge for videre transport.

 

God stil
Husk at følge færdselsloven (også når du bliver træt) og opføre dig ordenligt så vi får lov at komme igen i fremtiden… Så vær diskret når du træder af på naturens vegne eller endnu bedre, brug de mange offentlige toiletter langs ruten. Tag dit affald med dig og saml op efter dem som har “tabt” noget. Tag hensyn til andre på din vej – vi har ikke ruten helt for os selv. Smil og vink – smil og vink

19894920_831411383672722_206068577497845236_n

I depoterne
Der er høflig selvbetjening i depoterne. Husk at der også skal være til de løbere som kommer efter dig. Der udleveres kun væske i egen kop (eller i dine dunke, væskeblære mv.) så husk en foldekop eller lign. på minimum 150 ml. Vi serverer vand, sportsdrik, frugt, chips og Cola og hvad vi ellers finder på. Du skal selv medbringe energi (gels, barer osv) som du skal bruge til hele løbet… Der kan ikke indleveres personlig forplejning eller dropbags til depoterne undervejs. Det er “kun” 60 km. så du klarer den nok uden dropbag undevejs 🙂

 

Parkering i depoter for crew/familie/venner/tilskuere

Af hensyn til vores omgivelser og for at sikre en fri redningsvejs i tilfælde af en ulykke er det super vigtigt at der parkeres fornuftigt både ved start, mål og i de 2 depoter. Vi gider ikke være bussemænd og fortælle folk hvordan man parkerer ordenligt. Men vi skrider direkte til diskvalifikation af den løber det heppes på, hvis der parkeres ulovligt eller så der spærres for trafikken. Adressen til de 2 depoter er:

1. depot i Tisvildeleje: Den store parkeringsplads for enden af Strandvejen, 3220 Tisvildeleje.

2. depot ved Nakkehoved Fyr: Parkeringspladsen på Fyrvejen mellem nr. 25 og nr. 29, 3250 Gilleleje.

 

Private depoter
Det er kun tilladt at få hjælp fra familie og venner i depoterne. Her må man få alt den hjælp man har lyt til. Ude på ruten er kun moralsk støtte og indkøb i kiosker (og andet som er åbent for alle) selvfølgelig tilladt.

 

Tilskuere

Vi elsker engagerede tilskuere som hepper på alle løbere (ikke bare dem man kender), men vi vil gerne frabede os afspilning af høj musik, konfetti-kanoner og andet som kan genere andre mennesker langs ruten.

 

Frivillige
Vi har verdens bedste crew af frivillige som bruger weekenden på at du kan få et godt løb. Husk at være søde ved dem. Uden dem intet løb…

20046851_833866370093890_5958914816143407798_n

I mål
Målet er beliggende på den nordlige mole på Helsingør Lystbådehavn. Tilskuere parkerer på indersiden af Strandpromenaden bag ved Øresundsakvariet, Strandpromenaden 5C, 3000. Når vi har registreret din tid i mål har vi lidt væske klar (vand og en cola) og din indleverede taske inden for rækkevidde.  Det er en god ide at ligge noget til at fejre din præstation med i din dropbag. Vi checker obligatorisk udstyr ved målet (men kan også finde på at kontrollere undervejs på ruten). Når dit udstyr er checket får du udleveret finisher-armbåndet. Hvis du gennemfører alle 3 løb i samme sæson kvitterer vi med det sorte Ultracup armbånd (Sort bælte i ultraløb).

 

Efter løbet
Vi vil hurtigst muligt få billeder online. Resultaterne bliver opdateret live. Vores fotograf har til opgave at formidle stemningen fra løbet, ikke at sørge for at der er billeder af alle. Billeder bliver lagt op på “Ultracup” facebook siden og kan benyttes til private formål mod kreditering af fotografen og angivelse af løbets navn.

Lodtrækningspræmierne er fra vores trofaste sponsorer CEP og GribGrab. På en liste i målområdet kan du se om du har vundet. Præmierne kan ikke byttes men du kan høste en god portion karma ved at forære præmien videre hvis den ikke lige passer.

 

Logistik

Start: Stranden ved Hundested Havn – Amtsvejen 3, 3390 Hundested

1. depot i Tisvildeleje: Den store parkeringsplads for enden af Strandvejen, 3220 Tisvildeleje.

depot ved Nakkehoved Fyr: Parkeringspladsen på Fyrvejen mellem nr. 25 og nr. 29, 3250 Gilleleje.

Mål: Den nordlige mole på Helsingør Lystbådehavn. Tilskuere parkerer på indersiden af Strandpromenaden bag ved Øresundsakvariet, Strandpromenaden 5C, 3000

 

Har du spørgsmål inden løbet skal du bare fyre løs på godtsvar@ultracup.dk

Har du noget på dagen griber du bare fat i en official og spørger løs…

DET VIGTIGSTE: “Det er bare noget vi leger”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s