På mandag er der 17 uger til Ultraløbet Fyr til Fyr sparker den danske Ultracup anno 2018 igang.
Den letteste måde at træne til et ultraløb er ved at løbe mange kilometer. Det er bare de færreste der kan holde til den model. Derfor har vi igen i år lavet et 16 ugers træningsprogram med fokus på klog træning, der kan passes ind sammen med arbejde, familieliv osv. Vi starter mandag den 18. december (hvis timingen stresser dig kan du sagtens vente med at hoppe på til efter jul).
Træningsprogrammet er for dig der gerne vil gennemføre med en god oplevelse og som har løbet længere end halvmarathon inden for det sidste år. Men vi har faktisk haft deltagere på podiet som har fulgt vores programmer 🙂 Det er landets mest erfarne ultra-coach Moses Løvstad der har sammensat programmet og tilpasset det efter vores erfaringer fra 2016 og 2017 sæsonerne.
Grundstrukturen vil være den samme uge til uge, for at opnå det bedste resultat og for at gøre det let at passe træningen ind i hverdagen. Det enkelte træningspas kan godt byttes rundt, så længe man sørger for tilstrækkelig restitution ind i mellem.
Træningen er bygget op af primært rolige ture, en enkelt høj intens træning om ugen og få enkle styrkeøvelser. Al træning er efter tid og ikke distance for at komme “kilometertyrani” i forkøbet. Programmet for den efterfølgende uge får du søndag og der vil hver gang være et “Ugens tema” med gode råd til dine forberedelser. Det er f.eks. valg af udstyr, energiindtag under løb, supplerende stryketræning og løb på ujævnt underlag.
Træningsforløbet koster kun 795,- hvilket er under en halvtredser per uge og du kan tilmelde dig her… Løber du hele Ultracup kan du med fordel bruge vores 40 ugers program som kører helt til og med Ultraløbet Nordkysten den 11. august.
Vil du gerne have en skræddersyet plan der tilgodeser dine behov 100% tilbyder Moses også personlig coaching. Læs mere om hvad det indebærer her…
Af andre dygtige trænere anbefaler vi Sondre Amdahl fra Norge, som er en af verdens bedste ultraløbere og flere gange selv har løbet Ultracup løb (og har haft coaching atleter på podiet).
I bund og grund ønsker vi blot at se flest mulige glade smil i mål og vi ved at dem som er bedst forberedt løbere hurtigere og samtidigt får en bedre oplevelse undervejs.
Rigtig god træning…
Hvilket niveau skal man være på nå det 16 ugers træningsprogram startet? Tænker skal man kunne løbe feks 18-20 km på et par timer ud af lige vej?
Hej Jacob.
Vi sigter efter folk der har løbet halvmarathon eller længere inden for det sidste år og man skulle helst kunne løbe ubesværet i en time for at være godt med fra starten.
Vh Moses