Vil du være mester?

1391477_10152250892613626_135395514_n (1) 2

Er et muligt Dansk Mesterskab i trailløb interessant? Hmmmm – Både ja og nej…

For udbredelsen af sporten og som kvalitetssikring af dette ene løb ville DM status måske bidrage positivt. Bare se på hvor mange som blev lokket ud at løbe halvmarathon fordi man arrangerede et motionsløb i forbindelse med VM i København. En af de fede ting ved trail og ultratrail er netop den inkluderende tilgang hvor alle taler med alle og ikke er så hierarkisk og elitær som man ser ved f.eks. traditionel asfaltløb og triathlon. Her kan man få en snak med de bedste løbere som uselvisk deler ud af posen. Det har jeg ikke oplevet i nogen anden sport. Den stemning håber jeg virkelig ikke at mesterskaber, landsholdsudtagelse og hvad har vi, vil ændre på.

Men ville det ellers ændre noget? For de 5-10 hurtigste måske ellers ikke. Nu er der jo heller ikke kommet nogen officielle udmelding fra Dansk Atletik Forbund. Så man må jo lidt vente og se hvad deres udspil bliver og håbe det hele ikke går op i kriterier, regler, sanktioner og resultater. Man skal jo f.eks. være medlem af en klub for at kunne stille op.

Tag VM i Trail sidste år som eksempel. Her vandt Ricky Lightfoot (som jeg kun kender fordi han vandt Hammertrail 50 miles i 2012) foran et felt af totalt ukendte løbere. Alle de store stjerne valgte de fedeste løb med mest streetcred i stedet.

Som arrangør kan jeg godt se fordelen ved den blåstempling som et officielt DIF mesterskab ville føre med sig i form af prestige og øget interesse fra presse og sponsore. Men personligt ville jeg stadig gå 100% efter de fedeste løb. Da jeg sejlede og kørte en OL kampagne i windsurfing sejlede jeg udelukkende de internationale mesterskaber (NM, EM og VM). Hellere måle sig mod verdens bedste (og få stryg) end at være ” en stor skid i en lille gade”. Min DM medalje (som er grimmere end gocart medaljen fra min polterabend) ligger nederst i en kasse et sted.

Poul Elvstrøm foreslog engang at man kun havde officielle mesterskaber i OL discipliner. Den tanke kan jeg egentlig godt lide. Større fokus på de atleter som kæmper for guld til Danmark end “mesterskaber” man kun kan blære sig med nede i kantinen.

Denne kommentar er min personlige og afspejler ikke holdninger fra andre end mig selv. Jeg prøver ikke at tage noget fra Tejn IF som gør et stort stykke arbejde. Uanset hvor i landet eventuelt kommende mesterskaber havner i fremtiden syntes jeg derfor du (som sædvanligt) skal skærpe dit indre bullshit-filter og vælge ud fra hvad der virkelig tænder og motivere dig.

Nedtrapning til ræs-dag…

IMG_0071

De sidste 3 uger af afgørende for hvor god din oplevelse bliver på løbsdagen. Du kan nu ikke længere nå den store træning, men du kan så sandelig nå at ødelægge alt det arbejde du har lagt i din træning, frem til nu.

Hvordan laver man så en effektiv nedtrapning, eller tapering som det hedder på engelsk? Først og fremmest ved at erkende at du er hvor du er formmæssigt og glemme alt om hvad du kunne have gjordt. Nu gælder det om at udnytte de kort du har på hånden og ikke græde over spildt mælk.

Den sidste lange tur skulle gerne ligge her ca. 3 uger ude. Det er den sidste store generalprøve med træning i omegnen af 3 timer eller mere. Her prøver du alt af, som var det løbsdag; beklædning, tempo samt væske- og energiindtagelse. Det siger sig selv at du bliver nød til at prøve dine energi-strategi i praksis. Alligevel er det utroligt hvor mange som får chocket på løbsdagen fordi de ikke har gjordt hjemmearbejdet i træning. Læs evt. min artikel “Energize me” om energi til lange løb

Med den sidste lange tur i benene gælder det om at reducere træningsmængden gradvis over de næste par uger. Færre kilometer men gerne med mere tempo og intensitet. Det er ganske normalt at kroppen begynder at føles træt og slatten når man skærer ned i den ugentlige mængde. Her er det vigtigt du bevarer troen på at du har lavet den rette træning og ikke bliver fristet af sidste øjebliks paniktræning.

I den sidste uge bør du holde dig til få korte lystbetonede løbepas med fokus på teknik og god løbestil. Er du i tvivl om hvor meget eller hvor lidt, så er det bedre slet ikke at lave noget den sidste uge end at lave for meget.

Hvad så hvis jeg bliver syg? Jeg har selv prøvet at blive syg tæt på store løb. Her gælder det igen om at bevare roen og ikke male fanden på væggen. I 2012 lå jeg i sengen med feber i ugen op til Salomon Hammertrail 100 miles. En god coach overbeviste mig at det ikke behøvede at gøre en forskel og jeg skulle fokusere på alt arbejdet jeg havde lavet inden. Jeg bevarede troede på det og havde et kanon ræs hvor jeg overraskede alle (inklusiv mig selv) med en andenplads i en super tid.

Det kan selvfølgelig også ende med at gå “stolpe-ud” men så gælder det om at finde et andet løb og brænde den gode form af ved 🙂 Der kommer altid et løb til…

IMG_0036

Kost og ernæring. I ugen op til løbet gælder det om at have lidt ekstra fokus på at spise godt og varieret og drikke rigeligt med væske (mest vand). Ikke nødvendigvis den klassiske massive carboload med enorme mængder pasta men bare sundt og alsidigt. Undgå at overspise og indtag gerne mange små måltider. Specielt til ultraløb hvor det mere er fedtforbrænding end kroppens glykogen-depoter som skal bære en igennem. Den sidste 1-2 dage sørger jeg for at få tilstrækkeligt med salte og elektrolytter. Det findes efterhånden en del gode elektrolyte-brus-tabletter som giver den rigtige sammensætning. I øvrigt det samme jeg bruger i træning når jeg gerne vil have væske, salte og mineraler uden at tilføre kroppen energi. Læs evt. min artikel “Energize me” om energi til lange løb

Søvn er også en vigtig del af optakten til løbet. Skal du tidligt op til starten skal du ikke stresse, hvis du ikke kan sove godt. Det er helt normalt og intet problem hvis du bare har fået sovet 8+ timer i ugen op til.

God nedtrapning 🙂 og husk at tro på det – så virker det…

Krøllebølle Gear Special – af Knut Korczak

 

 

 

Gæsteblog af Knut KorczakKrøllebølleTrailGear (1)

Krøllebølle Trail Invitational gear summary

For en udstyrs fetichist ligger der som regel en del overvejelser i det grej man vælger ud til et specifikt løb eller event. Sådan er det som regel for mig, og med meget at vælge imellem kan det blive svært. Denne gang var anderledes idet jeg først fredag morgen skovlede det meste grej ned i en duffelbag, heriblandt et par nye bekendskaber som vi kommer ind på senere.

Vindjakke eller regnjakke – og mellemlag? 

Normalt foretrækker jeg at løbe efteråret igennem i en tynd vindjakke eller endda bare en vest. Vejrudsigten til Krøllebølle turen var ikke ligefrem lovende så der røg både en vind- og en regnjakke i tasken. Idet det ikke regnede ved starten lørdag morgen startede jeg ud med vindjakken, en Inov-8 Race Elite 70 Windshell. Under vindjakken havde jeg en langærmet tynd Aclima Lightwool trøje som jeg tidligere har haft rigtig gode erfaringer med til lange ture inkl. Hammer Trail 50 miles. Vindjakken blev valgt for bedre at kunne ventilere på de første kilometer hvor tempoet uvægerligt vil være højere end gennemsnittet, at lukke sådan en flok trailløbere af sted på en lang tur er jo som at se en flok øko-køer blive lukket ud på græs.

I min vest havde jeg pakket en regnjakke, Inov-8 Race Elite 150 Stormshell, som er en klar opgradering til den Raceshell 220 jeg tidligere har været rigtig glad for at løbe med. Ved Hammer Havn var regnen blevet så vedholdende at Stormshell jakken blev hevet frem af tasken og trukket ud over den øvrige beklædning.

Her forblev den til lige før lufthavnen hvor det inderste lag blev skiftet til en Aclima Woolnet trøje med en Lightwool udover og til sidst den nævnte Stormshell. Årsagen var at mit tempo var gået så meget ned at det med den øgede eksponering for vinden på sydvest kysten kunne blive et issue at holde varmen. Kombinationen fungerede perfekt, om end til den varme side når det blev løbet og holdt frem til jeg trak stikket ved Nexø.

foto (5)

Hvad med benene?

Torsdag landede der et par Endurance Generator tights fra japanske CW-X på mit bord, og de skulle da naturligvis med på turen. Det er altid spændende at skulle af sted på en længere tur i helt nye produkter, men ikke noget der som udgangspunkt skræmmer mig. Endurance Generator tights er ikke en traditionel kompressionstight som man kender fra CEP, 2XU osv., i stedet støttes led og muskler af strategisk placerede baner af mindre strækbart materiale. Jeg har løbet en del i korte CW-X tights hen over sommeren og min oplevelse med disse er at der er en klar effekt forudsat at man tager sig tid til lige at placere den rigtigt. Under mine tights havde jeg et par gamle Puma løbeunderbukser mens understellet var smurt godt ind i Bodyglide for at undgå irriterende slidsår.

 

Sko og strømper – eller barfodet?

Selvom jeg bekender mig til fladfodsløb, om end jeg ikke nødvendigvis er særlig god til det, så skal der stadig sko på fødderne. En af mine absolutte favoritter til de fleste forhold er Inov-8 Trailroc 235 som jeg også løb Hammer Trail i. I erkendelse af at hele turen rundt om øen ville sætte alle typer underlag i spil blev 235’eren mit bud i kombination med en Injinji tåstrømpe i merino uld. Jeg løber normalt i strømper fra Teko, men til de helt lange distancer har jeg rigtig god erfaring med tåstrømper som forhindrer vabler mellem tæerne. Den uafprøvede kombination af Injinji strømpen og CW-X tights som begge var lidt korte i det gav et fint 2 cm stykke blottet hud over mine ankler som på turen blev revet godt til blods af torneranker, marehalm og andet godt. Note to self: det kan man godt lige prøve at en anden gang, inden turen. Uanset det, og på trods af massive mængder af sand i både sko og strømper var fødderne fri for problemer hele vejen rundt.

foto (6)

Løbevest, rygsæk eller væskebælte?

Der er mange muligheder for at medbringe grej, væske og energi. Det væsentlige for mig er hvor lidt jeg kan slippe af sted med og hvor komfortabelt jeg kan bære det. Derfor ender det ofte med en vest, i denne omgang SJ Ultra Vest fra Ultimate Direction som i min verden er et rigtig godt kompromis mellem lav vægt og en betragtelig kapacitet skulle det vise sig nødvendigt. På denne tur havde vi ofte adgang til det rullende depot hvorfor det ikke var nødvendigt at medbringe større mængder grej og jeg kunne sikkert være sluppet af sted med et væskebælte. På den anden side så sidder en vest så meget bedre på mig og muligheden for at have lidt ekstra udstyr med gjorde udslaget. I øvrigt løb alle 5 deltagere på turen med vest. I vesten havde jeg 2 X 600 ml dunke med henholdsvis Coca Cola blandet med vand og vand med GU electrolyte brew. Herudover diverse energi gels fra GU og High5 samt lidt andet guf til mellem depoterne. I ryglommen lå regnjakken og en ekstra tør Buff i merinould.

Diverse uundværlige småting.

Vejret viste tænder og eftersom resten af garderoben havde en distinkt snert af vinterbeklædning startede jeg også dagen med både hue og handsker samt en Buff om halsen. Huen er en gammel sag fra Gore som med en snor i toppen kan åbnes op og bruges som pandebånd og på den måde skabe ekstra muligheder for ventilation. Havde det nu været rigtig koldt havde jeg valgt en udgave i merino uld eksempelvis Aclimas Multifunction Beanie. På hænderne brugte jeg on/off et par gamle Fusion handsker med windstopper.

Elektronik – it’s on the internet or it never happened…

Siden mit første Forerunner løbeur fra Garmin har jeg været hooked og jeg løber nu med Garmin fënix som passer rigtig godt til min nuværende måde at anskue træningen på. Med normal GPS opdatering har fënix en batteritid på 16 timer (50 timer med Ultratrac som kun logger hvert minut) og selv på en god dag vidste jeg at det nok kunne komme til at knibe med at nå hele vejen på en opladning. På den anden side var jeg heller ikke villig til at droppe muligheden for at monitere mit gennemsnitstempo undervejs ved at vælge

Ultratrac muligheden. Derfor havde jeg i min dropbag placeret en Power-Monkey Explorer, en lille 2200mAh batteripakke som kan kobles sammen med ladestikket til fënix og lade enheden on the fly. Ved den sidste kontakt med depotvognen inden mørket faldt på og hvor jeg alligevel skulle have pandelampe og andet godt fyldt i vesten hapsede jeg den med og smed fënix i ryglommen en times tid så den kunne suge strøm til resten af turen. Nu viste det sig at være unødvendigt, men det er altså en gangbar strategi til længere løb. Pandelampen burde have været min Gemini Duo, men eftersom den var udlånt til en kunde til test endte jeg med min reservelampe som jeg også løb med til Hammer Trail i maj.

fak

Førstehjælp og diverse

I min SJ Ultra Vest ligger der altid et lille kit til at fikse de værste skrammer undervejs. Det indeholder enkanyle, en lille Victorinox kniv, en sårrensningsserviet, et par plastre, et par sommerfugle og et par striber Sporttape. På den måde kan jeg hurtigt og enkelt fikse vabler og småskrammer i sporet, og kombineret med et alutæppe føler jeg mig rimelig godt dækket ind til de fleste forhold. I en separat ziploc pose har jeg altid en god bunke toiletpapir, fprmålet er åbentlyst og behovet kan komme over en på de mest uventede steder.

Det med småt

Full disclosure: jeg har i de seneste mange år arbejdet i sportsbranchen med salg og markedsføring af produkter, p.t. arbejder jeg blandt andet med CW-X, Gemini Lights og Ultimate Direction.

Ingen Hammerman i år

IMG_4263

Salomon Hammertrail 100 miles er Danmarks hårdeste løb og der man møder op hvis man har noget at bevise.

Men efter HURT føler jeg ikke jeg har noget at bevise længere og har derfor besluttet, at jeg ikke løber Hammertrail i år. Selvom jeg elsker at konkurrere med andre, så var min hovedmotivation for at deltage, kampen mellem mig selv og terrænet. At se om jeg kunne forbedre min egen tid og måle mig i forhold til tiderne fra 2011 og 2012. Nu bliver ruten ændret (hvilket jeg syntes er topdollar – jo sværere jo bedre) og så er det ikke længere muligt.

Desuden har jeg et overordnet mål for året om at løbe terrænløb på over 300 km. og her ville restitutionstiden ville for presset. Det er også vigtigt at jeg hver dag lytter til min krop og tager et løb af gangen, hvis min ambitiøse plan skal lykkes.

At jeg nu har fået start i ”Kongeløbet” Tor de Geants i september gør også at jeg ikke ville tage nogen unødige chancer for at kommer helskinnet frem til starten anden uge i september.

Men jeg glæder mig stadig som et lille barn til Hammertrail og ser frem til at følge mange gode venner på tætteste hold og bidrage til at gøre første weekend i maj til en kæmpe løbe-fest.

Men nu gælder det i første omgang at blive helt frisk til næste weekends strabasser til Trangrancanaria hvor mange ambitiøse danske ultraløbere deltager…

Løb jeg planlægger at deltage i i 2013:

2. Marts – Transgrancanaria – 119 km. – 7100 m+
12. April – Junut – 230 km. – 7000m+ –
29. Maj – Wibolt – 320 km. – 11.700 m+
20. Juli – Eiger Ultratrail – 101 km. 6700m+
8. September – Tor de Geants – 330 km. – 24.000m+

So far – So what…

Så er det hverdag igen. Selvom benene og maven stadig er helt ødelagt her over en uge efter løbet, er hovedet klart. Der bliver efter-rationaliseret til den store guldmedalje og kogt suppe på alle indtryk og erfaringer fra UTMB.

I år har jeg løbet 4 lange løb. 2 er gået godt (Trangrancanaria 96 k og Hammertrail 100 miles) og 2 er gået skidt (Täby Extrem Challenge 50 miles (DNF på 100) og Ultra Trail du Mont Blanc 103,5 k). Der hvor det går skævt er også der, hvor man lærer af sine fejl og det bruger jeg som brændstof fremad rettet. Hvor i mod når alt er perfekt og det hele spiller, er faren at man blot læner man sig selvfed tilbage, pudser ego’et og fuldstændigt misser potentialet for forbedring.

Mit næste store mål (ud over at kunne gå ned af trapper uden at børnene griner af mig) lidt længere ude i horisonten, er at slutte sæsonen af med stil. Nærmere bestemt The North Face Endurance Challenge Championships i San Francisco. Det er på 50 miles og samler, takket være en god slat præmiepenge, (som jeg ikke regner med at få del i 😉 det hårdeste felt i verden på distancen. Ruten går ved Marin Headlands hvor Golden Gate broen ender og nord på langs kysten. Det er min første tur til den amerikanske vestkyst og jeg glæder mig til opleve Californien. Løbet bliver hurtigt og vindes som regel i en sub 7 timer tid. Mit fokus er at få løbet et godt løb med så jævn belastning som muligt og samtidig få alt ud af tanken.

Det skal nok blive en fest når vi skal den anden vej op af den her til Transgrancanaria 2013. Foto: Jesper Halvorsen

Så træningen her i efteråret vil være fokuseret på løbeteknik og fart. Efter at have været en tur i gennem møllen hos Posemand.dk (på workshoppen ”løb uden skader”) er jeg super motiveret til at forbedre mit løb. Dels for at belaste kroppen så lidt som muligt når jeg løber og for at blive mere effektiv og økonomisk på de lange løb. Det er ikke noget der gøres fra den ene dag til den anden og man bliver mere eller mindre nød til at starte fra scatch og bygge langsomt op. Så det passer fint ind i programmet de næste par måneder.

I det nye år venter HURT 100 på Hawaii i januar, som er et 100 miles (160 km) løb i regnskoven over Honolulu. Det bliver på alle måder et løb uden for komfortzonen med varme, luftfugtighed og mange vandpassager der gør livet svært for fødderne. Meget mere om det senere. Allerede halvanden måned efter det vender jeg tilbage til Gran Canaria efter flere tæsk. Trangrancanaria byder i år på en ny rute i bjergene på tværs af øen. Her bliver med stor dansk deltagelse og jeg ser frem til en rigtig hyggelig tur.

Men i morgen venter en regnvåd Rude skov med 65 glade ansigter til LØBEREN´s Trail-træning og vores Trailcamp.dk på Samsø er også lige rundt om hjørnet ☺

Transgrancanaria 2011 med Jesper Halvorsen ved Roque Nublo 1813 m.o.h.

Skovalg til Hammertrail 100 miles

Klar til starten på Hammertrail 2012
På min Facebookside fik jeg et rigtig godt spørgsmål om skovalget til Hammertrail 100 miles fra Rasmus Gorm Pedersen…

Hej Moses
Kan se at du løb Hammertrail i et par modificerede “landevejssko” – Road-X 255. Hvad var lige baggrunden for det? Hvorfor ikke de mere trail-orienterede sko? Og hvis man kan løbe 100 trail miles i “landevejssko”, hvorfor så overhovedet have deciderede trailsko? 😉 ? (hilsen een der nu har 4 par Inov8 sko ;-))

Hej Rasmus.
Rigtigt godt spørgsmål – nu skal Du høre 🙂 Mine 3 vigtigste grunde til at anbefale folk at anskaffe sig en rigtig trailsko er: lav sål (= lavt tyngdepunkt og god kontakt og føling med underlaget), stor åndbarhed (for at kunne dræne hurtigt ved vandpassage og minimere risikoen for vabler) samt et greb i sålen svarende til det undelag man skal løbe på. Inov-8 Road-X 255 opfyldte disse 3 kriterier for mig til Hammertrail.

Skoene var valgt primært med tanke på de relativt lange passager på grusvej samt nedløb. For selvom jeg gerne vil det, så lander jeg ikke forfods på så lang en tur og da slet ikke på nedløbene. Så jeg får lidt ekstra støddæmpning i hælen i forhold til de fladere sko jeg træner. I forhold til en konvesionel højhælet løbesko (som f.eks. Asics Kayano) er de stadig noget lavere og giver bedre kontakt med underlaget. For de fleste havde Road-X’ens glatte sål nok været i underkanten, men dels kender jeg ruten til Hammertrail som min egen bukselomme og så løber jeg næsten al min træning i terræn. En klassisk 110 % hællanding havde nok været småfarlig i de sko på mudrede stier. Til gengæld står sålen rigtig godt fast på våde klipper (og asfalt) i forhold til f.eks. Salomon Speedcross eller NB Minimus som desideret livsfarlige i de forhold.

RoadX 255 står overraskende godt fast, dog ikke her på jomfruturen på “sigøjner-sporet” på Amager.

Jeg var nu heller ikke helt sikker i skovalget inden starten, men havde mine trofaste Inov-8 Roclite 295, som jeg har løbet 2 X Transgrancanaria (123 km. sidste år og 96 km. i år) + Täby Extreme 50 miles i, var klar i tasken som backup. Tanken var at jeg altid kunne skifte efter den 10 km. prolog rundt på Hammeren, hvis det var helt ad helvede til. Løbsarrangør Kim Rasmussen frarådede mig faktisk at løbe i skoene pga. de 14 mm. regn der var kommet natten inden med mange skyllerender til følge. Men da jeg så Henrik Leth Jørgensen (som vandt det første Hammertrail i 2010 suverænt og mine øjne er den bedste på den her type løb herhjemme) også startede i dem, var sagen klar.

Jeg blev aldrig i tvivl om at det var rigtige og mine ømme knæ efterfølgende tydede på at det var det rigtige valg. Selvom jeg da havde foretrukket at løbe i helt flade minimalist sko som Claus Posemand Rasmussen gjorde på 100 miles og Kenneth Kofod på 50. Der er min løbestil bare ikke helt kommet til endnu…

Venligst Moses

Mit udstyr til Hammertrail (ADVARSEL: KUN FOR NØRDERNE :-)

Drengene pakker grej inden starten, på min fars værksted i Gudhjem

Udstyrsmæssigt klappede det hele under Hammertrail 100 miles og der er ikke meget der skal ændres til UTMB bortset fra de strengere krav til obligatorisk udstyr betyder at jeg yderligere bl.a. skal have vandtætte bukser og handsker, ekstra trøje (180 gram. minimum) og lange tights (eller 3/4 tights + tubes) med på turen. Det jeg brugte var:

Bodyglide på hele overkroppen, i skridtet og på fødderne
Assos Buksefedt bag i.
Kinesio-tape på brystvorterne (var løbet tør for NipGuards)

Påklædning:
Inov-8 RoadX 255 landevejssko uden mønster.
Dobbelt lag Teko merinould strømper (3302)
CEP kompressionstubes
Salomon Exo II Wing TW tight/short med startnummer monteret på siden
Odlo Evolution light langærmet undertrøje (tætsiddende)
Concurve (fra før det hed Gore Running wear) windstopper t-shirt
Salomon Fast Wing III jakke (vindtæt og meget åndbar)
OR Helium regnjakke med tapede syninger. (i brug på sidste omgang)
Gore windstopper handsker
Inov-8 kasket og Wrag (buff) (på fra starten)
Gore hue (i rygsækken fra start og i brug efter 6-7 timer)
Buff i merinould (i rygsækken fra start og i brug efter 6-7 timer)
Lupine Piko pandelygte (i brug fra km 60 til 80)

Havde en stor mængde skiftetøj medbragt i en taske til depotet, men brugte intet af det.

I rygsækken:
Salomon Skin lab 14+3 set rygsæk med væskeblære (med Natan Katalyst elektrolyte drik)
Mountain King “trail blazer” stave i 120 cm. (i brug fra 60 km.)
Life Systems kompakt førstehjælpssæt med vabel-kit
Lille bodyglide med solfaktor, i brug til gnavsår bag i
Led Lenser h-7 reserve pandelygte (i brug fra km 20-60)
Ekstra batterier (ikke brugt)
En pakke kleenex (ikke brugt)
Sea-to-summit foldekop (ikke brugt)
Ekstra Aclima headover (buff) ikke brugt
OR helium regnjakke (i brug de sidste 3 timer)
Nokia håndværker mobil
Alt pakket i armerede Zip-lock plastposer (belært af erfaringen)

Mit eget depot

Energi setup´et var lavet med henblik på at komme hurtigt gennem depoterne Se hvordan ved 1:07 i videoen her

Egen energi:
Ekstra Salomon væskeblære (med klik-system) med vand.
Dunke med: Nathan Katalyst elektrolyte drik og Ribena saft
Red bull på dåse
Mathilde cacaomælk på plastflaske
Poser med gel Gu, Powerbar og Squezzy), bar (SIS racebar) og min favorit Cliff Shotbloks (1 pose per omgang)

Fra depoterne:
Vand, cola, sportsdrik og lidt chips ved Jons Kapel (de fyldte dunken mens jeg var nede og vende på den lange trappe)
Vand og cola i hoveddepotet inden sidste omgang
En sandwich med 50 km. igen (verdensklasse)

Et par andre friske bud på ræs setup med en tidligere landsholdsrytter i mountainbike og en erfaren ultraløber

Trail TV

Nu har jeg samlet nogen af alle de videoclip Thomas Dupont og jeg har postet på det seneste (plus et par stykker til) på undersiden “Trail TV”. Det er planen at siden vil blive opdateret med vores nye videoer og når jeg finder noget spændende derude 🙂 Enjoy…

Profiler:
Aleksandar Sørensen-Markovic
Henrik Leth Jørgensen
Ulrich Petersen
Kenneth Pedersen
Leon Skriver Hansen
Moses Løvstad aka Trailløberen
Phillip Nygaard

Områder:
Det danske Schweiz og Rude skov (det blå spor)
Lynge (Inov-8´s baghave)
Møns Klint
Mølleåen-Furesøen-Hareskoven
Avnstrup (det hvide spor)
Vejrhøj (nordvest100 ruten)
Søndermarken
St. Dyrehave (det blå spor)
Himmelbjerget

Løb:
Ålsgårde Marathon
Kofod´s Trailmarathon (hyggeløb)
Salomon Trailtour Marselisborg 2012
Salomon Trailtour Hvalsø 2012
Transgrancanaria 2012 (se den flotte fyr ved 7:49 😉
Leon Skriver Hansen 24 timers rekord på løbebånd

Hammertrail
Hammertrail træning under Salomon Trailcamp
Trapperne ved Jons Kapel (under træning)
Hammertrail træning i marts 2012
Udstyrs setup med Allan Carlsen og Claus Rasmussen
Starten på halvmarathon
Moses Løvstad aka Trailløberen – Hammertrail 100 miles

Grej:
Udstyr til TEC 100 miles 2012
Udstyrs setup med Allan Carlsen og Claus Rasmussen
De klassiske Inov-8 trailsko modeller

Diverse:
Trailfactor i Hedeland
Skovmandsknuden ved Kenneth Kofod
Orienteringsløb i Rude skov
Trailfactor hos Inov-8 Danmark

Salomon Hammertrail – 100 miles

Iført dansesko fra Inov-8 (RoadX 255), Teko strømper og CEP tubes

Så er jeg hjemme igen fra Bornholm og er ved at komme ud af boblen, efter en fantastisk weekend. Trods sommerfugle i maven og nerver op til starten af de 100 miles fredag aften kl. 19, gik det hele aldeles glat. Ja nærmest kedeligt 😉 da alt gik som planlagt. Roligt udlæg, stabil belastning, problemfrit energi-indtag og hurtige pit-stops undervejs. Løb desværre alene de sidste 140 km men kunne nyde omgivelserne og “viking vejret” (stiv kuling fra vest). Som forventet udgik en del løbere, men jeg havde ikke troet at Henrik Leth Jørgensen og Kim Greisen ville blive blandt de første. Var faktisk helt sikker på jeg ville pilke Kim, da jeg så hvor meget i hejnet han ver ved 60 km.

Udstyrscheck inden start

Største udfordring undervejs kom på næstsidste runde hvor jeg hallucinerede lidt og så underlige ting der viste sig, bare at være træer og klipper. Øjenlågene blev tungere og tungere og jeg begyndte at slingre fra side til side på grusvejen. “Nu bliver det vist ikke Vildere klovn” tænkte jeg og var godt klar over at den var helt gal. Fandt hurtigt mobilen frem og ringede Aleksandar Markovic-Sørensen og fik et verbalt spark i røven. Det hjalp og resten af vejen, så jeg hverken Krøllebølle eller andre mærkelige ting i skoven.

De sidste kilometer rundt om Hammerknuden kæmpede jeg som en gal for at komme under et døgn. Mest for lirns skyld da jeg havde god luft til bæltespænde-tiden på 26 timer og tidsgrænsen på 30. Tiden stoppede ved 24:00:18 uden det giver det midste skår i glæden. Jeg er overdrevet tilfreds med andenpladsen, med mit løb som helhed og perspektiverne frem mod UTMB i august.

Det var så fedt at komme i mål og blive modtaget af nogle af de sødeste folk i det danske løbemiljø. Ildsjælene bag løbet Lene, Kim og Jakob fra Tejn IF, gutterne fra Salomon, Henrik Leth Jørgensen med familie og en del glade ansigter fra Trailcampen. Mine to gode venner Jesper Halvorsen (fra Team Suunto og Tejn IF) og Claus “Posemand” Rasmussen kom ind på de næste pladser og der var ren hygge foran bålet 🙂 For slet ikke at snakke om fiskebuffeten og ta´selv softice dagen efter…

NB. Der kommer lidt update på udstyregejl på et senere tidspunkt. Men jeg lavede videoen her inden løbet:

Lokal specialitet: saltstegte sild med bløde løg, sennep og rødbeder.Saltstegte sild på rugbrød, med bløde løg, sennep og rødbede – Mmmmmm…

Salomon Hammertrail

Vil i weekenden forsøge mig med 100 miles (160 km) til Salomon Hammertrail på Bornholm. Regner med et mere moderat udlæg end for 2 år siden 🙂 (hvor jeg som man kan se på billedet satte spurten ind på første bakke og brændte totalt sammen senere). Jeg stiller op sammen med min holdkammerat Jesper Halvorsen fra Team Suunto, men vi løber for Tejn IF. Arrangørerne vil forsøge at lave opdateringer på http://www.facebook.com/groups/216709145023067/ og på http://www.tejnif-lob.dk

Ses på den anden side…