Page 2 of 8

Mount Washington

IMG_1568

 

Mt. Washington beskrives som vandrenes Disneyland og ja det er da lidt af et cirkus. Med både en bilvej, togbane og en flere vandreruter til toppen. Egentlig var det en amerikansk ven der første gang bragte “The Presidential Traverse” på banen. En travers over bjergtoppe opkaldt efter tidligere præsidenter i White Mountains State. Det fik mig interesseret i området gjorde at vi lagde vores sommer-roadtrip forbi. Tid og logistik (prioriteten var familieferie) gjorde dog at det ikke blev til hele traversen i denne omgang men i stedet for nogle kortere ture på og omkring Mount Washington, New Englands højeste punkt. Det er der hvor man har registreret den højeste vindhastighed nogensinde på jordens overflade (231 m/h). En af de ture, kan du se beskrevet i billeder herunder; Til toppen via det stejle “Lion Head Trail” og ned af af “Tuckerman Ravine Trail” (den ældste vandrerute i Amerika). Det er en 12,3 km rundtur med lige knapt 1300 højdemeter op ad, hvilket tog mig 3:10 inkl. fotostop t/r (rekorden til toppen er 1:07). Link til Suunto Movescount GPS fil her. Selvom det kun svarer til en lille top i alperne og her er mange mennesker syntes bestem at det var en oplevelse og alle jeg mødte på sporene var rigtig søde. Mon ikke fruen og jeg vender tilbage en dag uden børn og snupper traversen 🙂

IMG_1584IMG_1555IMG_1556IMG_1557IMG_1559IMG_1563IMG_1564IMG_1565IMG_1526IMG_1572IMG_1574IMG_1576 IMG_1577IMG_1579IMG_1581IMG_1603

 

IMG_1658

Salomon S-Lab Hybrid Motionfit Preview

senseclothing_hybridDet er sjældent at jeg skriver om nogen af de produkter jeg lever af at smide over disken. Så allerede her kan du godt aktivere eller skærpe dit bull-shit filter… Men det her produkt sparker bare røv og kommer til at indgå i mit arsenal fremover. Hvis du følger med på bloggen her og på min facebookside Trailløberen ved du at jeg ikke kun meler min egen kage og faktisk ikke normalt skriver en masse om Salomon. Min filosofi har fra starten været at bruge det bedste grej uanset hvor det kommer fra. Det er naivt at tro et mærke kan levere det bedste på alle områder. Derfor bruger jeg også mange andre mærker end dem jeg har adgang til igennem mit arbejde hos Salomon.

En af ulemperne ved at arbejde med et bestemt brand er at man ser tingene et år før de kommer på markedet. Det er lang tid at gå og savle over et fedt produkt og vente på om det nu også er lige så lækkert ude i virkeligheden. Et af de produkter er Salomon´s nye S-Lab Hybrid Motionfit sæt. Jakke og bukser som er lavet til de krav der stilles under længere løb i bjerge (eller steder med udfordrende og omskifteligt vejr), så som lav vægt og beskyttelse mod vejrliget uden at gå på kompromis med pasformen.

IMG_0566

Endelig kom dagen hvor det dukkede op (i Salomon Store hvor jeg arbejder) og havde få dage efter sættet med på mit micro-eventyr langs den svenske vestkyst. Jakken kom i brug 5 minutter inde i turen da det startede med at regne og var brug det meste af den første dag og nat. Selv da jeg stoppede for at sove beholdt jeg jakken på i soveposen og der var ikke det mindste problem med kondens. Vind- og vandtæthed kombineret med stor åndbarhed og god pasform er netop det jeg syntes gør det her tøj unikt.

IMG_0762

Som navnet antyder er der tale om et hybrid produkt hvor man har sammensat flere forskellige materialer for at ramme den bedste balance i mellem vandtæthed, åndbarhed og bevægelsesfrihed. Jakken er vandtæt på fronten  og har mere åndbare og strækbare paneler under armene.

IMG_0788

 

Lynlåsen går ned til navlen så det er let at få af og på, kan foldes rundt om livet (se nedenfor) og for at give maksimal ventilation. Ligesom Bonatti og de andre lette jakker fra Salomon kan man dog lige knappe jakken sammen i toppen så man kan få udluftningen uden den blæser af skuldrene.

IMG_0784

Det brede elastiske materiale rundt om livet gør at jakken bliver siddende og ikke kravler op når man løber med rygsæk som man tit oplever med andre jakker.

IMG_0764

Lige som i livet er er der et meget let, elastisk og åndbart materiale ved håndledene. For at give ekstra ventilation er der ligesom under armene små perforreringer for at slippe fugtighed ud.

IMG_0765

Inden i hætten sidder et pandelånd i let lækkert materiale som man kender fra S-Lab Light Visor´en. Det gå at hætten sidder utrolig godt og følger hovedets bevægelser samt at man ikke får sved i øjnene.

IMG_0777

Let hætte uden justeringsmulighedder som er lidt mere åben i halsen end man kender det fra andre jakker. Udsynet er godt og hætten hindrer ikke bevægelserne under aktivitet.

IMG_0792

En smart detalje er at jakken kan foldes ind i det elastiske bånd (uden at man behøver at tage den af først) så man kan have den med uden at have den flagrende rundt omkring sig.IMG_0783

Pasformen er atletisk med Motionfit konstruktionen der gør at det sidder godt og følger kroppens bevægelser. Snitten i benene er ret smalt med der er stadig fin figursyning og stræk omkring knæene.

IMG_0776

IMG_0766

De lange lynlåse i siden gør at buksen kan tages af og på med sko på. Men værd forsigtig, det er et formel 1 produkt som ikke tåler at man flår for meget i det.

IMG_0770

De forskellige metervarer bag på buksen der giver den helt rigtige pasform.

IMG_0790

Ekstra god ventilation i det brede elastiskstykker lige over enden.

IMG_0769

Her kan virkelig hvordan der er arbejdet med de forskellige typer stof for at få egenskaberne frem i produktet.

Største ulemper er prisen (2200,- for jakken og 1400,- for buksen) og lav slidstyrke. Men til gengæld får man et rigtig let sæt (eller jakke og buks hver for sig) som er skræddersyet til at kunne bevæge sig let i udfordrende vejrforhold.

Da det sandsynligvis ikke opfylder kravende til obligatorisk udstyr til bjergløb som UTMB vil jeg nok mest bruge mit Hybrid sæt til træning, egne eventyr og som erstatning for S-Lab light jakken i til de lange løb. Hvor jeg gerne slæber de 60 gram ekstra for at får en hætte på min lette jakke. Til PTL medbringer jeg den sammen med (kraftigere regnjakker) enten Salomon Bonatti eller Revard GTX jacket afhængig af vejrudsigten.

Ultraløbet Gendarmstien 2014

10417776_739971719393717_7338954931181460347_nFoto: Camilla Hylleberg

Første udgave af Ultraløbet Gendarmstien blev en stor succes. 265 startnumre, 213 nåede frem til starten og 197 af dem gennemførte. Ud over at være landets næstestørste ultraløb (efter vores eget Ultraløbet Fyr til Fyr) er vi også ret stolte af den høje gennemførselsprocent. Vi tror at stemningen, kammeratskabet og ikke mindst vores erfarne depotcrew spiller en stor rolle her. Den energi man får ved at se folk komme i mål ved deres første ultraløb med glæde, stolthed og lettelse malet i ansigtet er ubeskrivelig. Et fantastisk bytte for de mange dage og timer Thure og jeg har brugt på ruten og hjemme foran computeren for at få det her i luften… Tusind tak til alle som var med til at gøre dagen til en KÆMPE fest. Og 13. juni 2015 gør vi det igen…  Ja du kan faktisk tilmelde dig her 🙂

IMG_0672_2

Til sidst en stor tak til vores sponsore som var med at at gøre dagen endnu federe: GU, Ultimate Direction, CEP, Ryders Eyewear og Garmin.

 IMG_0697Foto: Camilla Hylleberg

Hvad syntes deltagerne?

Søren Rasmussen (først i mål) En fed tur, som gi’r en lyst til at prøve igen. Og stor respekt og anerkendelse til arrangørerne (Thure, Moses m.fl.), som havde stablet et rigtig fint arrangement på benene! 

Annemette Skov Tusinde tak for et fedt løb:-) Fantastisk natur, fedt varierende terræn. Super depoter-de sødeste hjælpere… Så bliver det da ikke bedre:-)

Anders Pedersen Tak for et dejligt løb. Og hårdt løb  tak til hjælperne, fantastisk arbejde

Morten Vagner Tak for et fedt løb. Godt arrangeret med god afmærkning. Næsten overalt. Super flot rute.

Nils Klostergaard Hansen Flot arrangement med meget dygtige depoter

Lars Bæk Flot rute, gode depoter og godt arrangeret

Mogens Dam Mange tak for et godt løb, top service på depoter. Klap på skulderen til jer alle, i fortjener det.

Mikael Lassen Fuld tilfredshed herfra……og mere til. Trætte ben !

Michael Seiger Kristiansen Fantastisk rute..

Jürgen Clausen Mange Tak for de smugge loebet. Der Lauf ist super schön. See you next year at this wonderful run!

Tulle Sølyst Jeberg – Tak for endnu et godt løb  Tak til alle hjælpere der har været med til at gøre det til en god oplevelse. Vi glæder os allerede til Ultraløbet Molsruten 

Susanne Olling Nielsen (sidst i mål) Det var et fantastisk smukt og hårdt løb

IMG_0652

Løbsberetninger:

Torben Wind – http://torbenwind.wordpress.com/2014/06/19/ultralobet-gendarmstien/

Daniel Lübker – http://lubker.dk/ultraloebet-gendarmstien/

Søren Rasmussen (vinderens) løbsberetning

Se Torben Wind´s flotte Garmin VIRB video fra løbet her: http://youtu.be/m809kuTzBSc

IMG_0670

Se flere lækre billeder og læs alt om løbet på Ultraløbet Gendarmstiens Facebook side

LIVE UPDATE fra Ultraløbet Gendarmstien

IMG_0371

Lørdag den 14. juni kl. 11 går starten for første udgave af Ultraløbet Gendarmstien mellem Kruså og Sønderborg. Det er en 58 km. punk-til-punkt rute langs den gamle grænsesti hvor gendarmer patruljerede til fods frem til 1957 og løbet er en del af den danske ultracup.dk. 250 glade løbere står klar til at tilbagelægge den historiske rute langs nordsiden af Flensborg fjord.

IMG_0341

Undervejs passerer man bl.a. Kollund skov, grænsestenen, Sønderhav, Okseøerne, Rønshoved, Egernsund, Catrinesmindes Tegnværk, Kragesand, Venningbund og Dybbøl Mølle inden opløbet i centrum af Sønderborg.

Tidsgrænsen er 9 timer og der er depot for ca. hver 20. kilometer (i Egernsund og Kragesand)

IMG_0377

Du kan følge med undervejs på dagen via:

Facebook – https://www.facebook.com/trailloeberen

Twitter-  https://twitter.com/TrailMoses @trailmoses #gendarmen #ugs2014 #ultracup

Instagram –  http://instagram.com/trailmoses

IMG_0402

Når sidste mand er i mål (eller tidsgrænsen på de 9 timer udløber) åbner vi tilmeldingen til næste års løb. Her gælder det om at være hurtig ved tasterne da årets løb har været helt udsolgt…

MOJN 🙂

Skikkelig tøff dag i løypa

20140526-203042-73842431.jpg

“Med sund galskab og dårlig hukommelse bliver livet en fantastisk rejse”

Vestfold Ultra Challenge (50 miles) leverede i den grad varen. God stemning, entuiastiske frivillige, super tekniske spor og flot natur. Tomas Pinås som laver løbet gør sit til at VUC skiller sig ud fra mængden. Blandt andet fik alle deltagere en GPS-tracker på så dem derhjemme kunne følge med. Måske en god ide efter Anders Overgaard alias “det løsgående missil fra Ebeltoft” for vild i skoven for 2 år siden 😉

Et stort mtb løb samme dag gjorde at ruten gik mest på små stier i stedet for grusveje som i tidligere år. Ud og hjem ruten på de 50 miles bød på 2 store stigninger hver vej. Det gik konstant op og ned over klipper og rødder med sumpe og vandpassager som ekstra krydderi. Til trods for arrangørens forsikring om at dette ikke var et orienteringsløb, kunne 50 meter veldisponeret markeringsbånd måske have gjordt tingene væsenlig lettere.

20140526-203705-74225272.jpg

Dagens største udfordring var dog mig selv. Min højre svangsene havde drillet i ugen op til løbet og jeg var usikker på hvordan det ville gå. Foden klarede det nu ganske fint men såede alligevel tvivl om det virkelig var en god ide at løbe hele vejen. Med 3 kortere distancer var der muligheder nok for at baile ud og jeg kæmpede med “aben på skulderen” de første timer.

På vej ned fra første top var det blevet tåge og jeg syntes nu at det var længe siden jeg havde set en markering. Stoppede og lyttede. Ikke en lyd. Begyndte at løbe tilbage til jeg mødte to andre løbere. Den ene havde et kort og bekræftede at vi var på rette vej.
Mine 2 softbottles med Virargo var for længst tomme. Ved depotet ved 18 k drak jeg hurtigt 2 kopper cola, fyldte flaskerne med vand (som var eneste mulighed) og hapsede en lille håndfuld chips i forbifarten. Første et godt stykke nede af sporet gik det op for mig jeg havde misset at få suppleret med energi fra min dropbag – ROOKIEmistake!!! 44 km. på 2 GU’er og en Snickers var nok lige i underkanten.

Ved et par og tyve missede jeg en enkelt markering ude i siden og fortsatte 1,2 km. op ad bakke før jeg indså at det var forkert. Pis pis pis… Tilbage på rette spor skulle frustrationerne have afløb og jeg overhalede en del. Kort før 50 kilometernes vendepunkt mødte jeg Flemming Madsen som var på vej retur.

20140526-203706-74226137.jpg

Indtil nu havde jeg hoppet lidt uden om det værste vand og mudder men en 10 bred elv satte for alvor punktum for de tørre fødder. Vi passerede vejen hvor de mange mtb ryttere sad og hjulede rundt på piskeriset på vej op af bakken.

Efter 4 timer kom jeg til hytten hvor en venlig sjæl havde lavet et intermistisk depot. Fik fyldt flasker og nasset mig til en energibar. Kort efter toppen af dagen højeste stigning mødte jeg Sondre Amdahl (som jeg var kørt til løbet med) på vej retur. “Shit – det var hurtigt” tænkte jeg og råbte at jeg nok skulle skynde mig. Først 20 minutter senere mødte jeg nummer 2.

20140526-203431-74071023.jpg

Nu var terrænet til gengæld blevet noget mere krasbørstigt og der var lange passager helt uden spor. Masser af vandhuller og væltede træer. Man skulle virkelig være vågen for ikke at løbe forkert.

Endelig fik jeg øje på den gule plakat som markerede vendepunktet. Det samme lort jeg lige havde været igennem skulle nu passeres op ad bakke.

20140526-203704-74224417.jpg

Jeg løb tør for vand og måtte fylde op fra en bæk. Min medbragte energi var væk for længst, inklusive Snickers’en som var belønningen efter vendingen.
Tilbage ved hytten blev jeg budt på øl men nøjedes med at tanke op og stikke afsted med en grillpølse i den ene hånd en nutellamad i den anden. Ren lykke – som desværre blev kortvarig da jeg missede “afkørslen” ind i skoven og fik en ekstra bonus kilometer.

Kort efter den store vandpassage fik jeg øje på en gut længere fremme som havde overhalet mig begge gange jeg var løbet forkert. Passerede ham med autoritet og holdt mig løbende til jeg var ude for hans synsvidde. Egentlig betød det ingenting men følelsen af at ræse, frem for bare at overleve motiverede mig.

I depotet med 18,5 hjem fik jeg tigget mig til at få cola i den ene dunk og hentet lidt godter fra dropbag’en (som i dagens anledning var en 2 liter Zip-lock pose med påmalet navn og dannebrogsflag).

Kværnede en hel pose Pingvin Hitmix i 3 mundfulde og håbede på at kunne holde den kørende hjem. Dagens mantra var “kan det løbes – så skal det løbes”. Alligevel fik jeg sværere og sværere ved at holde kæden stram. Bakkerne fra tidligere på dagen måtte være vokset i mellemtiden.
Endelig kom jeg til de sidste par km asfalt ind mod målet. Det føltes brutalt efter at havde løbet på blødt underlag og klipper hele dagen. Kunne ikke overskue længere frem end næste lygtepæl og så den næste og så den næste.

20140526-203707-74227161.jpg

I mål klaskede jeg klør-fem på en betonklods uden for klubhuset og modtog stående bifald fra de 5 tilstedeværende. Deriblandt Sondre som havde stået og glanet i (utrolige) 4 timer efter han vandt med over en time til nummer 2.

Nu vælger jeg jo løb efter andre kriterier end blingbling men syntes da arrangøren Tomas Pinås havde lavet et flot arbejde med både medalje og bæltespænde 🙂 Desuden fik jeg et par røde skuldre med hjem. Hvem skulle have troet man blev straffet for at glemme solcremen i Norge…

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med at det ville være så hårdt. At jeg har løbet hver dag siden påske og ikke trappet ned til løbet spiller selvfølgelig også ind (sammen med mit fuckup med dropbag’en). Men alt i alt en rigtig fin oplevelse og god træning frem mod den dobbelte distance til Vermont100 i juli.

Nu glæder jeg mig til at gengælde gæstfriheden når Tomas skal løbe Ultraløbet Gendarmstien 14. Juni 🙂

20140526-203707-74227981.jpg

Vil du være mester?

1391477_10152250892613626_135395514_n (1) 2

Er et muligt Dansk Mesterskab i trailløb interessant? Hmmmm – Både ja og nej…

For udbredelsen af sporten og som kvalitetssikring af dette ene løb ville DM status måske bidrage positivt. Bare se på hvor mange som blev lokket ud at løbe halvmarathon fordi man arrangerede et motionsløb i forbindelse med VM i København. En af de fede ting ved trail og ultratrail er netop den inkluderende tilgang hvor alle taler med alle og ikke er så hierarkisk og elitær som man ser ved f.eks. traditionel asfaltløb og triathlon. Her kan man få en snak med de bedste løbere som uselvisk deler ud af posen. Det har jeg ikke oplevet i nogen anden sport. Den stemning håber jeg virkelig ikke at mesterskaber, landsholdsudtagelse og hvad har vi, vil ændre på.

Men ville det ellers ændre noget? For de 5-10 hurtigste måske ellers ikke. Nu er der jo heller ikke kommet nogen officielle udmelding fra Dansk Atletik Forbund. Så man må jo lidt vente og se hvad deres udspil bliver og håbe det hele ikke går op i kriterier, regler, sanktioner og resultater. Man skal jo f.eks. være medlem af en klub for at kunne stille op.

Tag VM i Trail sidste år som eksempel. Her vandt Ricky Lightfoot (som jeg kun kender fordi han vandt Hammertrail 50 miles i 2012) foran et felt af totalt ukendte løbere. Alle de store stjerne valgte de fedeste løb med mest streetcred i stedet.

Som arrangør kan jeg godt se fordelen ved den blåstempling som et officielt DIF mesterskab ville føre med sig i form af prestige og øget interesse fra presse og sponsore. Men personligt ville jeg stadig gå 100% efter de fedeste løb. Da jeg sejlede og kørte en OL kampagne i windsurfing sejlede jeg udelukkende de internationale mesterskaber (NM, EM og VM). Hellere måle sig mod verdens bedste (og få stryg) end at være ” en stor skid i en lille gade”. Min DM medalje (som er grimmere end gocart medaljen fra min polterabend) ligger nederst i en kasse et sted.

Poul Elvstrøm foreslog engang at man kun havde officielle mesterskaber i OL discipliner. Den tanke kan jeg egentlig godt lide. Større fokus på de atleter som kæmper for guld til Danmark end “mesterskaber” man kun kan blære sig med nede i kantinen.

Denne kommentar er min personlige og afspejler ikke holdninger fra andre end mig selv. Jeg prøver ikke at tage noget fra Tejn IF som gør et stort stykke arbejde. Uanset hvor i landet eventuelt kommende mesterskaber havner i fremtiden syntes jeg derfor du (som sædvanligt) skal skærpe dit indre bullshit-filter og vælge ud fra hvad der virkelig tænder og motivere dig.

Status pt

IMG_2049

Tavlen er visket ren og nye mål er sat 🙂

Efter en halvskidt vinter har jeg valgt at melde afbud til Junut i Tyskland. Havde egentlig glædet mig rigtig meget til revanche fra sidste års dødsmarch på den 230 km. lange Jura-steig. Jeg er egentlig ikke i tvivl om at jeg kunne gennemføre, men målet var at gøre det bedre end sidste år og det var det motivationen var bundet op på.

Derfor har jeg kigget lidt på alternativer her i foråret og besluttet mig for at løbe Vikingesporet halvmarathon i Roskilde og Vestfold Ultra Challenge 51 miles i Norge. Det glæder jeg mig rigtig meget til og tror at det passer bedre i forberedelserne til Vermont 100 i USA i juli.

Det er første gang jeg skal løbe et løb i Norge, hvor jeg har været mange gange og sejlet, klatret, padlet, vandret og gået på ski tidligere. “Der findes 2 slags mænd – nordmænd og dem det ville ønske de var det” 🙂