Page 8 of 8

Trailløberen i Jylland

Er lige kommet hjem fra 2 helt fantastiske dage i det jyske. Igår med Salomon Trailtour ved Marselisborg syd for Aarhus og idag med en lang hård tur omkring Himmelbjerget.

Nikolaj Mann (der også løber Hammertrail 100) fra Ebeltoft gav et lift til Aarhus og Adventure Race holdet DareDevils der arrangerede løbet havde været så søde at give mig et startnummer 🙂 Ruten på 5 km. var blandet med skov, strand, vand, trapper og bakker og skulle for mit vedkommende gennemløbes 2 gange. Da jeg er kendt for at lægge (for) hårdt fra land og så gå død, var planen var at løbe kontrolleret på første runde. Der var blæs på fra start og jeg følte mig ikke specielt godt løbende. Sandet på stranden og en lang trappe gav syre i benene og tappede godt. Men fik alligevel mere overskud på sidste runde og sluttede i den sindsygeste spurt med en anden løber. Trak det længste strå og fik pilket ham på stregen 🙂 Negativ split med 2 minutter på anden omgang (hvilket nok betyder jeg skulle have løbet hurtigere på første). Men solen skinnede, DJ´en spillede og der blev tyllet Red Bull i lange baner. Hyggeligt at gense så mange glade ansigter fra Trailcampen i marts og møde en masse vildt fremmede mennesker der ivrigt følger min blog og “trailløberen” på facebook 🙂

Se filmen fra løbet her: https://vimeo.com/41520365

Flere billeder på https://picasaweb.google.com/114509465099897440963/SalomonMarselisborgTrail
eller https://picasaweb.google.com/114509465099897440963/SalomonMarselisborgTrailKamera2

Efter at have hjulpet DareDevils og Salomon-drengene med at pakke cirkusset ned kørte jeg med Henrik Leth Jørgensen hjem til Ry for at få en rundtur i “baghaven” dagen efter. Ud over at være rekordholder på Hammertrail har Henrik en lang karriere inden for orienteringsløb bag sig. På en væg i huset var tapetet et stort 1:25.000 kort over hele området omkring Silkeborg-Ry-Aarhus.

Se interview med Henrik Leth Jørgensen på: https://vimeo.com/41516080

Dagens tur bliver en jeg sent vil glemme; Godt selskab, sol fra en skyfri himmel, nyudsprungne træer og et terræn der kun tangeres herhjemme af Hammerknuden på Bornholm. Sammen med kollegaen Simon Grimstrup viste Henrik rundt på de lokale spor, der var stejle og vedvarende. Vi passerede undervejs Himmelbjerget, som var en stor oplevelse at “løbe” op ad. Havde desværre glemt penge til isvaffel og køleskabsmagnet på toppen. Kunne godt være fristet af en dag og bytte lejligheden på Vesterbro ud med et hus i det område.

Se film fra idag på: https://vimeo.com/41521377

Sæsonens friske trailsko

Jeg får rigtig mange spørgsmål om hvilke trailsko man skal vælge og som regel er der en af de 3 her anbefalingen lyder på; (OBS – annoncelinks) Inov-8 Roclite 295 , Inov-8 Xtalon 212 , Inov-8 f-lite 195

Så se videoen om hvilke sko der er i sæson netop nu: https://vimeo.com/40923378

Og læs evt. også andres mening om skoene her:
irunfar.com/2011/01/inov-8-roclite-295-review.html
irunfar.com/2010/07/inov-8-x-talon-212-review.html
ultra168.com/2011/09/27/gear-review-inov8-f-lite-195s/


NB: Læs det med småt på: http://wp.me/P2f6pV-8g

Ulrichs´s Fødselsdagstrail

I min familie har det altid heddet sig at man ikke skulle stole på folk syd for Køge. Men efter at have udforsket verden lidt på egen hånd har jeg konkluderet at man ikke skal tro på alt hvad man hørte som barn. Igår var jeg således for fjerde gang med løbeskoene syd for Køge. Anledningen var Ulrich Petersen´s fødselsdag, hvor han inviterede på trailløb og lagkage (fantastisk koncept).

Det blev en dejlig dag i naturen med både blød skovbund, strand og det pureste singletrack. Solen brændte efterhånden tågen væk og snakken gik lystigt om vores alle sammens kommende deltagelse i Salomon Hammertrail om 3 uger. Turen gik forbi Vallø slot og de få andre løbere vi mødte undervejs hilste! Det gør man bare i Udkantsdanmark åbenbart – SEJT 🙂

Efter nogle gode timer på sporet, med indlagt lokums- og bakkespurt var det lagkagespurt fra byskiltet (i Vedskølle) som Kenneth Kofod tog i overbevisende stil (og fivefingers). Den nutulla-dopede lagkage satte punktum for en fantastisk formiddag. Nu pønser jeg på hvordan jeg skal toppe den, til min fødselsdag 🙂

Ny dag – Nye mulighedder…

Da jeg i 2006 sejlede mit først VM i windsurfing i Italien, samarbejdede vi med med det norske landshold. Efter at have indkasseret en suveræn sidsteplads i dagens sejlads får jeg et lift ind til land med den norske træner. Mit humør har aldrig været længere nede da han på klingende norsk og med en god del lune snakker om morgendagen med ordene “Ny dag – ny mulighedder”.

Sådan har denne uge været for mig, hvor jeg efter en skuffende DNF (Did Not Finish) ved Täby Extreme Challenge, noget uventet stod med helt nye mulighedder på hånden.

Pludselig var det ikke noget problem og få fri fra arbejde og døren til Hammertrail 2012 var åben. Jeg var ikke i tvivl om at det var 100 miles det gjalt og fik sendt tilmeldingen afsted.

Ugens anden overraskelse var at det lykkedes at få stablet et nyt trail-løbehold på benene i form af “Team Suunto” og at jeg sammen med min løbemakker Jesper Halvorsen var med fra start. Suunto laver noget rigtig kram og jeg over årene brugt både kompasser, dykkercomputere, sejlerure og senest de nye Ambit som er skræddersyet til en som mig 🙂 Følg holdet via Facebook på: http://www.facebook.com/TeamSuuntoNordic

I dag løb jeg første tur siden TEC og i morgen er der 3 uger til Salomon Hammertrail løber af stablen på Nordbornholm. Tiden skal primært bruges på at holde formen ved lige og komme til start med så friske ben som muligt. Ingen tvivl om at udfordringen bliver mest mentalt, da jeg kender hver en cm. af ruten og stort set har mit udstyrs-setup på plads. Selvom det på papiret også er et rundeløb, så er det ikke sådan jeg opfatter det og ser det primært som et eventyr… og jeg glæder mig 🙂

Täby Extreme Challenge 100 miles (og dog)

Photo: Micke Sjöblom – Zebrabild.com (og jeg har fået lov 🙂

TEC står for Täby Extreme Challenge og er et 50 og 100 mile løb i en forstad til Stockholm. Ruten består af 16 runder af a 10 km. gennem både skov og bebygget område i relativt fladt terræn. Forberedelserne til forårs-sæsonens hovedmål var gået ret godt og i modsætning til resten af familien var jeg sluppet gennem vinteren uden sygdom.

Første overraskelse kom da min rejsekammetat Knut aldrig dukkede op i lufthavnen. Egentlig ville jeg gerne rejse miljøvenligt med toget men endte i flyet, da toget var mange gange dyrere end de 639,- (retur) jeg skulle give med SAS. Kom til stævne-hotellet lidt over ni fredag aften og tog den på hovedet i seng.

Blev overordentlig overrasket ved at vågne op til snestorm næste morgen på løbsdagen. Der lå 10-15 cm og sneen stod vandret forbi vindueet. Lidt af en gamechanger og måske straffen for at medbringe 2 par solbriller 😉

Over morgenmaden stod vantroen malet i øjnene og Freddy fra Singapore havde aldrig set sne før. Hentede mit nummer og chip i god tid og fik nyhedden om at starten var udsat 2 timer. Der var lidt brok i krogene men med en del nedfaldne træer på ruten gav det god mening. Snuppede lige en ekstra morgenmad i restauranten hvor Laila fra Borlänge (jeg mødte til Transgrancanaria) glædede sig over at få sin pacer (og husbond) Krister i sving 2 timer før beregnet. Pacere er nemlig tilladt ved solnedgang eller 100 km – hvad der nu kommer først. De mente også at vide at bestemt jeg måtte være mellem favoritterne på 100 miles.

Se starten her: http://m.youtube.com/index?desktop_uri=%2F&gl=SE#/watch?v=lm_eu8MnUW0
Og timelapse video af hele banen her: http://youtu.be/TNhRgPed9nc

Efter en kort briefing gik starten så kl. 12. Sneen væltede stadig ned og det var skøjte glat. Mange løb i alm. sko og jeg var lykkelig for at have mine Inov-8 roclite 295 med i reserve. Løb roligt med i frontgruppen og da en mand skilte sig ud,efter 1 km., gik jeg med. Han skulle løbe 50 miles. Perfekt så var vi ikke konkurrenter. Skiftede til at føre og finde vej i den halvdybe sne. Banens første halvdel var dødsyg igennem et villakvarter og var eksponetet for blæsten langs en sø. Min regnjakke med hætte (Helium jacket fra fra OR) kom til sin ret her. Anden halvdel var singletrack gennem skoven med rødder og sten gemt under sneen :-/

Vi kom rundt lige under en time og løb direkte gennem depotet. Han havde en ven til at lange væske og jeg havde linet nye flasker og energi op på min taske så jeg kunne nuppe det i forbifarten. Løb 4-5 minutter hurtigere på anden runde og jeg lod ham føre da tempoet var en kende til den friske side. Efter anden runde lod jeg ham løbe og satte tempoet efter første rundes. Sneen var begyndt at smelte og selv i trailskoene skøjtede fødderne rundt. Fødderne var for længst gennemblødt i tøsneen og de mange vandpytter. Med dobbelte Teko-sokker var jeg ikke rigtig bekymret for vabler da det mindede om danske vinterforhold i skoven.

Blev ved at tænke at nogen måtte komme op bagfra og kunne slet ikke forstå jeg førte ræset. Rundede 3 og 4 omgang i samme tid som den første. Halvvejs på 5 runde siger de pludselig SLASK og jeg går direkte i asfalten. Lander hårdt på højre albue og knæ. Et lille stykke rustent vinkel-jern gemmer sig under sneen og rager 10 cm. op. Ud over slaget, hul i tight, handsker og regnjakke bliver jeg nu helt gennemblødt. Er på benene og videre med det samme men kan hurtigt mærke at den er gal med knæet. Det gør mere og mere ondt. Tanken om at udgå kommer smigende i takt med at knæet bliver mere og mere stift og smerten tager til. Den lille stemme i mit hoved siger “det er vist bedst at udgå og ikke risikere noget” og Moses svarer kækt “Suck it up bitches” og løber videre. Desuden kan man jo ikke udgå når man fører. Det kan man bare ikke. I depotet ved 60 km. fortæller Krister (der gør et fantastisk job med at fylde mine flasker mens jeg løber) at der kommer nr. 2 og peger over skulderen. Vi løber ud sammen og løber stride-for-stride i et par km. til jeg erkender at det går for stærkt det her. Jeg overleverer skydeskiven som forsvinder forude mens jeg slapper lidt af og tager et par gå-pauser på det flade. Har hele tiden gået op af de stejleste bakker. Finder Ipod’en frem og får gang i benene igen i selskab med bl.a. Rammstein, D-A-D, Faithless og finske Split Cranium (Og en stor tak med alle de brilliante musik-forslag inde på Trailløberen på facebook).

De tekniske singletrackstykker er blevet meget mudrede mellem grene og væltede træer. Fedt at løbe på trails efter de kedelige stykker på asfalt. Solen titter frem og jeg forsøger at nyde det. Det lykkedes ikke helt da det fordømte knæ gør pisse ondt. I depotet ved 70 km. Serverer de MacDonnalds hamburgere og fritter – verdensklasse. Jeg regner ud at jeg kan gå resten af løbet og klare de 30 timers cut-off og med lidt god vilje måske endda bæltespændet (man får hvis man kommer under 24 timer). Det virker dog hverken klogt eller særlig fristende. Så jeg beslutter mig for at udgå ved 50 miles hvor jeg kan få en officiel tid og det ene UTMB point (=7) jeg mangler til 2013 ræset.

Det lykkedes faktisk at nyde lidt af sidste omgang i solnedgangen og er henne og takke børnene der har stillet deres eget lille depot op foran huset halvvejs på ruten. Kommer ind som uofficiel 2’er (fordi man kommer nederst på listen under dem som var tilmeldt den halve distance) i 5. hurtigste tid (8:24) overall 3 timer 12 min. bedre end min personlig bedste tid på 50 miles.

Det er træls og mega nederen men nok også den rigtige beslutning. Trist når benene ellers virker friske. Som et japansk ordsprog siger “fald 7 gange – rejst dig op 8”. Jeg kommer igen… (når jeg har tudet færdigt)

Er på vej op på hesten igen og har tilmeldt mig 100 miles til Salomon Hammertrail 🙂

20120415-065442.jpg

20120415-070400.jpg

Det styrede:
P.R. på 50 miles med 3 timer og 12 min.
5. Hurtigste 50 miles tid overall (uofficiel 2’er på 50)
Et UTMB point i hus og demed har de 7 der kræves til 2013 🙂
Mine nye CEP tights sad som malet på, lige ud af æsken
Ingen problemer med energi-indtag
Kun en lillebitte vabel på den ene storetå efter 8 timer i våde sko.
Bliver aldrig svigtet af dobbelt lag Teko-strømper
Min organisering af skiftetøj mv. i en stor duffelbag spillede
At Krister Lind hjalp mig med at fylde mine flasker
At en sød dame smurte vaseline på mine gnavesår på overkroppen
At spise pommes fritter og hamburger ved 70 km.
Fed playliste på Ipod’en takket være mange gode anbefalinger
Stod godt fast i de sindsyge forhold takket mine roclite 295 fra Inov-8
De søde børn der havde lavet eget lille depot foran huset ved 6 km 🙂

Det stank:
Løbe i tøsne og sjap på asfalt
Havde glemt mit nummerbælte men klarede den med et par short udenpå
Uanset strømperne er det ikke sjov at løbe 80 k med våde sokker
Gnavesår under armene der matcher syningerne på min uldtrøje
Undervurder aldrig hvor meget body-glide der skal til
Sportsdrik fra Hammer smager af h…. til
At de ikke havde mærket det vinkeljern op jeg faldt over
Og at det kostede 4 stk af min ynglings beklædning 😦
At det sidste OMPHF manglede
At løbe rundeløb stinker – punktum.