Page 4 of 4

Mine favorit løberygsække

Her er en beskrivelse af de rygsække jeg løber med samt lidt om fordele og ulemper. Der er lagt vægt på funktion, komfort og lav vægt til længere træningsture og konkurrencer, ikke til hverdagsbrug. Alle 4 sidder rigtig godt på mig (188 cm./83 kg)


Nathan HPL 20
Den vælger jeg når løber fra hoveddøren eller andre steder hvor jeg har tørt tøj liggende og til løb hvor man kan klare sig med moderat mængde grej. En vest med et stort og et lille rum i sækken bagpå og 2 lommer på fronten. Rummer en 2 liters væskeblære (medfølger) og en tynd jakke i det store rum og har plads diverse udstyr i det lille rum. Kan rumme obligatorisk udstyr i løb som Hammertrail og Transgrancaria (hvor jeg brugte den fra 55 til 96 km. i år). I lommerne foran har jeg typisk kamara eller mobil i den åbne lomme (med elastik snørring) og energi i den lynlåslukkede. Ryggen en godt polstret så man mærker ikke noget igennem, bortset fra at den buler lidt ud med fyldt væske blære. Udvendigt bagpå er der elastik-remme til f.eks. at parkere en trøje eller jakke. Den har jeg aldrig brugt, men muligheden er der. Fåes f.eks. I Marathonsport.

Se Nathan Race vesten her

Vægt: Producenten skriver 280 gram. Min vejer 289 gram. (uden væskebærer)
Fordele: super komfort, let, remme i åndbart materiale, enkel, væske blære medfølger, let at justere ind, one size fits all
Ulemper: kan ikke rumme stave, lille volumen, har ikke indbygget fløjte (krav i mange løb) som de andre modeller. Trailløberen til “Sur-Norte” på Gran Canaria

Inov-8 Race Elite (annoncelink)
Rygsækken jeg tager når der skal ekstra tøj eller meget obligatorisk udstyr med. I træning er det typisk når jeg tager toget i skoven eller når jeg skal løbe så længe at det er rart med en tør trøje. Brugte den fra start til 55 km. til Transgrancanaria og til 70-80 % af vinterens træning. Den består at et stort rum med lodret lynlås bagpå og to små lynlåslukkede rum på mavebæltet (et i tæt materiale og et i fint mesh). I sidelommerne har jeg typisk energi i den tætte lomme (hvis en gel lækker lidt) og telefon, penge i den anden (rummer også min store sea-to-summit kop til løb). Ryggen er uden polstring for at holde vægten nede og kræver at pakningen er i orden for at der ikke er nogen der driller. F.eks. Kan det runde låg på en Camelbag blære gnave i ryggen når blæreren er tom. Jeg bruger normalt en 2 liters blærer fra Nathan (halv vægt af Camelbag) men har også løbet med en 3 liters uden problemer. Det gælder for alle rygsækkene at de ikke virker optimalt hvis de stoppes til randen og dette gælder særligt Race Elite 15. På fronten er der mulighed for at montere ekstra lommer, flaskeholdere eller en lille trekantet frontlomme på 2 liter (http://www.inov-8.com/New/Global/Product-View-RaceElite-15.html?L=26) med smart klik-system. Det ser ikke holdbart ud med de tynde plastspænder men jeg har ikke hørt om nogen der har ødelagt dem. Personligt syntes flaskerne på fronten kommer til at side for løst, men lommen (ekstra udstyr) til f.eks. kamara eller mobil (passer lige til Iphone) sidder perfekt. Der er kompressionsstrop i top og bund. Kan købes hos Racegear.dk her: (annoncelink)
Producentlink: http://www.inov-8.com/New/Global/Product-View-RaceElite-15.html?L=26 Vægt:285 gram ifølge Inov-8. Min vejer 279 gram.
Fordele: lang ryglængde (45,7 cm for at være præcis) passer mig godt, meget let i forhold til størrelsen, enkel, nemt at få adgang til indhold med lodret lynlås, kan rumme stave (som min gjorde i starten af året løb på Gran Canaria).
Ulemper: ingen polstring i ryggen (kræver god pakning)Knut Korczak på Bornholm, med både lomme og flaskeholder på fronten


Salomon Skin Pro 14+3 Set
“jack of all trades – master of none” beskriver den allround sæk som er tungere end de øvrige. Til gengæld har den features som indbyggede flaskeholdere, isoleret pose til væskeblærer og gode mulighedder for montering af stave (både på siden af rygsækken og med Salomons “hurtig påspændings-system). Som det ser ud nu vil dette være rygsækken jeg bruget til Hammertrail (med en HPL20 som backup). Sækken består af; stort rum med hestesko-lynlås bagpå (kan udvides mes 3 liter – derfor 14+3) og et mindre rum med lodret lukning udenpå. I sidderne er der to stiklommer som er så åbne at tingene let falder ud. I race versionen (http://www.salomonrunning.com/fi/minisites/skinbag/skinbag-12.aspx) som sjovt nok er 100 gram tungere sidder her 2 lynlåslommer på ydersiden af stiklommerne. På fronten er der 2 indbyggede flaskeholdere som også sagtens kan rumme andre ting. De sidder tilpads lavt og fast nok til at de ikke genere under løb. Lommerne er smalle, så flaskerne skal være relativt smalle og glatte for at passe. Tilgængelig fra toppen ligger den islorede pose til væskeblære ned langs ryggen. Den medfølgende væskeblære har et smart klik-system, så man kan skifte blære mens slangen bliver siddende. Ulempen er så bare at den kun rummer 1,5 liter og at der ikke er plads i rummet til en større. Stor ulempe når mange løb kræver 2 liters kapacitet og man demed er tvunget til at have flaske/r foran. Fåes i bl.a. Salomon store i Fields.

Se Salomon Skin Pro 14 her

Vægt: 470 gram. ifølge Salomon. Min vejer 474 gram (uden væskebærer).
Fordele: elastik-stropper hen over brystet i stedet for webbing, mulighed for montering af stave og flasker, god polstring i ryggen
Ulemper: vægten, savner en lukket lomme man kan nå, mens man løber, til f.eks. Energi, musik eller telefon.
Thomas Dupont i den Amagerkanske alper


The North Face Enduro 13
Endnu en rygsæk der giver mulighed for både blære og flasker. Ligesom HPL20 bruger jeg den når det kun er det mest basale der skal med og hvor turen ender ved noget tørt tøj. Det er tit nemmere med flasker end med væskeblære. Der er mulighed for at medbringe flere drikke (f.eks. både vand og sportsdrik). Flaskerne vejer lidt mere men er til gengæld lettere at rengøre i dagligdagen. Til løb er det hurtigere at skifte flasker end blære. Består af et smalt hovedrum med åbning øverst og en flaskeholder på hver side samt et lille lomme på hver side af bæltet (den ene med lille ekstra rum og nøjleclips). Bæresystemet adskiller sig fra de øvrige ved at remmene på brystet mødes i et kryds foran og samles med velcro (hvor der også sidder en lille ubrugelig lomme). Ryggen består af et tyndt perforeret skumlag. Ruminddelingen der er med til at holdere blæren på plads er til gengæld polstret. Men da jeg syntes da var lidt tung i forhold til Nathan og Inov-8, skar jeg denne polstrede mellemvæg ud. Det gør at man lige skal tænke over hvordan man ligger tingene så de ikke kommer til at gnave. Det bliver heller ikke bedre af at hovedrummet er smalt. Så den skal bestemt ikke fyldes op. Lånt ud til den tidligere elite MTB rytter Allan Carlsen til Hammertrail, da han er mest tryg ved at bruge flasker. Købt i The North Face butikken på Gl. Mønt i København.
Producentlink: http://eu.thenorthface.com/tnf-eu-en/enduro-13-hydration-pack.html
Vægt: 383 gram fra ny. Min vejer 322 gram efter “slankekuren”
Fordele: bæresystemet giver lidt mere frihed omkring skuldrene, giver mulighed for både blærer og flasker, lang i ryggen hvilket passer mig godt,
Ulemper: er ikke god til stave (der sad nogle tynde stropper til stave som ikke passede i længden eller virkede særligt gennmetænkt, så dem har jeg fjernet), lidt tung i det (selvom jeg har fjernet rumadskillelsen til væskeblæreren i hovedrummet), svært at komme til sagerne i sækken p.g.a. den lille åbning i toppen
En vintermorgen langs Mølleåen på vej til skoven

Henrik Leth Jørgensen med Camelbak Marathoner Vest på tur ved Himmelbjerget
En rygsæk jeg ikke har prøvet, men som ser spændende ud og falder i samme kategori er Camelbak Marathoner Vest (annoncelink)

Det med småt: Inov-8 og Salomon rygsækken har jeg fået af de danske importøre.

Suunto Ambit

Efter at have haft mit Suunto Ambit i halvanden måneds tid har jeg fået en del opfordringer på at skrive om om mine erfaringer med uret. Det hele startede med jeg så denne video http://www.youtube.com/watch?v=hodBJFbMBU0 hvor jeg tænkte at det måtte lige være uret for mig. Da importøren Amer Sport kort efter spurgte om det var noget, slog jeg til med det samme (og købte) og fik som en af de første i landet fingre i uret.

Gennem årene har jeg prøvet en del forskellige ure med GPS, enten indbygget eller med GPS pod (bl.a. Garmin 305 + 310 XT, Suunto T6, Polar 800CX) men ikke rigtig blevet hooked. Det der gør at Ambit skiller sig ud er: Batteri-levetiden (op til 55 timer), at det er småt og pænt nok til hverdagsbrug (modsat alle andre ure med indbygget GPS), har præcis højdemåler, er helt vandtæt og at det er super enkelt at bruge. Med andre ord skræddersyet til mine behov, da jeg ikke skal bruge “virtual partner” og alverdens andre smarte funktioner.

Efter 6 ugers brug er status, at uret har levet op til forventningerne og største problem har været at starte og stoppe uret på de rigtige tidspunkter (rookie-mistake efter at have kørt old-school længe). Præcisionen har varieret fra blændende til halvskidt (i byen med dårlige modtage forhold) og har i store hele været ca. som Garmin. Det har været rigtig motiverende med højdemåleren ved træning i terræn. Se evt. mit movescount (som det hedder på Suunto-sprog) fra TEC 50 miles: http://www.movescount.com/moves/move5025377

Pulsbæltet har jeg ikke brugt endnu (men jeg ved fra T6´eren at det er behageligt). Med det kan man få træningseffekt og restitutionstid. Min løbeven Nikolaj Mann brugte det til Hamburg Marathon og fik en ordineret en recovery-tid på 120 timer. Men han løb en helt ok 10´er under 80 timer senere, så det skal jeg ikke kloge den på 🙂 I det hele taget syntes jeg man skal læse irunfar.com´s grundige review på: http://www.irunfar.com/2012/05/suunto-ambit-review.html eller min holdkammerat Jespers på: http://www.waka.dk/ultraloeb/archives/1191

Se i øvrigt hvordan de lavede den sidste test af uret i Finland: http://www.youtube.com/watch?v=UMQ8MIOYS5s

Ny disclamer her på siden

Efter at have modtaget kritik for manglende gennemsigtighed af hvilket udstyr jeg modtager og hvilke firmaer jeg reklamerer for har jeg valgt at ligge en “disclaimer” på min hjemmeside:

“Min ambition med denne side er udbrede kendskabet til trailøb, fortælle lidt om hvad jeg selv går og roder med og forhåbentlig være med til at inspirere jer der kigger med. Denne side er ikke lavet for at jeg skal tjene penge på den eller for at jeg kan rage gratis udstyr til mig.

Jeg vil gerne gøre alt så gennemsigtigt som muligt. Danmark er et lille land og få at undgå at (flere) folk får ondt i røven må jeg hellere skærer tingene ud pap:

Her på siden finder Du links via af partner-ads.com til internet butikken Racegear.dk
Dette er primært ment som en service-oplysning, da jeg tit og tæt bliver spurgt om hvor man køber grejet henne. Det har aldrig været for at score kassen men udelukkende for at støtte et firma der tager sporten seriøst og bakker op om danske trailløb og adventure races. Hvis der skulle komme lidt knaster ud af det vil pengene gå ubeskåret til betaling af: web-domæne, Vimeoprofil, kamaraudstyr og lign. der vil være til gavn for brugerne af denne side.

Siden jeg startede “trailløberen” på facebook og siden her, har jeg gennem mit netværk modtaget følgende grej og startnumre uden beregning:
CEP sport Danmark: CEP Kompressiontights og Quad-sleeves
Extreme Sports: 1 par Inov-8 sko, 1 Inov-8 rygsæk, håndholdt flaske, væskebælte og væskeblærer fra Nathan, OR regnjakke, Aclima Warmwool trøje
Amer Sports: 1 Salomon rygsæk
Marathonsport: 2 drikkedunke, 1 par Merrell Trailglove
Tourismus Wipptal: Startnummer til Østrigsk Mesterskab i Skiorientering
Jesper Halvorsen: ziplock plastposer

Det nye “Team Suunto” er stadig i opstartsfasen og i det omfang jeg modtager sponsorater den vej rundt vil jeg ligge det frem på siden her. Mit Suunto Ambit ur har jeg selv købt og betalt.

Siden her vil løbende blive opdateret for at holde kortene så åbne som muligt…”

Sæsonens friske trailsko

Jeg får rigtig mange spørgsmål om hvilke trailsko man skal vælge og som regel er der en af de 3 her anbefalingen lyder på; (OBS – annoncelinks) Inov-8 Roclite 295 , Inov-8 Xtalon 212 , Inov-8 f-lite 195

Så se videoen om hvilke sko der er i sæson netop nu: https://vimeo.com/40923378

Og læs evt. også andres mening om skoene her:
irunfar.com/2011/01/inov-8-roclite-295-review.html
irunfar.com/2010/07/inov-8-x-talon-212-review.html
ultra168.com/2011/09/27/gear-review-inov8-f-lite-195s/


NB: Læs det med småt på: http://wp.me/P2f6pV-8g

Täby Extreme Challenge 100 miles (og dog)

Photo: Micke Sjöblom – Zebrabild.com (og jeg har fået lov 🙂

TEC står for Täby Extreme Challenge og er et 50 og 100 mile løb i en forstad til Stockholm. Ruten består af 16 runder af a 10 km. gennem både skov og bebygget område i relativt fladt terræn. Forberedelserne til forårs-sæsonens hovedmål var gået ret godt og i modsætning til resten af familien var jeg sluppet gennem vinteren uden sygdom.

Første overraskelse kom da min rejsekammetat Knut aldrig dukkede op i lufthavnen. Egentlig ville jeg gerne rejse miljøvenligt med toget men endte i flyet, da toget var mange gange dyrere end de 639,- (retur) jeg skulle give med SAS. Kom til stævne-hotellet lidt over ni fredag aften og tog den på hovedet i seng.

Blev overordentlig overrasket ved at vågne op til snestorm næste morgen på løbsdagen. Der lå 10-15 cm og sneen stod vandret forbi vindueet. Lidt af en gamechanger og måske straffen for at medbringe 2 par solbriller 😉

Over morgenmaden stod vantroen malet i øjnene og Freddy fra Singapore havde aldrig set sne før. Hentede mit nummer og chip i god tid og fik nyhedden om at starten var udsat 2 timer. Der var lidt brok i krogene men med en del nedfaldne træer på ruten gav det god mening. Snuppede lige en ekstra morgenmad i restauranten hvor Laila fra Borlänge (jeg mødte til Transgrancanaria) glædede sig over at få sin pacer (og husbond) Krister i sving 2 timer før beregnet. Pacere er nemlig tilladt ved solnedgang eller 100 km – hvad der nu kommer først. De mente også at vide at bestemt jeg måtte være mellem favoritterne på 100 miles.

Se starten her: http://m.youtube.com/index?desktop_uri=%2F&gl=SE#/watch?v=lm_eu8MnUW0
Og timelapse video af hele banen her: http://youtu.be/TNhRgPed9nc

Efter en kort briefing gik starten så kl. 12. Sneen væltede stadig ned og det var skøjte glat. Mange løb i alm. sko og jeg var lykkelig for at have mine Inov-8 roclite 295 med i reserve. Løb roligt med i frontgruppen og da en mand skilte sig ud,efter 1 km., gik jeg med. Han skulle løbe 50 miles. Perfekt så var vi ikke konkurrenter. Skiftede til at føre og finde vej i den halvdybe sne. Banens første halvdel var dødsyg igennem et villakvarter og var eksponetet for blæsten langs en sø. Min regnjakke med hætte (Helium jacket fra fra OR) kom til sin ret her. Anden halvdel var singletrack gennem skoven med rødder og sten gemt under sneen :-/

Vi kom rundt lige under en time og løb direkte gennem depotet. Han havde en ven til at lange væske og jeg havde linet nye flasker og energi op på min taske så jeg kunne nuppe det i forbifarten. Løb 4-5 minutter hurtigere på anden runde og jeg lod ham føre da tempoet var en kende til den friske side. Efter anden runde lod jeg ham løbe og satte tempoet efter første rundes. Sneen var begyndt at smelte og selv i trailskoene skøjtede fødderne rundt. Fødderne var for længst gennemblødt i tøsneen og de mange vandpytter. Med dobbelte Teko-sokker var jeg ikke rigtig bekymret for vabler da det mindede om danske vinterforhold i skoven.

Blev ved at tænke at nogen måtte komme op bagfra og kunne slet ikke forstå jeg førte ræset. Rundede 3 og 4 omgang i samme tid som den første. Halvvejs på 5 runde siger de pludselig SLASK og jeg går direkte i asfalten. Lander hårdt på højre albue og knæ. Et lille stykke rustent vinkel-jern gemmer sig under sneen og rager 10 cm. op. Ud over slaget, hul i tight, handsker og regnjakke bliver jeg nu helt gennemblødt. Er på benene og videre med det samme men kan hurtigt mærke at den er gal med knæet. Det gør mere og mere ondt. Tanken om at udgå kommer smigende i takt med at knæet bliver mere og mere stift og smerten tager til. Den lille stemme i mit hoved siger “det er vist bedst at udgå og ikke risikere noget” og Moses svarer kækt “Suck it up bitches” og løber videre. Desuden kan man jo ikke udgå når man fører. Det kan man bare ikke. I depotet ved 60 km. fortæller Krister (der gør et fantastisk job med at fylde mine flasker mens jeg løber) at der kommer nr. 2 og peger over skulderen. Vi løber ud sammen og løber stride-for-stride i et par km. til jeg erkender at det går for stærkt det her. Jeg overleverer skydeskiven som forsvinder forude mens jeg slapper lidt af og tager et par gå-pauser på det flade. Har hele tiden gået op af de stejleste bakker. Finder Ipod’en frem og får gang i benene igen i selskab med bl.a. Rammstein, D-A-D, Faithless og finske Split Cranium (Og en stor tak med alle de brilliante musik-forslag inde på Trailløberen på facebook).

De tekniske singletrackstykker er blevet meget mudrede mellem grene og væltede træer. Fedt at løbe på trails efter de kedelige stykker på asfalt. Solen titter frem og jeg forsøger at nyde det. Det lykkedes ikke helt da det fordømte knæ gør pisse ondt. I depotet ved 70 km. Serverer de MacDonnalds hamburgere og fritter – verdensklasse. Jeg regner ud at jeg kan gå resten af løbet og klare de 30 timers cut-off og med lidt god vilje måske endda bæltespændet (man får hvis man kommer under 24 timer). Det virker dog hverken klogt eller særlig fristende. Så jeg beslutter mig for at udgå ved 50 miles hvor jeg kan få en officiel tid og det ene UTMB point (=7) jeg mangler til 2013 ræset.

Det lykkedes faktisk at nyde lidt af sidste omgang i solnedgangen og er henne og takke børnene der har stillet deres eget lille depot op foran huset halvvejs på ruten. Kommer ind som uofficiel 2’er (fordi man kommer nederst på listen under dem som var tilmeldt den halve distance) i 5. hurtigste tid (8:24) overall 3 timer 12 min. bedre end min personlig bedste tid på 50 miles.

Det er træls og mega nederen men nok også den rigtige beslutning. Trist når benene ellers virker friske. Som et japansk ordsprog siger “fald 7 gange – rejst dig op 8”. Jeg kommer igen… (når jeg har tudet færdigt)

Er på vej op på hesten igen og har tilmeldt mig 100 miles til Salomon Hammertrail 🙂

20120415-065442.jpg

20120415-070400.jpg

Det styrede:
P.R. på 50 miles med 3 timer og 12 min.
5. Hurtigste 50 miles tid overall (uofficiel 2’er på 50)
Et UTMB point i hus og demed har de 7 der kræves til 2013 🙂
Mine nye CEP tights sad som malet på, lige ud af æsken
Ingen problemer med energi-indtag
Kun en lillebitte vabel på den ene storetå efter 8 timer i våde sko.
Bliver aldrig svigtet af dobbelt lag Teko-strømper
Min organisering af skiftetøj mv. i en stor duffelbag spillede
At Krister Lind hjalp mig med at fylde mine flasker
At en sød dame smurte vaseline på mine gnavesår på overkroppen
At spise pommes fritter og hamburger ved 70 km.
Fed playliste på Ipod’en takket være mange gode anbefalinger
Stod godt fast i de sindsyge forhold takket mine roclite 295 fra Inov-8
De søde børn der havde lavet eget lille depot foran huset ved 6 km 🙂

Det stank:
Løbe i tøsne og sjap på asfalt
Havde glemt mit nummerbælte men klarede den med et par short udenpå
Uanset strømperne er det ikke sjov at løbe 80 k med våde sokker
Gnavesår under armene der matcher syningerne på min uldtrøje
Undervurder aldrig hvor meget body-glide der skal til
Sportsdrik fra Hammer smager af h…. til
At de ikke havde mærket det vinkeljern op jeg faldt over
Og at det kostede 4 stk af min ynglings beklædning 😦
At det sidste OMPHF manglede
At løbe rundeløb stinker – punktum.