ultraløb – Moses Lovstad

november 29, 2016november 29, 2016

God gammel vin på nyere flasker

Der er sket mangt og meget siden jeg startede med hjemmesiden her back in the day. Den har desværre ikke fået så meget kærlighed i år pga. travlhed, men har nu fået lavet et mindre facelift for at kunne være på omgangshøjde med hvor vi er idag. Min passion for at dele min glæde ved natur og friluftsliv er intakt og fremover er det mit mål at gøre det nemmere komme under vingerne (på kurser og igennem personlig coaching) og lettere at komme med på eventyr – små som større.

Derfor har jeg også prøvet at ridse min profil lidt skarpere op og fortælle lidt om hvad jeg går og roder med. Ikke kun inden for trailløb men også ude på vandet og fjeldet. Havet er min første legeplads og gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig. Derfor kommer vandsport og i særdeleshed standuppaddleboard (ja det er et surfbræt man står op og padler på) til at fylde mere fremover, ligesom at vinterfjeld har fået en større plads de sidste år, med mine vinterturene til Alaska.

Frem for at have flere sider med forskellige forgreninger kørene har jeg besluttet at jeg fremover primært vil kommunikere hvad jeg laver og udbyder af kurser og turer under samme hat. Nemlig med på moseslovstad.com, @moses_lovstad på Instagram og Moses Lovstad – Små og store eventyr på facebook.

Som jeg skrev i den første post på siden her den 24. februar 2012: “Håber det bliver spændende og inspirerende at læse og ikke alt for navlebeskuende😉”

november 23, 2016

Beklædning til vinterløb

Selv om sommeren kan det være nødvendigt at klæde sig ordentligt på når man er i bjergene. Her Tor de Geants i Italien i september. Foto: Ravn Hamberg

Vi kommer ikke uden om at kalenderen viser vinter og nogen dage er kolde og forblæste. Det er vigtigt at påklædningen ikke er nogen undskyld for at springe træningen over, når vejret udfordrer os. Selv elsker jeg at løbe om vinteren og kunne aldrig drømme om at løbe indendørs. At løbe på løbebånd er kedeligere end at se maling tørre og er i min verden mest brugbart som mental træning. Eller hvad Arbejdstilsynet ville kalde “ensidigt gentagende arbejde”. Men hvordan klarer man sig gennem en kold vinter i løbeskoene

Du kan starte med at læse Løberens artikel Sådan klæder du dig på til vinterløb. Det er slet ikke noget problem at købe sig fattig i vinterløbetøj, det kan jeg skrive under på. Men jeg har lagt mærke til at det faktisk er en ret lille del af gardaroben jeg bruger når det kommer til stykket. Så her følger mine bedste tips til vinterbeklædning så du kan bruge det du har eller købe det rigtige første gang.

Det bedste tip jeg kan give til løb om vinteren er ikke at lave kyllingen og tage for meget tøj på. Hvis du har det tilpas når du startet løbeturen har du helt sikkert taget for meget tøj. Så hellere småfryse lidt de første 5-10 minutter end at koge over og svede ukontroleret. En buff (wrag, headover, halsedisse – ja kært barn har mange navne) er super til at regulere varmen med.

For mig er merinould en helt essentiel del af min beklædning både sommer og vinter. Uld som som i uldsweater? tænker du måske. Hvis du syntes at det lyder mærkeligt så læs min gode vens Knut Korczak´s artikel om HVORFOR MERINOULD TIL UDHOLDENHEDSSPORT?

NB. Jeg arbejder til daglig med at sælge Inov-8 og er sponseret af GripGrab – bare så du lige kan aktivere dit bullshit filter 😉

Den ukronede konge af vinterløb Dave Johnston (i hvid) som har vundet Iditarod Trail Invitational 4 gange og har rekorden på den 560 km. lange rute.

På fødderne – er det merinould som gælder. Både sommer og vinter, da ulden har helt fantastiske varmeregulerende egenskaber. Ulden bevarer også en stor del af isolationsevnen når det er fugtigt og så lugter det ikke, hvilket er et stort plus for dine omgivelser. Gå efter strømper som har en andel af merinould som er over 40%. Det kunne f.eks. være Inov-8 Mudsoc eller CEP Progressive+ Run Merino (sidstnævnte har dog kun 17% merino men er tilgengæld en kompressionstrømpe, der er velegnet til længere ture og til restitution. Skal man løbe langt med våde fødder om vinteren kan det betale sig at anskaffe et par vandtætte strømper eller et par tynde neopren (våddragt) strømper. De kan også fåes med en tynd merino liner indvendigt som f.eks. DexShell Thermlite Vandtætte Strømper med Merinould. Det er uhyre sjældent at man får vabler selv med våde fødder om vinteren, men husk alligevel at vælge en sko hvor vandet hurtigt dræner ud.

På benene – bruger jeg lange men tynde tights. Rigtig mange løbere bliver fristet af de lækre med ret dyre Windstopper tights, men jeg syntes at de begrænser min bevægelsesfrihed alt for meget. Så er det rigtig koldt vælger jeg et par uldne Aclima Woolnet 3/4 Longs under. Den kombo giver bedre isolation og langt højere åndbarhed, men er selvfølgelig ikke vindtæt. Du vil også sagtens kunne bruge de lange underbukser og tights du har i forvejen. Er det rigtig pivkoldt (under frysepunktet) og blæsende tager jeg et par tynde Inov8 Race Ultra Pant eller et par andre løssiddende vindtætte bukser. Det giver beskyttelse mod vinden og bevarer bevægelsesfriheden. Sammen med regnjakken og en tør hue er de gode at have med i rygsækken på de længere ture hvis der skulle ske noget. Mere om sikkerhed på løbeturen i de kommende uger.

Underbukser – er ikke noget jeg bruger om sommeren men om vinteren kan det være godt med lidt ekstra varme og beskyttelse. Typisk bruger den den klassiske Combat Pro fra Nike i mangel af bedre. Ja det er ret utroligt at markedet for løbeunderbukser er så sløjt. Til hverdag bruger kun underbukser i merinould men til løb syntes jeg at de gnaver for meget. Iblandt ville jeg ønske at jeg havde et underliv af rustfrit stål så jeg kunne bruge Aclima Warmwool Long Shorts m/Windstopper som mange af mine løbevenner sværger til 🙂

Fabricio Bastian til PTL i Schweiz i august.

På overkroppen – inderst bruger jeg enten en CEP Ultralight Shirt Long Sleeve som er en tynd, let, super strækbar og hurtigtørrende kunststof trøje eller den noget kraftigere Inov8 Race Elite Merino LSZ Hoodie i merinould. CEP Ultralight trøjen virker i alle forhold og jeg har brugt den med succes både i -30 grader i Alaska til Iditarod Trail Invitational og i 50 graders varme til Badwater i Californien. Det klarer et stort temperatur spænd og virker mere isolerende end mange andre producenters tykkere trøjer. Merino hoodien er god i overgangs perioden forår og efterår som eneste beklædning på overkroppen og som base-layer når det bliver rigtig koldt. Hætten og de indbyggede luffer ved håndledet kan bruges til at regulere varmen med. Har du en skiundertrøje i forvejen kan den helt sikkert også fint bruges. Evt. i samspil med en Inov8 Merino Wrag eller buff (se mere under hovedet).

Som yderste lag bruger jeg forskellige jakker. Er det koldt og tørt bruger jeg en tynd vindjakke eller Inov8 AT/C Softshell Pro for at have noget som er vindtæt med maximal åndbarhed. Disse to muligheder klarer en let byge men virker ikke i regnvejr. Er det mere vådt i vejret bruger jeg en Inov8 AT/C Stormshell HZ Men Vandtæt Løbejakke det helt vandtæt (20.000), super åndbar (20.000) og har en god solid hætte med godt udsyn. Skal man kun bruge penge på et dyrt stykke beklædning ville det være Stormshell´en jeg ville vælge.

På hænderne – bruger jeg Gripgrab´s RUNNING EXPERT HI-VIS eller RAPTOR hvis det regner og blæser. Da jeg er ret kuldskær bringer jeg ret tidligt mine luffer i spil. Det er et par 5 år gamle Outdoor Research Revel skal-luffer, som tager både vand og vind. Det er de samme jeg bruger til de lange løb. De er ikke de letteste med de er slidstærke og funktionelle.

På hovedet – har jeg noget som kan bruges til at regulere varmen med. Et tyndt pandebånd, en Aclima Merinould hue eller Aclima Monsen Woolshell pandebånd hvis det er rigtig koldt (frostvej). Desuden bruger jeg en buff eller tilsvarende (også gerne i merinould) om halsen. Finden ved den er at den kan trækkes op over huen så man dækker hele hovedet på nær ansigtet.

Deltagere ved Ultraløbet Fyr til Fyr gør brug af både jakker, hue og buff.

Det her er hvad der virker for mig… Prøv dig frem og vær ikke bange for at spørge om andres meninger til grej men husk at vi alle har forskellige præferencer, komfortniveau og baggrund. God fornøjelse med at finde ud af hvad der virker for dig 🙂

Har du spørgsmål til ovenstående eller andet træningsrelevant er du altid velkommen til at skyde mig en mail på moses@lovstad.dk 🙂

juli 29, 2015august 11, 2015

ROADBOOK – Ultraløbet Molsruten 2015

Praktisk info til Ultraløbet Molsruten

Program for løbsdagen 15. august 2015

08:00: Indskrivning / Udlevering af startnumre åbner ved starten på Åkrogen – Åkrogs Strandvej 1, 8240 Risskov

08:00: Bussen til starten afgår fra målområdet i Ebeltoft (parkeringspladsen ved Fregatten Jylland) – S. A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft

09.50: Race briefing

10:00: Starten går fra Åkrogen.

13.00: Tidsgrænse i depot 1 ved Følle Strand

16.00: Tidsgrænse i depot 2 i ved Ørnbjerg Mølle

18.00: Happy hour starter. Alle løbere som fuldfører i den sidste timer bliver belønnet med en øl.

19:00: Tidsgrænsen i målet ved Fregatten Jylland i Ebeltoft.

Til og fra løbet: Læs mere på http://www.ultracup.dk/#!molsruten-til-og-fra-lbet/cet7

Inden start

For at undgå stress på løbsdagen opfordrer vi alle til at komme til bussen ved målet i Ebeltoft (S. A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft) eller starten på Åkrogen i god tid. Husk at medbringe billed ID. Du skal hente startnummer personligt.

Starten

Starten foregår ved Åkrogs Strandvej 1, 8240 Risskov. Der er et offentligt toilet ved start, BRUG DET. Der er begrænset antal parkeringspladser så vi opfordrer til samkørsel og til at man benytter parkeringen ved Egå Marina. Standsning og parkering ved stoppestedet for enden af Åkrogen er FORBUDT. De bedes du overholde så vi kan få lov at komme igen.

Bagage

Du kan ved starten indlevere en lille taske med dine sager som vi transporterer til målet. Her kan du ligge skiftetøj og noget lækkert til at fejre bedriften med bagefter. Vi tager KUN imod tasker som er TYDELIGT markeret med navn og evt. Startnummer. Plastikposer uden lukning modtages ikke. Vi tager ikke ansvar for værdier i din taske.

Obligatorisk udstyr

Vindjakke. Det skal være en åndbar jakke. Vest eller engangsregnfrakker er ikke ok.

Mobiltelefon. Opladet og tændt. Telefonnummer til løbsledelsen står bag på startnummeret.

Kop på min. 150 ml. som skal være genanvendelig. Vi ved godt at der står 125 ml på hjemmesiden men her vælger vi at følge den internationale standard. I år disker vi ikke nogen for at have en kop på 125 ml. men fremover skal den være 150 ml.

Udstyret vil blive checket på dagen… Medbringer du ikke det obligatoriske udstyr kommer dit navn ikke på resultatlisten.

Find vej

Molsruten er markeret med blå og hvide skilte. Der ud over supplerer vi med mel-pile på vejen og minestremmel. De steder hvor vi afviger fra Molsruten for at give en bedre løbeoplevelse gør vi selvfølgelig lidt ekstra ud af markeringen.

Færdselsloven:

Det er vigtigt at alle løbere følger færdsesloven, særligt de steder hvor vi krydser en større vej. Det er DIT ansvar at følge loven og undgå at blive kørt ned.

Sikkerhed

Vi tager sikkerheden rigtig alvorligt og det er vigtigt at vi hjælper hinanden her. Du har pligt til at hjælpe medløbere (og andre) i problemer. Er det alvorligt skal ringe 112. Ved mindre skader og uheld skal du ringe til det kontaktnummer som står bag på dit startnummer. Vores “fejeblad/sweeper/scoupa” Anders bevæger sig langsomt med 6 km. i timen bagerst. Bliver man overhalet af ham er man desværre ude af løbet.

Hvis du udgår

Skulle du af den ene eller anden grund udgå af løbet SKAL du ringe til kontaktnummeret der står på dit startnummer og fortælle at du udgår. Gør du ikke det, bliver det store store eftersøgningsarbejdet skudt igang på din bekostning. Det er dit eget ansvar selv at sørge for videre transport.

God stil

Husk at følge færdselsloven (også når du bliver træt) og opføre dig ordenligt så vi får lov at komme igen i fremtiden… Så vær diskret når du træder af på naturens vegne eller endnu bedre, brug de mange offentlige toiletter langs ruten. Tag dit affald med dig og saml op efter dem som har “tabt” noget. Tag hensyn til andre på din vej – vi har ikke ruten helt for os selv. Smil og vink – smil og vink 🙂

I depoterne

Der er høflig selvbetjening i depoterne. Husk at der også skal være til de løbere som kommer efter dig. Der udleveres kun væske i egen kop (eller i dine dunke, væskeblære mv.) så husk en foldekop eller lign. på minimum 150 ml. Vi serverer vand, GU sportsdrik, frugt, chips og Cola og hvad vi ellers finder på. Du skal selv medbringe energi (gels, barer osv) til hele løbet… Der kan ikke indleveres personlig forplejning eller dropbags til depoterne undervejs. Det er “kun” 60 km. så du klarer den 😉

Tilskuer-information:

Depotet ved Føllestrand ligger Strandvejen 23, 8410 Rønde. Brug parkeringspladsen bag ved – Hybenvej 2, 8410 Rønde – så trafikken ikke generes.

Depotet ved Ørnbjerg Mølle ligger Stubbevej 2C, 8410 Rønde. DET ER IKKE TILLADT AT KØRE TIL DEPOTET (løbere hvis familie og venner gør det vil blive diskvalificeret). Brug i stedet parkeringen ude på Røndevej – 56.256916, 10.633522

Et godt sted for tilskuere at heppe er ved Kalø slotsruin på Molsvej 31, 8410 Rønde. Her findes en stor parkeringsplads og grillbar, samt muligheden for at nyde det smukke landskab omkring Kalø slotsruin.

Private depoter

Det er ikke tilladt at modtage hjælp (uden for depoterne – hvor du må alt den hjælp du vil fra familie og venner) som ikke er tilgængelig for alle. Det vil sige at du ikke modtage eller aflevere tøj, mad, drikke osv fra venner og familie undervejs. Men moralsk støtte og indkøb i kiosker undervejs er selvfølgelig tilladt. Indkøb i kiosker undervejs er ens for alle og helt i orden.

Frivillige

Vi har verdens bedste crew af frivillige som bruger weekenden på at du kan få et godt løb. Husk at være søde ved dem. Uden dem intet løb…

I mål (S. A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft)

Når vi har registreret din tid i mål og checket dit obligatoriske udstyr har vi lidt væske klar og din indleverede taske inden for rækkevidde. Husk at ligge lidt mad eller lækkerier i tasken til at forsøde tilværelsen med efter løbet, der kan være laaaaaangt at gå til nærmeste kiosk på stive ben 😉 Kommer du mål inden for den sidste time (happy hour) giver vi desuden en øl.

Præmier

Lodtrækningspræmier fra Inov-8, Nathan, CEP og GribGrab fordeles løbende.

Vi har ikke medaljer eller andet blingbling til vpres løb. Men gennemfører du alle vores 3 løb i år får du en unik special-designet trucker-cap.

Skulle du være så hurtig at du kommer på podiet giver vi en fri start i et af vores løb næste år.

Efter løbet

Vi vil hurtigst muligt få billeder online. Resultaterne bliver opdateret live. Vores fotograf formidler stemningen fra dagen og de billeder kan frit benyttes til PRIVATE formål bagefter.

Det hele sker på https://www.facebook.com/ultracup.dk

Lodtrækningspræmier fra Inov-8, Nathan, CEP og GribGrab fordeles løbende.

Har du spørgsmål inden løbet skal du bare fyre løs på godtsvar@ultracup.dk

Har du noget på dagen griber du bare fat i en official og spørger løs…

DET VIGTIGSKE: “Det er stadig bare noget vi leger”

juni 14, 2015

Det sagde deltagerne om Ultraløbet Gendarmstien…

Testimonials fra Gendarmen 2015

Chris Oliver Nevil Hansen: Mit første ultraløb nogensinde super fed rute og en fantastisk service i depoterne , tak for det . Fik de vildeste kramper i baglårene av for pokker men fik mig slæbt i mål som samlet 59 super tilfreds.

Charlotte Dalsgaard: Tak for et godt arrangement!

Jesper Nørgaard: Tak for en super god men hård dag på mit første men bestemt ikke sidste ultraløb. Super godt arrangeret og gode depoter. Jeg vender helt sikkert tilbage, og når benene kan gå igen glæder jeg mig også til molsruten.

Helle Juhl Tak for et fantastik dag for debut indenfor ultraløb. Det var en hård tur, når det er første gang man er ude på den distance. Absolut ikke sidste gang jeg har været med her 🙂

Sanne Frahm-Hansen Tak for en dejlig dag.. Ses 15. August.

Kåre Kristiansen Tak for et fedt løb. Damn de sidste 18 km trak tænder ud…

Bruno Gross En god tur i det synder jyske landskab 🙂

Anders Juncker Hvad kan jeg sige… I love it!

Inga Becke Das war ein tolles Lauferlebniss. Mein erster Ultra 58 km trail in 6:32. Kaputt, aber glücklich 🙂

Per Bonde Schou: Tak for en fed oplevelse, fantastisk løb. Super rute, afmærkning og forplejning. Stor ros herfra.

Jean Egsgaard: Tak for en super fed oplevelse. Det var min først men absolut ikke det sidste ultraløb. Fed rute, super super hjælper i de 2 depoter, alt i alt er super godt arrangement. I will be back

Michael Darnell Jørgensen: Tak for en fantastisk oplevelse i super skønne omgivelser. Og stor tak til alle jer der har været involveret i at det kunne lade sig gør. Stor respekt til alle. Kan ikke få armene ned

Michel Wigant-Bjerre: Lige en kort kommentar: tak for et fremragende løb (igen). Man skal lede længe efter bedre og mere serviceminded crew. En ren fornøjelse. Så en KÆMPE tak til alle frivillige😀👍

Martin Blunck: Det var et super fedt løb! Fik slet ikke takket alle hjælperne nok – uden dem, intet løb! Tak for en fed oplevelse 🙂

Flemming Kirk: Det var er superfedt løb. Og fantastiske hjælpere – glade mennesker hele vejen rundt – kommer helt sikkert næste år og overvejer molsruten 🙂

Majbritt Ramsgaard Jensen: Det var et super løb. Tusind tak.

Tommy Jakobsen En kæmpe tak til verdens bedste crew – glæder mig til igen at stå bag baren på Mols.

Chris Oliver Nevil Hansen Tak for et super fed oplevelse og en kæmpe tak til hele teamet bag

Morten Spangler Tak for et fantastisk løb..

Peter Terkildsen Fantastisk flot rute, super arrangement og de bedste depoter. Kunne ikke være bedre.

oktober 3, 2014oktober 3, 2014

Ultraløbet Molsruten – Racereport by Karin Swiegers

Guest blog by the female winner of Ultraløbet Molsruten 58 km. – Karin Swiegers from South Africa. Enjoy…

10665813_373506532796545_30899102659705243_n Foto: Stine Sophie Winckel

Ultraløbet Molsruten Race Report by Karin Swiegers

A little bit about me…

I’m not much of a writer, more a talker just that you all know from the start! For those of you who don’t know me I’m Karin, 39 years old, born and raised in South Africa. I moved to Denmark about 6 years ago,actually I’m a half-Dane but I admit I haven’t quite mastered the language, it just doesn’t sit well in my mouth, well not yet! I’ve always loved running. I used to spend hours and hours training middle distance track through my childhood and the love of the sport has still stuck with me. About 4 years ago, here in Denmark, I casually picked it up again. My first aim was to just complete a 10km race, which soon turned into a half marathon. Before long I had hopes for a full marathon and then the idea of doing an ultra became really really interesting. Initially I entered Fyr til Fyr this year as preparation for Salomon Hammer Trail 50km. ( I actually fell out of that race due to injury) Anyway, the idea of running my first ultra was very exciting, I mean it seemed so far and impossible in my mind, why would anyone want to run so far and for what reason?…. but I had to try. So, I managed to complete it,just just…barely with terrible legs and a very upset stomach, it was not at all what I had expected! At the same time doing ‘Fyr til Fyr’ a switch went on. Here I had found something that really challenged me on so many different levels that I knew I was going to want to come back for more. Anyway, I was injured for a while but soon decided I had to set a new goal to try the distance again, that’s when I entered Molsruten. This time I told myself I had to be physically and mentally more prepared to do it better! My coach, Michael Boye Christiansen, worked out a strategic plan for me, trying to accommodate my other ideas of wanting to run faster shorter races, so it was quite an interesting preparation I went through. At the same time I changed my diet to a much simpler and cleaner lifestyle following Paleo principles.So, if you’re wondering what that means, well just think caveman….meat and fresh vegetables and fruits really. Strictly speaking Paleo is dairy-free but I cheat with skyr ( eat it by the ton) and some milk in my coffee. Otherwise no sweets, cakes, chips anything artificial. You basically train the body to find its energy source from fat…. So that’s the bit on me….

10628386_373355976144934_2576656803288363958_n Foto: Stine Sophie Winckel

The run itself

I travelled Friday afternoon with my good friend and running pal, Anders Thompsen, to Fredericia to another running buddy, Bent Jensen, who kindly let us stay over for the night. By 6am the next day we were all awake,finding our gear, getting pumped and motivated for what was lying ahead…I started the day with x2 eggs, avocado and a few spoons of oats. I also managed to start the day by breaking my watch strap. The strap had torn away and was dangling in front of me. How would I know how many km’s I’d covered and more importantly how would I know when the end was coming if I ended up bonking and I was on my own?My friends told me to get over it but deep down inside I was panicking, I always ran with my watch, it was like a real body part and buddy,I had to make a plan and fast. So, we tried to repair it with glue but by the time I arrived at the race it was apart again arghhhhh. Plan B… I then tried sports tape to keep it together, luckily it worked and stayed intact, infact it’s still on it right now! So.. after Moses’ briefing we set off around 10:00am, I told myself I would hold back for the first 10km and just check out what’s going on in the field ahead of me. Gitte and Annemette shot ahead like two bullets. I thought ok just relax and try and keep them in sight,but very soon I’d lost sight of Gitte and Annemette was getting into her own rhythm and she was slowly slipping away. Fortunately, I had Bent with me who encouraged me to stay close and not let the gap get any bigger than what it already was. The first few km’s went by quite quickly, I was warming up nicely and feeling fresh. We were lucky it wasn’t too hot or cold, just perfect running conditions nice and cool. My confidence was growing and I wanted to increase the tempo, I had caught up to Annemette by now and stuck behind her for some time, you know she is really fast! !!! 🙂 I think I slipped past her around the 7/8km mark ( despite my very wet socks and shoes at this stage! Let me explain to those of you who did not do this, there was water on this route, and I mean A LOT of it! High -tide must have set in and within a few km’s of the start I had super wet feet and probably so did everybody else! This explains the two huge blisters I got!!) Anyway, I kept ploughing along… At this point I must have met up with the awesome Lars Hugin, who became my wing-man for the next 30km plus, and a couple of really nice guys, sorry just can’t remember your names! I was happily chatting away to them and the km’s just raced past us without me noticing. Everything was going perfectly, the route was interesting with single track trails, thick forests, more water, rocks….. my energy levels were super high and I was basically having the best time ever! I think we were cruising around 4:45/km for quite some time.Nearing the first depot I must have caught up to Gitte without realizing it because there she appeared in front of me. She must have shot off again without me noticing because I was having a tiny struggle with my drinking bottles and mixing in the energy I had brought with. (Before I forget let me commend both depot points where the help I received was AMAZING! I had x2 people attending to my bottles…filling them ,shaking them, putting the lids on for me so I wasn’t fumbling around with it, it was a big help when all I had on my mind was don’t let Gitte get away again!!! Gitte by the way you are a super star 🙂

Lars, myself and some others then re-set ourselves on cruise control and off we went again. We pretty soon entered a new section of forest when I noticed her again and this time I made sure I stuck close-by. She stopped for a few moments along route and I knew that was my chance, I had set my pace a bit faster and I was planning to stick to it so I slipped by. My pulse was steady, the legs were working, everything was going as planned. Even my wingman was in a brilliant mood so I had perfect company as well!! Run, run run….

Around 30km plus we had the tough trip around the island with all the rocks…big ones, fat ones, slippery ones you name it they were there waiting for us! I have no idea how I didn’t fall, but I didn’t..not once! Must have been my new shoes that still had plenty of grip and all the balancing tricks I’ve been learning at yoga recently 🙂 Unfortunately for me I lost Lars after the trip around, he had been the biggest support along route for me so I was quite devastated when I realized he wasn’t alongside me anymore.Thanks Lars you were the greatest company I could have asked for and you really pulled me along!! 🙂

Foto: Stine Sophie Winckel

So, the lonely part of my journey had began. I knew I was lady no.1 by now, I knew I had about 22 plus kilometers to go- question was could I keep this speed up on my own? I thought to myself ok I’ll try and catch the next group in front of me, make new friends and stick with them, however every time I passed the runners they were stuck in their own tempo and dealing with their own personal crisis so I just kept moving past, saying hi and waving as I went by. I think this is where I pulled out my earplugs and turned up some Danish playlist on my iphone to keep me company, I had officially got lonely!!!

After the second depot I entered yet another forest of rolling hills and wide tracks…up and down I moved along , drinking as much as I could when I remembered. My legs were fresh as they could be after so many km’s and I was still feeling motivated and happy . I remember at the briefing it was said there might be long distances in-between the markings ( red and white streamers) they had obviously meant this because here I was stuck in a situation looking all over for them! I was all on my own in this big big forest! No-one next to me, no-one in front, no-one behind me,helping me along and I was searching for them everywhere. Every time I saw one my heart skipped a beat and I knew ok I’m not lost, well not yet!! The kilometers ticked by, I kept refueling ,I even thought ok I’m going to do this under 5 hours at this rate but I knew when I reached the last 6km or so I had dropped my tempo quite a lot. My stomach had started to hurt a bit and I knew this was not going to be achievable on my own. Plus,more and more hills appeared from nowhere, or maybe they appeared bigger than they really were at that point. I refused to walk up them, I just wanted to keep moving forward! I did pass the odd runner or two on route, I was so happy when I saw them, it gave me great confidence that I must have managed to stay on route successfully.By the time I reached the asphalt, I think it was the last 2 or 3km , I knew it couldn’t be far and I focused on getting to the end. My body was finally signaling to me it was getting tired and mentally I didn’t want to run extra km’s on my own anymore!When I finally spotted all the cheering supporters, I was thinking gee I’m really almost there and I’m actually doing this and I’m still moving! I was welcomed in with a big clap and just like that it was all over! I had done it, completed it, even with a tiny left-over energy and a bit fat smile plastered all-over my face. I was so so pleased! How incredibly different my second experience had been compared to my first attempt 🙂

Foto: Stine Sophie Winckel

So to Moses , Thure and all your wonderful helpers you have really outdone yourselves with organizing this really beautiful and scenic race, giving us the runners the best possible experience we could have hoped for. You know every single volunteer and supporter that spent their free, valuable time cheering for us is so appreciated. When that road gets long and trust me it can get real long and you hear that one single clap it means everything at that point. Will I try it again, for sure…Why? Because it’s insane cool fun and motivating and I get to hang out in nature with some really nice people and be challenged in all kinds of ways.You know you don’t know what you’re capable of if you don’t at least give it a try, right? Thanks to all of you for making it such a memorable experience for me and so many others! So here’s my result: No. 10 overall and No.1 girl in 5h:3min:49sec

What gear and supplies I used for this race

Pack: Salomon S-lab hydro 12 Set, really comfortable- can highly recommend

Shoes: Salomon S -lab Sense 3 Ultra SG

Socks: merino wool Inov8, didn’t help at all, my feet were soaked all the way!

Compression calves,top and skirt: Salomon -perfect, comfortable

Sunglasses: Adidas evil eye 😉

Energy: 2 and half liters energy drink plus 2x bitesize homemade energy bars

Watch: Garmin 610 – held together with sports tape 😉

september 29, 2014september 30, 2014

Det sagde deltagerne om Ultraløbet Molsruten 2014

“Molsløbet overstået. Det gik op og ned med bakker, det gjorde det også med motivationen og energien. Men i mål kom jeg. Ruten var meget forbedret på de første 20 km og tak for det. Så meget mindre asfalt i år. Ruten totalt er anbefalelsesværdig.” Lars Bæk (deltager i 2013 og 2014)

“Tak fordi I skaber smukke trail løb” – Anne Birgitte Krüger

“Hvad jeg synes om ultraløbet molsruten ? Tja, jeg har i hvert fald 16 grunde til at mene at det var en træls dag, eller rettere 16 sek. (Op til Søren) Men som Moses sagde inden start, så er det bare noget vi leger så pyt med at blive nr. 2.
Det var faktisk et rigtigt godt arrangeret løb på en super fed rute, op og ned i skov og på strand,og med den aktuelle vandstand var jeg næsten på hjemmebane Alt i alt en herlig dag med glade mennesker” – Jens Henriksen (nr. 2)

“Tak for en fantastisk dag på et spennende spor” – Ole Kristian Saltnes

“Molsruten var mit andet løb i Ultracuppen og efter en DNF/RTC i Gendarmstien var jeg fast besluttet på at skulle hele vejen:)
Igen et fantastisk løb i fed natur og dejligt efterårsvejr, hvor der både var fede single tracks, ture i vandet og balancegang på stenene ved Kalø.
Havde alt i alt en fest og er stadig helt oppe og flyve – tak for en super oplevelse i Molsbjerge!” – Christian Aldrich

“Rigtig smuk og opfindsom rute, det gjorde løbet til noget specielt. Glæder mig til fyr til fyr som jeg er tilmeldt.” – Michele Danielsen Brandt

“Tak for turen til arrangørerne og tak snakken undervejs til løberne” – Flemming Vind

“Mit første ultraløb – men næppe sidste. Fede spor – smukke udsigter, flinke folk og bare god løbekarma. Kunne dog godt have undværet balancegang på de store
sten v/Kalø Stadig høj på endorfiner. Tak for en super oplevelse” – Karoline Sidelmann Brinch

“Tak for nogle fede løb – vi ses næste år!” – Christian Aldrich

“Feeeeedt!! Det er hvad jeg synes om mit første ultra løb ever! Det bliver absolut ikke det sidste! Det var de mest perfekte rammer, skøn rute, god afmærkning, super hjælpsomme hjælpere, fantastiske depoter og ja, vejret var jo også tip top, men det har jo ikke noget med løbet at gøre. Det eneste lille minus var de store sten ved Kalø … Der tabte jeg personligt rigtig meget tid, da jeg gled på en sten og fik et lille ekstra stræk af den ene balle. Vil da gerne med næste år, men først skal jeg prøve “Fyr til Fyr” … Tak for denne gang – det var virkelig hele turen værd” – Charlotte Munch

“Tak for et fedt løb. Stor ros til arrangørerne. Dejligt løb at have som sit første længere end marathon 🙆” – Troels Roar Johannsen

“Øj tak for en fed oplevelse rundt på Jyllands lidt “bumset næse” – Ultraløbet Molsruten (58 km) – fed stemning, super selskab, perfekt løbevejr, flot natur, fed opbakning på ruten og top forplejning og support i depoterne og målområdet” – René Ravnsbæk Bode

“Super super fedt løb, også mit første ultra løb. Kanon rute som var godt afmærket. Den erfaring jeg gjorde mig var at, et ultraløb er IKKE bare er et marathon, som er lidt længere, og så er det ellers bare at løbe en pace som er nogle sekunder langsommere end normalt… Nix min disponering var helt skidt, min energi var væk efter ca 45 km, så de sidste 13 km var ren ‘overlevelse’, så skønt at have nogle at følges med de sidste 100 meter efter at have løbet alene i 5 timer og 3 min. Hov forresten husk at sørge for der er mere lav vandet næste gang” – Jon Kristensen

“Kæmpe stor tak til Moses, Thure og crew for et vel tilrettelagt løb! (Molsruten 58 km) Det var en kæmpe oplevelse! Jeg måtte desværre slås med kramper de sidste 25 km, men det gik. Jeg kom ind efter 7t.17 min. Blev modtaget med et; velkommen til Ebeltoft. Vil du have en cola? Og af min datter (som løb mig i møde) og min kæreste. Det var så fedt og colaen smagte også ganske godt!!! “ – Anton Wamsler

“Fed rute med skønne singletracks og sjove ture i vandet.” – Dannie Lindved Mortensen (deltager i 2013 og 2014)

“Det var en fedt løb – og så gjorde det jo ikke noget at der var medvind” – Sune Hundebøll

“Super godt løb; alt fra markeringer, til hjælpere i depot mv., var verdensklasse! Skal helt sikkert se om ikke jeg kan få alle tre i 2015! Godt arbejde..” – Jens Sloma Isbak

“Tak for en god tur til arrangørerne og det fantastiske depotmandskab” – Claus Kock Christiansen

“Ultraløbet Molsruten var mit 5 ultraløb, og min læring var – der er ikke noget der hedder “den tager vi på erfaringen” jeg havde ikke trænet, hverken nok eller strukturet, faktisk havde jeg været ret så nonchalant over for mig selv i forhold til løbet – det blev jeg straffet for, i en grad så jeg seriøst besluttede mig for at udgå omkring de 30 km. Allerede fra 26-28 stykker var jeg i krise, og jeg kom aldrig rigtigt ud af den…. Men det lykkedes aligevel og jeg kom ind et godt stykke under de 6 timer på trods af krisen… Et sindsygt smukt og veltilrettelagt løb, dejlige mennesker og hvis alle disse andre elementer ikke havde været så optimale er jeg sikker på jeg havde fejlet og taget en RTC eller DNF … Tak allesammen” – Torben Riesgaard Petersen

“Tak for et fedt løb vi ses næste år til alle 3 afdelinger.” – Jan Christensen

“Denne gang havde i virkelig fået rettet ruten ind, og udnyttet områdets muligheder. Gode, positive og hjælpsomme hjælpere i virkelige gode depoter. Det fedeste var dog alle de hyggelige og viljestærke løbere i havde samlet – det gjorde dagen helt fantastisk.” – Nikolaj Mann (Bor i Ebeltoft og løb både i 2013 og 2014)

“Vild med de tekniske dele af ruten; strand, sten, vandkanterne, siv og Kalø. God stemning og de bedste hjælpere i depoterne. Fedt at 2. depot først er ved 46k (av av). Tak for et fantastisk løb!!” – Rasmus Francis Jensen

“Tak for oplevelsen og hjælp i depoter mm!” – Stefan Stougaard

“Molsruten var mit første Ultraløb og meget anderledes end de mange Marathon´s jeg har løbet. Fantastisk flot rute, alt var perfekt arrangeret, depoterne, afmærkningen af ruten, alle de andre løbere, selv vejret var bestilt og perfekt til løb. Jeg løbe hele vejen med min løbemakker Lars Hartmeier og de første 30 km. i følgeskab med Brian Bay Sørensen. Stykkerne ved Følle og Kalø var lidt af en stor mundfuld og kunne mærkes i kroppen resten af turen. Inden næste gang skal der nok mere træning i sporet og ikke kun på vejen og næste gang er fyr-fyr og nok hele Ultracuppen 2015 – Tak for en fed oplevelse.” – Jan Christensen

“Endnu en fantatisk løbeoplevelse til ultraløbet molsruten! Et helt igennem gennemført setup med gode depoter, velafmærket rute og flot natur! Fedt at løbet holdes simpelt og at der ikke er ‘bling-bling’ når man kommer i mål, i form af pengepræmier og fancy grej, men at man derimod får et stor smil og en kold cola – ren løbeglæde – keep it like that! Tak til arrangørerne!” – Jacob Lund Agger (Nummer 3)

august 12, 2014august 12, 2014

Petite Trotte à Léon

Om 2 uger er det tid til årets udfordring nemlig det 306 km. lange The Petite Trotte à Léon eller bare PTL, som er længste “løb” i Ultra Trail du Mont Blanc familien. Det er nu mere en udfordring end en konkurrence i traditionel forstand, da der hverken er klassificering eller tidstagning. Konceptet er at man i hold af 2-3 løbere helt autonomnt klarer den lange tur rundt om Mont Blanc inden for 141 timer. Det lyder umiddelbart af god tid til distancen hvis ikke det var for terrænets beskaffenhed og det faktum at der på årets rute (der ændres hvert år) er hele 28.000 positive højdemeter (altså over 50 lodrette kilometer totalt) plus at man også lige selv skal finde vej da ruten ikke er markeret. At det ikke er nogen skovtur understreges af arrangørenes advarsel:

“IMPORTANT WARNING

The Petite Trotte à Léon itinerary uses passages which are more technically difficult than those met during the majority of trail races (notably the UTMB®). It requires a good knowledge and understanding of the mountain environment.

Some passages may present objective dangers: steep slopes, risk of falling stones, very narrow paths, the crossing of scree slopes or névés and the absence at intervals of a path or clearly defined track…

The route is « NOT WAY-MARKED » and very often « FAR FROM INHABITED ZONES ». It is to be realised in « COMPLETE AUTONOMY ». All assistance is forbidden except in « rest bases » set up by the organistion where the competitors may find a resting place and blankets as well as their spares’ sacks.

So as to progress in security the competitors must be able to operate navigational techniques with a GPS and have the necessary knowledge of map reading and be able to use a compass and altimeter. They must also be capable of confronting bad weather, lack of sleep, fatigue, the cold, the heat, hunger and thirst…”

For at blive lukket ind i varmen skal man da også have gennemført enten UTMB (Ultra Trail du Mont Blanc) eller Tor de Geants. Forberedelserne har ikke været så intensive som forud for Ravn Hamberg´s og min tur til Tor de Geants i fjor. Men meget af udstyrssetup´et genbruges og efter en god uge med mange højdemeter i Østrig føler jeg mig egentlig rigtig godt forberedt. Der er dog stadig mange ubekendte faktorer og navnlig vejret og der af hvor let/svært det er at navigere tror jeg bliver afgørende. Søvnmangel er også en vigtig komponent og der håber jeg at erfaringerne fra sidste år kan hjælpe. Sammen med min makker, brasilianske, Fabrício Bastian (som jeg løb Transgrancanaria med i år) glæder jeg mig til nogen spændende og udfordrende døgn i bjergene som uanset udfaldet vil give minder for livet.

Det hele går løs fra mandag den 25. august og der vil selvfølgelig være mulighed for at følge med undervejs via Trailløberen på Facebook og Trailmoses på Twitter og Instagram. Der kommer nok også lidt om udstyret vi har med til Pryl-nisserne inden løbet 🙂

juli 22, 2014juli 22, 2014

Mount Washington

Mt. Washington beskrives som vandrenes Disneyland og ja det er da lidt af et cirkus. Med både en bilvej, togbane og en flere vandreruter til toppen. Egentlig var det en amerikansk ven der første gang bragte “The Presidential Traverse” på banen. En travers over bjergtoppe opkaldt efter tidligere præsidenter i White Mountains State. Det fik mig interesseret i området gjorde at vi lagde vores sommer-roadtrip forbi. Tid og logistik (prioriteten var familieferie) gjorde dog at det ikke blev til hele traversen i denne omgang men i stedet for nogle kortere ture på og omkring Mount Washington, New Englands højeste punkt. Det er der hvor man har registreret den højeste vindhastighed nogensinde på jordens overflade (231 m/h). En af de ture, kan du se beskrevet i billeder herunder; Til toppen via det stejle “Lion Head Trail” og ned af af “Tuckerman Ravine Trail” (den ældste vandrerute i Amerika). Det er en 12,3 km rundtur med lige knapt 1300 højdemeter op ad, hvilket tog mig 3:10 inkl. fotostop t/r (rekorden til toppen er 1:07). Link til Suunto Movescount GPS fil her. Selvom det kun svarer til en lille top i alperne og her er mange mennesker syntes bestem at det var en oplevelse og alle jeg mødte på sporene var rigtig søde. Mon ikke fruen og jeg vender tilbage en dag uden børn og snupper traversen 🙂

juli 14, 2014juli 14, 2014

Salomon S-Lab Hybrid Motionfit Preview

Det er sjældent at jeg skriver om nogen af de produkter jeg lever af at smide over disken. Så allerede her kan du godt aktivere eller skærpe dit bull-shit filter… Men det her produkt sparker bare røv og kommer til at indgå i mit arsenal fremover. Hvis du følger med på bloggen her og på min facebookside Trailløberen ved du at jeg ikke kun meler min egen kage og faktisk ikke normalt skriver en masse om Salomon. Min filosofi har fra starten været at bruge det bedste grej uanset hvor det kommer fra. Det er naivt at tro et mærke kan levere det bedste på alle områder. Derfor bruger jeg også mange andre mærker end dem jeg har adgang til igennem mit arbejde hos Salomon.

En af ulemperne ved at arbejde med et bestemt brand er at man ser tingene et år før de kommer på markedet. Det er lang tid at gå og savle over et fedt produkt og vente på om det nu også er lige så lækkert ude i virkeligheden. Et af de produkter er Salomon´s nye S-Lab Hybrid Motionfit sæt. Jakke og bukser som er lavet til de krav der stilles under længere løb i bjerge (eller steder med udfordrende og omskifteligt vejr), så som lav vægt og beskyttelse mod vejrliget uden at gå på kompromis med pasformen.

Endelig kom dagen hvor det dukkede op (i Salomon Store hvor jeg arbejder) og havde få dage efter sættet med på mit micro-eventyr langs den svenske vestkyst. Jakken kom i brug 5 minutter inde i turen da det startede med at regne og var brug det meste af den første dag og nat. Selv da jeg stoppede for at sove beholdt jeg jakken på i soveposen og der var ikke det mindste problem med kondens. Vind- og vandtæthed kombineret med stor åndbarhed og god pasform er netop det jeg syntes gør det her tøj unikt.

Som navnet antyder er der tale om et hybrid produkt hvor man har sammensat flere forskellige materialer for at ramme den bedste balance i mellem vandtæthed, åndbarhed og bevægelsesfrihed. Jakken er vandtæt på fronten og har mere åndbare og strækbare paneler under armene.

Lynlåsen går ned til navlen så det er let at få af og på, kan foldes rundt om livet (se nedenfor) og for at give maksimal ventilation. Ligesom Bonatti og de andre lette jakker fra Salomon kan man dog lige knappe jakken sammen i toppen så man kan få udluftningen uden den blæser af skuldrene.

Det brede elastiske materiale rundt om livet gør at jakken bliver siddende og ikke kravler op når man løber med rygsæk som man tit oplever med andre jakker.

Lige som i livet er er der et meget let, elastisk og åndbart materiale ved håndledene. For at give ekstra ventilation er der ligesom under armene små perforreringer for at slippe fugtighed ud.

Inden i hætten sidder et pandelånd i let lækkert materiale som man kender fra S-Lab Light Visor´en. Det gå at hætten sidder utrolig godt og følger hovedets bevægelser samt at man ikke får sved i øjnene.

Let hætte uden justeringsmulighedder som er lidt mere åben i halsen end man kender det fra andre jakker. Udsynet er godt og hætten hindrer ikke bevægelserne under aktivitet.

En smart detalje er at jakken kan foldes ind i det elastiske bånd (uden at man behøver at tage den af først) så man kan have den med uden at have den flagrende rundt omkring sig.

Pasformen er atletisk med Motionfit konstruktionen der gør at det sidder godt og følger kroppens bevægelser. Snitten i benene er ret smalt med der er stadig fin figursyning og stræk omkring knæene.

De lange lynlåse i siden gør at buksen kan tages af og på med sko på. Men værd forsigtig, det er et formel 1 produkt som ikke tåler at man flår for meget i det.

De forskellige metervarer bag på buksen der giver den helt rigtige pasform.

Ekstra god ventilation i det brede elastiskstykker lige over enden.

Her kan virkelig hvordan der er arbejdet med de forskellige typer stof for at få egenskaberne frem i produktet.

Største ulemper er prisen (2200,- for jakken og 1400,- for buksen) og lav slidstyrke. Men til gengæld får man et rigtig let sæt (eller jakke og buks hver for sig) som er skræddersyet til at kunne bevæge sig let i udfordrende vejrforhold.

Da det sandsynligvis ikke opfylder kravende til obligatorisk udstyr til bjergløb som UTMB vil jeg nok mest bruge mit Hybrid sæt til træning, egne eventyr og som erstatning for S-Lab light jakken i til de lange løb. Hvor jeg gerne slæber de 60 gram ekstra for at får en hætte på min lette jakke. Til PTL medbringer jeg den sammen med (kraftigere regnjakker) enten Salomon Bonatti eller Revard GTX jacket afhængig af vejrudsigten.

juni 22, 2014juni 22, 2014

Ultraløbet Gendarmstien 2014

Foto: Camilla Hylleberg

Første udgave af Ultraløbet Gendarmstien blev en stor succes. 265 startnumre, 213 nåede frem til starten og 197 af dem gennemførte. Ud over at være landets næstestørste ultraløb (efter vores eget Ultraløbet Fyr til Fyr) er vi også ret stolte af den høje gennemførselsprocent. Vi tror at stemningen, kammeratskabet og ikke mindst vores erfarne depotcrew spiller en stor rolle her. Den energi man får ved at se folk komme i mål ved deres første ultraløb med glæde, stolthed og lettelse malet i ansigtet er ubeskrivelig. Et fantastisk bytte for de mange dage og timer Thure og jeg har brugt på ruten og hjemme foran computeren for at få det her i luften… Tusind tak til alle som var med til at gøre dagen til en KÆMPE fest. Og 13. juni 2015 gør vi det igen… Ja du kan faktisk tilmelde dig her 🙂

Til sidst en stor tak til vores sponsore som var med at at gøre dagen endnu federe: GU, Ultimate Direction, CEP, Ryders Eyewear og Garmin.

Foto: Camilla Hylleberg

Hvad syntes deltagerne?

Søren Rasmussen (først i mål) En fed tur, som gi’r en lyst til at prøve igen. Og stor respekt og anerkendelse til arrangørerne (Thure, Moses m.fl.), som havde stablet et rigtig fint arrangement på benene!

Annemette Skov Tusinde tak for et fedt løb:-) Fantastisk natur, fedt varierende terræn. Super depoter-de sødeste hjælpere… Så bliver det da ikke bedre:-)

Anders Pedersen Tak for et dejligt løb. Og hårdt løb tak til hjælperne, fantastisk arbejde

Morten Vagner Tak for et fedt løb. Godt arrangeret med god afmærkning. Næsten overalt. Super flot rute.

Nils Klostergaard Hansen Flot arrangement med meget dygtige depoter

Lars Bæk Flot rute, gode depoter og godt arrangeret

Mogens Dam Mange tak for et godt løb, top service på depoter. Klap på skulderen til jer alle, i fortjener det.

Mikael Lassen Fuld tilfredshed herfra……og mere til. Trætte ben !

Michael Seiger Kristiansen Fantastisk rute..

Jürgen Clausen Mange Tak for de smugge loebet. Der Lauf ist super schön. See you next year at this wonderful run!

Tulle Sølyst Jeberg – Tak for endnu et godt løb Tak til alle hjælpere der har været med til at gøre det til en god oplevelse. Vi glæder os allerede til Ultraløbet Molsruten

Susanne Olling Nielsen (sidst i mål) Det var et fantastisk smukt og hårdt løb

Løbsberetninger:

Torben Wind – http://torbenwind.wordpress.com/2014/06/19/ultralobet-gendarmstien/

Daniel Lübker – http://lubker.dk/ultraloebet-gendarmstien/

Søren Rasmussen (vinderens) løbsberetning

Se Torben Wind´s flotte Garmin VIRB video fra løbet her: http://youtu.be/m809kuTzBSc

Se flere lækre billeder og læs alt om løbet på Ultraløbet Gendarmstiens Facebook side