Page 3 of 3

Forberedelser til Spine Race

1378263_641132365931506_700649461_n

Der har ikke været en eneste aften siden Tor de Geants hvor jeg ikke har lagt mig til at sove med den beroligende tanke om jeg kunne sove hele natten. Uden at nogen kom og hældt mig ud af køjen efter halvanden time. Stresset over søvnmangel og generel træthed under de 138 timer vi var igang i Italien har hængt ved længere end jeg i min vildeste fantasi havde troet.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at tanken om 7 dages vinterløb i England, lige om lidt, ikke altid har været lige tillokkende. Men de sidste uger er bøtten vendt og især efter at min gode Ravn Hamberg (som jeg gennemførte Tor de Geants med) har meldt sig klar ser jeg noget lysere på tingene. Eventyrlysten trækker nu igen mere end de den lune dobbeltseng og jeg er klar til være kold, træt og sulten igen.

Men hvordan forbereder man sig så til 431 km. non-stop vintertrail? 

Efter at have pjøjet alle tilgængelige ræsberetninger igennem står det klart at der er tre ting man især skal have styr på; grejet, det mentale og navigationen.

At have det rette udstyr i dette løb er helt afgørende for udfaldet, hvilket klart hælder til vores fordel. Ravn og jeg kan godt lide at nørde grej og diskutere de forskellige senarier igennem. Og der har været nok at tage fat på af sager man ikke normalt bruger ved løb. Telt, bivuark-pose, sovepose, brænder, vandtætte strømper, GPS, nødsender, fiberjakke og selvfølgelig en stor let rygsæk som kan rumme det hele. Her har vi været heldige at kunne låne en del udstyr og få hjælp fra nogen af alle de fantastiske mennesker i miljøet herhjemme. En særlig stor tak til Ulrich Petersen, Thure Kjær, Garmin, Bjergkæden, Gemini Lights, CEP, Lurbel, Salomon og The North Face Fields.

Hvor det sidst var “en-all-inclusive-vandreferie” med relativ god logistik er det i England noget mere råt med op til 100 km. mellem depoterne. Det gælder om at spise ved enhver lejlighed for at holde varmen til at fortsætte.

foto

Det mentale er straks sværere. Her har vi talt om vores bevæggrunde for at deltage, hvad succeskriterierne er og hvordan hele vores strategi skal se ud. Bare det faktum at 2/3 af løbet kommer til at foregå i mørke er en kæmpe psykologisk belastning. Ligesom ved TdG gælder det om at tage et skridt ad gangen om ikke prøve at overskue hele ruten eller kigge for langt frem. At vi kender hinanden så godt og har et fysisk niveau som er ret lige vil klart komme til at spille vores farvør.

Jeg syntes faktisk Andreas Hedensted har en god pointe i at man skal have et mål længere fremme af vejen, så hele verden ikke bryder ned hvis det hele går i vasken af den ene eller anden årsag. Ravn og jeg har allerede aftalt at vi går efter at prøve kræfter med PTL (La Petite Trotte à Léon) – 303 km og 28.000 m+, på maximalt 141 timer, i Alperne til August. Det er nu mere “en udfordring” og ikke et løb i almindelig forstand, da der ikke er klassificering eller tidstagning. Til gengæld ser årets rute ud til at være markant hårdere end i tidligere år.

Garmingpsmap60cs-8 2

Til forskel fra mange andre løb skal man selv finde vej, hvilket bliver en kæmpe udfordring. Heldigvis har Garmin Danmark været søde at hjælpe os med håndholdte GPS navigatorer. Selv om vi kommer til at følge Englands længste vandrerute The Pennine Way er den kun afmærket sporadisk og mange steder krydser man åbne landskaber og moseområder hvor navigationen bliver en særlig udfordring.

Så der er ikke meget tvivl om at den sidste halvanden måneds skal bruges klogt på at lære det nye grej at kende samtidigt med at den fysiske form lige skal skærpes det sidste…

Ultraløbet Gendarmstien

1383058_616850745039149_1331616042_n

Gendarmstien har navn efter de gamle grænsegendarmer, der i en årrække bevogtede landegrænsen mellem Tyskland og Danmark og kontrollerede skibsfarten langs kysten. Patruljeringen foregik til fods langs den nuværende grænse i tiden fra Genforeningen i 1920 og frem til1958.

I dag danner stien en perfekt ramme omkring Ultraløbet Gendarmstien på strækningen mellem Kruså og Sønderborg. Først igennem smuk løvskov ned til grænsestenen ved Flensborg fjord og videre ud langs vandet i af afvekslende og småkuperet landskab. Undervejs passerer vi bl.a. Okseøerne, Gråsten og Dybbøl mølle. Inden opløb og mål i centrum af Sønderborg

Se den flotte pdf brochure om Gendarmstien her: http://www.visitaabenraa.dk/fileadmin/root/Dokumente_Filer/Diverse_filer/gendarmstien_vandreguide_DK_WEB.pdf

Vi har lavet et løb som skiller sig ud fra mængden, ikke kun i rutevalg (ved at være en punkt til punkt rute), men også i hele setup´et omkring. Målet er at tilbyde en fantastisk løbeoplevelse i enkle rammer. Vi holder startgebyret lavt og har barberet alt det overflødige fedt af. Vi har således 2 basis depoter undervejs og et i mål. Dette er delt af logistiske hensyn men også for at gøre hele turen til en udfordring og en forberedelse for dem som stiler mod det helt store eventyr ved lange løb i udlandet. Værdier som respekt for naturen og godt kammeratskab er i fokus.

Løbet er lige knapt 60 km. langt og har væskedepot efter 20 og 40 km. Tidsgrænsen er 8 timer.

Obligatorisk udstyr er mobiltelefon og en kop eller lignende da vi af miljøhensyn kun servere væske i medbragte kopper.

Du kan tilmelde dig til 2014 løbet her: https://app.lap.io/event/2014-ultraloebet-gendarmstien

Ultraløbet Fyr til Fyr

935030_186374708181763_922756073_n

Igennem flere år spirede ideen til at lave et punkt-til-punkt løb på langs af Bornholm. Og hvad var mere oplagt end at følge østkysten og opleve noget af det smukkeste natur øen har at byde på. Vi følger den gamle redningssti fra starten ved Dueodde fyr hvor man krydser det storslåede klitlandskab ned mod vandet. Herfra går turen rundt langs kysten igennem en helt enestående række af landskaber, der med dramatiske skift, ændres fra rullestensstrande, fine sandstrande, skove, hvor træerne dramatisk er væltet ud i Østersøen, langs små grusstier, igennem de over en milliard år gamle smuldrende granitklipper, langs de snoede redningsveje, op, ned og igennem snævre sprækkedale, over klipper, forbi et utal af kulturhistoriske minder, små fiskebyer, restauranter, cafeer, røgerier og endeligt op mod målet ved Hammer fyr med udsigter over land og hav, lyngheder og fyrtårne og ikke mindst Hammershus, Nordens største Borgruin. I klart vejr ses den sydsvenske kyst heroppe fra.

32602_179193598899874_766059280_n

Vi har lavet et løb som skiller sig ud fra mængden, ikke kun i rutevalg, men også i hele setup´et omkring. Målet er at tilbyde en fantastisk løbeoplevelse i enkle rammer. Vi holder startgebyret lavt og har barberet alt det overflødige fedt af. Vi har således 2 basis depoter undervejs og et i mål. Dette er delt af logistiske hensyn men også for at gøre hele turen til en udfordring og en forberedelse for dem som stiler mod det helt store eventyr ved lange løb i udlandet.

Vejret og den eksponerede rute gør at vi stiller lidt krav til hvad du (som minimum) skal have med dig; vindjakke, mobiltelefon og en kop eller lignende da vi af miljøhensyn kun servere væske i medbragte kopper.

Du kan tilmelde dig til 2014 løbet her: https://lap.io/event/2014-fyr-til-fyr

558753_10151429814003759_1177958590_n

Det her sagde nogen af deltagerne efter første udgave af Fyr til Fyr i 2013:

“Man kunne jo skrive en hel roman om den utrolige oplevelse det var at løbe fyr-til-fyr i går – fantastisk natur, medløbere med fysisk og mentalt overskud til at række ud og hjælpe andre i nød, den skarpe planlægning og alle de søde hjælpere. Essensen af det hele er bare et dybfølt tak og en taknemmelighed over at have været med. Man skulle tro, at man var tømt for alt, da man klaskede hænderne på Hammer Fyr, men jeg var fyldt af indtryk og menneskelig varme.” – Claus Georg Kjær

“Tak for et godt løb. Utroligt smukt!” – Daniel Ditlev

“Tusind tak for et helt fantastisk løb i dag” – Morten Alhede

“Jeg vil gerne takke samtlige deltagere, løbeledelsen og heppere for at, gøre dette løb til en af de aller smukkeste og hårdeste løb jeg nogensinde har deltaget i. I var alle helt fantastiske.” – Benni Vesterskov

“Mange tak for et fantastisk løb, den lange tur fra Skive i det mørke Jylland var hele turen værd. Klart den bedste løbe oplevelse til dato, og tak til alle de flinke mennesker jeg mødte på turen” – Niels Henrik Hammer

“Det blir’ ikk’ meget bedre. Tusind tak til alle.” – Pia Joan Sørensen – nr. 2

“Så ved vi, det er sandheden, det med “danmarks smukkeste ultraløb”. Tak til Moses, Jesper og alle som hjælp til i dag. Jeg vil altså gerne ud og løbe det igen i morgen, men kroppen siger nok nej til det. Tillykke til Kenneth, Dorte og også alle, som løb deres første ultra i dag.” – Tracy Høeg – nr. 3

“Ett äkta svenskt “tack så mycket” för ett superarrangemang med en fantastiskt smuk bane.” – Björn Folbert

“Jeg syntes at løbet+Moses skal nomineres som årets løbebegivenhed! TAK for en super fed rute og godt humør i målområdet!” – Niklas Rudi

“1000 tak for en fantastisk arregement:) Tak til alle jer der har lagt et stort arbejde i at få dette løb på benene Vi skal helst sikkert deltage næste år ” – Tulle Sølyst Jeberg

“Tak fra mig. jeg havde en fantastisk ultra debut. så tak for det kæmpe arbejde i arrangører har lagt i det intet kunne have været bedre.” – Torben Riesgaard Petersen

“Super fedt løb på bornholm! 60km og første kvinde i mål ved hammer fyr! 5.46 var tiden! Stort!” – Dorte Dahl

“Tak for en helt igennem fantastisk oplevelse og et på alle måder super fedt arrangement ” – Søren Kudsen

“I dag var dagen hvor jeg gennemføre mit første ultra trail løb på Bornholm. 60 km på en helt fantastisk rute. Dagen rummer mange indtryk. Naturen, møde med mange trail venner og bekendte og ikke mindst at have gennemført i 6.37. Jeg måtte stå og tude lidt da jeg kom i mål. Speciel tak til Moses for at arrangeret dette fantastiske løb og tak til alle der har hjulpet til Jesper, Thomas.” – Claus Geisler

535731_178981578921076_1987249411_n

Krøllebølle Gear Special – af Knut Korczak

 

 

 

Gæsteblog af Knut KorczakKrøllebølleTrailGear (1)

Krøllebølle Trail Invitational gear summary

For en udstyrs fetichist ligger der som regel en del overvejelser i det grej man vælger ud til et specifikt løb eller event. Sådan er det som regel for mig, og med meget at vælge imellem kan det blive svært. Denne gang var anderledes idet jeg først fredag morgen skovlede det meste grej ned i en duffelbag, heriblandt et par nye bekendskaber som vi kommer ind på senere.

Vindjakke eller regnjakke – og mellemlag? 

Normalt foretrækker jeg at løbe efteråret igennem i en tynd vindjakke eller endda bare en vest. Vejrudsigten til Krøllebølle turen var ikke ligefrem lovende så der røg både en vind- og en regnjakke i tasken. Idet det ikke regnede ved starten lørdag morgen startede jeg ud med vindjakken, en Inov-8 Race Elite 70 Windshell. Under vindjakken havde jeg en langærmet tynd Aclima Lightwool trøje som jeg tidligere har haft rigtig gode erfaringer med til lange ture inkl. Hammer Trail 50 miles. Vindjakken blev valgt for bedre at kunne ventilere på de første kilometer hvor tempoet uvægerligt vil være højere end gennemsnittet, at lukke sådan en flok trailløbere af sted på en lang tur er jo som at se en flok øko-køer blive lukket ud på græs.

I min vest havde jeg pakket en regnjakke, Inov-8 Race Elite 150 Stormshell, som er en klar opgradering til den Raceshell 220 jeg tidligere har været rigtig glad for at løbe med. Ved Hammer Havn var regnen blevet så vedholdende at Stormshell jakken blev hevet frem af tasken og trukket ud over den øvrige beklædning.

Her forblev den til lige før lufthavnen hvor det inderste lag blev skiftet til en Aclima Woolnet trøje med en Lightwool udover og til sidst den nævnte Stormshell. Årsagen var at mit tempo var gået så meget ned at det med den øgede eksponering for vinden på sydvest kysten kunne blive et issue at holde varmen. Kombinationen fungerede perfekt, om end til den varme side når det blev løbet og holdt frem til jeg trak stikket ved Nexø.

foto (5)

Hvad med benene?

Torsdag landede der et par Endurance Generator tights fra japanske CW-X på mit bord, og de skulle da naturligvis med på turen. Det er altid spændende at skulle af sted på en længere tur i helt nye produkter, men ikke noget der som udgangspunkt skræmmer mig. Endurance Generator tights er ikke en traditionel kompressionstight som man kender fra CEP, 2XU osv., i stedet støttes led og muskler af strategisk placerede baner af mindre strækbart materiale. Jeg har løbet en del i korte CW-X tights hen over sommeren og min oplevelse med disse er at der er en klar effekt forudsat at man tager sig tid til lige at placere den rigtigt. Under mine tights havde jeg et par gamle Puma løbeunderbukser mens understellet var smurt godt ind i Bodyglide for at undgå irriterende slidsår.

 

Sko og strømper – eller barfodet?

Selvom jeg bekender mig til fladfodsløb, om end jeg ikke nødvendigvis er særlig god til det, så skal der stadig sko på fødderne. En af mine absolutte favoritter til de fleste forhold er Inov-8 Trailroc 235 som jeg også løb Hammer Trail i. I erkendelse af at hele turen rundt om øen ville sætte alle typer underlag i spil blev 235’eren mit bud i kombination med en Injinji tåstrømpe i merino uld. Jeg løber normalt i strømper fra Teko, men til de helt lange distancer har jeg rigtig god erfaring med tåstrømper som forhindrer vabler mellem tæerne. Den uafprøvede kombination af Injinji strømpen og CW-X tights som begge var lidt korte i det gav et fint 2 cm stykke blottet hud over mine ankler som på turen blev revet godt til blods af torneranker, marehalm og andet godt. Note to self: det kan man godt lige prøve at en anden gang, inden turen. Uanset det, og på trods af massive mængder af sand i både sko og strømper var fødderne fri for problemer hele vejen rundt.

foto (6)

Løbevest, rygsæk eller væskebælte?

Der er mange muligheder for at medbringe grej, væske og energi. Det væsentlige for mig er hvor lidt jeg kan slippe af sted med og hvor komfortabelt jeg kan bære det. Derfor ender det ofte med en vest, i denne omgang SJ Ultra Vest fra Ultimate Direction som i min verden er et rigtig godt kompromis mellem lav vægt og en betragtelig kapacitet skulle det vise sig nødvendigt. På denne tur havde vi ofte adgang til det rullende depot hvorfor det ikke var nødvendigt at medbringe større mængder grej og jeg kunne sikkert være sluppet af sted med et væskebælte. På den anden side så sidder en vest så meget bedre på mig og muligheden for at have lidt ekstra udstyr med gjorde udslaget. I øvrigt løb alle 5 deltagere på turen med vest. I vesten havde jeg 2 X 600 ml dunke med henholdsvis Coca Cola blandet med vand og vand med GU electrolyte brew. Herudover diverse energi gels fra GU og High5 samt lidt andet guf til mellem depoterne. I ryglommen lå regnjakken og en ekstra tør Buff i merinould.

Diverse uundværlige småting.

Vejret viste tænder og eftersom resten af garderoben havde en distinkt snert af vinterbeklædning startede jeg også dagen med både hue og handsker samt en Buff om halsen. Huen er en gammel sag fra Gore som med en snor i toppen kan åbnes op og bruges som pandebånd og på den måde skabe ekstra muligheder for ventilation. Havde det nu været rigtig koldt havde jeg valgt en udgave i merino uld eksempelvis Aclimas Multifunction Beanie. På hænderne brugte jeg on/off et par gamle Fusion handsker med windstopper.

Elektronik – it’s on the internet or it never happened…

Siden mit første Forerunner løbeur fra Garmin har jeg været hooked og jeg løber nu med Garmin fënix som passer rigtig godt til min nuværende måde at anskue træningen på. Med normal GPS opdatering har fënix en batteritid på 16 timer (50 timer med Ultratrac som kun logger hvert minut) og selv på en god dag vidste jeg at det nok kunne komme til at knibe med at nå hele vejen på en opladning. På den anden side var jeg heller ikke villig til at droppe muligheden for at monitere mit gennemsnitstempo undervejs ved at vælge

Ultratrac muligheden. Derfor havde jeg i min dropbag placeret en Power-Monkey Explorer, en lille 2200mAh batteripakke som kan kobles sammen med ladestikket til fënix og lade enheden on the fly. Ved den sidste kontakt med depotvognen inden mørket faldt på og hvor jeg alligevel skulle have pandelampe og andet godt fyldt i vesten hapsede jeg den med og smed fënix i ryglommen en times tid så den kunne suge strøm til resten af turen. Nu viste det sig at være unødvendigt, men det er altså en gangbar strategi til længere løb. Pandelampen burde have været min Gemini Duo, men eftersom den var udlånt til en kunde til test endte jeg med min reservelampe som jeg også løb med til Hammer Trail i maj.

fak

Førstehjælp og diverse

I min SJ Ultra Vest ligger der altid et lille kit til at fikse de værste skrammer undervejs. Det indeholder enkanyle, en lille Victorinox kniv, en sårrensningsserviet, et par plastre, et par sommerfugle og et par striber Sporttape. På den måde kan jeg hurtigt og enkelt fikse vabler og småskrammer i sporet, og kombineret med et alutæppe føler jeg mig rimelig godt dækket ind til de fleste forhold. I en separat ziploc pose har jeg altid en god bunke toiletpapir, fprmålet er åbentlyst og behovet kan komme over en på de mest uventede steder.

Det med småt

Full disclosure: jeg har i de seneste mange år arbejdet i sportsbranchen med salg og markedsføring af produkter, p.t. arbejder jeg blandt andet med CW-X, Gemini Lights og Ultimate Direction.

Krøllebølle Trail Invitational

foto 3 (8)

I lørdags afholdt vi “Krøllebølle Trail Invitational” – fat ass løb (dvs. rent græsrods-arrangement uden præmier) på kyststien Bornholm rundt. Nogle af de skarpeste trailløbere herhjemme var inviteret. Men som dagen nærmede sig faldt de fra en efter en. Indtil kun 5 seje løbere stod tilbage lørdag morgen foran mine forældres hus i Gudhjem.

Udover udfordringen var at løbe hele øen rundt langs kysten i et huk (hvilket ikke tidligere er gjordt) var målet at sætte en ny såkaldt FKT (Fastest Known Time) på ruten. Vejrudsigten var ikke alt for opmuntrende med regn og blæst. Hvilket gjorde at vi valgte at løbe mod uret rundt. Sammen med min gode ven Morten Schrøder kørte jeg rundt i bil og agerede rullende depot.

foto 1 (7)

Kl. 05.00 startede 5 løbere turen fra Ejnar Mikkelsensvej 1 i Gudhjem. Claus Rasmussen, Knut Korczak, Christina Panduro, Pia Joan Sørensen og Jens Kriger Røyen.

foto 2 (6)

Allerede ved Tejn efter 10 km begyndte det at regne så småt og efter at have rundet Hammerknuden tog regnen til. Jeg løb selv med fra Hammer havn til Teglkås og fra Hasle til Rønne og kan skrive under på at det var en våd og kold fornøjelse. Da vi nåede marathonpunktet ved Bornholms Efterskole, lige før Rønne, var gruppen splittet i to. Pia, Jens og Claus forrest og Christina og Knut nogle minutter bag.

foto 4 (5)

Ved Nørrekås i Rønne stod Christina af. Formen var ikke til mere efter en længere skadespause. Knut fortsatte solo. Ud for lufthavnen syd for Rønne kom første alvorlige udfordring, da vandet stod så højt at man ikke kunne løbe langs med stranden.

IMAG0067

Det blev det gennemgående tema på den lange hårde del af ruten ned til Dueodde. Kyststien som blev etableret i 1992 er desværre i så dårlig forfatning at det var svært at finde vej for de forreste der ikke havde løbet denne del før. Midt mellem Arnager og Boderne skulle Claus på toilettet og Jens og Pia fortsatte i front.

foto 1 (3)

Den varme kaffe blev serveret af mine forældre på havnen i Boderne, inden det gik videre mod Dueodde.

foto 4 (2)

Efter at have kæmpet sig igennem hele sydkysten stoppede Knut i Nexø efter 89 km, hvilket var det længste han nogensinde havde løbet 🙂

foto 4 (1)

Efter Nexø faldt mørket på og pandelygterne kom frem igen. Claus hentede ind på Jens og Pia men til slut var der 9-10 minutter i mellem dem i Gudhjem.

foto 3

Efter 15 timer og 22 minutter sluttede Pia og Jens ringen og kort efter kom Claus. Han havde løbet mere end halvdelen af vejen rundt alene!!! Så nu er der en ny FKT at gå efter…

Efter en blandet sæson med et hårdt løb til Trangrancanaria og en udgået til Hammertrail 100 miles var det fedt at se Jens tilbage i storform og jeg glæder mig til at se hvad han kaster sig over i 2014. Pia har haft en helt fantastisk sæson med 2. plads ved Ultraløbet Fyr til Fyr, sejren i 12 timers løbet i København og guld ved de danske mesterskaber i 100 km. landevej og sejren ved Ultraløbet Molsruten. Det bliver spændende at følge hendes vej mod VM i 100 km næste år…

foto 1 (1)

 

Ny dansk løbsserie – Ultracup

1383058_616850745039149_1331616042_n

Næste år samles 3 af Danmarks fedeste løb i en ny serie – Ultracup. Nemlig Ultraløbet MolsrutenUltraløbet Fyr til Fyr og sidste skud på stammen:

Ultraløbet Gendarmstien – langs nordsiden af Flensburg fjord i Sønderjylland. Smukt løb med historisk vingesus på 58 km. punkt-til-punkt rute mellem Kruså og Sønderborg. Undervejs kommer man bl.a. forbi grænse-stenen, Oksøerne og Dybøl mølle inden målet ved broen i centrum af Sønderborg. Datoen bliver lørdag den 14. Juni 2014, solen kommer til at skinne og det bliver en fest 🙂

Det er en overdrevet blæret rute som er både afvekslende rigtig flot. Desuden arbejder vi på at Ultraløbet Gendarmstien bliver iagtagelsesstævne for landsholdet til næste VM i Trailløb i 2015. Nogle af de hurtigste kvinder herhjemme er allerede tilmeldt, nemlig Ultraløbet Fyr til Fyr vinder Dorte Dahl, Dansk Mester på 100 km landevej og Ultraløbet Molsruten-vinder Pia Joan Sørensen og Maibritt Skovgaard som vandt Winforce100 og er regerende dansk mester i 24 timers løb. Og flere andre hurtige kvinder er på vej… Mon ikke herrene følger efter 😉

Vi forhandler netop nu med et par mulige hoved-sponsore til den nye Ultracup som kan være med til at gøre løbene endnu bedre og sjovere at deltage i 🙂

Følg løbet på: www.facebook.com/ultralobetgendarmstien

Tilmeld dig på: https://app.lap.io/event/2014-ultraloebet-gendarmstien

Tilmelding hold (3 personer):
https://app.lap.io/event/2014-ultraloebet-gendarmstien-hold

Har du brug for hjælp til at nå dine store mål i 2014?

Så er der nu åbnet op for lidt flere atleter i min coaching-butik 🙂

33

Løb er så enkelt – bare snør skoene og sæt det ene ben foran det andet… Alligevel er der mange faldgruber, blindgyder og omveje jeg kan hjælpe dig med at undgå, så du kan koncentrere dig om det, der gør dig glad og have ro i sjælen med at du får trænet det rigtige (så dit store mål kan blive så god en oplevelse som muligt).

Min tilgang til træning er kvalitet frem for kvantitet, og jeg har selv vist hvad man kan opnå med relativ beskeden træningsmængde, hvis man griber tingene rigtigt an. Desuden skal det være sjovt at træne med fokus på det som lykkes og de faktorer man selv har indflydelse på.

Min coaching sigter primært på trail- og ultratrailløb. Uanset om du løber for at vinder, få bedre velvære, undgå skader, få sjovere oplevelser, imponere dine gamle klassekammerater eller noget helt ottende – kan jeg hjælpe dig…

Hos mig får du:

  • Indledende samtale hvor vi snakker om dine mål, motivation, resourcer, træningshistorik mv.
  • Overordnet træningsplan, der løbende skræddersyes efter dine behov, muligheder og tidsramme.
  • Opfølgning på den udrettede træning hver anden uge.
  • Sparring i valg af konkurrencer
  • Vejledning i valg af udstyr (undgå dyre fejlkøb)
  • Ubegrænset kontakt per telefon, chat og email
  • En lang fælles træningstur per måned
  • Adgang til mit store netværk inden for træning, behandling og grej (sidstenævnte med gode rabatter)
  • Startnumre til de løb jeg laver – Ultraløbet Fyr til Fyr, Ultraløbet Molsruten, Krøllebølle Trail Invitational m.fl.

Prisen er DKK 1.500,- per måned. For at vi skal have tid til at se resultater committer du dig til 3 måneders træning.

Lyder det som noget for dig så kontakt mig på moses@lovstad.dk eller 40411976.

Udstyret til Tor de Geants

IMG_0120 2 Hvad tager man med til 138 timers løb i Alperne? Her kan du se hvad jeg havde med til de 332,5 km lange Tor de Geants og lidt om hvorfor. Ravn Hamberg og jeg havde brugt ret lang tid på at researche og finde det rette grej. Da vi begge arbejde/de hos Salomon var der selvfølgelig en del af det i mellem. Ravn og jeg havde valgt lidt forskelligt. Nedestående billede er lidt af Ravns grej.

IMG_0078Ravns setup…

På i løbet af dagen:

970386_641131842598225_337660152_n

Suunto Ambit2 (højdemåler var obligatorisk). Løbet er så langt at uret påingen måde kunne holde strøm med GPS´en så vi kørte kun med ur og højdemåler. At kende antallet af højdemeter til toppen af en stigning var guld værd.

Arc´teryx Moulin Womens cap (Posemand style). Bedste cap jeg har prøvet til dato. Super åndbar og med blød skygge.

IMG_0337

Salomon twinskin shorts (uden kompression). Nok den enkelt ting vi havde brugt mest energi på at teste og snakker om inden løbet. De sidste mange lange løb har jeg brugt Salomons Exo kompressionstights og alle gange haft slid- og gnavsår i en eller anden grad. Derfor valgte vi at gå efter short helt uden kompression for at eliminere alle problemer inkl. de velkendte gnavsår mellem ballerne. Normalt bruger jeg altid bodyglide i skridtet men havde glemt at købe med hjemmefra og løb hele løbet uden de mindste problemer – hvilket jeg syntes er ret utrolig. Vi havde dog Sudocreme med i baghånden hvis det skulle blive nødvendigt. Det er et vidundermiddel hvis man først har fået gnavsår.

1379945_641132189264857_1353133929_n

Salomon Exo-Motion kort- og langærmede undertrøjer. Den trøje jeg fundet som klarer det største temperatur-spænd. Svedtransporterende og med en tæt og lækker pasform så man undgår problemer med brystvorter eller gnavsår. Igen ingen problemer under løbet trods mange tidligere erfaringer skravemærker på overkroppen.

1378263_641132365931506_700649461_n

Salomon S-Lab Light jakke. Hvor Ravn havde valgt den lette tilgang med kun en jakke (Salomon Bonatti) valgte jeg en kraftigere Gore-tex jakke sammen med denne super lette (65 gram i str. L). Den er mere åndbar og ned at tage af og på og justere temperatuen med i løbet af dagen.

Buff (halsedisse – både almindelig og I merino uld). Den bruger jeg til at justere temperaturen med og har den rundt om håndleddet når jeg ikke har den om halsen.

IMG_0081

Injinji Trail 2.0 strømper i starten af løbet. Senere Smartwool tåstrømpe + Teko Ultralight. Strømper er noget jeg har brugt en del tid på at prøve mig frem før jeg fandt det rigtige. På Ravns anbefaling startede jeg med Injinji Trail 2.0 strømpen som er dejlig tyk og polstret og senere i løbet gik jeg tilbage til mit normale setup med Smartwool tåstrømper inderst og Teke Ultralight yderst.. Dobbeltlaget nedsætter friktionen mellem fod og sko og fungerer rigtig godt. Helt rutinemæssigt skiftede jeg strømper i alle hoveddepoter – for hver ca. 50 km. hvilket tog alt mellem 12 og 36 timer.

Gripgrab armvarmere. Jeg har prøvet en del forskellige armvarmere men ingen slår danske GripGrab´s som er opkradsede og lækre og bløde på indersiden og klar de varmeste jeg har stødt på.

IMG_0082

Hoka Bondi B. Hvis jeg havde vist hvor meget vi kom til at gå havde jeg nok valgt anderledes da det bløde EVA-skum i sålen hurtigt bliver trykket sammen. Fra depot 1 til 2 brugte jeg mine Hoka Mafate for at få meget greb i det glatte føre pga. regnvejr. Jeg savede mine Salomon Fellraiser´e som var blevet hjemme pga. pladmangel i dropbaggen. Mange brugte Salomon XA Pro som nok havde været den ideelle sko… Læs i øvrigt: https://moseslovstad.com/2013/02/02/hvorfor-hoka-og-hvorfor-ikke/

IMG_0355

Dirty Girl gaiters. Den perfekte gaiter er ikke opfundet endnu, men til “klovnesko” passer dirty-girl gaiters bedst.

1383464_641133295931413_531965857_n

Black Diamond Z-poles. Vandrestave i carbon på 130 cm. Deres vægt værd i guld. Klasser bedre end de Trailblazer jeg brugte tidligere. Ravn var så uheldig at knække sin ene carbon-stav første aften og måtte derfor nøjes med sine reserve-stave.  

Om natten:

1376345_641132092598200_1634084077_n

Salomon hue. Jeg havde 2 forskellige huer med. en tynd og en tykkere.

Gore Windstopper handsker. Suveræn pasform og så er er de helt vindtætte. Gude-produkt…

OR vandtætte luffer. Overtræksluffer i en lidt kraftigere version end Ravns tynde, lette Raidlight luffer.

Gripgrab benvarmere. Samme materiale som armvarmerne. Laver et par shorts om til vintertights – ret utroligt.

Craft Vintertights. Ældgamle, men varme, løse og god bevægelsesfrihed 🙂

996923_641132255931517_1113050891_n

Salomon Revard Gore-Tex jakke. Skaljakke fra Salomons Hiking-serie i Active shell som er ret åndbar. Fede detaljer omkring krave, hætte og udluftning på fronten.

Salomon Bonatti regnbukser. Lette regnbukser som er mega lette og har figur-syede knæ så bevægelsesfriheden bevares. Normalt bruger jeg Large men havde valgt at have dem med i Medium for at de kunne side tættere og ånde bedre.  

1391675_641132355931507_1903993775_n

I rygsækken:

Salomon Advanced Skin Hydro 12 set. Rygsæk som sidder som vest med bløde flasker på fronten. Lige til den lille side til det her løb. Men stadig uovertruffen i pasform og komfort, da den var proppet til randen. Ravn faldt deværre og ødelagde sin den ørste aften og skiftede til den gamle (lidt mere robuste) model.

1375839_641135182597891_1301157617_n

Salomon Softflask. I stedet for væskeblære brugte jeg 500 ml. softflasker til væske. Jeg havde 3 med men brugte kun 2 og halvvejs skiftede jeg dem ud for bare at være lidt hygiejnisk. Fordelene ved de bløde flasker er at de er lette, ikke skvulper og at man ikke behøver at tage dem op af lommen for at drikke af dem – smart 🙂

Coast HL27 pandelygte (med ekstra AA batterier). Den lygte vi havde fundet med bedst power til vægt ratio. Med 309 Lumen er der ok blæs på og samtidig kører den på AA batterier som giver mest smæk i forhold til vægten. En rigtig god lampe når den skal slæbes rundt i rygsækken det mest af tiden og man skal kunne skifte batterier. Til hverdag herhjemme foretrækker jeg en noget kraftigere med opladelige batterier.

Petzl E-lite reservepandelygte. Fin reservelampe som vejer 18 gram!!!

1384141_641132412598168_1355124242_n

Petzl kniv. Mest til nødsituationer. Brugte den undervejs til at skære bunden af en vandflaske da jeg glemte min kop i en af hytterne og til at skære de løse stykker sål af mine Hoka´er.

Førstehjælpskit med Kinesiotape, kanyle, Sudocreme, steri-strips mv.

Alutæppe. Obligatorisk udstyr og billig “livsforsikring”

Gummihandsker. Til toiletbesøg o.lign.

Sea-to-summit foldekop. Ikke den letteste på markedet men den bedste og mest rummelige. Smart når man skal have cola eller andet med ud fra depotet.

Samsung mobil – 149,- model fra Fona. Let og lang batterilevetid. Fik lidt fugt mod slutningen af løbet, så den ikke fungerede (har ellers virket upåklageligt mange gange)

IMG_0334

Iphone5 med lader + powerpack. Mest for at kunne sende billeder hjem.

Canon S-100 kamara. Vejer et ondt år men fedt når man har billederne bagefter.  

IMG_0080

Energi: Gu gels (chokolade og mint/chokolade), Squezzy gel (tomato extra salty), Cliff Shotbloks (Orange), Cliff Proteinbarer, Snickers, Haribo Black & White.

Et løb er et løb er et løb – Forkert…

Skærmbillede 2013-08-17 kl. 20.54.58

Der findes gode og dårlige løb. Sådan er det bare. I denne blog vil jeg dele mine erfaringer omkring nogle af de gode løb jeg har været til, som jeg kan anbefale til andre. Håber det kan være med til at inspirere dig…

I en senere blog vil jeg fortælle om hvilke løb jeg selv går og drømmer om at løbe, samt komme med et par bud på hvilke jeg vil anbefale hvis man vil ud og løbe i bjerge for første gang…

Bilder ultra 191 by Lidingöloppet

Lidingö Ultra er den ukendte undergrundsversion af verdens største terrænløb Lidingöloppet med over 30.000 deltagere. Low key løb i det tidlige forår hvor man kommer hele vejen rundt om øen og får den berygtede Abborrbacken 2 gange. Faktisk kan man nyde udsigten i stedet for at løbe i en lang kø som til det store Lidingöloppet i september, som er 30 km i ren Erimitageløbsstil. De servede kanelbullar og andre lækkerier på ruten men i mål blev vi spist af med en proteindrik. Fin medalja af glas til minde om en dejlig forårsdag i Stockholms skærgård.

IMG_0134

Transgrancanaria er stedet hvor jeg både har haft mine værste og min bedste løbsoplevelser. Det er omkring de 120 km. på tværs af øen og afholdes i den første weekend i marts. “2011 løbet i regnvejr sammen med Jesper Halvorsen står som en af de største røvture (læs beretningen på linket her) men året efter var jeg tilbage og gå med aviser, da jeg løb “børneløbet” Sur-Norte på 96 km. (læs beretningen her). I år var jeg så tilbage for 3. gang og havde et helt utrolig solidt løb i 18:35 = 8 timer bedre end i første forsøg og kom en ind som nr. 32 overalt. Læs den historie her 🙂. Og for det ikke skal være løgn tager jeg en tur til næste år selvom jeg egentlig havde troet at 3 gang var rigeligt.

Organisation er lidt sydlandsk “MAÑANA-MAÑANA-agtig” men de laver et godt ræs med styr på tingene. Paella til pastaparty både før og efter løbet, et hav af frivillige (og soldater) ude på ruten og mange lækre ting i depoterne. At de servere Pepsi og ikke rigtig cola er vel det der trækker mest ned sammen med at de ændrer ruten næsten hvert år, for at tilgodese forskellige lokale interesser.

3_mye_sno_i_Loypa

Täby Extreme Challenge eller bare TEC er et 50 og 100 mile løb på en 10 km bane i en forstad til Stockholm i april måned. I den grad et hamsterhjul-løb på en strækning som dybest set ikke burde kaldes for trail. Korte passager i skoven blandet med grus og asfaltveje. Største aktiv er depotet (og der er kun et) som er helt fantastisk med alt hvad hjertet kan begære. McDonalds pomfritter sent om aftenen – behøver jeg sige mere? De fyrer ved hvad man har lyst til når man har løbet i mange timer. Mentalt et rigtigt hårdt løb. Jeg pønser på et comeback fra min udgåede (ved 50 miles) sidste år. Det skal bare være i godt selskab og så behøver der ikke ligge 15 cm nysne på dagen 🙂 Løbsberetningen fra 2012 her

12881094

Ultra Trail du Mont Blanc er som OL eller VM i trailløb. Det største og hårdest besatte trailløb på kloden. For at få lov at være med skal man samle point sammen og være heldig i lodtrækningen. I 2012 gennemførte jeg løbet der desværre var kortet ned til bare 110 km. og 6000+ pga. af rigtig dårligt vejr med sne og regn i bjergene. Jeg håber på at få muligheden for at løbe hele vejen rundt om “knolden” engang i fremtiden. Alt omkring UTMB er topchecket og det er virkelig velorganiseret. Men dårligt vejr er kendt for at sætte en dæmper på løjerne lige netop den weekend. Læs 2012 beretningen her

IMG_1180

HURT 100 Endurance Run er et af de hårdeste amerikanske 100 mileløb. 5 loops af 20 miles med i alt 7620 meter klatring. Løbet er kendt for rødder, mudder og mosbelagte sten og under 1/3 af løberne kommer som regel igennem. Depoterne er absolut verdensklasse og findes ikke bedre nogen steder i verden. De har alt hvad en løber kunne ønske sig. Hele den familiære stemning omkring løbet gør HURT til noget unikt og er grunden til at folk flyver den halve jord rundt for løbe eller være frivillig her. Jeg vil dog anbefale at tage familien med (selvom det er dyrt) for vores hit-and-run-stil kan ikke anbefales. Når man skal rejse så langt er en uge slet ikke nok. Se Michael Arnstein´s aka the Fruitarian (Video som viser hvad HURT går ud på ) HER…
Eller læs min ræsberetnig her…
IMG_3001

JUNUT på vandrestien Jurasteig som er en 230 km. loop med omkring 7000 m+ i Bayern. Egentligt ret “danskervenligt” løb da stigningerne ikke er meget højrere og længere end vi finder det herhjemme og terrænet for størstedelen minder om det vi finder ude i skoven. Men 7000 positive højdemeter spredt ud over 230 km. med konstant op og ned trækker lidt tænder ud. Man passerer en del flotte borge undervejs og det skiftende landskab gør at det aldrig bliver kedeligt. Ruten er markeret men det er et helvede uden en ordenligt GPS, som jeg erfarede. Særligt gennem byerne hvor skiltene er svære at få øje på. Depoterne er ikke fantastiske og savner variation men hey man kan faktisk løbe så langt på cola og pølsemadder 🙂 Til gengæld er Race-director Gerhard og hans team utrolig søde og hjælpsomme.
Læs hvordan det gik for sig i 2013 her

foto (97)

Südtirol Ultrarace er et rigtigt bjergløb. Man kommer over toppen af bjergene og ikke kun bjergpas og terrænet er både stejlt og teknisk. Jeg løb den første udgave af løbet og de småkiksere der var i depoterne var vand ved siden af hvad man ellers kan komme ud for. Til gengæld har de 110% styr på sikkerheden hvilket langt fra er tilfældet alle steder. Jeg ville nok ikke tage løbet som mit første bjergløb da det kræver at man er vant til at færdes i bjergene, da flere steder er meget stejle og udsatte. Helt sikker et løb jeg skal tilbage til… Læs hvordan det gik mig i første forsøg her

1186111_558471334201446_1294939276_n 2

Tor de Geants kalder arrangørene for verdens hårdeste trailløb. Det er altid farligt at kaste den slags omkring sig, men jeg tror nu på at de er tæt på. 332,5 km. teknisk og særdeles eksponeret terræn med i alt næsten 50 “højdekilometer” på under 150 timer. For mig er Tor de Geants det ultimative bjergløb, men man skal virkelig ville det. Det kræver en god del mojo at holde sig igang i så lang tid og der er en grund til at søvnmangel bruges som tortur. Belønningen er de smukkeste udsigter hele vejen rundt med glimt af de højeste bjerge i alperne og meget lidt asfalt (under 10 km.). Læs om Ravn Hamberg´s og min tur her 🙂

Billedet herover (fra målgangen af TDG) forestiller en japansk løber som er kendt for sin hawaii-skjorte og store rygsæk sammen med Bruno Brunod som er et ikon inden for bjergløb. I 18 år havde han rekorden op og ned af Matterhorn (plus mange andre bjerge) og gennemførte som 51 årig TDG lige omkring 100 timer.