Page 2 of 2

De gamle “Vejen til Chamonix” #1 + #2 blogindlæg

Flere har efterspurgt de første 2 “Vejen til Chamonix” indlæg som var svære at finde under Facebook Notes. Så her er de så…

“Vejen til Chamonix” #1, fra 22. januar 2012

Jeg er stadig godt oppe og køre over at jeg i forgårs blev bekræftet som deltager i året Ultra Trail Mont Blanc. Kun 7 danskere slap gennem nåleøjet til løbet som er det absolut største inden for trailløb. Forud var gået 2 år med kvalifikationsløb for at skrabe de 5 point sammen, der kræves, og så var jeg ret og slet svineheldig i den sidste lodtrækning.

Første gang jeg hørte UTMB var på en kold regnvåd løbetur med Københavns Triatlon Klub for 5 år siden, hvor Ole Gram Clausen fortalte at han skulle deltage. “166 km. og 9500 højdemeter – det lyder jo fuldstændigt sindsygt” tænkte jeg. Men efter et par år begyndte UTMB så småt at spøge i mine tanker og i 2009 tog jeg beslutningen om det måtte jeg prøve.

Det ene tog det andet. Først Hammertrail 50 miles, i 2010, hvor jeg måtte grave dybere end nogensinde bare for at fuldføre og sidste år Transgrancanaria 123 km. Læs raceberetnngen fra sidste år her: hvor jeg var syg i 2 uger op til løbet og fik en noget blandet oplevelse.

Denne vinter har jeg satset 100% på løb og føler så småt det er ved at give pote. Jeg har trænet meget lystbetonet uden at et fast program og næsten udelukkende løbet i terræn. Mange af turene har været i godt selskab og jeg har været motiveret i hvert eneste træningspas 🙂

Nu er der 222 dage til det går løs 31. august i Chamonix. Første test på vejen bliver på min 36 års fødselsdag den 2. marts, hvor jeg lige snupper “børneløbet” til Transgrancanaria; Sur-Norte. Det er 96 km. fra syd til nord på øen og har omkring 4100 meter opad. Forhåbentlig giver det en bedre oplevelse end sidste år hvor Jesper og jeg løb den lange.

Så står den på Salomon Trailcamp på Bornholm (som guide) en tur til Portugal i påsken inden der skal løbes 100 miles (160 km.) midt i april i Stockholm-forstaden Täby. Det er en flad småkedelig rute med kun 1500 højdemeter på de 16 X 10 km. Løbet er valgt for at gøre den første 100 miler så overkommelig så mulig.

Hvad der derefter skal ske står åbent. Men følg rejsen på: http://www.facebook.com/trailloeberen

“Vejen til Chamonix (går via Gran Canaria)” #2, fra 16. Februar 2012

Så er der pludselig kun 2 uger til året første løb – The North face Transgrancanaria. Efter et misarabelt løb sidste år (se: http://www.facebook.com/note.php?note_id=201505123211128) deltager jeg i år på den lidt kortere Sur-Norte. Det er kun 96 km., har 4100 højdemeter og giver ikke helt så meget “trail-credit” som den lange på 123 km. Men objektivet har er også at få en god oplevelse og bruge det i forberedelserne mod 100 miles løbet i april (Täby Extreme Challenge).

Forberedelserne har været gode med mange km på dårligt underlag. Som på den sidste lange tur hvor jeg ramte det frosne og knoldede mountainbike-spor i Rude skov efter 40 km. Sammenlignet med sidste år ser det nu også ret fornuftigt ud hvis jeg holder mig på benene de sidste par uger. Lidt større træningsmængde og mere jævnt fordelt over månederne op til.
Udstyret er selvfølgelig blevet justeret lidt til efter sidste år. Her blev jeg taget med bukserne nede i regn og temperature lige over nul. Så selv hvis ikke regnjakken var blevet obligatorisk til år havde jeg nok selv husket den. Så ud over den nye Helium jakke fra OR er største forandringer i setup´et CEP Qued-sleeves kmpression på lårene, og et lettere rygsæk. Efter en del test faldt valget på Inov-8 Race Elite 15. Skovalget afgøres nok først på dagen afhængig af vejrudsigt og humør. Mon ikke der kommer en udstyrsliste når vi kommer lidt tættere på 🙂

Jeg glæder mig som et barn til juleaften til; rejsen, naturen, mødet med glade trailløbere fra hele verden og til ren elendighed i sporet 😉 Mange af verdens løbere bedste deltager og feltet overgåes i kvalitet vel kun af UTMB og Western States. Fra Danmark deltager bl.a Michael Nielsen (for 3. gang) og rutinerede Hammertrail-bagmand Kim Rasmussen på den lange mens jeg får selskab af tidligere Ironman-Pro Aleksandar Sørensen-Markovic på Sur-Norte.

Den gule streg markerer Sur-Norte som jeg løber i år

Vejen til Chamonix #3

Med “Minitrailløberen” til Minimarathon

Der er nu gået 9 dage siden jeg trådte ind i “de voksnes rækker” og blev fuldgyldig ultraløber, efter 100 miles til Salomon Hammertrail. Jeg har stadig ikke helt fattet at det gik så glat og at jeg kunne ende som 2´er. En ordenlig klump granit på køkkenbordet og et bæltespænde, minder mig dog om at den er god nok. Havde jeg klaret bæltespændet for 2 år siden (på 50 miles = mit værste løb nogensinde) havde jeg nok ikke værdsat det. Men fedt at komme tilbage “hente mit spænde” 🙂 Kroppen har været noget mere mærket end tidligere og knæene virket lidt rustne. Restitutionen kommer til at vare nogen tid endnu, men i morgen tager jeg så småt hul på løbet igen. Lidt orienteringsløb Rude Skov i selskab med Jesper Halvorsen er aldrig af vejen 🙂

Udover lidt arbejde er tiden gået med lege turist i København, Politikkens Minimarathon og hele cirkusset omkring marathon i byen.

Naomi i Vor Frelsers kirke

Minimarathon er blevet en vigtig dag i vores familie, som ungerne ser frem imod. Naomi på 7 år løb sit 7. og snakker stadig om det år hun blev interviewet af Bubber inden løbet. I år insisterede hun på at have drikkeflaske med på de 2 km. 🙂 Joshua på 5 år løb for 4. gang og klarede den hele vejen rundt i løb.

Marathonmessen er også et godt sted at se lidt på det nyeste grej og jeg kom derfra med bl.a. nye stave, Odlo trøjer og Injini tåsokker. Grejet til UTMB er så småt ved at være på plads om kan ligges til side til den store fest.

Apropos fest, så var der en fed energi over stemningen på sidelinien af Copenhagen Marathon søndag. Jeg legede souigneur og langede væske til gode ven Ravn Hamberg løb sit første marathon. Thomas Dupont som står bag Team Suunto vaskede et småskuffende 50 mile Hammertrail af sig med et storsmilende overskudsmarathon – fedt at se 🙂

NB. Hvis Du savner de to første “Vejen til Chamonix” indlæg så ligger de på http://www.facebook.com/trailloeberen under notes 🙂

Trail TV

Nu har jeg samlet nogen af alle de videoclip Thomas Dupont og jeg har postet på det seneste (plus et par stykker til) på undersiden “Trail TV”. Det er planen at siden vil blive opdateret med vores nye videoer og når jeg finder noget spændende derude 🙂 Enjoy…

Profiler:
Aleksandar Sørensen-Markovic
Henrik Leth Jørgensen
Ulrich Petersen
Kenneth Pedersen
Leon Skriver Hansen
Moses Løvstad aka Trailløberen
Phillip Nygaard

Områder:
Det danske Schweiz og Rude skov (det blå spor)
Lynge (Inov-8´s baghave)
Møns Klint
Mølleåen-Furesøen-Hareskoven
Avnstrup (det hvide spor)
Vejrhøj (nordvest100 ruten)
Søndermarken
St. Dyrehave (det blå spor)
Himmelbjerget

Løb:
Ålsgårde Marathon
Kofod´s Trailmarathon (hyggeløb)
Salomon Trailtour Marselisborg 2012
Salomon Trailtour Hvalsø 2012
Transgrancanaria 2012 (se den flotte fyr ved 7:49 😉
Leon Skriver Hansen 24 timers rekord på løbebånd

Hammertrail
Hammertrail træning under Salomon Trailcamp
Trapperne ved Jons Kapel (under træning)
Hammertrail træning i marts 2012
Udstyrs setup med Allan Carlsen og Claus Rasmussen
Starten på halvmarathon
Moses Løvstad aka Trailløberen – Hammertrail 100 miles

Grej:
Udstyr til TEC 100 miles 2012
Udstyrs setup med Allan Carlsen og Claus Rasmussen
De klassiske Inov-8 trailsko modeller

Diverse:
Trailfactor i Hedeland
Skovmandsknuden ved Kenneth Kofod
Orienteringsløb i Rude skov
Trailfactor hos Inov-8 Danmark

Mine favorit løberygsække

Her er en beskrivelse af de rygsække jeg løber med samt lidt om fordele og ulemper. Der er lagt vægt på funktion, komfort og lav vægt til længere træningsture og konkurrencer, ikke til hverdagsbrug. Alle 4 sidder rigtig godt på mig (188 cm./83 kg)


Nathan HPL 20
Den vælger jeg når løber fra hoveddøren eller andre steder hvor jeg har tørt tøj liggende og til løb hvor man kan klare sig med moderat mængde grej. En vest med et stort og et lille rum i sækken bagpå og 2 lommer på fronten. Rummer en 2 liters væskeblære (medfølger) og en tynd jakke i det store rum og har plads diverse udstyr i det lille rum. Kan rumme obligatorisk udstyr i løb som Hammertrail og Transgrancaria (hvor jeg brugte den fra 55 til 96 km. i år). I lommerne foran har jeg typisk kamara eller mobil i den åbne lomme (med elastik snørring) og energi i den lynlåslukkede. Ryggen en godt polstret så man mærker ikke noget igennem, bortset fra at den buler lidt ud med fyldt væske blære. Udvendigt bagpå er der elastik-remme til f.eks. at parkere en trøje eller jakke. Den har jeg aldrig brugt, men muligheden er der. Fåes f.eks. I Marathonsport.

Se Nathan Race vesten her

Vægt: Producenten skriver 280 gram. Min vejer 289 gram. (uden væskebærer)
Fordele: super komfort, let, remme i åndbart materiale, enkel, væske blære medfølger, let at justere ind, one size fits all
Ulemper: kan ikke rumme stave, lille volumen, har ikke indbygget fløjte (krav i mange løb) som de andre modeller. Trailløberen til “Sur-Norte” på Gran Canaria

Inov-8 Race Elite (annoncelink)
Rygsækken jeg tager når der skal ekstra tøj eller meget obligatorisk udstyr med. I træning er det typisk når jeg tager toget i skoven eller når jeg skal løbe så længe at det er rart med en tør trøje. Brugte den fra start til 55 km. til Transgrancanaria og til 70-80 % af vinterens træning. Den består at et stort rum med lodret lynlås bagpå og to små lynlåslukkede rum på mavebæltet (et i tæt materiale og et i fint mesh). I sidelommerne har jeg typisk energi i den tætte lomme (hvis en gel lækker lidt) og telefon, penge i den anden (rummer også min store sea-to-summit kop til løb). Ryggen er uden polstring for at holde vægten nede og kræver at pakningen er i orden for at der ikke er nogen der driller. F.eks. Kan det runde låg på en Camelbag blære gnave i ryggen når blæreren er tom. Jeg bruger normalt en 2 liters blærer fra Nathan (halv vægt af Camelbag) men har også løbet med en 3 liters uden problemer. Det gælder for alle rygsækkene at de ikke virker optimalt hvis de stoppes til randen og dette gælder særligt Race Elite 15. På fronten er der mulighed for at montere ekstra lommer, flaskeholdere eller en lille trekantet frontlomme på 2 liter (http://www.inov-8.com/New/Global/Product-View-RaceElite-15.html?L=26) med smart klik-system. Det ser ikke holdbart ud med de tynde plastspænder men jeg har ikke hørt om nogen der har ødelagt dem. Personligt syntes flaskerne på fronten kommer til at side for løst, men lommen (ekstra udstyr) til f.eks. kamara eller mobil (passer lige til Iphone) sidder perfekt. Der er kompressionsstrop i top og bund. Kan købes hos Racegear.dk her: (annoncelink)
Producentlink: http://www.inov-8.com/New/Global/Product-View-RaceElite-15.html?L=26 Vægt:285 gram ifølge Inov-8. Min vejer 279 gram.
Fordele: lang ryglængde (45,7 cm for at være præcis) passer mig godt, meget let i forhold til størrelsen, enkel, nemt at få adgang til indhold med lodret lynlås, kan rumme stave (som min gjorde i starten af året løb på Gran Canaria).
Ulemper: ingen polstring i ryggen (kræver god pakning)Knut Korczak på Bornholm, med både lomme og flaskeholder på fronten


Salomon Skin Pro 14+3 Set
“jack of all trades – master of none” beskriver den allround sæk som er tungere end de øvrige. Til gengæld har den features som indbyggede flaskeholdere, isoleret pose til væskeblærer og gode mulighedder for montering af stave (både på siden af rygsækken og med Salomons “hurtig påspændings-system). Som det ser ud nu vil dette være rygsækken jeg bruget til Hammertrail (med en HPL20 som backup). Sækken består af; stort rum med hestesko-lynlås bagpå (kan udvides mes 3 liter – derfor 14+3) og et mindre rum med lodret lukning udenpå. I sidderne er der to stiklommer som er så åbne at tingene let falder ud. I race versionen (http://www.salomonrunning.com/fi/minisites/skinbag/skinbag-12.aspx) som sjovt nok er 100 gram tungere sidder her 2 lynlåslommer på ydersiden af stiklommerne. På fronten er der 2 indbyggede flaskeholdere som også sagtens kan rumme andre ting. De sidder tilpads lavt og fast nok til at de ikke genere under løb. Lommerne er smalle, så flaskerne skal være relativt smalle og glatte for at passe. Tilgængelig fra toppen ligger den islorede pose til væskeblære ned langs ryggen. Den medfølgende væskeblære har et smart klik-system, så man kan skifte blære mens slangen bliver siddende. Ulempen er så bare at den kun rummer 1,5 liter og at der ikke er plads i rummet til en større. Stor ulempe når mange løb kræver 2 liters kapacitet og man demed er tvunget til at have flaske/r foran. Fåes i bl.a. Salomon store i Fields.

Se Salomon Skin Pro 14 her

Vægt: 470 gram. ifølge Salomon. Min vejer 474 gram (uden væskebærer).
Fordele: elastik-stropper hen over brystet i stedet for webbing, mulighed for montering af stave og flasker, god polstring i ryggen
Ulemper: vægten, savner en lukket lomme man kan nå, mens man løber, til f.eks. Energi, musik eller telefon.
Thomas Dupont i den Amagerkanske alper


The North Face Enduro 13
Endnu en rygsæk der giver mulighed for både blære og flasker. Ligesom HPL20 bruger jeg den når det kun er det mest basale der skal med og hvor turen ender ved noget tørt tøj. Det er tit nemmere med flasker end med væskeblære. Der er mulighed for at medbringe flere drikke (f.eks. både vand og sportsdrik). Flaskerne vejer lidt mere men er til gengæld lettere at rengøre i dagligdagen. Til løb er det hurtigere at skifte flasker end blære. Består af et smalt hovedrum med åbning øverst og en flaskeholder på hver side samt et lille lomme på hver side af bæltet (den ene med lille ekstra rum og nøjleclips). Bæresystemet adskiller sig fra de øvrige ved at remmene på brystet mødes i et kryds foran og samles med velcro (hvor der også sidder en lille ubrugelig lomme). Ryggen består af et tyndt perforeret skumlag. Ruminddelingen der er med til at holdere blæren på plads er til gengæld polstret. Men da jeg syntes da var lidt tung i forhold til Nathan og Inov-8, skar jeg denne polstrede mellemvæg ud. Det gør at man lige skal tænke over hvordan man ligger tingene så de ikke kommer til at gnave. Det bliver heller ikke bedre af at hovedrummet er smalt. Så den skal bestemt ikke fyldes op. Lånt ud til den tidligere elite MTB rytter Allan Carlsen til Hammertrail, da han er mest tryg ved at bruge flasker. Købt i The North Face butikken på Gl. Mønt i København.
Producentlink: http://eu.thenorthface.com/tnf-eu-en/enduro-13-hydration-pack.html
Vægt: 383 gram fra ny. Min vejer 322 gram efter “slankekuren”
Fordele: bæresystemet giver lidt mere frihed omkring skuldrene, giver mulighed for både blærer og flasker, lang i ryggen hvilket passer mig godt,
Ulemper: er ikke god til stave (der sad nogle tynde stropper til stave som ikke passede i længden eller virkede særligt gennmetænkt, så dem har jeg fjernet), lidt tung i det (selvom jeg har fjernet rumadskillelsen til væskeblæreren i hovedrummet), svært at komme til sagerne i sækken p.g.a. den lille åbning i toppen
En vintermorgen langs Mølleåen på vej til skoven

Henrik Leth Jørgensen med Camelbak Marathoner Vest på tur ved Himmelbjerget
En rygsæk jeg ikke har prøvet, men som ser spændende ud og falder i samme kategori er Camelbak Marathoner Vest (annoncelink)

Det med småt: Inov-8 og Salomon rygsækken har jeg fået af de danske importøre.

Suunto Ambit

Efter at have haft mit Suunto Ambit i halvanden måneds tid har jeg fået en del opfordringer på at skrive om om mine erfaringer med uret. Det hele startede med jeg så denne video http://www.youtube.com/watch?v=hodBJFbMBU0 hvor jeg tænkte at det måtte lige være uret for mig. Da importøren Amer Sport kort efter spurgte om det var noget, slog jeg til med det samme (og købte) og fik som en af de første i landet fingre i uret.

Gennem årene har jeg prøvet en del forskellige ure med GPS, enten indbygget eller med GPS pod (bl.a. Garmin 305 + 310 XT, Suunto T6, Polar 800CX) men ikke rigtig blevet hooked. Det der gør at Ambit skiller sig ud er: Batteri-levetiden (op til 55 timer), at det er småt og pænt nok til hverdagsbrug (modsat alle andre ure med indbygget GPS), har præcis højdemåler, er helt vandtæt og at det er super enkelt at bruge. Med andre ord skræddersyet til mine behov, da jeg ikke skal bruge “virtual partner” og alverdens andre smarte funktioner.

Efter 6 ugers brug er status, at uret har levet op til forventningerne og største problem har været at starte og stoppe uret på de rigtige tidspunkter (rookie-mistake efter at have kørt old-school længe). Præcisionen har varieret fra blændende til halvskidt (i byen med dårlige modtage forhold) og har i store hele været ca. som Garmin. Det har været rigtig motiverende med højdemåleren ved træning i terræn. Se evt. mit movescount (som det hedder på Suunto-sprog) fra TEC 50 miles: http://www.movescount.com/moves/move5025377

Pulsbæltet har jeg ikke brugt endnu (men jeg ved fra T6´eren at det er behageligt). Med det kan man få træningseffekt og restitutionstid. Min løbeven Nikolaj Mann brugte det til Hamburg Marathon og fik en ordineret en recovery-tid på 120 timer. Men han løb en helt ok 10´er under 80 timer senere, så det skal jeg ikke kloge den på 🙂 I det hele taget syntes jeg man skal læse irunfar.com´s grundige review på: http://www.irunfar.com/2012/05/suunto-ambit-review.html eller min holdkammerat Jespers på: http://www.waka.dk/ultraloeb/archives/1191

Se i øvrigt hvordan de lavede den sidste test af uret i Finland: http://www.youtube.com/watch?v=UMQ8MIOYS5s

Täby Extreme Challenge 100 miles (og dog)

Photo: Micke Sjöblom – Zebrabild.com (og jeg har fået lov 🙂

TEC står for Täby Extreme Challenge og er et 50 og 100 mile løb i en forstad til Stockholm. Ruten består af 16 runder af a 10 km. gennem både skov og bebygget område i relativt fladt terræn. Forberedelserne til forårs-sæsonens hovedmål var gået ret godt og i modsætning til resten af familien var jeg sluppet gennem vinteren uden sygdom.

Første overraskelse kom da min rejsekammetat Knut aldrig dukkede op i lufthavnen. Egentlig ville jeg gerne rejse miljøvenligt med toget men endte i flyet, da toget var mange gange dyrere end de 639,- (retur) jeg skulle give med SAS. Kom til stævne-hotellet lidt over ni fredag aften og tog den på hovedet i seng.

Blev overordentlig overrasket ved at vågne op til snestorm næste morgen på løbsdagen. Der lå 10-15 cm og sneen stod vandret forbi vindueet. Lidt af en gamechanger og måske straffen for at medbringe 2 par solbriller 😉

Over morgenmaden stod vantroen malet i øjnene og Freddy fra Singapore havde aldrig set sne før. Hentede mit nummer og chip i god tid og fik nyhedden om at starten var udsat 2 timer. Der var lidt brok i krogene men med en del nedfaldne træer på ruten gav det god mening. Snuppede lige en ekstra morgenmad i restauranten hvor Laila fra Borlänge (jeg mødte til Transgrancanaria) glædede sig over at få sin pacer (og husbond) Krister i sving 2 timer før beregnet. Pacere er nemlig tilladt ved solnedgang eller 100 km – hvad der nu kommer først. De mente også at vide at bestemt jeg måtte være mellem favoritterne på 100 miles.

Se starten her: http://m.youtube.com/index?desktop_uri=%2F&gl=SE#/watch?v=lm_eu8MnUW0
Og timelapse video af hele banen her: http://youtu.be/TNhRgPed9nc

Efter en kort briefing gik starten så kl. 12. Sneen væltede stadig ned og det var skøjte glat. Mange løb i alm. sko og jeg var lykkelig for at have mine Inov-8 roclite 295 med i reserve. Løb roligt med i frontgruppen og da en mand skilte sig ud,efter 1 km., gik jeg med. Han skulle løbe 50 miles. Perfekt så var vi ikke konkurrenter. Skiftede til at føre og finde vej i den halvdybe sne. Banens første halvdel var dødsyg igennem et villakvarter og var eksponetet for blæsten langs en sø. Min regnjakke med hætte (Helium jacket fra fra OR) kom til sin ret her. Anden halvdel var singletrack gennem skoven med rødder og sten gemt under sneen :-/

Vi kom rundt lige under en time og løb direkte gennem depotet. Han havde en ven til at lange væske og jeg havde linet nye flasker og energi op på min taske så jeg kunne nuppe det i forbifarten. Løb 4-5 minutter hurtigere på anden runde og jeg lod ham føre da tempoet var en kende til den friske side. Efter anden runde lod jeg ham løbe og satte tempoet efter første rundes. Sneen var begyndt at smelte og selv i trailskoene skøjtede fødderne rundt. Fødderne var for længst gennemblødt i tøsneen og de mange vandpytter. Med dobbelte Teko-sokker var jeg ikke rigtig bekymret for vabler da det mindede om danske vinterforhold i skoven.

Blev ved at tænke at nogen måtte komme op bagfra og kunne slet ikke forstå jeg førte ræset. Rundede 3 og 4 omgang i samme tid som den første. Halvvejs på 5 runde siger de pludselig SLASK og jeg går direkte i asfalten. Lander hårdt på højre albue og knæ. Et lille stykke rustent vinkel-jern gemmer sig under sneen og rager 10 cm. op. Ud over slaget, hul i tight, handsker og regnjakke bliver jeg nu helt gennemblødt. Er på benene og videre med det samme men kan hurtigt mærke at den er gal med knæet. Det gør mere og mere ondt. Tanken om at udgå kommer smigende i takt med at knæet bliver mere og mere stift og smerten tager til. Den lille stemme i mit hoved siger “det er vist bedst at udgå og ikke risikere noget” og Moses svarer kækt “Suck it up bitches” og løber videre. Desuden kan man jo ikke udgå når man fører. Det kan man bare ikke. I depotet ved 60 km. fortæller Krister (der gør et fantastisk job med at fylde mine flasker mens jeg løber) at der kommer nr. 2 og peger over skulderen. Vi løber ud sammen og løber stride-for-stride i et par km. til jeg erkender at det går for stærkt det her. Jeg overleverer skydeskiven som forsvinder forude mens jeg slapper lidt af og tager et par gå-pauser på det flade. Har hele tiden gået op af de stejleste bakker. Finder Ipod’en frem og får gang i benene igen i selskab med bl.a. Rammstein, D-A-D, Faithless og finske Split Cranium (Og en stor tak med alle de brilliante musik-forslag inde på Trailløberen på facebook).

De tekniske singletrackstykker er blevet meget mudrede mellem grene og væltede træer. Fedt at løbe på trails efter de kedelige stykker på asfalt. Solen titter frem og jeg forsøger at nyde det. Det lykkedes ikke helt da det fordømte knæ gør pisse ondt. I depotet ved 70 km. Serverer de MacDonnalds hamburgere og fritter – verdensklasse. Jeg regner ud at jeg kan gå resten af løbet og klare de 30 timers cut-off og med lidt god vilje måske endda bæltespændet (man får hvis man kommer under 24 timer). Det virker dog hverken klogt eller særlig fristende. Så jeg beslutter mig for at udgå ved 50 miles hvor jeg kan få en officiel tid og det ene UTMB point (=7) jeg mangler til 2013 ræset.

Det lykkedes faktisk at nyde lidt af sidste omgang i solnedgangen og er henne og takke børnene der har stillet deres eget lille depot op foran huset halvvejs på ruten. Kommer ind som uofficiel 2’er (fordi man kommer nederst på listen under dem som var tilmeldt den halve distance) i 5. hurtigste tid (8:24) overall 3 timer 12 min. bedre end min personlig bedste tid på 50 miles.

Det er træls og mega nederen men nok også den rigtige beslutning. Trist når benene ellers virker friske. Som et japansk ordsprog siger “fald 7 gange – rejst dig op 8”. Jeg kommer igen… (når jeg har tudet færdigt)

Er på vej op på hesten igen og har tilmeldt mig 100 miles til Salomon Hammertrail 🙂

20120415-065442.jpg

20120415-070400.jpg

Det styrede:
P.R. på 50 miles med 3 timer og 12 min.
5. Hurtigste 50 miles tid overall (uofficiel 2’er på 50)
Et UTMB point i hus og demed har de 7 der kræves til 2013 🙂
Mine nye CEP tights sad som malet på, lige ud af æsken
Ingen problemer med energi-indtag
Kun en lillebitte vabel på den ene storetå efter 8 timer i våde sko.
Bliver aldrig svigtet af dobbelt lag Teko-strømper
Min organisering af skiftetøj mv. i en stor duffelbag spillede
At Krister Lind hjalp mig med at fylde mine flasker
At en sød dame smurte vaseline på mine gnavesår på overkroppen
At spise pommes fritter og hamburger ved 70 km.
Fed playliste på Ipod’en takket være mange gode anbefalinger
Stod godt fast i de sindsyge forhold takket mine roclite 295 fra Inov-8
De søde børn der havde lavet eget lille depot foran huset ved 6 km 🙂

Det stank:
Løbe i tøsne og sjap på asfalt
Havde glemt mit nummerbælte men klarede den med et par short udenpå
Uanset strømperne er det ikke sjov at løbe 80 k med våde sokker
Gnavesår under armene der matcher syningerne på min uldtrøje
Undervurder aldrig hvor meget body-glide der skal til
Sportsdrik fra Hammer smager af h…. til
At de ikke havde mærket det vinkeljern op jeg faldt over
Og at det kostede 4 stk af min ynglings beklædning 😦
At det sidste OMPHF manglede
At løbe rundeløb stinker – punktum.