Mit navn Moses Løvstad. Jeg er 41 år, er gift og far til 2 dejlige unger. Har rødder i Gudhjem på Bornholm, men har de sidste mange år kaldt Vesterbro i København for hjem. Jeg elsker at være ude i naturen og udforske verden ved egen kraft. Mit passion er at dele rejsen og inspirere andre til gå på opdagelse udendørs. Eventyret starter ved hoveddøren og jeg holder lige så meget af de små som de større eventyr.
Siden jeg var lille og voksede op på Bornholm og i Grønland har kærligheden til naturen og en sund nysgerrighed ført mig rundt i verden. Jeg er overbevist om at meningen med livet er andet end at betale regninger og dø langsomt foran skrivebordet eller i sofaen.
Havet har været min legeplads og arbejdsplads siden jeg blev født. Fra den optimistjolle min far havde bygget, til broen af verdens største containerskib og deltagelse ved EM og VM i olympiske bådklasser til et job som skipper på Mærsk McKinney Møllers private sejlbåde.
På land har jeg udforsket grænserne, fra hvor svære klipper jeg kunne klatre til hvor langt jeg kunne løbe. Den rejse har ført mig rundt i verden og jeg har gennemført nogen af de mest ekstreme løb der findes. Jeg har triumferet og jeg har fejlet. Triumferne er hurtigt blevet sat på plads i erindringen mens alle fejlene jeg har begået, har gjordt mig stærkere, klogere og bedre i stand til at træffe svære beslutninger.
Ungdommens egotrip og higen efter anerkendelse er afløst af en lyst til leg og udfoldelse i naturen. Nysgerrigheden til at se hvad der ligger rundt om næste hjørne og hvilke mennesker man møder der, driver mig videre. Jeg håber du har lyst til at tage med mig på små og store eventyr…
Skriv et svar