Friktion og hvordan man undgår at det bliver et problem
Den mørkeste bagside af af medaljen ved ultraløb er “chafing” i mangel af et godt ord på dansk. Det kan vel oversættes til noget i retning af gnidesår, gnavsår eller skrabemærker. Tilstanden som opstår når der er for meget friktion mellem to kropsdele eller mellem huden og beklædningen.
De mest almindelige steder at få problemer er: mellem lårene, mellem ballerne, i skridtet, på brystvorterne og omkring nakke og skuldre.
Som med så mange andre ting er det lettere at forebygge end at helbrede. Jeg har prøvet det meste og vil her dele ud af mine erfaringer så du ikke behøver at vride dig i smerte under eller efter dit næste lange løb.
Forebyggelse:
Forebyggelse af chafing handler om at have det rette tøj på til forholdene. På over kroppen gælder det om at have noget som er ret tætsiddende. Både sommer og vinter. Da jeg for nogle år siden løb Socialmarathon den 31. december havde jeg taget en undertrøje på som ikke sad helt tæt. Det resulterede i store hudafskrabninger på hver side af brystkassen og den nok mindst festlige nytårsaften til dato. Løber jeg i en t-shirt om sommeren får jeg næsten altid ondt i brystvortene, men vælger jeg en tætsiddende undertrøje har jeg ingen problemer overhovedet. Et fantastisk produkt er CEP´s Ultralightt shirts som ud over at klare et stort temperatursving ikke har nogen syninger som driller og beskytter utrolig godt med både sol og frition. De fåes både som tank, kort- og langærmet. Hvis du kan finde en løbevest/rygsæk hvor dine brystvorter er “beskyttet” under, på fronten af vesten, sparer du mange bekymringer. Valg af løbebukser/shorts/tights er straks sværere. Har man tynde lår shorts sagtens fungere, men har man fede lår som mig er der bare for meget friktion mellem indersiderne af låret. Her er det fristende bare at vælge et par tætsiddende tights men man skal lige sørge for at de ikke sidder så tæt at de klemmer ens baller sammen. Derfor vælger jeg et par såkaldte 2in1 shorts som består af et par semi-tætsiddende indertights med en løs short ud over. Alternativt kan du bruge en par afklippede nylonstrømer under dine shorts. Det er et trick som virker hele året som jeg lærte af Aleksander Gamme, der brugte nylonstrømper da han som den første gik alene frem og tilbage til Sydpolen og gerne ville undgår problemer med friktion mellem benene. Det er i øvrigt også de billigste lange underbukser som fungere fint som ekstra isolation under et par lange løbetights. Bare sørg for at de er store nok i størrelsen. En anden kilde til irritation er syningerne i beklædningen. Så kig altid løbetøjet igennem indvendigt inden du køber. Selv dyre mærker kan have grotesk dårlige syninger som sidder og generer så du løber langt.
Inden den lange løbetur – smører jeg rutinemæssigt NOK creme i skridtet, mellem ballerne og på strategiske steder omkring skulderen og ved armhulen hvis jeg løber med sæk. Løber jeg i en løstsiddende trøje bruger jeg 2 stykker kinesiotape på brystvortene. Et lille trick er at klippe stykkerne rundt i kanten. Så bliver de bedre siddende.
Posemand smører kuglelejet inden Ultraløbet Fyr til Fyr.
Når uheldet er ude:
Værktøjskassen:
I dit arsenal mod gnavsår anbefaler jeg ud over den rette påklædning):
Kinesis-Tape – til brystvorterne. Fordelen ved Kinesiotape er at det er åndbart, strækbart og let at få af igen efter brug. Sportstape er et dårligt alternativ da det ikke ånder, ikke er strækbart men til gengæld klistrer alt for godt og gør det til en prøvelse at fjerne. Særligt hvis der er kropsbehåring involveret. Kinesiotape fåes på apoteket og i førende special løbebutikker.
NOK creme til forebyggelse på udsatte områder. Som alternativ kan man bruge Bodyglide. Bodyglide har faktisk lavet et kombi-produkt med både “anti-friktion” og solfaktor i samme stick. Men dels er den for fedtet og for lidt åndbar til at være praktisk som solcreme, men man har måske heller ikke lyst til at smøre næsen ind med noget der lige har været en tur i den anden ende. Et bedre alternativ til NOK er Hirschtalgcreme som et let at få fat i på apoteket. Vaseline er no go. Jeg ved godt at mange bruger det, fordi de ikke ved bedre. Med Vaseline indeholder petrolium som hverken er godt for dit hud eller dit tøj. NOK creme forhandles mig bekendt ikke i Danmark men kan bestilles på nettet via Amazon.
Sudo Creme til lindring af smerte og hurtig heling. Det er bund og grund zink-salve tilsat lidt lokal bedøvende. Så et alternativ er selvfølgelig den gængse zink creme fra apoteket til røde babynumser. Det virker bare mere tyndtflydende og virker ikke helt så godt. Sudo creme forhandles mig bekendt ikke i Danmark men kan bestilles på nettet via Amazon. Det kan også fåes i en lille tube som man kan have med i rygsækken. Et godt trick er at medbringe en latex handske eller to så du kan smøre dig ind i rumpetten og have rene hænder bagefter. Det vil dine medløbere sikkert sætte pris på når du kaster klør-fem i buffetten i næste væskedepot 🙂
Det er helt bevist at jeg ikke har fødder og vabler med her da jeg allerede har skrevet om det emne her: https://moseslovstad.com/2016/06/26/fodpleje-for-loebere/