10344233_693680180706744_8337092260325089406_o    

“At rejse er at leve” skrev H.C. Andersen i “Mit livs eventyr” i 1855. For mig er rejsen en vigtig del af livet. Ikke for at komme hurtigt frem – eller hurtigt tilbage og plante en knappenål på et landkort. Vejen er målet på mine rejser. Både på livets rejse og på de små og store eventyr jeg kaster mig over. At dele min glæde og passion for et sted jeg holder af eller aktivitet jeg elsker gør mig glad. Længere er den ikke.

Siden 1996 har jeg instrueret i forskellige former for friluftsliv og haft folk med på ture i ind og udland som f.eks. klatrekursus i Schweiz, havkajaktur rundt om Orø, kanotur i Canada, langrendskursus i Norge og trailløb på Samsø. De seneste år har jeg primært guidet trailøb i de Østrigske Alper og ture på langs af Gran Canaria.

Nu skruer jeg op for antallet og ambitionsniveauet på turene og laver nogle spændende kurser, ture og rejser og ekspeditioner i ind- og udland til lands og vands. Her kan du læse mere om løberejserne som jeg arrangerer…

IMG_5952

Løbetur på langs af Gran Canaria. 18. – 22. januar – UDSOLGT.

Årets tur blev udsolgt på under 12 timer. Skriv til mig på moses@lovstad.dk hvis du vil først i køen nåt vi laver turen igen i 2018.

IMG_2737

Trailrunning Camp Wipptal i de østrigske Stubaier Alpen 10. – 14. september 2017. Turen arrangeres i samarbejde med Pathfinder Travels i Sverige og den lokale turistforening i Wipptal. Vi bor på super hyggelige Almis Berghotel i Obernberg, på grænsen til Italien.

Se mere om turen her…