Page 26 of 27

Med de raske svende i Krøllebølleland

Efter vi måtte aflyse vores træningstur på Hammertrail-ruten i februar, var det skønt endelig at komme afsted igår. I selskab med 4 gode venner var jeg på en endagstur til Krøllebølleland, hvilket egentlig er nemmere og billgere end man skulle tro. Bil til Ystad, hurtigfærge til Rønne og bus til det sidste stykke. Efter 3-4 minuters løb ned gennem Sandvig var vi på ruten til Danmarks bedste og hårdeste løb Hammertrail (http://www.tejnif-lob.dk/www/index.php/utbmenu). Vi løb med uret rundt forbi start og mål ved Shelter´erne ved Opalsøen og op omkring Moseløkke stenbrud. Her lavede vi en lille afstikker ned gennem skoven ned til Hammershus for at løbe noget af den originale rute op gennem klippefyldt en sprækkedal. Tågen lå tæt, da vi krydsede over over Slotslyngen ned mod Vang og så de små nye lam løbe rundt i lyngen. Videre ned langs kyststien mod Jons Kapel, hvor den berygtede trappe ventede. Se videoen på: https://vimeo.com/38970456

Da vi svingede nordpå igen og kom ned til havnen i Vang forsvandt tågen og solen tittede frem. Vi løb langs med vandet op forbi Hammershus til Hammerknuden hvor vi drejede opad og passerede Hammerfyr og stenbrudet på toppen. Efter Salomons Kapel og Hammerodde fyr på øens nordspids var vi kun nogle få kilometers fåresti fra udgangspunktet. Her drejede vi af og fortsatte de sidste 18 km. til mine forældres hus i Gudhjem. Det var lidt hårdt og ramme asfalten med trætte stænger, men pit-stoppet ved Netto i Allinge gjorde underværker. Jeg er ikke sikker på at det man har lyst til, også er det kroppen har brug for. Men flæskesværen og Cola´en smagte fantatisk. Så var der et kort stræk med klippesti til vi ramte Tejn og asfalten igen. Jeg var ved at være temmelig ristet, da vi endelig kunne dreje væk fra den asfalterede cykelsti. Herfra er var der kun 8 km. igen, som jeg kender som min egen bukselomme 🙂

Men trætheden og ømt knæ sig til trods, var det en af de fedeste dage på kontoret. Smalle trails, med sol og vind i ryggen og udsigt til Gudhjem hen over Salene Bugten. Efter godt 45 km og 1200 højdemeter kunne vi nyde forårssolen på en bænk i haven. Se videoen på: https://vimeo.com/38974615

Dagen var lig med essensen i hvad løb handler om for mig; smuk natur, det simple og meget tilfredstillende ved at bevæge sig for egen damp og være i selskab med nogen dejlige mennesker der har lyst til at dele oplevelsen. Tak for turen Claus, Jesper, Knut og Thure 🙂

Se også den video her: https://vimeo.com/38974992

CEP Quad-sleeves og lidt om kompression generelt

Klar til Sur-Norte 96 km. til Transgrancanaria 2012.

Det er ved at være 6-7 år siden jeg købte mine første kompressionsstrømper fra Cep Siden dengang er kompression blevet hvermandseje og jeg har prøvet et hav af forskellige kompressionsstrømper, recovery-tights, calf-guards mv. Men det er svært at finde noget der slår originalen.

Jeg skal spare jer for teorierne bag, men nøjes med at konstatere at kompression virker (hvilket vel også bevises af, at det betragtes som doping under cykeløb :-)) Der er for mig 3 steder hvor kompression giver mening nemlig; lange konkurrencer, til restitution og til rejse. Inden mit løb på Gran Canaria var så heldig at få et par CEP Quad-sleeves (til lårene) til test. De var til stor hjælp både under og efter løbet. Lårmuskulaturen på forsiden belastes særlig hårdt under lange stejle nedløb. Dem har vi jo ikke så mange af herhjemme vi kan træne på, så jeg vil gerne have alt den hjælp jeg kan få. Simpelt forklaret er det 2 koniske “stofrør” der matcher ens låromkreds og sidder tæt omkring hele låret fra lige under skridtet til lige over knæet. Med et silikone-bånd indvendigt øverst til at holde den på plads.

Det smarte ved Quad-sleeves er at de nemt kan kombineres med løse shorts og tights i forskellige længder. Jeg har hidtil holdt mig fra at løbe langt i shorts da min “fede” lår skraber mod hinanden og giver gnavesår. Men det problem er løst nu 🙂 Da jeg føler lange tights hindrer min bevægelsesfrihed omkring knæene er Quad-sleeves og Cep sleeves (på underben) en perfekt kombination. Et andet stort plus ved lange løb er at man nemt kan skifte tøjet (og lade sleeves blive siddende på både lår og underben) uden at skulle tænke på kompressionen. Alle der har prøvet at tage et par kompressionstrømper på våde eller svedige ben og fødder ved hvad jeg taler om.

I recovery-mode, når man samtidig gerne vil have sol på benene 🙂

På landevejen og under længere rejser (så man undgår benene svulmer op samt reducerer risikoen for blodpropper) er kompressionsstrømperne fra Cep helt perfekte, men til trailløb foretrækker jeg egenskaberne i Teko strømper (tykkere og lavet af merinould) kombineret med sleeves på læg og skinneben.

I morgen ryger de på igen når vi skal over og træne på Hammertrail-ruten 🙂

Tak til CEP Sport Danmark. Se http://www.sportsupport.dk/produkter.aspx?load=recovery
eller læs en anden test her: http://www.sportsupport.dk/testimonials/QuadSleeveevaluering_JensOlafFogh.pdf

Kofod´s Trailmarathon

Mange løbere er vanedyr, der altid løber de samme steder. År ud og år ind på samme rute og i næsten samme tid. Men der ligger mange fantastiske oplevelser og venter derude, når man løber på opdagelse i sit nabolag og finder nye vejer, stier eller bare løbebart terræn. I går var jeg en tur syd for Køge, nærmere betegnet Strøby Egede hvor Kenneth Kofod, lige havde lavet sin egen trailmarathon-rute i “baghaven”. Som tidligere elite mountainbike-rytter og nu minimalist-løber havde han udforsket sit lokale hood og til sidst fået sammensat godt 42 km blandet underlag, fra sand og skovbund, over skovstier til grusveje og lidt asfalt og brosten.

Vi var 5 som havde takket ja til invitationen om et socialt marathon, med en guidet tur rundt i Vallø storskov og omegn. Den lovede regn holdt sig væk og vi havde en super fed tur rundt i skoven. Jeg kan næsten ikke komme på en bedre måde at tilbringe søndag formiddag på end at forcere brombærkrat på blød skovbund i godt selskab. Kenneth kammerat Ulrich havde ofret sig for fællesskabet og cyklet ud og sat depot op i skoven. At vi så først ramte det efter 32 og ikke de varslede 21 taler vi ikke om 😉 Chips, vingummi, piratos, vand og RIGTIG cola – sådan skal det være 🙂 Der er en lille video her: https://vimeo.com/38729421

Efter godt 4 timers eventyr sluttede festen i Kenneth´s køkken med hjemmeristet og brygget feinsmecker kaffe. Tak for en super arrangement og ditto selskab 🙂 Mere af den slags…

Sådan undgår jeg skader 7-9-13…


Sune sendte mig følgende spørsmål:

“Kommer hele tiden til at tænke på hvordan undgår du alle de småskader som vi løbere tit løber ind i? Løber du bare igennem dem eller står den på 2-3 hvile dage eller andre tryllerier ?
//Sune

Hej Sune.
Godt spørgsmål. Jeg syntes selv jeg er er blevet ret god til at lytte efter kroppens signaler og tager en hviledag eller 3 hvis jeg kan mærke at der skal ro på. Så er jeg også hurtig til at reagere hvis jeg fornemmer det er andet end hvile der skal til og har i en del år brugt sportskiropraktor Annette Jørgensen http://www.klinikken-gammeltorv.dk/ både akut og preventivt. Det har betydet en verden til forskel for ryg og fødder 🙂

Er også overbevist om at det hjælper, at jeg løber mest muligt i terræn, tager korte skridt (høj frekvens), forsøger at lande langt fremme på foden og løber i relativt minimalistiske trail sko (primært Inov-8)

Men der er utroligt mange faktorer som spiller ind, såsom hvor længe man har løbet (jeg blev også skadet i starten), hvor stabil man er i sin træningsmængde og kvaliteten i træningen. Mange løbere syntes at ikke man er en rigtig løber, hvis man ikke har 2 løbepas om dagen. Men når Du løber i træt tilstand bliver din teknik dårligere og Du er langt mere udsat for skader. Mit mantra er at jeg skal være motiveret og frisk i hvert pas. Tidligere løb jeg for at blive hurtigere og få højere iltoptagelse, men nu er det glæden ved selve løbet der får mig ud af døren. Håber Du kan bruge det til noget.

Salomon Trailcamp

Trailcampen på Bornholm blev en kæmpe succes og det var en fornøjelse at være en del af. Sjældent har jeg oplevet så mange glade mennesker samlet på et sted. Og når stedet så er Nordbornholm, der har landet bedste løbeterræn, ja så bliver det ikke meget bedre. En kæmpe tak til ildsjælene Lene, Steen og Kim fra Tejn IF for at stable et så stort arrangement på benene. Glæder mig allerede til næste uge hvor jeg skal over og løbe på Bornholm igen 🙂

Benene skal dog lige har lov at hvile et par dage ovenpå “recovery ugen” efter Gran Canaria der bød på over 60 km i terræn…

Jeg har strikket en lille video sammen fra søndagen, hvor vi løb Hammertrail-ruten. Se den her: https://vimeo.com/38330090

Væskeblære tips

Mange løbere jeg møder syntes at det med camelbags eller væskeblærer i rygsækken er enormt besværligt. Så enten løber de bare med vand for at slippe for rengøringen eller bander og svovler over hvor svært det er at få sportsdrik renset ud igen. Her er et par tips jeg har samlet op.

En ny væskeblære kan godt smage lidt gummi-agtigt når den er ny. Hvis man skylder den sammen med ca. 1 cm. tandpasta bliver den lidt mere neutral i smagen.

Jeg undgår at blande sportsdrikken direkte i blæren, da det sviner udvendigt og i lukkeanordningen. Desuden risikere Du at det klumper og sætter sig fast i slangen. I stedet blander jeg den i en anden dunk og hælder den forsigtigt over så jeg undgår at klumperne kommer med. Det er særligt vigtigt med f.eks. Vitargo som jeg brugte på Gran Canaria, det har tendens til at klumpe meget, hvis ikke man ryster det meget godt sammen.

Men sportsdrik bruger jeg kun til de lang løb. Under træning anvender jeg elektrolyte-tabletter. Det er som danskvand og let at skylde.

Når jeg kommer hjem fra løbetur skylder jeg blæren enkelt gang med vand (også slangen) og kommer den i fryseren. På den måde skal man ikke tænke over om den tørrer ordentligt eller om den ligger og rådner i skabet. Når den så skal bruges igen ryster jeg isen ud og fylder på – simpelt 🙂 Et bonustip her, er at lige at puste slangen fri for vand inden den ryger i fryseren. Det kan godt tage noget tid at tø op og er møg-irriterende hvis man har travlt, med at komme ud af døren.

Hvis jeg skal transportere mig hen til hvor jeg skal løbe, kommer jeg mundstykket i en lomme eller ned i rygsækken så den ikke bliver beskidt. Kan evt. renses hurtigt med alcohol-gel eller sprit.

Hvis blæren så er blevet rigtig snasket eller jeg har rejst med den (hvor den ikke har været i fryseren) ligger kommer jeg gebis-rengøringsmiddel (fra apoteket) i og lader den ligge en halv time inden jeg skylder den med vand. Et par gange om året gør jeg det samme rutinemæssigt, ved alle mine blærere og flaskelåg (bortset fra flaskerne fra Nathan der kan skildes helt ad).

Husk at mundstykket også skal i blød og skyldes grundigt bagefter.

Man kan også købe et rengøringssæt som det her, med børste til slangen og tørrestativ

Er den helt tilgroet og muggen vil jeg dog hellere købe en ny 🙂

Som Morten Alhede: kommenterer: “Lige for at slå det fast – fryseren dræber ikke bakterier. De gror bare ikke mens de ligger der… Men ligeså snart man tør dem op – så vokser de påny. Derfor er rigtig rens også vigtig i ny og næ”.

Har Du nogen gode tips?