Utilfredshed med tingenes tilstand kan nogen gange føre gode ting med sig… 
I julen for 8 år siden sad jeg og surmulede over en netop afsluttet OL satsning i windsurfing, der har havde bragt mig så tæt på og så alligevel, så langt fra – det jeg drømte om. 
Sent juleaften meldte jeg mig til verdens største langrendsløb Vasaloppet 90 km, som mit første ultradistance event. Den gang kunne man bare melde sig til få måneder før og ikke som nu hvad de 16.000 startnumre forsvinder på et kvarter. 

Den beslutning har jeg ikke fortrudt og de seneste 8 års rejse ind i ultraverdenen har givet mig mere indsigt og ballast i livet end de foregående 32. 
Jeg har deltaget i nogen af de mest krævende løb på kloden. Det fleste gange er det gået godt men jeg har også måtte indkassere gedigne øretæver undervejs og smagt fiaskoens bitterhed, når min krop er bukket sammen undervejs. Det har egentlig aldrig handlet om at gennemføre det længste eller der hårdeste. Det har blot været en lang gigantisk glidebane med let forandret normalbillede, hvor jeg hele tiden har søgt efter den næste “naturlige” udfordring og del for del pillet forhindringerne på min vej ned, i søgen efter den ultimative naturoplelse.
Min familie har efterhånden affundet sig med at jeg aldrig er hjemme på min fødselsdag i starten af marts efter 2 år med Vasaloppet, 4 år til Transgrancanaria og de seneste 2 i Alaska til Iditarod Trail Invitational. 
Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, hvad der er sket i kølvandet på den impulsive vasaløbstilmelding. Men de oplevelser jeg har haft og de mennesker jeg har mødt hinsides komfortzonen, har gjordt mig til et bedre og mere balanceret menneske. Det er jeg super taknemmelig for. 
At kunne sætte den ene fod foran den anden, når det ser aller sortest ud, fordi jeg ved, at bliver jeg ved længe nok, kommer jeg i mål med mit forehavende. Den viden og erfaring er guld værd. Uanset om du er ude i bjergene, i arbejdslivet eller på juleshopping i Bilka med familien 😉
Så tøv ikke hvis du er utilfreds med tingenes tilstand og drømmer om at blive en bedre version af dig sig…
Bon Voyage 😄

Den 26. februar starter Iditarod Trail Invitational i Alaska. Løbet følger ruten fra verdens største hundeslædeløb Iditarod (som starter en uge senere). Nu har jeg 2 gange delt aviser  ud på junior distancen på 350 miles (560 km) og har lyst til at udfordre mig selv på den fulde distance som er godt 1000 miles eller ca. 1600 km. fra Anchorage til Nome.

Frem for at løbe/gå eller cykle som tidligere, har jeg valgt at gå på ski denne gang. Primært fordi ruten i 2017 følger den noget sværere sydlige rute (ruten skifter mellem en nordlig og en sydlig rute hvert år) som er noget mere remote og mindre trafikkeret end den nordlige rute, som har mere trafik på sporet mellem bygderne. At ingen har gennemført løbet til Nome på ski er også en udfordring. Særligt når jeg får at vide at det ikke kan lade sige gøre inden for tidsfristen på de 31 dage. Et hold erfarne nordmænd, som både har krydset Grønland og gået på ski til Nordpolen, brugte 54 dage på turen. At den lokale Dan Powers, som i vinter var den første til at gennemføre de 350 miles på ski i 7 år, pludselig også stiller til start på ski på den lange ændrer ikke noget.

Mit mål med turen er ikke at blive den første eller at sætte rekorder, men at udfordre mig selv og forhåbentlig have en god tur. Med udsigten til endnu en varm vinter i Alaska kan alting ske. Hvor hurtigt man kan bevæge sig afhænger i meget høj grad af forholdene. De 150 km ud til det andet depot i Skwenta, tog mig i vinter 8 timer på fatbike og sidste år 36 timer til fods. Men i 2012 tog samme strækning de hurtigste (Western States vinder Geoff Roes) 62 timer at tilbagelægge.

På de første 350 miles er der 6 “depoter” hvor man kan få eller købe mad og 2 dropbags på max 2,5 kg. til forbrugsartikler som mad og batterier. Efter McGrath (som har været mållinien de seneste 2 år) har vi et flydrop på 5 kg. plus brændstof ved spøgelsesbyen Iditarod. Herefter er man afhængig af de pakker som man kan sende med post i forvejen til bygder langs ruten. Det er ikke tilladt at spørge om hjælp i hundeslædeløbets checkpoints på ruten.

Min fordel er at jeg betaler turen selv og ikke står til ansvar over for andre end mig selv og min familie. Så det største pres er det jeg ligger på mig selv. Så får jeg en dårlig mavefornemmelse undervejs er jeg klar til at handle på det. Som en bjergguide og fjeldredder en gang fortalte mig – “din mavefornemmelse er hele din livserfaring og viden kogt ned i en én – den skal man stole på”. Når han var ude og samle folk op i bjergene var det mere reglen end undtagelse at en eller flere i gruppen havde haft en dårlig mavefornemmelse, men ikke sagt fra af frygt for at tabe ansigt. Så stol på mavefornemmelsen.

Forholdene jeg kommer til at møde kan skifte i mellem plus 10 og minus 50 grader og på så lang en tur, må man være forberedt på lidt af hvert. Derfor er hele mit setup mere gearet mod at være sikker og effektiv end på at være ultra let. Derfor har jeg også opgraderet på mine 3 vigtigste stykker udstyr. Nemlig: En større pulk med mindre friktionsmodstand fra Acapulka i Norge som har lavet slæder til norske polarekspeditioner de sidste mange år. En -68 graders special syet vandtæt sovepose (med dampspærre-pose inden i til at undgå kondensering) fra PHD Designs i England. Og sidst men ikke mindst en opgradering til en MSR XGK II benzinbrænder. Der larmer som en Harley uden lydpotte, men til gengæld smelter sne som lyn og djævel og kører på selv det mest beskidte brændstof.

Sikkerheden undervejs er et kapitel for sig, da løbsledelsen ikke ønsker at se deltagerne kører sig selv helt i hegnet, hvorefter de fisker deres GPS-tracker frem og trykker på SOS knappen, når de ikke gider mere. Derfor er GPS-trackeren vi har med uden SOS funktion. man skal tænke sig om. Hvor man til løb som Yukon Arctic Ultra kan blive hentet ud med snescooter og bil langs ruten er man noget mere committed i Alaska. Her vil enste vej ud i de fleste tilfælde, være at man selv transporterer sig til nærmeste bygd, hvor man kan arrangere afhentning med fly.

Så de næste små 3 måneder gælder det om at få trænet, få styr på logistikken og om ikke at blive syg. I næste uge er første træningstur med de 2 andre danskere i løbet – Thomas Skov som skal til fods på 130 miles og Adam Erritzøe som kører (fatbike) efter en god placering på 350 miles. Planen er at køre til Trysil som Adam og jeg har brugt før i vores forberedelser. Så må vi bare håbe at der bliver rigtig dejlig koldt…

Stay tuned for at følge forberdelserne…

Endelig kan vi præsentere den rute som vi har brugt de sidste 2-3 år på at scoute. Nemlig den flotte tur langs Sjællands nordkyst i mellem Hundested og Helsingør. Undervejs på de 61 km. passerer man Knud Rasmussens hus ved Spodsbjerg fyr, det gamle ishus i Liseleje, det nedlagte skydeterræn i Melby Overdrev, Troldeskoven i Tisvilde Hegn, Tisvildeleje, Nakkehoved Fyr, Gilleleje, Dronning Mølle og Hornbæk. Underlaget er super afvekslende med gamle hjulspor, små lækre stier, grusbelagt cykelsti, strand i alle afskygninger (små og store sten) og kun 1350 meter asfalt. Rutens er noget hårdere end både Fyr til Fyr og Gendarmstien og vi har derfor sat tidsgrænsen til 12 timer. Ellers som vi siger løbet er en finale værdig.

Vi holder fast i de kendte Ultracup dogmer om at det skal være en super flot punkt-til-punkt rute, at der er 2 velforsynede depoter undervejs og at man kan komme til og fra løbet med offentlig transport.

Tilmeldingen for den samlede Ultracup åbner den 1. oktober og tilmeldingen til de enkelte løb den 1. november. Se mere om løbet og resten af Ultracuppen HER 🙂

Vi håber at se dig på Nordkysten den 12. august 2017 🙂

Nedenfor kan du se lidt billeder fra ruten…

Udstyret vil blive checket på dagen…

Ved at stille til start accepterer du at følge vores regler og anvisninger. 

Knut Korczak ordner fødderne præventivt på GR20 ruten på Korsika. Foto: Rune Yates.

Emnet jeg har valgt at skrive om denne gang er noget så usexet som fodpleje. Hvordan tager du vare på fusserne, så de kommer bedst muligt igennem et længere løb. For slet ikke at nævne træningen op til. Her er mine råd til at undgå eller i hverfald begrænse problemerne med fødderne under længere løbeture.

Find de rette sko. Dette er lettere sagt end gjordt. Men sørg for at der plads i skoene, så du kan bevæge tæerne og fødderne har mulighed for at hæve op. En vigtig komponent i at have god føling med underlaget, er er ud over ikke at have for meget skum under fødderne, at dine tæer kan sprede sig ud, mens du løber. Sørg for i hvertfald af have 5 mm. luft foran din længste tå i snuden af skoen. Heldigvis er flere førende skomærker begyndt at lave sko i flere breder. Tag evt. indersålen ud af skoen og stå på den med bare tæer. Rager din tæer ud over kanter på indersålen er den sikkert ikke bred nok. Hvis du modsat altid skal snører dine sko helt ind, kan det være du skal have en smallere model. Du kan læse mere om valg af trailsko her…

Forskellen i smal og bred pasform inden for samme skomærke.

Vælg den rette indersål. Den indersål som følger med, når du køber skoen, er ikke nødvendigvis den bedste sål i skoen eller den der passer dig bedst muligt. Indersåler er forskellige og normalt ikke noget skoproducenterne ligger super meget krudt i. Så det kan sagtens være at indersålen fra et andet mærke afsko passer meget bedre eller at du kan løbe i dem helt uden indersål (gælder mest de mere minimale sko).  Ved at gå rundt i skoene med bare tæer eller meget tynde strømper kan du nemmere mærke efter om skoen og indersålen sidder perfekt. Accepter intet mindre en det perfekte. “Jamen de skal bare løbes til…” Bullshit! En løbesko skal side perfekt og det er sko (eller sålen) som skal passe sig til foden – ikke omvendt. Jeg bruger også indersålen til at justere pasformen (højden i skoen). Jeg vil gerne have “areal” nok i skoen, men samtidig have den til at side tæt. Det kan justeres med tykkelsen at indersålerne. Har man er bred forfod skal man være ekstra opmærksom omkring kanterne af indersålen som godt kan give problemer på længere ture pga. små skarpe kanter o.lign. (hvornår har du sidst checket indersålerne i dine sko?) Ikke noget du måske mærker i det daglige, men noget som kan være en showstopper eller et væsentligt irritationsmoment på længere ture.

Strømper er ikke “bare” strømper. Ligesom at du kan bruge indersålerne til at få det perfekte fit i skoene, spiller strømperne også en kæmpe rolle og kan bruges til at justere ind med. Mange tror at man skal løbe i tykke strømper og vinteren og i tynde om sommeren. Hvis man vælger strømper i et ordentlig materiale som f.eks. merinould syntes jeg ikke at det spiller nogen rolle. Tykkelsen siger også noget om modstanddygtigheden over sand og småstem i skoene. Løber du i tynde sommerstrømper får du lettere problemer med vabler. Så brug strømper i forskellige tykkelser til at sikre den bedste fornemmelse. Jeg bruger som regel en mellemtyk merinostrømpe (Inov-8 Mudsoc) hele året. Men kan sagtens finde på at løbe i et dobbelt lag strømper for at opnå et bedre fit. Tidligere havde jeg problemer med vabler i mellem tæerne og der fungerede tå-strømper fantastisk. Nærmere bestemt Injinji Trail 2.0 (som er en kunststof strømpe). Du kan læse en ældre artikel om strømper her…

Gaiters er gode at hindre sand, sne, mudder, jord, småsten og andre kedelige ting fra at komme ned i dine sko. Tit opdager du først irritationen når skaden er sket og vablen er opstået. Forskellige gaiters passer til forskellige skomærker. Salomon, Inov-8 og Altra laver deres egne gaiters som passer til deres egne og lignende sko. Bruger man andre skomærker, har jeg også haft gode erfaringer med OR (Outdoor Reasearch) og Dirty Girl gaiters. Sidstnævnte har nok den bedste åndbarhed af alle, som er den eneste ulempe ved at benytte gaiters. Jeg har nu aldrig haft problemer med at mine gaiters ikke var åndbare nok. Når man står og tømmer sand eller andet ud af skoene føles sekunderne som timer – just saying…

Snørring af skoene. Hvordan du binder skoene, har stor indflydelse på komforten. Hvis du mærker at skoene ikke sidder perfekt eller giver dig “pressure points” oven på foden, hvor snørringen hæfter, skal du ikke være bange for at prøve nogen af de alternetive metoder der findes for at snørre skoene. “Snørre-lås” i det sidste snørrehul er gode til at sikre at skoene sidder godt i hælen og ikke svupper. Hvis ikke du skal løbe i mudder kan “elastik-snørrebånd” (Nathan Lock Laces) anbefales, da de sidder helt ens hver gang og giver foden mulighed for at hæve op undervejs. Hvis ikke man bruger gaiters, giver de også mulighed for hurtigt at få sand, skidt og småsten ud af skoene. Men i mudder risikerer man, at de bliver stående, mens du fortsætter på stømpesokker videre igennem skovbunden – Been there done that…

Klip neglene så du undgår relaterede problemer. Det kan være de klassiske blåsorte tånegle, at du slider hul i dine strømper eller at neglene gnaver hul i tåen ved siden af. Du klipper dem tæt rundt i kanten og bruger en fil til at fjerne de skarpe kanter på neglen.

Hård hud giver nemmere vabler modsat hvad man skulle tro. Så her er løsningen fodcreme helt religiøst i et par uger, hver dag inden sengtid. Hvilket jeg altid gør i ugerne op til et længere løb. Eller at du går til en fodterapeut og lader dem hjælpe dig. Men gør det i god tid inden løbet. Ikke i ugerne op til.

Arsenalet af værktøj. Fodfilen bruger jeg meget sjældent og kun varsomt. Kinesio-tape og kanyle er med i rygsækken på alle længere ture.

Præventiv tapening bruger jeg stort set aldrig. Men hvis du har et “hotspot” som kan udvikle sig yderligere gør du følgende: Rengør med vand og sæbe, tørrer grundigt, evt. bruger “pre-tape-spray” (også kaldes ” skin toughener spray”) for at få tapen til at binde bedre, ligger kinesiotape på med afrundede hjørner og til aller sidst ruller du strømperne på så du ikke risikerer at tapen ryger af igen. Præventiv tapening fungerer bedst i tørre forhold.

Præventiv tapening som ikke helt sad som den skulle…
Bodyglide / Run Guard / NOK creme (kært barn har mange navne) er et godt middel til at smøre på tæerne, hvis du løber i almindelige strømper for at mindske friktionen mellem tæerne. Dette skal du IKKE gøre hvis du skal løbe i sand, hvor smøremidlet så har den helt modsatte effekt. Vaseline er et no-go, da det indeholder petrolium og nedbryder huden og de tekstiler det kommer på.

Fugtige fødder under PTL et sted på grænsen mellem Schweiz og Italien.

Fodpudder bruges i tørre forhold til at mindske fugten omkring fødderne. Det er som bekendt varme + friktion der kan give vabler. Du kan både bruge dem i varme tørre forhold og til at tørre våde og rynkede fødder. Husk i øvrigt at hvis du er dehydreret før du lettere vabler, så drik efter tørst og hold dig vel-hydreret.

Værd forberedt og sørg for at stoppe op og få ordnet fødderne i tide. Her et billede fra mit første TransGrancanaria i 2011. Foto: Jesper Halvorsen.

Vabler. Hvad gør du hvis vablerne opstår? For det første er det vigtigt at du reagerer med det samme du kan mærke at der er noget galt. Hellere stoppe op med det samme og gøre noget ved det end at det udvikler sig. Hvis du har en god løbemakker vil han eller hun forstå det og vente på dig. Brug en kanyle (stor) til at punktere vablen, pres væsken ud og lig kinesio-tape på. For at tapen skal side bedst muligt skal du af-runde hjørnene med en saks (det kan du evt. gøre på forhånd) og bruge friktions-varmen fra din hånd til at sætte tapen ordenligt fast. Glem alt om vabel-plastre som f.eks. Compeed til løb. De suger fugt og bliver til store irriterende gummi-klumper, em min erfaring.

Vil du vide mere om fodpleje for løbere, så hedder “biblen” “Fixing You Feet” som burde findes i enhver ultraløbers bibliotek. Se mere på http://www.fixingyourfeet.com/

Såden her ser fødderne ud (fotograferet fra den gode side) når man har løbet 1000 miles på tværs af Alaska om vinteren. Tim Hewitt har gennemført den tur 9 gangen og er den hårdeste hund jeg kender… Foto: Jill Homer.

Ultraløbet Gendarmstien 2016 Testimonials:

“Det var super organiseret, professionelt og lige som det skal være!” – Carsten O. Jensen

“Super fedt løb! TAK 💪🏻🏃🏼 Havde en super fed oplevelse! Fantastisk Crew!” – Anders Poul (som aldrig havde løbet længere end 30 km. før)

“Tak for kampen. Der var som altid super service og god opmærkning af ruten” – Flemming Vind

“Tak for en hyggelig laaaaaang dag…ses på mols” – Jesper Ølsgaard

“Tak for en fantastisk oplevelse” – Jerry Fogh

“Nok den smukkeste rute, som jeg har løbet indtil videre. Super opbakning og hjælp ved depoterne, og så spiller det bare med cola, slik og chips. Skønt! Jeg kommer helt sikkert tilbage igen” – Pia Werther Jeppesen

“Tak for et super godt løb. Det var mit første ultraløb og jeg er bestemt ikke sikker om den måde at nyde naturen på skal genopleves. Nu vil jeg lige nyde alle indtrykkene og mine vabler” – Søren Steffensen

“Tak – jeres Engagement er uvurderligt og den hjælp og de skulderklap fra alle hjælpere undervejs – er simpelthen ubeskriveligt. Tak for et vildt fedt løb” – Christoffer Vidtved

“Tak for et godt løb en varm og hård dag. Og tak til et super Crew verdensklasse” – Tommy Christensen

“Tak for et kæmpe arrangement, Moses, Ravn og Co. I er for seje. Jeres omsorg og kærlige los i røven var guld” – Maren Elise Skjerlie Gilling

“Den rute er fantastisk 🏃☀️ stor tak til Moses og hans team for et utrolig godt tilrettelagt løb” – Søren Schleidt

Tusinde tak til Moses for endnu en fed løbe oplevelse. Man føler sig tryg og værdsat i ultracuppen 😍” – Karen Kjær

“Kan kun tilslutte mig kommentarerne undtagen den med vablerne – den skal da løbes igen – fantastisk dag 🙂 En ekstra stor tak til alle hjælperne i depoterne – specielt ved Kragesund – nok fordi at der var jeg lidt mere mør end i Egernsund 😉 – det var supermotiverende spitzenklasse at høre en sød hjælper sige “Du ser lidt brugt ud – stik mig din løbevest, så fylder jeg den op for dig” – herefter stå i den veludrustede “bar” et par minutter og fylde kroppen med lidt energi – og et par minutter efter hjælper hun mig f@ndme også den vesten med den vandfyldte blære og colafyldte softdunk på igen – det er simpelthen bare konge og helt unikt – taaak for en dejlig dag – I’ll be back” – Thomas Fraefel

“Det var igen et superløb i lørdags. Dog lige en kende varmt for min smag. Men igen er stemningen helt fantastisk også inden tunge ende hvor jeg befinder mig. Alle kæmper men alle har stadig overskud til et klap på skulderen eller en opmuntrende bemærkning. Det er fedt at opleve. Også fedt at der stadig står folk og klapper når man kommer i mål. Jeg ser frem til sidste tur fra Egå til Ebeltoft. Tak for en hyggelig dag hvor jeg fik flyttet mine grænser for hvad jeg troede jeg kunne” – Kim Gydemand

“Tusind tak for et fedt løb i Sønderjylland. Ikke mindst til alle dem der stod klar i depoterne til at hjælpe, da man tørstig og dehydreret frem. ☺ Glæder mig til vi ses på Mols” – Glenn Andersen

“Fantastisk smuk og afvekslende rute og fabelagtigt crew. Alt i alt en helt enestående løbeoplevelse” – Martin Yhlen

Kære Deltager af Ultraløbet Gendarmstien

Nu er der 4 uger til Ultraløbet Gendarmtien fra Kruså til Sønderborg og om 2 uger udsender vi deltagerlisten og vores roadbook med praktiske informationer omkring løbet.

I mellemtiden vil vi gerne henlede din opmærksomhed på det obligatoriske udstyr, da en del løbere ved Ultraløbet Fyr til Fyr desværre ikke havde taget dette alvorligt og ikke havde medbragt det vi ønskede. I bund og grund vil vi gerne have så få enkle regler som muligt, men omfanget af forglemmelse og snyd har gjort at vi har ekstra fokus på dette i forhold til løbernes sikkerhed og komfort. Derfor har vi også udvidet listen med at man også skal medbringe sit sygesikringsbevis.