Energize me…

foto (10)Energien til den sidste lange (7 timer) træningstur omkring Himmelbjerget. Som sædvanlig brugte jeg ikke det hele men det er godt med mulighed for variation og en lille reserve.

Mange har spurgt hvad jeg spiser og hvordan jeg gør med energiindtag under de lange løb. Så derfor har jeg skrevet lidt om hvad jeg gør og nogen af de tips og tricks jeg har samlet op undervejs. Både igennem Team Danmarks dygtige diætister og fra mange søde mennesker i løbemiljøet som har åbnet op for posen af visdom. Dette er ikke nogen facitliste så lad vær at komme efter mig hvis du gør det på en anden måde 🙂

IMG_0251Morgenmad dagen inden TNF Endurance Challenge Championships i San Francisco.

Inden løbet

I ugen op til løbet sørger jeg for at få sovet, spist og drukket ordentligt. Ikke større mængde end jeg plejer men med en kende mere fokus på kvalitet. Jeg joker tit med “carboloading” (som i gamle dage, hvor folk åd pasta i lange baner) men i realiteten spiser jeg ikke mere op til løb. I en hektisk hverdag glemme man tit at få spist ordenligt og drukket rigeligt med væske. Den sidste dag eller to drikker jeg elektrolyter (det vil sige salte og mineraler) i form af sportsdrik eller vand med elektrolyte-tabletter i.

 Et par timer inden løbsstart spiser jeg morgenmåltid (også selvom løbet starter om aftenen). Hvis det kan lade sig gøre har jeg mine grovvalsede havregryn (med mælk på) med hjemmefra. Ellers er det 2 gode energibarer (Cliff er mine foretrukne – helst Crunchy Peanutbutter) og protein i form af en drikkeyougurt eller en flødeis.

IMG_0285Race-setop til 50 mile løb i USA

Planlægning

Planlæg løbet hjemmefra, så du skal bruge mindst mulig tid i depotet. Den tid du sparer ved at have lavet hjemmearbejdet er gratis i forhold til konkurenterne der står og hænger i “baren”. På lange løb med mange pit-stop giver 5-10 minutter hver gang en stor forskel i sluttiden. Til Salomon Hammertrail i år var jeg overrasket over hvor lang tid folk brugte i depotet, hvor de har en taske eller kasse stående. Det lyder trivielt planlægning betaler sig. Husk variationen når du planlægger og prøv at forudsige hvad du “craver” efter når du har været i gang i nogle timer.

IMG_0080Pakning af dropbag til de forskellige depoter til Tor de Geants. Foto: Ravn Hamberg

Under løbet

Når man skal løbe marathon og længere kommer man ikke uden om at skulle indtage energi undervejs. De fleste har nok hørt om “muren” som er det der sker når kroppen løber tør for glykogen reserver af hurtig omsættelig kulhydrat og skal til at køre på fedtforbrænding. Så, skal du løbe længere end 3 timer er det en rigtig god ide at medbringe energi på din løbetur. De lange træningsture er perfekte til at teste forskellige mulighedder inden den store dag. Det er utrolig hvor mange der tror at man kan fake sig igennem træningen uden at træne indtagelse af væske og energi og så forvente det hele spiller på ræsdag. Man bliver selvfølgelig nød til at træne det, ligesom alle andre aspekter af ens løb.

IMG_0320Depotkassen til Salomon Hammertrail 100 miles 2012, hvor jeg ikke brugte mere end 30 sekunder i depotet på noget tidspunkt. Redbull, Ribena, Mathilde, sportsdrik og eletrolyter samt poser med gels og barer til hver runde. 

Under løbet

Jeg starter tidligt med at indtage energi og har typisk spist noget inden for den første halve time. Da vand og sportsdrik stort set vejer det samme vælger jeg altid sportsdrik fra start (Vitargo, Gaterade eller GU Brew). Efter en del trial-and-error har jeg fundet ud af at en gel hver 45-60 minutter fungerer for mig. Hverken for lidt eller for meget energi føles ikke særlig rart på kroppen. Gels giver meget energi i forhold til vægten og indeholder hurtig omsættelig energi. Netop energi/vægt forholdet samt den (overraskende) gode smag gør GU til mine foretrukne gels. Jeg har primært brugt varianterne Chocolate Outrage (nutella-agtig) og Mint Chocolate (After-Eight) i nogle år nu og det virker 🙂

Det er meget oppe i tiden (jævnfør Tim Noakes bog “Waterlogged”) at man skal drikke efter tørst og ikke bare kyle væske indenbords af gammel vane. Kroppen kan maksimalt optage 1 liter i timen (med den rigtige blanding). Rent vand eller en drik med over 6,8 gram kulhydrat per 100 ml. er langsommere at optage. Hvilket er grunden til jeg starter med sportsdrik og altid spæder min cola op med vand.

IMG_3057Optankning on the fly til Junut 230 km. i Tyskland

Det er dog de færreste som kan køre i en evighed på gels og kroppen får lyst til noget mere fast føde. Her bruger jeg proteinbarer (igen fra Cliff) for også at få lidt protein som hjælper på udholdenheden. Udfordringen med barer er at finde nogen som let glider ned. Her dækker mange producenter deres barer i chokolade, hvilket gør det meget fedtede i varmen og smulrende i kulde. Snickers kan være et let tilgængelig alternativt til (dyre) proteinbarer.

Når det hele bliver for sødt

Men alt det sukker kan også blive for meget. Derfor medbringer jeg nogen salte alternativer som f.eks. Squezzy´s gel med tomat-smag, peanuts (eller andre nødder) og Haribo Black & White (Tak for tippet Henrik Leth Jørgensen). Til Krøllebølle Trail var flæskesværene i høj kurs mens jeg selv mere er til chips, der tit findes i depoterne.

IMG_3068Et af de mindre festlige måltider og eneste varme mad under 47 timer til Junut.

Depotmad

De absolute højdepunkter under lange løb, ud over naturoplevelserne, er maden i depoterne. Det kan svinge utrolig meget. Fra 6 dage i træk med pasta og tomatsovs til Tor de Geants til hjemmelavede (økologiske og veganske) wraps og mini-burrito´er til HURT 100. Til mange løb i Alperne og i Spanien består basis af hvidt brød, ost og pølse, hvilket faktisk kan være ganske udmærket. Rigtig mad et herlig afbræk fra alle energi-produkterne og jo længere tid man skal være i gang jo større anden af “rigtig” mad har man brug for. Husk kontanter så du evt. kan købe noget undervejs.

1390660_641133495931393_234612011_nDepot til Tor de Geants

En del af charmen ved at komme rundt i verden er også at prøve nogle ting man ikke gør normalt men under løb prøver jeg at kører den nogenlunde safe. Det værste jeg har prøvet (og ikke kan anbefale) er fiskesuppen til Transgrancanaria. Det bullion-agtige suppe lugtede af rådden fisk, så vi vi takkede høfligt og hældte den ud rundt om hjørnet. Det er i øvrigt også et af de få løb hvor de servere Pepsi og ikke CocaCola, som er en af hjørnestenene i mit setup. Enten en flaske vand og en flaske med cola eller en blanding med 1/3 vand.

IMG_3087Sidste depot til Junut.

IMG_1205En lykkelig Jesper Halvorsen med en kop kaffe under HURT 100. De havde et lille trick med at komme en isterning i så man ikke skulle vente på den blev tempereret 🙂

Koffein

Mange energiprodukter indeholder koffein og de fleste ved ikke hvordan de bedst anvender koffein, men tager det når de er blevet trætte for den opkvikkende effekt. I følge lægen for det svenske langrendsrendslandshold gælder det kort fortalt om a finde den mindste dosis der giver maksimal effekt (hvilket er meget individuelt) og prøve at opretholde den igennem hele løbet. Det vil sige at frem for at vente til man er helt i hejnet og så indtage koffeinen, gælder det om at holde det stabilt hele vejen igennem for største effekt. Den nemmeste måde at dossere på er i form af koffein-tabletter.

TDG 114Ravn Hamberg tanker Cola under Tor de Geants.

Mange tror fejlagtigt at det giver bedre virkning hvis man ikke bruger koffein (det vil sige holder sig fra f.eks. te, kaffe og cola) op til konkurence. Men det er der ikke fundet belæg for. Koffein har tidligere været på WADA´s dopingliste men er det ikke længere.

IMG_3051Morgenmad til Junut. Frem for at side i depotet og spise, tager jeg maden med og spiser den på vejen…

Elektrolyter

Salte og mineraler er vigtige for kroppen specielt når man sveder meget. Men der er en tendens i øjeblikket til at folk propper sig med saltpiller, når de skal løbe et halvmarathon i køligt forårsvejr. Så altid med måde. Jeg foretrækker elektrolytter som brustabletter da de giver smag uden at tilfører kalorier, hvilket er smart til træningsture i varmen. Et rør med elektrolyte-tabletter passer lige i forlommen på min rygsæk og det er hurtigt at blande og opløse når man tanker op. En klassisk rookie-mistake er at prøve at blande sportsdriks-pulver i flasker eller væskeblærer under et løb. Fordi det nemt klumper og stopper drikkesystemet til. Husker stadig synet af en tidligere dansk elite triatlet stående med enden i vejret og hele hovedet nede i rygsækken efter 30 km. til Transgrancanaria 😉 Når jeg bruger elektrolytter kan jeg mærke at jeg ikke har så stor trang til salte snacks. Tænker det er en god ting 🙂

IMG_0386Recovery-måltid efter løb.

Recovery

Efter træning eller løb har man et vindue på 20-30 minutter hvor kroppen er ekstra modtagelig for at blive tilført “byggesten” til genopbygningen. Har gælder det om indtage både kulhydrat og protein. Har man ingen appetit lige efter træningen/løbet kan det være nemmere med en recovery drik. Ellers virker en Mathilde cacaomælk og en bolle helt fint 🙂 Det gør at restitutionsprcessen går lidt hurtigere og jeg syntes man undgår den værste muskelømhed og man hurtigere kommer tilbage igen.

NB. Dette er en læmands udlægning af emnet, hvad der fungere for mig og som jeg ser emnet.  Har man særlige udfordringer eller ting man ikke kan tåle osv. kan det være en rigtigt god ide at rådføre sig med en diætisk. Det helt overskyggende råd jeg vil give videre er dog rådet fra Dean Karnazes; “Listen to everyone – follow no-one”.

San Fran eller Silkeborg

foto 4 (7)Der er præcis et år siden jeg var i San Francisco for at løbe årets store finaleløb The North Face Endurance Challenge Championships (Læs om den tur her). På mange måder en fed oplevelse men også en skuffelse, at tage så langt for så lidt. Igår var jeg så en tur i Jylland, nærmere bestemt Julsø og bakkerne omkring Himmelbjerget. Ultraløber Henrik Leth Jørgensen der står bag Julsø Ultra havde inviteret på “Directors Cut” på de lækre spor rundt om søen.

foto (9)

Det der gør området så unikt er de lange stejle bakker man ikke finder magen til andre steder i landet, de flotte udsigter fra begge sider af søen og kvaliteten af de fine spor og stier.

foto 3 (9)

På mange måder en bedre oplevelse at løbe i landets bedste terræn med gode venner end at flyve om på den anden side af jorden og løbe “Palle alene”. Vi løb mod uret rundt om søen, en tur på godt 50 km. og ca. 1500 m+. Eneste måde at korte turen af var en rask lille svømme tur i 5 grader vand. En option den lokale Simon Grimstrup tog. Ikke for sjov han kalder sig for Barbarian-Trail-Runner 😉

foto 1 (8)

Ravn og jeg brugte turen som træning til det 431 km lange Spine Race som venter om en måneds tid. Derfor havde jeg også valgt en lidt større rygsæk med ekstra tøj, hvilket i den grad hævnede sig da benene blev trætte. Fra Silkeborg var der ikke meget mere at skyde med så Henrik, Claus og Thure løb mod Slåensø (Danmarks reneste sø) og (udsigtspunktet) Knøsen mens Ravn og jeg hev vores nye Garmin GPS´er op og traskede (den lige vej) det sidste stykke tilbage til Glarbo.

foto 2 (7)

Hjemme hos Henrik ventede varm lasagne og en kølig pils, inden vi rullede tilbage mod Sjælland. Sikke en fantastisk dag 🙂 Der kunne man godt bo…

Tak til familien Leth Jørgensen for gæstfriheden og gutterne for det gode selskab.

Vh Rosinen i pølseenden

Salomon Hammertrail Pre-view

IMG_4263

Her er mine forudsigelser og odds på løbere ved dette års Salomon Hammertrail. Nu kender jeg jo ikke alle som deltager men tror alligevel jeg kan pege på de fleste som kommer til at at kæmpe med om sejren på de forskellige distancer. Hvis man kunne spille på løbet ville det være dem jeg ville kigge på at sætte mine spareskillinger på:

Herrene:

100 Miles:

IMG_0221
Henrik Leth Jørgensen 1:2
Suveræn vinder af det første Hammertrail i 2010, hvor der kun blev løbet 50 miles. Ja faktisk var Henrik grunden til at man flyttede starttidspunktet, fordi han kom i mål uden at få brug for sin pandelygte. Tidligere elite O-løber og erfaren adventure-racer med flere VM deltagelser. Har bl.a. løbet ultraløbene Verbier St. Bernhard og CCC i alperne. Bor og træner ved Himmelbjerget og superstærk i terræn. Sidste år udgik Henrik på Salomon Hammertrail 100 miles og han er ikke erfaren på distancer over 100 km. Virker meget opsat på at gennemføre i år og min forudsigelse er at; kommer han igennem – ja så vinder han!

IMG_2163
Allan Lyngholm 1:3
Allan Lyngholm var i år bedste dansker til Transgrancanaria 119 km. og virker til at være i konge form. Han flyttede i vinter til Bornholm for bedre at kunne træne op til Salomon Hammertrail og Suunto Hammer Trail Triathlon som han også går efter at vinde. Rigtig hurtig i terrænet men er han udholdende nok på 100 miles? Det får vis snart at se men han giver ikke op så let. Allan er SEJ og har både besteget bjerge, kørt adventure race og roet over Atlanten.

164901_179199202232647_895191799_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr
Dark Horses:
Ummidelbart tror jeg ikke der er nogen som kan følge med Henrik og Allan i længden. I flokken bagved tror jeg mest på lokale Jimmy Arvidsen 1:10 (billedet) fra TIF som sammen med Ravn Hamberg 1:20 fra Salomon Store gjorde sig positivt bemærkede ved Ultraløbet Fyr til Fyr (begge var under den gamle banerekord). Sidste mand jeg vil fremhæve er er Jens Røyen Krieger 1:20 som jeg tror, har mere i sig end han viste i vinter, hvor han høstede erfaringer ved Transgrancanaria. Mathias Jørgensen 1:25 er også et interessant navn. Han har ikke løbet så mange trailløb men er har løbet 73 k på 6 timer og 200 på 24.

IMG_3594
Andreas “Konfirmanden” Hedensted 1:317
På podiet hvis alle andre udgår 😉 Nej seriøst så håber jeg Andreas får et godt løb og kommer igennem. Gode folk er ikke sådan tl at holde nede 🙂

50 Miles:

48170_179195578899676_626384129_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr
Kenneth Kofod 1:2
Den overbevisende vinder af første udgave af Ultraløbet Fyr til Fyr og sidste års nummer 3 på 50 miles. Kenneth løber i helt flade sko og en ekvilibrist i terrænet og på nedløb. Til hverdag løber han på Åsen i Køge eller på sit eget marathonspor i baghaven i Vallø StorskovHan har 100% fokus på sit eget løb og går efter en sluttid på omkring de 8 timer. Jeg kan ikke se hvem som skulle kunne true Kenneth på en god dag 🙂

63396_179199165565984_57178303_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr
Per Egon Rasmussen 1:5
Per var på en delt andenplads ved Ultraløbet Fyr til Fyr og løb i efteråret en 3. plads hjem ved Ultima Frontera, 50 miles i Spanien i tiden 8:24 på en kuperet rute.

IMG_1949
Dark horses:
Christian Grøn Nørfelt 1:8 (billedet til venstre) er nok den hurtigste af deltagerne på kortere distancer. Så det bliver spændende at se hvordan han klarer den over 50 miles. Samlet vinder af “Hillbilly” serien i vinter. Lokale Mikkel Holm 1:9 er også rigtig giftig i terrænet og kender Hammertrail-ruten og terrænet bedre end nogen anden. Brasianske Fabrício Bastian (1:10), Kent Olesen Abrahamsen (1:12) Team Fusion og Stefan Stougaard (1:15) Marathonsport har alle niveauet til at være med og slås om podieplaceringer.

50 km.

305935_178981392254428_99249370_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr
Jacques Dehnbostel 1:2
Jacques nedjusterer i følge mine oplysninger til 50 km. Efter en kedelig “Refused to continue” ved Ultraløbet Fyr til Fyr tror jeg han er sulten efter at vise noget igen. Han sæsondebuterede ellers på fornemmeste vis ved med et topresultat på den 83 km. “avisbudsrute” ved Transgrancanaria.

IMG_1433
Claus Bech 1:3
Selvom Claus kommer lige fra en længere skadespause så tror jeg ikke man skal undervurdere sidste års nr. 4 på 50 miles og 6´er ved Swiss Alpine Run. Gammel triatlet og en garvet rotte.

TeamSuunto-2363Foto: Martin Paldan – Løb Mod Kræft
Leon Skriver Hansen 1:3
Som indehaver af den danske rekord i 24 timers løb på løbebånd er Leon en af de meste garvede ultraløbere herhjemme. Han kommer med en frisk andenplads fra Ultraløbet Fyr til Fyr og selvom året hovedmål er Western States Endurance Run i USA skal man aldrig afskrive Leon. Heller ikke på kortere distancer hvor han har det for vane at dele prygl ud til de små hurtige drenge 🙂

IMG_2133
Dark horses:
Simon Rosell Holt 1:10 og Mick Dyreholt 1:10 tror jeg er nogen af dem som virkelig kan overraske…

Kvinderne:

Her vinder:

11515_179199072232660_416855698_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr

100 Miles: Tracy Høeg (billedet herover)

50 Miles: Christina Panduro foran Maibritt Skovgaard og Lene Nissen jensen

50 k: Dorte Dahl (vinder af Ultraløbet Fyr til Fyr – billet herunder)

535731_178981578921076_1987249411_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr

Skovalg til Hammertrail 100 miles

Klar til starten på Hammertrail 2012
På min Facebookside fik jeg et rigtig godt spørgsmål om skovalget til Hammertrail 100 miles fra Rasmus Gorm Pedersen…

Hej Moses
Kan se at du løb Hammertrail i et par modificerede “landevejssko” – Road-X 255. Hvad var lige baggrunden for det? Hvorfor ikke de mere trail-orienterede sko? Og hvis man kan løbe 100 trail miles i “landevejssko”, hvorfor så overhovedet have deciderede trailsko? 😉 ? (hilsen een der nu har 4 par Inov8 sko ;-))

Hej Rasmus.
Rigtigt godt spørgsmål – nu skal Du høre 🙂 Mine 3 vigtigste grunde til at anbefale folk at anskaffe sig en rigtig trailsko er: lav sål (= lavt tyngdepunkt og god kontakt og føling med underlaget), stor åndbarhed (for at kunne dræne hurtigt ved vandpassage og minimere risikoen for vabler) samt et greb i sålen svarende til det undelag man skal løbe på. Inov-8 Road-X 255 opfyldte disse 3 kriterier for mig til Hammertrail.

Skoene var valgt primært med tanke på de relativt lange passager på grusvej samt nedløb. For selvom jeg gerne vil det, så lander jeg ikke forfods på så lang en tur og da slet ikke på nedløbene. Så jeg får lidt ekstra støddæmpning i hælen i forhold til de fladere sko jeg træner. I forhold til en konvesionel højhælet løbesko (som f.eks. Asics Kayano) er de stadig noget lavere og giver bedre kontakt med underlaget. For de fleste havde Road-X’ens glatte sål nok været i underkanten, men dels kender jeg ruten til Hammertrail som min egen bukselomme og så løber jeg næsten al min træning i terræn. En klassisk 110 % hællanding havde nok været småfarlig i de sko på mudrede stier. Til gengæld står sålen rigtig godt fast på våde klipper (og asfalt) i forhold til f.eks. Salomon Speedcross eller NB Minimus som desideret livsfarlige i de forhold.

RoadX 255 står overraskende godt fast, dog ikke her på jomfruturen på “sigøjner-sporet” på Amager.

Jeg var nu heller ikke helt sikker i skovalget inden starten, men havde mine trofaste Inov-8 Roclite 295, som jeg har løbet 2 X Transgrancanaria (123 km. sidste år og 96 km. i år) + Täby Extreme 50 miles i, var klar i tasken som backup. Tanken var at jeg altid kunne skifte efter den 10 km. prolog rundt på Hammeren, hvis det var helt ad helvede til. Løbsarrangør Kim Rasmussen frarådede mig faktisk at løbe i skoene pga. de 14 mm. regn der var kommet natten inden med mange skyllerender til følge. Men da jeg så Henrik Leth Jørgensen (som vandt det første Hammertrail i 2010 suverænt og mine øjne er den bedste på den her type løb herhjemme) også startede i dem, var sagen klar.

Jeg blev aldrig i tvivl om at det var rigtige og mine ømme knæ efterfølgende tydede på at det var det rigtige valg. Selvom jeg da havde foretrukket at løbe i helt flade minimalist sko som Claus Posemand Rasmussen gjorde på 100 miles og Kenneth Kofod på 50. Der er min løbestil bare ikke helt kommet til endnu…

Venligst Moses

Trailløberen i Jylland

Er lige kommet hjem fra 2 helt fantastiske dage i det jyske. Igår med Salomon Trailtour ved Marselisborg syd for Aarhus og idag med en lang hård tur omkring Himmelbjerget.

Nikolaj Mann (der også løber Hammertrail 100) fra Ebeltoft gav et lift til Aarhus og Adventure Race holdet DareDevils der arrangerede løbet havde været så søde at give mig et startnummer 🙂 Ruten på 5 km. var blandet med skov, strand, vand, trapper og bakker og skulle for mit vedkommende gennemløbes 2 gange. Da jeg er kendt for at lægge (for) hårdt fra land og så gå død, var planen var at løbe kontrolleret på første runde. Der var blæs på fra start og jeg følte mig ikke specielt godt løbende. Sandet på stranden og en lang trappe gav syre i benene og tappede godt. Men fik alligevel mere overskud på sidste runde og sluttede i den sindsygeste spurt med en anden løber. Trak det længste strå og fik pilket ham på stregen 🙂 Negativ split med 2 minutter på anden omgang (hvilket nok betyder jeg skulle have løbet hurtigere på første). Men solen skinnede, DJ´en spillede og der blev tyllet Red Bull i lange baner. Hyggeligt at gense så mange glade ansigter fra Trailcampen i marts og møde en masse vildt fremmede mennesker der ivrigt følger min blog og “trailløberen” på facebook 🙂

Se filmen fra løbet her: https://vimeo.com/41520365

Flere billeder på https://picasaweb.google.com/114509465099897440963/SalomonMarselisborgTrail
eller https://picasaweb.google.com/114509465099897440963/SalomonMarselisborgTrailKamera2

Efter at have hjulpet DareDevils og Salomon-drengene med at pakke cirkusset ned kørte jeg med Henrik Leth Jørgensen hjem til Ry for at få en rundtur i “baghaven” dagen efter. Ud over at være rekordholder på Hammertrail har Henrik en lang karriere inden for orienteringsløb bag sig. På en væg i huset var tapetet et stort 1:25.000 kort over hele området omkring Silkeborg-Ry-Aarhus.

Se interview med Henrik Leth Jørgensen på: https://vimeo.com/41516080

Dagens tur bliver en jeg sent vil glemme; Godt selskab, sol fra en skyfri himmel, nyudsprungne træer og et terræn der kun tangeres herhjemme af Hammerknuden på Bornholm. Sammen med kollegaen Simon Grimstrup viste Henrik rundt på de lokale spor, der var stejle og vedvarende. Vi passerede undervejs Himmelbjerget, som var en stor oplevelse at “løbe” op ad. Havde desværre glemt penge til isvaffel og køleskabsmagnet på toppen. Kunne godt være fristet af en dag og bytte lejligheden på Vesterbro ud med et hus i det område.

Se film fra idag på: https://vimeo.com/41521377