HURT blev et løb uden de store lærestreger og smæk over fingrene. Jeg var ret godt tilfreds med grejet. Flere løb i bar boks og med en vandflaske i hånden, men jeg var glad for mit “livrem og seler” koncept med rygsæk hele vejen. Kan godt lide følelsen af at have styr på de fleste eventualiteter der kan opstå. Og det var sgu nok ikke grunden til at Gary Robbins pilkede mig med 12,5 time 😉

På hovedet: Salomon visor og Lupine Piko pandelygte

Om halsen: Tejn IF “special edition” buff om natten

På kroppen: Bodyglide, Salomon Exo tank, Salomon Exo twin- skin shorts ( med startnummer på) og myggespray.

På håndledene: Suunto Ambit, RoadID og selvlysende energi armbånd fra arrangørene.

I rygsækken: Bodyglide, Sudocreme (pain relief creme til gnavsår), noget “afterbite” til myggestik, reserve pandelygte og ekstra batteri, ekstra stropper til gaiters, lille (pimpet) førstehjælpssæt fra Lifesystems og Salomon S-Lab light jacket om natten. Stave on and off på sidste runde.

På underben: CEP compression sleeves (i rød)

På fødderne: Bodyglide, Injinji mid weight tåstrømper, Teko ultralight strømper i merino, Inov-8 Debrisgaiter gamasher.

Sko:
Altra Superior på første runde og Hoka one one Mafate på de sidste 4 runder. Altra skoen er egenlig en “racing flat” uden særlig meget grip i sålen. Men dens brede og rummelige pasform og åbne overdel var tillokkende. En rigtig fed sko. Men både fordi jeg rev hul i forenden og fordi de føltes lige lovligt tynde til de mange klipper og rødder skiftede jeg til Hoka.
Over 50 af løberne brugte Hoka’er til HURT. Trods sålens beskedne grip var det et godt valg til de mange nedløb. Fordi jeg kun har løbet ca. 100 km træning i dem (og skiftede fra flade sko) skulle jeg lihe vænne mig til at de er det højere. På sidste nedløb hvor vi bare flænsede den fuldstændigt ramte jeg et jernspyd med højre sko lige på. Er sikker på at mine tær ikke have overlevet i lavere sko. Men vejrliget spillede også ind, med de bedste forhold nogensinde. Havde det regnet som normalt havde jeg været glade for mine Inov-8 Trailroc som lå i dropbag’en. Men jeg er solgt – og elsker mine Hokaer til det her antal højdemeter (8500 op og 8500 ned).

>

Bodyglide:
Bodyglide på udvalgte steder (ryg, omkring armhule, skridt, bag i og på fødderne gjorde at jeg næsten ikke havde problemer med gnavsår.

Energi:
Jeg startede med Gatorade i dunkene og kørte derefter med GU brew sportdrik og Nathan Katalyst (medbragte elektrolyte tabletter) Men sportdrikken alene var blandet for tyndt og sammen med elektrolyterne blev det hurtigt kvalmt. Så jeg løb de sidste 80 miles med en dunk vand og en dunk cola eller Mountain Dew (indeholder også coffein).Fra mine dropbags brugte jeg 4 Red Bulls (kunne have brugt flere) og GU gels. Tog ca. en gels hver 45 minutter. De føltes efterhånden hvinene sødt i tænderne men stadig bedre end mine normale favoritter Cliff Shotbloks, som jeg slet ikke kunne få ned.

I depoterne prøvede jeg hver gang at få noget “rigtig mad”. De små (ellers lækre) sandwich var svære at få ned. Deres wraps og burritos (med bl.a. guacamole og humus) der i mod, var super lækre og nemme at spise. Fik desuden lidt appelsin og vandmelon (Mmmmmm) og små zip lock poser med Pringles chips til turen op af bakken. Mange løbere tog salttabletter.

Grej der styrede (mest) Hoka Mafate – there is no better way to fly 🙂

Grej der STANK: Udelukkende mit Suunto Ambit som kun holdt batteri i 27,5 time