Page 2 of 2

Mit udstyr til Hammertrail (ADVARSEL: KUN FOR NØRDERNE :-)

Drengene pakker grej inden starten, på min fars værksted i Gudhjem

Udstyrsmæssigt klappede det hele under Hammertrail 100 miles og der er ikke meget der skal ændres til UTMB bortset fra de strengere krav til obligatorisk udstyr betyder at jeg yderligere bl.a. skal have vandtætte bukser og handsker, ekstra trøje (180 gram. minimum) og lange tights (eller 3/4 tights + tubes) med på turen. Det jeg brugte var:

Bodyglide på hele overkroppen, i skridtet og på fødderne
Assos Buksefedt bag i.
Kinesio-tape på brystvorterne (var løbet tør for NipGuards)

Påklædning:
Inov-8 RoadX 255 landevejssko uden mønster.
Dobbelt lag Teko merinould strømper (3302)
CEP kompressionstubes
Salomon Exo II Wing TW tight/short med startnummer monteret på siden
Odlo Evolution light langærmet undertrøje (tætsiddende)
Concurve (fra før det hed Gore Running wear) windstopper t-shirt
Salomon Fast Wing III jakke (vindtæt og meget åndbar)
OR Helium regnjakke med tapede syninger. (i brug på sidste omgang)
Gore windstopper handsker
Inov-8 kasket og Wrag (buff) (på fra starten)
Gore hue (i rygsækken fra start og i brug efter 6-7 timer)
Buff i merinould (i rygsækken fra start og i brug efter 6-7 timer)
Lupine Piko pandelygte (i brug fra km 60 til 80)

Havde en stor mængde skiftetøj medbragt i en taske til depotet, men brugte intet af det.

I rygsækken:
Salomon Skin lab 14+3 set rygsæk med væskeblære (med Natan Katalyst elektrolyte drik)
Mountain King “trail blazer” stave i 120 cm. (i brug fra 60 km.)
Life Systems kompakt førstehjælpssæt med vabel-kit
Lille bodyglide med solfaktor, i brug til gnavsår bag i
Led Lenser h-7 reserve pandelygte (i brug fra km 20-60)
Ekstra batterier (ikke brugt)
En pakke kleenex (ikke brugt)
Sea-to-summit foldekop (ikke brugt)
Ekstra Aclima headover (buff) ikke brugt
OR helium regnjakke (i brug de sidste 3 timer)
Nokia håndværker mobil
Alt pakket i armerede Zip-lock plastposer (belært af erfaringen)

Mit eget depot

Energi setup´et var lavet med henblik på at komme hurtigt gennem depoterne Se hvordan ved 1:07 i videoen her

Egen energi:
Ekstra Salomon væskeblære (med klik-system) med vand.
Dunke med: Nathan Katalyst elektrolyte drik og Ribena saft
Red bull på dåse
Mathilde cacaomælk på plastflaske
Poser med gel Gu, Powerbar og Squezzy), bar (SIS racebar) og min favorit Cliff Shotbloks (1 pose per omgang)

Fra depoterne:
Vand, cola, sportsdrik og lidt chips ved Jons Kapel (de fyldte dunken mens jeg var nede og vende på den lange trappe)
Vand og cola i hoveddepotet inden sidste omgang
En sandwich med 50 km. igen (verdensklasse)

Et par andre friske bud på ræs setup med en tidligere landsholdsrytter i mountainbike og en erfaren ultraløber

Salomon Hammertrail – 100 miles

Iført dansesko fra Inov-8 (RoadX 255), Teko strømper og CEP tubes

Så er jeg hjemme igen fra Bornholm og er ved at komme ud af boblen, efter en fantastisk weekend. Trods sommerfugle i maven og nerver op til starten af de 100 miles fredag aften kl. 19, gik det hele aldeles glat. Ja nærmest kedeligt 😉 da alt gik som planlagt. Roligt udlæg, stabil belastning, problemfrit energi-indtag og hurtige pit-stops undervejs. Løb desværre alene de sidste 140 km men kunne nyde omgivelserne og “viking vejret” (stiv kuling fra vest). Som forventet udgik en del løbere, men jeg havde ikke troet at Henrik Leth Jørgensen og Kim Greisen ville blive blandt de første. Var faktisk helt sikker på jeg ville pilke Kim, da jeg så hvor meget i hejnet han ver ved 60 km.

Udstyrscheck inden start

Største udfordring undervejs kom på næstsidste runde hvor jeg hallucinerede lidt og så underlige ting der viste sig, bare at være træer og klipper. Øjenlågene blev tungere og tungere og jeg begyndte at slingre fra side til side på grusvejen. “Nu bliver det vist ikke Vildere klovn” tænkte jeg og var godt klar over at den var helt gal. Fandt hurtigt mobilen frem og ringede Aleksandar Markovic-Sørensen og fik et verbalt spark i røven. Det hjalp og resten af vejen, så jeg hverken Krøllebølle eller andre mærkelige ting i skoven.

De sidste kilometer rundt om Hammerknuden kæmpede jeg som en gal for at komme under et døgn. Mest for lirns skyld da jeg havde god luft til bæltespænde-tiden på 26 timer og tidsgrænsen på 30. Tiden stoppede ved 24:00:18 uden det giver det midste skår i glæden. Jeg er overdrevet tilfreds med andenpladsen, med mit løb som helhed og perspektiverne frem mod UTMB i august.

Det var så fedt at komme i mål og blive modtaget af nogle af de sødeste folk i det danske løbemiljø. Ildsjælene bag løbet Lene, Kim og Jakob fra Tejn IF, gutterne fra Salomon, Henrik Leth Jørgensen med familie og en del glade ansigter fra Trailcampen. Mine to gode venner Jesper Halvorsen (fra Team Suunto og Tejn IF) og Claus “Posemand” Rasmussen kom ind på de næste pladser og der var ren hygge foran bålet 🙂 For slet ikke at snakke om fiskebuffeten og ta´selv softice dagen efter…

NB. Der kommer lidt update på udstyregejl på et senere tidspunkt. Men jeg lavede videoen her inden løbet:

Lokal specialitet: saltstegte sild med bløde løg, sennep og rødbeder.Saltstegte sild på rugbrød, med bløde løg, sennep og rødbede – Mmmmmm…

Mine favorit løberygsække

Her er en beskrivelse af de rygsække jeg løber med samt lidt om fordele og ulemper. Der er lagt vægt på funktion, komfort og lav vægt til længere træningsture og konkurrencer, ikke til hverdagsbrug. Alle 4 sidder rigtig godt på mig (188 cm./83 kg)


Nathan HPL 20
Den vælger jeg når løber fra hoveddøren eller andre steder hvor jeg har tørt tøj liggende og til løb hvor man kan klare sig med moderat mængde grej. En vest med et stort og et lille rum i sækken bagpå og 2 lommer på fronten. Rummer en 2 liters væskeblære (medfølger) og en tynd jakke i det store rum og har plads diverse udstyr i det lille rum. Kan rumme obligatorisk udstyr i løb som Hammertrail og Transgrancaria (hvor jeg brugte den fra 55 til 96 km. i år). I lommerne foran har jeg typisk kamara eller mobil i den åbne lomme (med elastik snørring) og energi i den lynlåslukkede. Ryggen en godt polstret så man mærker ikke noget igennem, bortset fra at den buler lidt ud med fyldt væske blære. Udvendigt bagpå er der elastik-remme til f.eks. at parkere en trøje eller jakke. Den har jeg aldrig brugt, men muligheden er der. Fåes f.eks. I Marathonsport.

Se Nathan Race vesten her

Vægt: Producenten skriver 280 gram. Min vejer 289 gram. (uden væskebærer)
Fordele: super komfort, let, remme i åndbart materiale, enkel, væske blære medfølger, let at justere ind, one size fits all
Ulemper: kan ikke rumme stave, lille volumen, har ikke indbygget fløjte (krav i mange løb) som de andre modeller. Trailløberen til “Sur-Norte” på Gran Canaria

Inov-8 Race Elite (annoncelink)
Rygsækken jeg tager når der skal ekstra tøj eller meget obligatorisk udstyr med. I træning er det typisk når jeg tager toget i skoven eller når jeg skal løbe så længe at det er rart med en tør trøje. Brugte den fra start til 55 km. til Transgrancanaria og til 70-80 % af vinterens træning. Den består at et stort rum med lodret lynlås bagpå og to små lynlåslukkede rum på mavebæltet (et i tæt materiale og et i fint mesh). I sidelommerne har jeg typisk energi i den tætte lomme (hvis en gel lækker lidt) og telefon, penge i den anden (rummer også min store sea-to-summit kop til løb). Ryggen er uden polstring for at holde vægten nede og kræver at pakningen er i orden for at der ikke er nogen der driller. F.eks. Kan det runde låg på en Camelbag blære gnave i ryggen når blæreren er tom. Jeg bruger normalt en 2 liters blærer fra Nathan (halv vægt af Camelbag) men har også løbet med en 3 liters uden problemer. Det gælder for alle rygsækkene at de ikke virker optimalt hvis de stoppes til randen og dette gælder særligt Race Elite 15. På fronten er der mulighed for at montere ekstra lommer, flaskeholdere eller en lille trekantet frontlomme på 2 liter (http://www.inov-8.com/New/Global/Product-View-RaceElite-15.html?L=26) med smart klik-system. Det ser ikke holdbart ud med de tynde plastspænder men jeg har ikke hørt om nogen der har ødelagt dem. Personligt syntes flaskerne på fronten kommer til at side for løst, men lommen (ekstra udstyr) til f.eks. kamara eller mobil (passer lige til Iphone) sidder perfekt. Der er kompressionsstrop i top og bund. Kan købes hos Racegear.dk her: (annoncelink)
Producentlink: http://www.inov-8.com/New/Global/Product-View-RaceElite-15.html?L=26 Vægt:285 gram ifølge Inov-8. Min vejer 279 gram.
Fordele: lang ryglængde (45,7 cm for at være præcis) passer mig godt, meget let i forhold til størrelsen, enkel, nemt at få adgang til indhold med lodret lynlås, kan rumme stave (som min gjorde i starten af året løb på Gran Canaria).
Ulemper: ingen polstring i ryggen (kræver god pakning)Knut Korczak på Bornholm, med både lomme og flaskeholder på fronten


Salomon Skin Pro 14+3 Set
“jack of all trades – master of none” beskriver den allround sæk som er tungere end de øvrige. Til gengæld har den features som indbyggede flaskeholdere, isoleret pose til væskeblærer og gode mulighedder for montering af stave (både på siden af rygsækken og med Salomons “hurtig påspændings-system). Som det ser ud nu vil dette være rygsækken jeg bruget til Hammertrail (med en HPL20 som backup). Sækken består af; stort rum med hestesko-lynlås bagpå (kan udvides mes 3 liter – derfor 14+3) og et mindre rum med lodret lukning udenpå. I sidderne er der to stiklommer som er så åbne at tingene let falder ud. I race versionen (http://www.salomonrunning.com/fi/minisites/skinbag/skinbag-12.aspx) som sjovt nok er 100 gram tungere sidder her 2 lynlåslommer på ydersiden af stiklommerne. På fronten er der 2 indbyggede flaskeholdere som også sagtens kan rumme andre ting. De sidder tilpads lavt og fast nok til at de ikke genere under løb. Lommerne er smalle, så flaskerne skal være relativt smalle og glatte for at passe. Tilgængelig fra toppen ligger den islorede pose til væskeblære ned langs ryggen. Den medfølgende væskeblære har et smart klik-system, så man kan skifte blære mens slangen bliver siddende. Ulempen er så bare at den kun rummer 1,5 liter og at der ikke er plads i rummet til en større. Stor ulempe når mange løb kræver 2 liters kapacitet og man demed er tvunget til at have flaske/r foran. Fåes i bl.a. Salomon store i Fields.

Se Salomon Skin Pro 14 her

Vægt: 470 gram. ifølge Salomon. Min vejer 474 gram (uden væskebærer).
Fordele: elastik-stropper hen over brystet i stedet for webbing, mulighed for montering af stave og flasker, god polstring i ryggen
Ulemper: vægten, savner en lukket lomme man kan nå, mens man løber, til f.eks. Energi, musik eller telefon.
Thomas Dupont i den Amagerkanske alper


The North Face Enduro 13
Endnu en rygsæk der giver mulighed for både blære og flasker. Ligesom HPL20 bruger jeg den når det kun er det mest basale der skal med og hvor turen ender ved noget tørt tøj. Det er tit nemmere med flasker end med væskeblære. Der er mulighed for at medbringe flere drikke (f.eks. både vand og sportsdrik). Flaskerne vejer lidt mere men er til gengæld lettere at rengøre i dagligdagen. Til løb er det hurtigere at skifte flasker end blære. Består af et smalt hovedrum med åbning øverst og en flaskeholder på hver side samt et lille lomme på hver side af bæltet (den ene med lille ekstra rum og nøjleclips). Bæresystemet adskiller sig fra de øvrige ved at remmene på brystet mødes i et kryds foran og samles med velcro (hvor der også sidder en lille ubrugelig lomme). Ryggen består af et tyndt perforeret skumlag. Ruminddelingen der er med til at holdere blæren på plads er til gengæld polstret. Men da jeg syntes da var lidt tung i forhold til Nathan og Inov-8, skar jeg denne polstrede mellemvæg ud. Det gør at man lige skal tænke over hvordan man ligger tingene så de ikke kommer til at gnave. Det bliver heller ikke bedre af at hovedrummet er smalt. Så den skal bestemt ikke fyldes op. Lånt ud til den tidligere elite MTB rytter Allan Carlsen til Hammertrail, da han er mest tryg ved at bruge flasker. Købt i The North Face butikken på Gl. Mønt i København.
Producentlink: http://eu.thenorthface.com/tnf-eu-en/enduro-13-hydration-pack.html
Vægt: 383 gram fra ny. Min vejer 322 gram efter “slankekuren”
Fordele: bæresystemet giver lidt mere frihed omkring skuldrene, giver mulighed for både blærer og flasker, lang i ryggen hvilket passer mig godt,
Ulemper: er ikke god til stave (der sad nogle tynde stropper til stave som ikke passede i længden eller virkede særligt gennmetænkt, så dem har jeg fjernet), lidt tung i det (selvom jeg har fjernet rumadskillelsen til væskeblæreren i hovedrummet), svært at komme til sagerne i sækken p.g.a. den lille åbning i toppen
En vintermorgen langs Mølleåen på vej til skoven

Henrik Leth Jørgensen med Camelbak Marathoner Vest på tur ved Himmelbjerget
En rygsæk jeg ikke har prøvet, men som ser spændende ud og falder i samme kategori er Camelbak Marathoner Vest (annoncelink)

Det med småt: Inov-8 og Salomon rygsækken har jeg fået af de danske importøre.

Sæsonens friske trailsko

Jeg får rigtig mange spørgsmål om hvilke trailsko man skal vælge og som regel er der en af de 3 her anbefalingen lyder på; (OBS – annoncelinks) Inov-8 Roclite 295 , Inov-8 Xtalon 212 , Inov-8 f-lite 195

Så se videoen om hvilke sko der er i sæson netop nu: https://vimeo.com/40923378

Og læs evt. også andres mening om skoene her:
irunfar.com/2011/01/inov-8-roclite-295-review.html
irunfar.com/2010/07/inov-8-x-talon-212-review.html
ultra168.com/2011/09/27/gear-review-inov8-f-lite-195s/


NB: Læs det med småt på: http://wp.me/P2f6pV-8g

Täby Extreme Challenge 100 miles (og dog)

Photo: Micke Sjöblom – Zebrabild.com (og jeg har fået lov 🙂

TEC står for Täby Extreme Challenge og er et 50 og 100 mile løb i en forstad til Stockholm. Ruten består af 16 runder af a 10 km. gennem både skov og bebygget område i relativt fladt terræn. Forberedelserne til forårs-sæsonens hovedmål var gået ret godt og i modsætning til resten af familien var jeg sluppet gennem vinteren uden sygdom.

Første overraskelse kom da min rejsekammetat Knut aldrig dukkede op i lufthavnen. Egentlig ville jeg gerne rejse miljøvenligt med toget men endte i flyet, da toget var mange gange dyrere end de 639,- (retur) jeg skulle give med SAS. Kom til stævne-hotellet lidt over ni fredag aften og tog den på hovedet i seng.

Blev overordentlig overrasket ved at vågne op til snestorm næste morgen på løbsdagen. Der lå 10-15 cm og sneen stod vandret forbi vindueet. Lidt af en gamechanger og måske straffen for at medbringe 2 par solbriller 😉

Over morgenmaden stod vantroen malet i øjnene og Freddy fra Singapore havde aldrig set sne før. Hentede mit nummer og chip i god tid og fik nyhedden om at starten var udsat 2 timer. Der var lidt brok i krogene men med en del nedfaldne træer på ruten gav det god mening. Snuppede lige en ekstra morgenmad i restauranten hvor Laila fra Borlänge (jeg mødte til Transgrancanaria) glædede sig over at få sin pacer (og husbond) Krister i sving 2 timer før beregnet. Pacere er nemlig tilladt ved solnedgang eller 100 km – hvad der nu kommer først. De mente også at vide at bestemt jeg måtte være mellem favoritterne på 100 miles.

Se starten her: http://m.youtube.com/index?desktop_uri=%2F&gl=SE#/watch?v=lm_eu8MnUW0
Og timelapse video af hele banen her: http://youtu.be/TNhRgPed9nc

Efter en kort briefing gik starten så kl. 12. Sneen væltede stadig ned og det var skøjte glat. Mange løb i alm. sko og jeg var lykkelig for at have mine Inov-8 roclite 295 med i reserve. Løb roligt med i frontgruppen og da en mand skilte sig ud,efter 1 km., gik jeg med. Han skulle løbe 50 miles. Perfekt så var vi ikke konkurrenter. Skiftede til at føre og finde vej i den halvdybe sne. Banens første halvdel var dødsyg igennem et villakvarter og var eksponetet for blæsten langs en sø. Min regnjakke med hætte (Helium jacket fra fra OR) kom til sin ret her. Anden halvdel var singletrack gennem skoven med rødder og sten gemt under sneen :-/

Vi kom rundt lige under en time og løb direkte gennem depotet. Han havde en ven til at lange væske og jeg havde linet nye flasker og energi op på min taske så jeg kunne nuppe det i forbifarten. Løb 4-5 minutter hurtigere på anden runde og jeg lod ham føre da tempoet var en kende til den friske side. Efter anden runde lod jeg ham løbe og satte tempoet efter første rundes. Sneen var begyndt at smelte og selv i trailskoene skøjtede fødderne rundt. Fødderne var for længst gennemblødt i tøsneen og de mange vandpytter. Med dobbelte Teko-sokker var jeg ikke rigtig bekymret for vabler da det mindede om danske vinterforhold i skoven.

Blev ved at tænke at nogen måtte komme op bagfra og kunne slet ikke forstå jeg førte ræset. Rundede 3 og 4 omgang i samme tid som den første. Halvvejs på 5 runde siger de pludselig SLASK og jeg går direkte i asfalten. Lander hårdt på højre albue og knæ. Et lille stykke rustent vinkel-jern gemmer sig under sneen og rager 10 cm. op. Ud over slaget, hul i tight, handsker og regnjakke bliver jeg nu helt gennemblødt. Er på benene og videre med det samme men kan hurtigt mærke at den er gal med knæet. Det gør mere og mere ondt. Tanken om at udgå kommer smigende i takt med at knæet bliver mere og mere stift og smerten tager til. Den lille stemme i mit hoved siger “det er vist bedst at udgå og ikke risikere noget” og Moses svarer kækt “Suck it up bitches” og løber videre. Desuden kan man jo ikke udgå når man fører. Det kan man bare ikke. I depotet ved 60 km. fortæller Krister (der gør et fantastisk job med at fylde mine flasker mens jeg løber) at der kommer nr. 2 og peger over skulderen. Vi løber ud sammen og løber stride-for-stride i et par km. til jeg erkender at det går for stærkt det her. Jeg overleverer skydeskiven som forsvinder forude mens jeg slapper lidt af og tager et par gå-pauser på det flade. Har hele tiden gået op af de stejleste bakker. Finder Ipod’en frem og får gang i benene igen i selskab med bl.a. Rammstein, D-A-D, Faithless og finske Split Cranium (Og en stor tak med alle de brilliante musik-forslag inde på Trailløberen på facebook).

De tekniske singletrackstykker er blevet meget mudrede mellem grene og væltede træer. Fedt at løbe på trails efter de kedelige stykker på asfalt. Solen titter frem og jeg forsøger at nyde det. Det lykkedes ikke helt da det fordømte knæ gør pisse ondt. I depotet ved 70 km. Serverer de MacDonnalds hamburgere og fritter – verdensklasse. Jeg regner ud at jeg kan gå resten af løbet og klare de 30 timers cut-off og med lidt god vilje måske endda bæltespændet (man får hvis man kommer under 24 timer). Det virker dog hverken klogt eller særlig fristende. Så jeg beslutter mig for at udgå ved 50 miles hvor jeg kan få en officiel tid og det ene UTMB point (=7) jeg mangler til 2013 ræset.

Det lykkedes faktisk at nyde lidt af sidste omgang i solnedgangen og er henne og takke børnene der har stillet deres eget lille depot op foran huset halvvejs på ruten. Kommer ind som uofficiel 2’er (fordi man kommer nederst på listen under dem som var tilmeldt den halve distance) i 5. hurtigste tid (8:24) overall 3 timer 12 min. bedre end min personlig bedste tid på 50 miles.

Det er træls og mega nederen men nok også den rigtige beslutning. Trist når benene ellers virker friske. Som et japansk ordsprog siger “fald 7 gange – rejst dig op 8”. Jeg kommer igen… (når jeg har tudet færdigt)

Er på vej op på hesten igen og har tilmeldt mig 100 miles til Salomon Hammertrail 🙂

20120415-065442.jpg

20120415-070400.jpg

Det styrede:
P.R. på 50 miles med 3 timer og 12 min.
5. Hurtigste 50 miles tid overall (uofficiel 2’er på 50)
Et UTMB point i hus og demed har de 7 der kræves til 2013 🙂
Mine nye CEP tights sad som malet på, lige ud af æsken
Ingen problemer med energi-indtag
Kun en lillebitte vabel på den ene storetå efter 8 timer i våde sko.
Bliver aldrig svigtet af dobbelt lag Teko-strømper
Min organisering af skiftetøj mv. i en stor duffelbag spillede
At Krister Lind hjalp mig med at fylde mine flasker
At en sød dame smurte vaseline på mine gnavesår på overkroppen
At spise pommes fritter og hamburger ved 70 km.
Fed playliste på Ipod’en takket være mange gode anbefalinger
Stod godt fast i de sindsyge forhold takket mine roclite 295 fra Inov-8
De søde børn der havde lavet eget lille depot foran huset ved 6 km 🙂

Det stank:
Løbe i tøsne og sjap på asfalt
Havde glemt mit nummerbælte men klarede den med et par short udenpå
Uanset strømperne er det ikke sjov at løbe 80 k med våde sokker
Gnavesår under armene der matcher syningerne på min uldtrøje
Undervurder aldrig hvor meget body-glide der skal til
Sportsdrik fra Hammer smager af h…. til
At de ikke havde mærket det vinkeljern op jeg faldt over
Og at det kostede 4 stk af min ynglings beklædning 😦
At det sidste OMPHF manglede
At løbe rundeløb stinker – punktum.

Udstyr til Trangrancanaria

Jesper Halvorsen ordner grej inden Trangrancanaria 2011.

Løb er verdens ældste og enkleste sport. En fod foran den anden og så bare – gentag gentag gentag – derud af. Alligevel fylder det materielle en del i mine sidste forberedelser mod sæsonpremieren Sur-Norte (http://transgrancanaria.net/paginas/ver/26) på næste fredag. Formen kan der ikke gøres så meget positivt ved på nuværende tidspunkt, andet end at tro på at forberedelserne har været tilstrækkelige.

Egentlig er det lidt fjollet at bruge så meget krudt på grejet, men på ræsdag kan det gøre en verden til forskel når menuen står på 96 km. trailløb og 4100 højdemeter opad. Underlaget veksler mellem sand, grus, klippe, jord (og måske mudder), rullesten, lidt asfalt og byder på helt andre udfordringer end træningen herhjemme. Sidste år havde jeg løbet 63 km. i træning uden problemer og fik alligevel min første vabel efter 15 km. på den 123 km. lange Transgrancanaria.

Det jeg har fokuseret mest på at teste og forbedre i vinter har været rygsæk, undertrøje og sko-strømpe kombo. Og nu bliver det nørdet… (så er Du advaret ☺)

Rygsækken og væskeblære er kommet ned på den halve vægt af sidste år ved at skifte fra Inov-8 Race Pro serie til deres Race Elite. Til gengæld er der ingen polstring i ryggen hvilket kræver lidt ekstra i valg af blære og pakning, for at opnå optimal komfort og undgå gnavsår på ryggen.

Herhjemme løber jeg med Aclima trøjer (woolnet, hotwool og warmwool) i merinould på overkroppen om vinteren. Men til varmere vejr med større udsving temperatur har jeg vægtet svedtransport og tættere pasform højere, som gør at jeg vælger en Evolution light trøje fra Odlo som baselayer og en Salomon Merino Tech Tee (20% merinould) i som reserve i rygsækken, fordi den er meget lettere en trøjer i 100 % uld.

På fødderne har 2 par Teko strømper uden på hinanden og lidt bodyglide mellem tæerne virket perfekt og selv et marathonløb den 23. December i våde sokker gav ingen vabler. Her har jeg i øvrigt hentet en del inspiration i John Vonhof´s bog ”Fixing the feet” – http://fixingyourfeet.com/

Grej:

På fra start:
Inov-8 Xtalon 190 eller Roclite 295 (bestemmes på dagen)
2 par Teko ultralight crew (sokker i merinould)
Inov-8 Debrisgaiters – for at undgå sand og andet skidt i skoene
CEP tubes/calfguards (kompression på underben)
CEP Quadtubes (kompression på lår)
Korte tights
Odlo Evolution Light langærmet undertrøje
Aclima Headover (halsedisse)
Inov-8 kasket
Gore Windstopper handsker

I rygsækken:
Inov-8 Race Elite 15 rygsæk med Nathan 2 liters væskeblære med Vitargo elektrolyte sportsdrik
Salomon Merino tech tee, langærmet undertrøje
OR Helium jacket
1 par Teko light crew sokker (i tilfælde af meget vand på ruten – man løber 5 km. i et flodleje)
Lupina Piko pandelygte – obligatorisk udstyr
Petzl e-lite reserve pandelygte – obligatorisk udstyr
Petzl baglys – obligatorisk udstyr
Mountain King – Trail blazer stave
Latex handsker + kleenex + leigther (i tilfælde af bummelum)
First aid + blisterkit + kinesiotape
Alutæppe – obligatorisk udstyr
Foldekop – obligatorisk udstyr – af miljøhensyn serveres kun væske i egen kop
Kamara
Mobiltelefon
4 GU energigels
1 Cliff Shotbloks (energi og elektrolytter med koffein)

Dropbag: (Ligger i depotet efter 55km.)
langærmet og kortærmet teknisk trøje
Reserve sko
Coca cola (løbet serverer Pepsi ☹)
Færdigblandet sportsdrik
Ekstra Teko strømper
Chips – salt & vinegar
Gu gels + cliff shotbloks
Bodyglide+solcreme