Ultraløbet Gendarmstien 2014

10417776_739971719393717_7338954931181460347_nFoto: Camilla Hylleberg

Første udgave af Ultraløbet Gendarmstien blev en stor succes. 265 startnumre, 213 nåede frem til starten og 197 af dem gennemførte. Ud over at være landets næstestørste ultraløb (efter vores eget Ultraløbet Fyr til Fyr) er vi også ret stolte af den høje gennemførselsprocent. Vi tror at stemningen, kammeratskabet og ikke mindst vores erfarne depotcrew spiller en stor rolle her. Den energi man får ved at se folk komme i mål ved deres første ultraløb med glæde, stolthed og lettelse malet i ansigtet er ubeskrivelig. Et fantastisk bytte for de mange dage og timer Thure og jeg har brugt på ruten og hjemme foran computeren for at få det her i luften… Tusind tak til alle som var med til at gøre dagen til en KÆMPE fest. Og 13. juni 2015 gør vi det igen…  Ja du kan faktisk tilmelde dig her 🙂

IMG_0672_2

Til sidst en stor tak til vores sponsore som var med at at gøre dagen endnu federe: GU, Ultimate Direction, CEP, Ryders Eyewear og Garmin.

 IMG_0697Foto: Camilla Hylleberg

Hvad syntes deltagerne?

Søren Rasmussen (først i mål) En fed tur, som gi’r en lyst til at prøve igen. Og stor respekt og anerkendelse til arrangørerne (Thure, Moses m.fl.), som havde stablet et rigtig fint arrangement på benene! 

Annemette Skov Tusinde tak for et fedt løb:-) Fantastisk natur, fedt varierende terræn. Super depoter-de sødeste hjælpere… Så bliver det da ikke bedre:-)

Anders Pedersen Tak for et dejligt løb. Og hårdt løb  tak til hjælperne, fantastisk arbejde

Morten Vagner Tak for et fedt løb. Godt arrangeret med god afmærkning. Næsten overalt. Super flot rute.

Nils Klostergaard Hansen Flot arrangement med meget dygtige depoter

Lars Bæk Flot rute, gode depoter og godt arrangeret

Mogens Dam Mange tak for et godt løb, top service på depoter. Klap på skulderen til jer alle, i fortjener det.

Mikael Lassen Fuld tilfredshed herfra……og mere til. Trætte ben !

Michael Seiger Kristiansen Fantastisk rute..

Jürgen Clausen Mange Tak for de smugge loebet. Der Lauf ist super schön. See you next year at this wonderful run!

Tulle Sølyst Jeberg – Tak for endnu et godt løb  Tak til alle hjælpere der har været med til at gøre det til en god oplevelse. Vi glæder os allerede til Ultraløbet Molsruten 

Susanne Olling Nielsen (sidst i mål) Det var et fantastisk smukt og hårdt løb

IMG_0652

Løbsberetninger:

Torben Wind – http://torbenwind.wordpress.com/2014/06/19/ultralobet-gendarmstien/

Daniel Lübker – http://lubker.dk/ultraloebet-gendarmstien/

Søren Rasmussen (vinderens) løbsberetning

Se Torben Wind´s flotte Garmin VIRB video fra løbet her: http://youtu.be/m809kuTzBSc

IMG_0670

Se flere lækre billeder og læs alt om løbet på Ultraløbet Gendarmstiens Facebook side

Ultraløbet Fyr til Fyr

935030_186374708181763_922756073_n

Igennem flere år spirede ideen til at lave et punkt-til-punkt løb på langs af Bornholm. Og hvad var mere oplagt end at følge østkysten og opleve noget af det smukkeste natur øen har at byde på. Vi følger den gamle redningssti fra starten ved Dueodde fyr hvor man krydser det storslåede klitlandskab ned mod vandet. Herfra går turen rundt langs kysten igennem en helt enestående række af landskaber, der med dramatiske skift, ændres fra rullestensstrande, fine sandstrande, skove, hvor træerne dramatisk er væltet ud i Østersøen, langs små grusstier, igennem de over en milliard år gamle smuldrende granitklipper, langs de snoede redningsveje, op, ned og igennem snævre sprækkedale, over klipper, forbi et utal af kulturhistoriske minder, små fiskebyer, restauranter, cafeer, røgerier og endeligt op mod målet ved Hammer fyr med udsigter over land og hav, lyngheder og fyrtårne og ikke mindst Hammershus, Nordens største Borgruin. I klart vejr ses den sydsvenske kyst heroppe fra.

32602_179193598899874_766059280_n

Vi har lavet et løb som skiller sig ud fra mængden, ikke kun i rutevalg, men også i hele setup´et omkring. Målet er at tilbyde en fantastisk løbeoplevelse i enkle rammer. Vi holder startgebyret lavt og har barberet alt det overflødige fedt af. Vi har således 2 basis depoter undervejs og et i mål. Dette er delt af logistiske hensyn men også for at gøre hele turen til en udfordring og en forberedelse for dem som stiler mod det helt store eventyr ved lange løb i udlandet.

Vejret og den eksponerede rute gør at vi stiller lidt krav til hvad du (som minimum) skal have med dig; vindjakke, mobiltelefon og en kop eller lignende da vi af miljøhensyn kun servere væske i medbragte kopper.

Du kan tilmelde dig til 2014 løbet her: https://lap.io/event/2014-fyr-til-fyr

558753_10151429814003759_1177958590_n

Det her sagde nogen af deltagerne efter første udgave af Fyr til Fyr i 2013:

“Man kunne jo skrive en hel roman om den utrolige oplevelse det var at løbe fyr-til-fyr i går – fantastisk natur, medløbere med fysisk og mentalt overskud til at række ud og hjælpe andre i nød, den skarpe planlægning og alle de søde hjælpere. Essensen af det hele er bare et dybfølt tak og en taknemmelighed over at have været med. Man skulle tro, at man var tømt for alt, da man klaskede hænderne på Hammer Fyr, men jeg var fyldt af indtryk og menneskelig varme.” – Claus Georg Kjær

“Tak for et godt løb. Utroligt smukt!” – Daniel Ditlev

“Tusind tak for et helt fantastisk løb i dag” – Morten Alhede

“Jeg vil gerne takke samtlige deltagere, løbeledelsen og heppere for at, gøre dette løb til en af de aller smukkeste og hårdeste løb jeg nogensinde har deltaget i. I var alle helt fantastiske.” – Benni Vesterskov

“Mange tak for et fantastisk løb, den lange tur fra Skive i det mørke Jylland var hele turen værd. Klart den bedste løbe oplevelse til dato, og tak til alle de flinke mennesker jeg mødte på turen” – Niels Henrik Hammer

“Det blir’ ikk’ meget bedre. Tusind tak til alle.” – Pia Joan Sørensen – nr. 2

“Så ved vi, det er sandheden, det med “danmarks smukkeste ultraløb”. Tak til Moses, Jesper og alle som hjælp til i dag. Jeg vil altså gerne ud og løbe det igen i morgen, men kroppen siger nok nej til det. Tillykke til Kenneth, Dorte og også alle, som løb deres første ultra i dag.” – Tracy Høeg – nr. 3

“Ett äkta svenskt “tack så mycket” för ett superarrangemang med en fantastiskt smuk bane.” – Björn Folbert

“Jeg syntes at løbet+Moses skal nomineres som årets løbebegivenhed! TAK for en super fed rute og godt humør i målområdet!” – Niklas Rudi

“1000 tak for en fantastisk arregement:) Tak til alle jer der har lagt et stort arbejde i at få dette løb på benene Vi skal helst sikkert deltage næste år ” – Tulle Sølyst Jeberg

“Tak fra mig. jeg havde en fantastisk ultra debut. så tak for det kæmpe arbejde i arrangører har lagt i det intet kunne have været bedre.” – Torben Riesgaard Petersen

“Super fedt løb på bornholm! 60km og første kvinde i mål ved hammer fyr! 5.46 var tiden! Stort!” – Dorte Dahl

“Tak for en helt igennem fantastisk oplevelse og et på alle måder super fedt arrangement ” – Søren Kudsen

“I dag var dagen hvor jeg gennemføre mit første ultra trail løb på Bornholm. 60 km på en helt fantastisk rute. Dagen rummer mange indtryk. Naturen, møde med mange trail venner og bekendte og ikke mindst at have gennemført i 6.37. Jeg måtte stå og tude lidt da jeg kom i mål. Speciel tak til Moses for at arrangeret dette fantastiske løb og tak til alle der har hjulpet til Jesper, Thomas.” – Claus Geisler

535731_178981578921076_1987249411_n

Sko-arsenalet anno 2013

foto (38)På toppen af Serles i Stubaier Alpen

 

Som lovet i min artikel; Hvad skal man kigge efter i en Trailsko? vil jeg skrive lidt om hvilke sko jeg selv bruger og hvorfor.

Forskellige forhold kræver forskellige sko, men jeg prøver at have så få sko i arsenalet som muligt for enkelthedens skyld. Så jeg hører ikke til dem der praler med hvor mange sko de har stående derhjemme og samle støv. Jeg får da testet lidt forskellige modeller i løbet af året men sender hurtigt dem som ikke fungerer videre. Enten bliver de givet videre til gode løbevenner, bortaktioneret til fordel for min indsamling til fordel for Danske Hospitalsklovne eller givet til Røde kors.

Mine 3 foretrukne sko:

Det er 3 meget forskellige sko i med hensyn til sålhøjde og greb i ydersålen. Men fælles for dem er at overdelen er åben og ventileret og at de rummer en halv-bred for som min.

IMG_0739

IMG_0738

Salomon Fellraiser

Jeg startede min trailløbs-karriere i Salomons klassiske Speedcross, men syntes efterhånden at den var for smal i pasformen og for høj i hælen. Så det har bragt mig ud på en længere rejse mod fladere og mere rummelige sko. 4 år nede af vejen dukker Fellraiser op med præcis det jeg har søgt efter; lavere profil, bredere pasform og lavt drop (højdeforskel på hæl- og forfodshøjde) på 6 mm. Den er meget blød og fleksibel i forfoden som giver god fornemmelse af underlaget. Grebet i sålen er rigtig groft, med modsatrettet greb i hælen for at give bedre kontrol på stejle nedløb. Gummiet i ydersålen er blødere end i den lidt lavere Fellcross2 (som er mere minimal men også stivere og smallere) og giver en virkelig godt greb selv i tørre forhold og på våd klippe. Hvis jeg kun skulle have en trailsko ville det nok være Fellraiser´en men på hårdt underlag syntes jeg den er for høj i hælen (og foretrække Altra Superior). Udseendet kan godt virke lidt plastic-agtigt, men forstærkningerne i overdelen, lige over sålen gør den slidstærk og det er præcis der hvor andre sko fejler (som f.eks. Inov-8 Trailroc 245). Se Gripmastertrails review her (han arbejder for Salomon i Tyskland så det er ikke helt uvildigt). NB. Jeg arbejder også for Salomon, for dem som ikke ved det 🙂

Fordele: Super grib, rummelig pasform, relativ lav mellemsål, fleksibel sål, god pris = 850,- Vejl. Udsalgspris.

Ulemper: Inderålen generede mine brede fødder (så den har jeg taget ud efter Kenneth Kofods anbefaling – det virker perfekt).

Anvendelse: Mudret og eller teknisk terræn. Jeg har endnu ikke løbet rigtig langt i dem. Men de kommer med til sensommerens lange løb.

Gaiter: Salomon

IMG_0731 IMG_0732 IMG_0733

774339_4959116809865_1928362336_oHURT 100 på Hawaii.

Altra Superior

Altra laver Zero-drop sko i forskellige højder, fra helt minimalistisk til semi-hoka. Superior´en er absolut i den fladere ende. Stack-height – altså højden på sålen er 12 mm. og den kommer med en udtagelig “rock-plate”, en plastic-plade til at beskytte foden mod skarpe ting i underlaget. Grebet er i den glatte afdeling og den gør det bedst i i tørre forhold. Pasformen er super rummelig og fornemmelsen af underlaget er fantastisk trods skummet under foden. Over hele linien er det den bedste sko jeg nogensinde har haft og den gør det også godt på asfalt. Men på meget ujævnt terræn eller i mudder er det ikke skoen. Til HURT 100 på Hawaii løb jeg den første runde i dem men skiftede da de mange rødder var for hårdt for fødderne i de tynde såler. Se irunfar.com´s video-review her for mere info.

Fordele: Meget rummelig pasform, sublim proprioception (fornemmelse af underlaget) og den føles let på foden.

Ulemper: Selv med rock-plate i mærker man hver en set igennem sålen og så er overdelen ikke super slidstærk.

Anvendelse: Alt der ikke er for mudret eller stenet.

Gaiter: Jeg syntes Gore´s Windstopper gaiter sidder bedst på Superior´en

IMG_0734IMG_0736IMG_0737
IMG_3074Junut – 230 km. i Sydtyskland

HOKA ONE ONE BONDI-B

Bondi B er egentlig en landevejssko. Grunden til at jeg har valgt den frem for Hoka´s trailsko (Mafate og Stinson Evo) er en bredere pasform og et lavere drop (på kun 4,5 mm). Dave Mackey og andre Hoka sponserede atleter bruger samme sko ved trailløb. Sålen er piv-glat men står vildt godt fast på alt som er tørt. De svigtede mig ikke en eneste gang på mine 3 ugers træning i Alperne og gør det overraskende godt på klipper og i teknisk terræn. Jeg har tidligere skrevet Bloggen “Hvorfor-hoka-og-hvorfor-ikke” og det er vigtigt at pointere at jeg kun ser Hoka sko som noget man bruger i bjergene med mange lange nedløb. Jeg ville ALDRIG selv bruge dem herhjemme. Ironisk nok ser man flere løbere bruge dem når kroppen begynder at sige fra. Hvilket i mine øjne er som at pisse i bukserne. Jeg mærker tydeligt hvordan min løbestil bliver mere sjusket i dem men i bjergene er det en godt våben. Det er tydeligt at mine ben er friskere efter lange nedløb i dem. Tidligere har jeg lidt meget på nedløb hvor min lår (quads) er eksploderet fuldstændigt. Ved årets Transgrancanaria blev jeg således kun overhalet én gang ned af og sluttede med en godt slutspurt på sidste nedløb. Fornemmelse for underlaget er en af de ting jeg vægter højt og som jeg går lidt på kompromis her. De 40 mm. skum underfoden virker dog ret homogen og proprioceptionen er klar bedre end mange andre sko med pronationsstøtte, chasis, rockplate eller hvad man nu kan finde på at stoppe i mellemsålen på en trailsko til bjergene. Se irunfar.com review her

Fordele: Bedre støddæmpning på lange nedløb hvor man ikke kan undgå at lande på hælen.

Ulemper: Glat i sålen, EVA-skummet bliver hurtigt komprimeret og så er den ikke særligt holdbar, hverken i overdelen eller (særligt) i ydersålen. Det gør dem til et dyrt bekendskab når en sko til et par tusinde må limes efter hver løbetur for ikke at falde helt fra hinanden (som sagt er den lavet til asfalt men stadigvæk).

Anvendelse: I bjergene med mange lange nedløb, uden for meget mudder. Klart bedst i tørre forhold.

Gaiter: Dirty Girl

foto (90)Terrænnet til Südtirol Ultrarace

Andre sko jeg har været glade for:

IMG_2918 INOV-8 Trailroc 245 – som jeg hev direkte op af æsken og brugte til Ultra Trail du Mont Blanc og igen til The North Face Endurance Challenge Championships i San Francisco sidste år. Bredere end så mange andre Inov-8 modeller, men den blev ved at klemme min lilletå og give vabler. Men ellers en super god all-round sko trods overdelens katastrofal dårlige slidstyrke (helt sikkert noget de retter op på fremadrettet).

IMG_0798lNOV-8 Roclite 295 – var min første Inov-8 sko som jeg brugte 2 gange til Transgrancanaria og ved Täby Extreme Challenge. God hårdfør sko med god bred pasform. Droppet på 9 mm. blev jeg træt af og savede 4-5 mm. skum ud af hælen inden jeg limede dem sammen igen (se før og efter billedet nedenfor).

Billede3286

27755697_R9J2hjHoka One One Mafate – var min første Hoka som jeg brugte det meste af vejen til HURT 100 Endurance run på Hawaii, hvor underlaget var meget udfordrende med mange rødder og glatte sten. 4 mm. drop (6 mm. i den nye model) og moderat greb i ydersålen.

Salomon Hammertrail Pre-view

IMG_4263

Her er mine forudsigelser og odds på løbere ved dette års Salomon Hammertrail. Nu kender jeg jo ikke alle som deltager men tror alligevel jeg kan pege på de fleste som kommer til at at kæmpe med om sejren på de forskellige distancer. Hvis man kunne spille på løbet ville det være dem jeg ville kigge på at sætte mine spareskillinger på:

Herrene:

100 Miles:

IMG_0221
Henrik Leth Jørgensen 1:2
Suveræn vinder af det første Hammertrail i 2010, hvor der kun blev løbet 50 miles. Ja faktisk var Henrik grunden til at man flyttede starttidspunktet, fordi han kom i mål uden at få brug for sin pandelygte. Tidligere elite O-løber og erfaren adventure-racer med flere VM deltagelser. Har bl.a. løbet ultraløbene Verbier St. Bernhard og CCC i alperne. Bor og træner ved Himmelbjerget og superstærk i terræn. Sidste år udgik Henrik på Salomon Hammertrail 100 miles og han er ikke erfaren på distancer over 100 km. Virker meget opsat på at gennemføre i år og min forudsigelse er at; kommer han igennem – ja så vinder han!

IMG_2163
Allan Lyngholm 1:3
Allan Lyngholm var i år bedste dansker til Transgrancanaria 119 km. og virker til at være i konge form. Han flyttede i vinter til Bornholm for bedre at kunne træne op til Salomon Hammertrail og Suunto Hammer Trail Triathlon som han også går efter at vinde. Rigtig hurtig i terrænet men er han udholdende nok på 100 miles? Det får vis snart at se men han giver ikke op så let. Allan er SEJ og har både besteget bjerge, kørt adventure race og roet over Atlanten.

164901_179199202232647_895191799_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr
Dark Horses:
Ummidelbart tror jeg ikke der er nogen som kan følge med Henrik og Allan i længden. I flokken bagved tror jeg mest på lokale Jimmy Arvidsen 1:10 (billedet) fra TIF som sammen med Ravn Hamberg 1:20 fra Salomon Store gjorde sig positivt bemærkede ved Ultraløbet Fyr til Fyr (begge var under den gamle banerekord). Sidste mand jeg vil fremhæve er er Jens Røyen Krieger 1:20 som jeg tror, har mere i sig end han viste i vinter, hvor han høstede erfaringer ved Transgrancanaria. Mathias Jørgensen 1:25 er også et interessant navn. Han har ikke løbet så mange trailløb men er har løbet 73 k på 6 timer og 200 på 24.

IMG_3594
Andreas “Konfirmanden” Hedensted 1:317
På podiet hvis alle andre udgår 😉 Nej seriøst så håber jeg Andreas får et godt løb og kommer igennem. Gode folk er ikke sådan tl at holde nede 🙂

50 Miles:

48170_179195578899676_626384129_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr
Kenneth Kofod 1:2
Den overbevisende vinder af første udgave af Ultraløbet Fyr til Fyr og sidste års nummer 3 på 50 miles. Kenneth løber i helt flade sko og en ekvilibrist i terrænet og på nedløb. Til hverdag løber han på Åsen i Køge eller på sit eget marathonspor i baghaven i Vallø StorskovHan har 100% fokus på sit eget løb og går efter en sluttid på omkring de 8 timer. Jeg kan ikke se hvem som skulle kunne true Kenneth på en god dag 🙂

63396_179199165565984_57178303_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr
Per Egon Rasmussen 1:5
Per var på en delt andenplads ved Ultraløbet Fyr til Fyr og løb i efteråret en 3. plads hjem ved Ultima Frontera, 50 miles i Spanien i tiden 8:24 på en kuperet rute.

IMG_1949
Dark horses:
Christian Grøn Nørfelt 1:8 (billedet til venstre) er nok den hurtigste af deltagerne på kortere distancer. Så det bliver spændende at se hvordan han klarer den over 50 miles. Samlet vinder af “Hillbilly” serien i vinter. Lokale Mikkel Holm 1:9 er også rigtig giftig i terrænet og kender Hammertrail-ruten og terrænet bedre end nogen anden. Brasianske Fabrício Bastian (1:10), Kent Olesen Abrahamsen (1:12) Team Fusion og Stefan Stougaard (1:15) Marathonsport har alle niveauet til at være med og slås om podieplaceringer.

50 km.

305935_178981392254428_99249370_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr
Jacques Dehnbostel 1:2
Jacques nedjusterer i følge mine oplysninger til 50 km. Efter en kedelig “Refused to continue” ved Ultraløbet Fyr til Fyr tror jeg han er sulten efter at vise noget igen. Han sæsondebuterede ellers på fornemmeste vis ved med et topresultat på den 83 km. “avisbudsrute” ved Transgrancanaria.

IMG_1433
Claus Bech 1:3
Selvom Claus kommer lige fra en længere skadespause så tror jeg ikke man skal undervurdere sidste års nr. 4 på 50 miles og 6´er ved Swiss Alpine Run. Gammel triatlet og en garvet rotte.

TeamSuunto-2363Foto: Martin Paldan – Løb Mod Kræft
Leon Skriver Hansen 1:3
Som indehaver af den danske rekord i 24 timers løb på løbebånd er Leon en af de meste garvede ultraløbere herhjemme. Han kommer med en frisk andenplads fra Ultraløbet Fyr til Fyr og selvom året hovedmål er Western States Endurance Run i USA skal man aldrig afskrive Leon. Heller ikke på kortere distancer hvor han har det for vane at dele prygl ud til de små hurtige drenge 🙂

IMG_2133
Dark horses:
Simon Rosell Holt 1:10 og Mick Dyreholt 1:10 tror jeg er nogen af dem som virkelig kan overraske…

Kvinderne:

Her vinder:

11515_179199072232660_416855698_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr

100 Miles: Tracy Høeg (billedet herover)

50 Miles: Christina Panduro foran Maibritt Skovgaard og Lene Nissen jensen

50 k: Dorte Dahl (vinder af Ultraløbet Fyr til Fyr – billet herunder)

535731_178981578921076_1987249411_nFoto: Stine Sophie Winckel – Ultraløbet Fyr til Fyr

Skovalg til Hammertrail 100 miles

Klar til starten på Hammertrail 2012
På min Facebookside fik jeg et rigtig godt spørgsmål om skovalget til Hammertrail 100 miles fra Rasmus Gorm Pedersen…

Hej Moses
Kan se at du løb Hammertrail i et par modificerede “landevejssko” – Road-X 255. Hvad var lige baggrunden for det? Hvorfor ikke de mere trail-orienterede sko? Og hvis man kan løbe 100 trail miles i “landevejssko”, hvorfor så overhovedet have deciderede trailsko? 😉 ? (hilsen een der nu har 4 par Inov8 sko ;-))

Hej Rasmus.
Rigtigt godt spørgsmål – nu skal Du høre 🙂 Mine 3 vigtigste grunde til at anbefale folk at anskaffe sig en rigtig trailsko er: lav sål (= lavt tyngdepunkt og god kontakt og føling med underlaget), stor åndbarhed (for at kunne dræne hurtigt ved vandpassage og minimere risikoen for vabler) samt et greb i sålen svarende til det undelag man skal løbe på. Inov-8 Road-X 255 opfyldte disse 3 kriterier for mig til Hammertrail.

Skoene var valgt primært med tanke på de relativt lange passager på grusvej samt nedløb. For selvom jeg gerne vil det, så lander jeg ikke forfods på så lang en tur og da slet ikke på nedløbene. Så jeg får lidt ekstra støddæmpning i hælen i forhold til de fladere sko jeg træner. I forhold til en konvesionel højhælet løbesko (som f.eks. Asics Kayano) er de stadig noget lavere og giver bedre kontakt med underlaget. For de fleste havde Road-X’ens glatte sål nok været i underkanten, men dels kender jeg ruten til Hammertrail som min egen bukselomme og så løber jeg næsten al min træning i terræn. En klassisk 110 % hællanding havde nok været småfarlig i de sko på mudrede stier. Til gengæld står sålen rigtig godt fast på våde klipper (og asfalt) i forhold til f.eks. Salomon Speedcross eller NB Minimus som desideret livsfarlige i de forhold.

RoadX 255 står overraskende godt fast, dog ikke her på jomfruturen på “sigøjner-sporet” på Amager.

Jeg var nu heller ikke helt sikker i skovalget inden starten, men havde mine trofaste Inov-8 Roclite 295, som jeg har løbet 2 X Transgrancanaria (123 km. sidste år og 96 km. i år) + Täby Extreme 50 miles i, var klar i tasken som backup. Tanken var at jeg altid kunne skifte efter den 10 km. prolog rundt på Hammeren, hvis det var helt ad helvede til. Løbsarrangør Kim Rasmussen frarådede mig faktisk at løbe i skoene pga. de 14 mm. regn der var kommet natten inden med mange skyllerender til følge. Men da jeg så Henrik Leth Jørgensen (som vandt det første Hammertrail i 2010 suverænt og mine øjne er den bedste på den her type løb herhjemme) også startede i dem, var sagen klar.

Jeg blev aldrig i tvivl om at det var rigtige og mine ømme knæ efterfølgende tydede på at det var det rigtige valg. Selvom jeg da havde foretrukket at løbe i helt flade minimalist sko som Claus Posemand Rasmussen gjorde på 100 miles og Kenneth Kofod på 50. Der er min løbestil bare ikke helt kommet til endnu…

Venligst Moses

Ulrichs´s Fødselsdagstrail

I min familie har det altid heddet sig at man ikke skulle stole på folk syd for Køge. Men efter at have udforsket verden lidt på egen hånd har jeg konkluderet at man ikke skal tro på alt hvad man hørte som barn. Igår var jeg således for fjerde gang med løbeskoene syd for Køge. Anledningen var Ulrich Petersen´s fødselsdag, hvor han inviterede på trailløb og lagkage (fantastisk koncept).

Det blev en dejlig dag i naturen med både blød skovbund, strand og det pureste singletrack. Solen brændte efterhånden tågen væk og snakken gik lystigt om vores alle sammens kommende deltagelse i Salomon Hammertrail om 3 uger. Turen gik forbi Vallø slot og de få andre løbere vi mødte undervejs hilste! Det gør man bare i Udkantsdanmark åbenbart – SEJT 🙂

Efter nogle gode timer på sporet, med indlagt lokums- og bakkespurt var det lagkagespurt fra byskiltet (i Vedskølle) som Kenneth Kofod tog i overbevisende stil (og fivefingers). Den nutulla-dopede lagkage satte punktum for en fantastisk formiddag. Nu pønser jeg på hvordan jeg skal toppe den, til min fødselsdag 🙂