Page 5 of 5

Trailcamp på Samsø med Inov-8, Posemand.dk og Team Suunto


Trailcamp i Nordby Bakker

Beskrivelse: Vi har løber i det kuperede område ved Nordby bakker på nordspidsen af Samsø, og fokuserer under denne trailcamp på løbeteknik, træningplanlægning og motivation, med nogle af landets største kompetancer på området. Der vil være workshops med bla. Claus “Posemand.dk” Rasmussen, Aleksandar Sørensen-Markovic fra Outofbubblegum.dk og Moses Løvstad aka Trailøberen. Vi bor i skønne omgivelser på Nordby Hotel og bliver forkælet med en særlig menu af krofatter Malik Lynge der selv er aktiv Triatlet. Det vil være oplæg omkring trailsko samt mulighed for at teste sko og andre produkter fra Inov-8 og meget mere…

Se mere på siden her

Ny dag – Nye mulighedder…

Da jeg i 2006 sejlede mit først VM i windsurfing i Italien, samarbejdede vi med med det norske landshold. Efter at have indkasseret en suveræn sidsteplads i dagens sejlads får jeg et lift ind til land med den norske træner. Mit humør har aldrig været længere nede da han på klingende norsk og med en god del lune snakker om morgendagen med ordene “Ny dag – ny mulighedder”.

Sådan har denne uge været for mig, hvor jeg efter en skuffende DNF (Did Not Finish) ved Täby Extreme Challenge, noget uventet stod med helt nye mulighedder på hånden.

Pludselig var det ikke noget problem og få fri fra arbejde og døren til Hammertrail 2012 var åben. Jeg var ikke i tvivl om at det var 100 miles det gjalt og fik sendt tilmeldingen afsted.

Ugens anden overraskelse var at det lykkedes at få stablet et nyt trail-løbehold på benene i form af “Team Suunto” og at jeg sammen med min løbemakker Jesper Halvorsen var med fra start. Suunto laver noget rigtig kram og jeg over årene brugt både kompasser, dykkercomputere, sejlerure og senest de nye Ambit som er skræddersyet til en som mig 🙂 Følg holdet via Facebook på: http://www.facebook.com/TeamSuuntoNordic

I dag løb jeg første tur siden TEC og i morgen er der 3 uger til Salomon Hammertrail løber af stablen på Nordbornholm. Tiden skal primært bruges på at holde formen ved lige og komme til start med så friske ben som muligt. Ingen tvivl om at udfordringen bliver mest mentalt, da jeg kender hver en cm. af ruten og stort set har mit udstyrs-setup på plads. Selvom det på papiret også er et rundeløb, så er det ikke sådan jeg opfatter det og ser det primært som et eventyr… og jeg glæder mig 🙂

Velkommen til min nye side


Velkommen til moseslovstad.com

Her kan Du følge mit liv som ulraløber og høre om hvad der er nyt og spændende på den danske trailløbs-scene. Håber det bliver spændende og inspirerende at læse og ikke alt for navlebeskuende 😉

Har Du kommentarer eller spørgsmål er det bare at fyre til den.

Velkommen på rejsen…