Energize me…

foto (10)Energien til den sidste lange (7 timer) træningstur omkring Himmelbjerget. Som sædvanlig brugte jeg ikke det hele men det er godt med mulighed for variation og en lille reserve.

Mange har spurgt hvad jeg spiser og hvordan jeg gør med energiindtag under de lange løb. Så derfor har jeg skrevet lidt om hvad jeg gør og nogen af de tips og tricks jeg har samlet op undervejs. Både igennem Team Danmarks dygtige diætister og fra mange søde mennesker i løbemiljøet som har åbnet op for posen af visdom. Dette er ikke nogen facitliste så lad vær at komme efter mig hvis du gør det på en anden måde 🙂

IMG_0251Morgenmad dagen inden TNF Endurance Challenge Championships i San Francisco.

Inden løbet

I ugen op til løbet sørger jeg for at få sovet, spist og drukket ordentligt. Ikke større mængde end jeg plejer men med en kende mere fokus på kvalitet. Jeg joker tit med “carboloading” (som i gamle dage, hvor folk åd pasta i lange baner) men i realiteten spiser jeg ikke mere op til løb. I en hektisk hverdag glemme man tit at få spist ordenligt og drukket rigeligt med væske. Den sidste dag eller to drikker jeg elektrolyter (det vil sige salte og mineraler) i form af sportsdrik eller vand med elektrolyte-tabletter i.

 Et par timer inden løbsstart spiser jeg morgenmåltid (også selvom løbet starter om aftenen). Hvis det kan lade sig gøre har jeg mine grovvalsede havregryn (med mælk på) med hjemmefra. Ellers er det 2 gode energibarer (Cliff er mine foretrukne – helst Crunchy Peanutbutter) og protein i form af en drikkeyougurt eller en flødeis.

IMG_0285Race-setop til 50 mile løb i USA

Planlægning

Planlæg løbet hjemmefra, så du skal bruge mindst mulig tid i depotet. Den tid du sparer ved at have lavet hjemmearbejdet er gratis i forhold til konkurenterne der står og hænger i “baren”. På lange løb med mange pit-stop giver 5-10 minutter hver gang en stor forskel i sluttiden. Til Salomon Hammertrail i år var jeg overrasket over hvor lang tid folk brugte i depotet, hvor de har en taske eller kasse stående. Det lyder trivielt planlægning betaler sig. Husk variationen når du planlægger og prøv at forudsige hvad du “craver” efter når du har været i gang i nogle timer.

IMG_0080Pakning af dropbag til de forskellige depoter til Tor de Geants. Foto: Ravn Hamberg

Under løbet

Når man skal løbe marathon og længere kommer man ikke uden om at skulle indtage energi undervejs. De fleste har nok hørt om “muren” som er det der sker når kroppen løber tør for glykogen reserver af hurtig omsættelig kulhydrat og skal til at køre på fedtforbrænding. Så, skal du løbe længere end 3 timer er det en rigtig god ide at medbringe energi på din løbetur. De lange træningsture er perfekte til at teste forskellige mulighedder inden den store dag. Det er utrolig hvor mange der tror at man kan fake sig igennem træningen uden at træne indtagelse af væske og energi og så forvente det hele spiller på ræsdag. Man bliver selvfølgelig nød til at træne det, ligesom alle andre aspekter af ens løb.

IMG_0320Depotkassen til Salomon Hammertrail 100 miles 2012, hvor jeg ikke brugte mere end 30 sekunder i depotet på noget tidspunkt. Redbull, Ribena, Mathilde, sportsdrik og eletrolyter samt poser med gels og barer til hver runde. 

Under løbet

Jeg starter tidligt med at indtage energi og har typisk spist noget inden for den første halve time. Da vand og sportsdrik stort set vejer det samme vælger jeg altid sportsdrik fra start (Vitargo, Gaterade eller GU Brew). Efter en del trial-and-error har jeg fundet ud af at en gel hver 45-60 minutter fungerer for mig. Hverken for lidt eller for meget energi føles ikke særlig rart på kroppen. Gels giver meget energi i forhold til vægten og indeholder hurtig omsættelig energi. Netop energi/vægt forholdet samt den (overraskende) gode smag gør GU til mine foretrukne gels. Jeg har primært brugt varianterne Chocolate Outrage (nutella-agtig) og Mint Chocolate (After-Eight) i nogle år nu og det virker 🙂

Det er meget oppe i tiden (jævnfør Tim Noakes bog “Waterlogged”) at man skal drikke efter tørst og ikke bare kyle væske indenbords af gammel vane. Kroppen kan maksimalt optage 1 liter i timen (med den rigtige blanding). Rent vand eller en drik med over 6,8 gram kulhydrat per 100 ml. er langsommere at optage. Hvilket er grunden til jeg starter med sportsdrik og altid spæder min cola op med vand.

IMG_3057Optankning on the fly til Junut 230 km. i Tyskland

Det er dog de færreste som kan køre i en evighed på gels og kroppen får lyst til noget mere fast føde. Her bruger jeg proteinbarer (igen fra Cliff) for også at få lidt protein som hjælper på udholdenheden. Udfordringen med barer er at finde nogen som let glider ned. Her dækker mange producenter deres barer i chokolade, hvilket gør det meget fedtede i varmen og smulrende i kulde. Snickers kan være et let tilgængelig alternativt til (dyre) proteinbarer.

Når det hele bliver for sødt

Men alt det sukker kan også blive for meget. Derfor medbringer jeg nogen salte alternativer som f.eks. Squezzy´s gel med tomat-smag, peanuts (eller andre nødder) og Haribo Black & White (Tak for tippet Henrik Leth Jørgensen). Til Krøllebølle Trail var flæskesværene i høj kurs mens jeg selv mere er til chips, der tit findes i depoterne.

IMG_3068Et af de mindre festlige måltider og eneste varme mad under 47 timer til Junut.

Depotmad

De absolute højdepunkter under lange løb, ud over naturoplevelserne, er maden i depoterne. Det kan svinge utrolig meget. Fra 6 dage i træk med pasta og tomatsovs til Tor de Geants til hjemmelavede (økologiske og veganske) wraps og mini-burrito´er til HURT 100. Til mange løb i Alperne og i Spanien består basis af hvidt brød, ost og pølse, hvilket faktisk kan være ganske udmærket. Rigtig mad et herlig afbræk fra alle energi-produkterne og jo længere tid man skal være i gang jo større anden af “rigtig” mad har man brug for. Husk kontanter så du evt. kan købe noget undervejs.

1390660_641133495931393_234612011_nDepot til Tor de Geants

En del af charmen ved at komme rundt i verden er også at prøve nogle ting man ikke gør normalt men under løb prøver jeg at kører den nogenlunde safe. Det værste jeg har prøvet (og ikke kan anbefale) er fiskesuppen til Transgrancanaria. Det bullion-agtige suppe lugtede af rådden fisk, så vi vi takkede høfligt og hældte den ud rundt om hjørnet. Det er i øvrigt også et af de få løb hvor de servere Pepsi og ikke CocaCola, som er en af hjørnestenene i mit setup. Enten en flaske vand og en flaske med cola eller en blanding med 1/3 vand.

IMG_3087Sidste depot til Junut.

IMG_1205En lykkelig Jesper Halvorsen med en kop kaffe under HURT 100. De havde et lille trick med at komme en isterning i så man ikke skulle vente på den blev tempereret 🙂

Koffein

Mange energiprodukter indeholder koffein og de fleste ved ikke hvordan de bedst anvender koffein, men tager det når de er blevet trætte for den opkvikkende effekt. I følge lægen for det svenske langrendsrendslandshold gælder det kort fortalt om a finde den mindste dosis der giver maksimal effekt (hvilket er meget individuelt) og prøve at opretholde den igennem hele løbet. Det vil sige at frem for at vente til man er helt i hejnet og så indtage koffeinen, gælder det om at holde det stabilt hele vejen igennem for største effekt. Den nemmeste måde at dossere på er i form af koffein-tabletter.

TDG 114Ravn Hamberg tanker Cola under Tor de Geants.

Mange tror fejlagtigt at det giver bedre virkning hvis man ikke bruger koffein (det vil sige holder sig fra f.eks. te, kaffe og cola) op til konkurence. Men det er der ikke fundet belæg for. Koffein har tidligere været på WADA´s dopingliste men er det ikke længere.

IMG_3051Morgenmad til Junut. Frem for at side i depotet og spise, tager jeg maden med og spiser den på vejen…

Elektrolyter

Salte og mineraler er vigtige for kroppen specielt når man sveder meget. Men der er en tendens i øjeblikket til at folk propper sig med saltpiller, når de skal løbe et halvmarathon i køligt forårsvejr. Så altid med måde. Jeg foretrækker elektrolytter som brustabletter da de giver smag uden at tilfører kalorier, hvilket er smart til træningsture i varmen. Et rør med elektrolyte-tabletter passer lige i forlommen på min rygsæk og det er hurtigt at blande og opløse når man tanker op. En klassisk rookie-mistake er at prøve at blande sportsdriks-pulver i flasker eller væskeblærer under et løb. Fordi det nemt klumper og stopper drikkesystemet til. Husker stadig synet af en tidligere dansk elite triatlet stående med enden i vejret og hele hovedet nede i rygsækken efter 30 km. til Transgrancanaria 😉 Når jeg bruger elektrolytter kan jeg mærke at jeg ikke har så stor trang til salte snacks. Tænker det er en god ting 🙂

IMG_0386Recovery-måltid efter løb.

Recovery

Efter træning eller løb har man et vindue på 20-30 minutter hvor kroppen er ekstra modtagelig for at blive tilført “byggesten” til genopbygningen. Har gælder det om indtage både kulhydrat og protein. Har man ingen appetit lige efter træningen/løbet kan det være nemmere med en recovery drik. Ellers virker en Mathilde cacaomælk og en bolle helt fint 🙂 Det gør at restitutionsprcessen går lidt hurtigere og jeg syntes man undgår den værste muskelømhed og man hurtigere kommer tilbage igen.

NB. Dette er en læmands udlægning af emnet, hvad der fungere for mig og som jeg ser emnet.  Har man særlige udfordringer eller ting man ikke kan tåle osv. kan det være en rigtigt god ide at rådføre sig med en diætisk. Det helt overskyggende råd jeg vil give videre er dog rådet fra Dean Karnazes; “Listen to everyone – follow no-one”.

UTMB udstyrsliste


UTMB udstyr:

På fra start:
Inov-8 f-lite 230 sko
Injini midweight tåsokker
Teko Ultralight strømper
CEP Compressionsleeves
CEP compression tights
Odlo Evolution light kortærmet undertrøje
Salomon “Team Suunto” t-shirt eller
Concurve (før det blev til Gore) windstopper t-shirt (hvis de blæser)
Inov-8 Wrag (buff)
Inov-8 Debris-gaiter
En helkrops coatning af Bodyglide 🙂

I rygsækken:
Obligatorisk udstyr:
Inov-8 Race Pro Extreme 4 eller Salomon S-Lab Skin Pro 12
Montane Minimus regnjakke
Inov-8 Raceshell regnbukser
Fusion Hot Knees. Knævarmere i stedet for 3/4 eller lange tights.
Salomon Merino zip langærmet trøje
Aclima Hue
OR vandtætte luffer
Sea-to-summit kop
Alutæppe
Bandage (kinesiotape)
Fløjte (sider fast på rygsækken)
Petzl Nao og E-lite (reserve) med ekstra batterier
Energi: Cliff Shotbloks og et par barer
Samsung mobil (71 gram)
Arc’ teryx Mouline Womens cap
ID kort og 20 euro
Energi: GU gels, Cliff shotbloks og High5 4:1 sportsdrik

Ud over det obligatoriske medbringer jeg:
Let Salomon vindjakke
Gore Windstopper handsker
Mountain King Trailblazer stave i 120 cm.
Nathan Katalyst Elektrolyt-tabletter
Sudocreme (mod gravsår)
Bodyglide med faktor 25+
Aclima Headover i merino (buff)

Alt i rygsækken pakket i ziplock-poser (tak Jesper)

I dropbag (efter 77 km.):
Reserve sko
Skiftetøj (fuldt sæt)
Odlo Evolution Cool langærmet trøje
Ekstra sokker (Teko)
Ekstra Salomon Merino Zip shirt (på min. vægt – 180 g.)
Bodyglide
Solcreme
Vabelkit og kinesiotape

Tak For hjælpen til Morten Kusk, Jesper Halvorsen, Ulrich Petersen, Outdoor Extreme Sport, Knut Korczak, CEP Sport Danmark, Thomas Dupont og Ditlev Sport med at få samlet det ondeste racekit.

Der er ikke mange gengangere i mit udstyr fra mit første seriøse bjergløb – Transgrancanaria 2011. Foto: Jesper Halvorsen.

Trailcamp på Samsø med Inov-8, Posemand.dk og Team Suunto


Trailcamp i Nordby Bakker

Beskrivelse: Vi har løber i det kuperede område ved Nordby bakker på nordspidsen af Samsø, og fokuserer under denne trailcamp på løbeteknik, træningplanlægning og motivation, med nogle af landets største kompetancer på området. Der vil være workshops med bla. Claus “Posemand.dk” Rasmussen, Aleksandar Sørensen-Markovic fra Outofbubblegum.dk og Moses Løvstad aka Trailøberen. Vi bor i skønne omgivelser på Nordby Hotel og bliver forkælet med en særlig menu af krofatter Malik Lynge der selv er aktiv Triatlet. Det vil være oplæg omkring trailsko samt mulighed for at teste sko og andre produkter fra Inov-8 og meget mere…

Se mere på siden her

Mine favorit løberygsække

Her er en beskrivelse af de rygsække jeg løber med samt lidt om fordele og ulemper. Der er lagt vægt på funktion, komfort og lav vægt til længere træningsture og konkurrencer, ikke til hverdagsbrug. Alle 4 sidder rigtig godt på mig (188 cm./83 kg)


Nathan HPL 20
Den vælger jeg når løber fra hoveddøren eller andre steder hvor jeg har tørt tøj liggende og til løb hvor man kan klare sig med moderat mængde grej. En vest med et stort og et lille rum i sækken bagpå og 2 lommer på fronten. Rummer en 2 liters væskeblære (medfølger) og en tynd jakke i det store rum og har plads diverse udstyr i det lille rum. Kan rumme obligatorisk udstyr i løb som Hammertrail og Transgrancaria (hvor jeg brugte den fra 55 til 96 km. i år). I lommerne foran har jeg typisk kamara eller mobil i den åbne lomme (med elastik snørring) og energi i den lynlåslukkede. Ryggen en godt polstret så man mærker ikke noget igennem, bortset fra at den buler lidt ud med fyldt væske blære. Udvendigt bagpå er der elastik-remme til f.eks. at parkere en trøje eller jakke. Den har jeg aldrig brugt, men muligheden er der. Fåes f.eks. I Marathonsport.

Se Nathan Race vesten her

Vægt: Producenten skriver 280 gram. Min vejer 289 gram. (uden væskebærer)
Fordele: super komfort, let, remme i åndbart materiale, enkel, væske blære medfølger, let at justere ind, one size fits all
Ulemper: kan ikke rumme stave, lille volumen, har ikke indbygget fløjte (krav i mange løb) som de andre modeller. Trailløberen til “Sur-Norte” på Gran Canaria

Inov-8 Race Elite (annoncelink)
Rygsækken jeg tager når der skal ekstra tøj eller meget obligatorisk udstyr med. I træning er det typisk når jeg tager toget i skoven eller når jeg skal løbe så længe at det er rart med en tør trøje. Brugte den fra start til 55 km. til Transgrancanaria og til 70-80 % af vinterens træning. Den består at et stort rum med lodret lynlås bagpå og to små lynlåslukkede rum på mavebæltet (et i tæt materiale og et i fint mesh). I sidelommerne har jeg typisk energi i den tætte lomme (hvis en gel lækker lidt) og telefon, penge i den anden (rummer også min store sea-to-summit kop til løb). Ryggen er uden polstring for at holde vægten nede og kræver at pakningen er i orden for at der ikke er nogen der driller. F.eks. Kan det runde låg på en Camelbag blære gnave i ryggen når blæreren er tom. Jeg bruger normalt en 2 liters blærer fra Nathan (halv vægt af Camelbag) men har også løbet med en 3 liters uden problemer. Det gælder for alle rygsækkene at de ikke virker optimalt hvis de stoppes til randen og dette gælder særligt Race Elite 15. På fronten er der mulighed for at montere ekstra lommer, flaskeholdere eller en lille trekantet frontlomme på 2 liter (http://www.inov-8.com/New/Global/Product-View-RaceElite-15.html?L=26) med smart klik-system. Det ser ikke holdbart ud med de tynde plastspænder men jeg har ikke hørt om nogen der har ødelagt dem. Personligt syntes flaskerne på fronten kommer til at side for løst, men lommen (ekstra udstyr) til f.eks. kamara eller mobil (passer lige til Iphone) sidder perfekt. Der er kompressionsstrop i top og bund. Kan købes hos Racegear.dk her: (annoncelink)
Producentlink: http://www.inov-8.com/New/Global/Product-View-RaceElite-15.html?L=26 Vægt:285 gram ifølge Inov-8. Min vejer 279 gram.
Fordele: lang ryglængde (45,7 cm for at være præcis) passer mig godt, meget let i forhold til størrelsen, enkel, nemt at få adgang til indhold med lodret lynlås, kan rumme stave (som min gjorde i starten af året løb på Gran Canaria).
Ulemper: ingen polstring i ryggen (kræver god pakning)Knut Korczak på Bornholm, med både lomme og flaskeholder på fronten


Salomon Skin Pro 14+3 Set
“jack of all trades – master of none” beskriver den allround sæk som er tungere end de øvrige. Til gengæld har den features som indbyggede flaskeholdere, isoleret pose til væskeblærer og gode mulighedder for montering af stave (både på siden af rygsækken og med Salomons “hurtig påspændings-system). Som det ser ud nu vil dette være rygsækken jeg bruget til Hammertrail (med en HPL20 som backup). Sækken består af; stort rum med hestesko-lynlås bagpå (kan udvides mes 3 liter – derfor 14+3) og et mindre rum med lodret lukning udenpå. I sidderne er der to stiklommer som er så åbne at tingene let falder ud. I race versionen (http://www.salomonrunning.com/fi/minisites/skinbag/skinbag-12.aspx) som sjovt nok er 100 gram tungere sidder her 2 lynlåslommer på ydersiden af stiklommerne. På fronten er der 2 indbyggede flaskeholdere som også sagtens kan rumme andre ting. De sidder tilpads lavt og fast nok til at de ikke genere under løb. Lommerne er smalle, så flaskerne skal være relativt smalle og glatte for at passe. Tilgængelig fra toppen ligger den islorede pose til væskeblære ned langs ryggen. Den medfølgende væskeblære har et smart klik-system, så man kan skifte blære mens slangen bliver siddende. Ulempen er så bare at den kun rummer 1,5 liter og at der ikke er plads i rummet til en større. Stor ulempe når mange løb kræver 2 liters kapacitet og man demed er tvunget til at have flaske/r foran. Fåes i bl.a. Salomon store i Fields.

Se Salomon Skin Pro 14 her

Vægt: 470 gram. ifølge Salomon. Min vejer 474 gram (uden væskebærer).
Fordele: elastik-stropper hen over brystet i stedet for webbing, mulighed for montering af stave og flasker, god polstring i ryggen
Ulemper: vægten, savner en lukket lomme man kan nå, mens man løber, til f.eks. Energi, musik eller telefon.
Thomas Dupont i den Amagerkanske alper


The North Face Enduro 13
Endnu en rygsæk der giver mulighed for både blære og flasker. Ligesom HPL20 bruger jeg den når det kun er det mest basale der skal med og hvor turen ender ved noget tørt tøj. Det er tit nemmere med flasker end med væskeblære. Der er mulighed for at medbringe flere drikke (f.eks. både vand og sportsdrik). Flaskerne vejer lidt mere men er til gengæld lettere at rengøre i dagligdagen. Til løb er det hurtigere at skifte flasker end blære. Består af et smalt hovedrum med åbning øverst og en flaskeholder på hver side samt et lille lomme på hver side af bæltet (den ene med lille ekstra rum og nøjleclips). Bæresystemet adskiller sig fra de øvrige ved at remmene på brystet mødes i et kryds foran og samles med velcro (hvor der også sidder en lille ubrugelig lomme). Ryggen består af et tyndt perforeret skumlag. Ruminddelingen der er med til at holdere blæren på plads er til gengæld polstret. Men da jeg syntes da var lidt tung i forhold til Nathan og Inov-8, skar jeg denne polstrede mellemvæg ud. Det gør at man lige skal tænke over hvordan man ligger tingene så de ikke kommer til at gnave. Det bliver heller ikke bedre af at hovedrummet er smalt. Så den skal bestemt ikke fyldes op. Lånt ud til den tidligere elite MTB rytter Allan Carlsen til Hammertrail, da han er mest tryg ved at bruge flasker. Købt i The North Face butikken på Gl. Mønt i København.
Producentlink: http://eu.thenorthface.com/tnf-eu-en/enduro-13-hydration-pack.html
Vægt: 383 gram fra ny. Min vejer 322 gram efter “slankekuren”
Fordele: bæresystemet giver lidt mere frihed omkring skuldrene, giver mulighed for både blærer og flasker, lang i ryggen hvilket passer mig godt,
Ulemper: er ikke god til stave (der sad nogle tynde stropper til stave som ikke passede i længden eller virkede særligt gennmetænkt, så dem har jeg fjernet), lidt tung i det (selvom jeg har fjernet rumadskillelsen til væskeblæreren i hovedrummet), svært at komme til sagerne i sækken p.g.a. den lille åbning i toppen
En vintermorgen langs Mølleåen på vej til skoven

Henrik Leth Jørgensen med Camelbak Marathoner Vest på tur ved Himmelbjerget
En rygsæk jeg ikke har prøvet, men som ser spændende ud og falder i samme kategori er Camelbak Marathoner Vest (annoncelink)

Det med småt: Inov-8 og Salomon rygsækken har jeg fået af de danske importøre.