I 2021 arrangerer vi 3 vandreture på Bornholm. Vores klassiske tur langs østkysten (Fyr til Fyr ruten) og vores nyere tur på vestkysten (Ryf lit Ryf ruten). På den måde kan du på de 2 rejser opleve hele den smukke tur Bornholm rundt langs kysten på i alt 118 km. Som noget nyt i år arrangerer vi en 2 dages tur på Nordbornholm fra Jons Kapel til Gudhjem.
7. – 9. maj 2021 Vandretur fra Dueodde til Hammeren langs Vestkysten.
5. – 6. juni 2021 NYHED: Vandretur fra Jons Kapel til Gudhjem
24. – 26. september 2021 Vandretur fra Dueodde til Hammeren langs Østkysten.
Fælles for turene er:
Turledere: Moses Løvstad og Knut Korczak. Moses er vokset op i Gudhjem og kender de Bornhomske kyster bedre end sin egen bukselomme. Knut Korczak har efterhånden været så mange gange på Bornholm at han kender mere til øen end mange indfødte. Begge er garvede friluftsfolk og rutinerede guider med erfaringer fra vandre- og løberejser i ind- og udland.
Niveau: For dig som gerne vil opleve den smukke Bornholmske østkyst til fods i roligt tempo og med god komfort. Vi går omkring 20 km. per dag og har god tid til det. Du skal forvente at gå i et mageligt tempo på mellem 4 og 5 km/t.
Ryf lit Ryf ruten – Vandreturen langs Vestkysten….
Hvornår: Fredag den 7. til søndag den 9. maj 2021
Hvor: Vi vandrer i 3 flotte og varierede dage langs den Bornholmske vestkyst, på den gamle redningssti.
Hvad: (Vores nye) Vandretur langs Bornholms vestkyst, fra Dueodde til Hammeren. Turen er på 59 km. med 10% asfalt og 15% sand/sten strand. Vi tager os god tid til at nyde turen og der er tid til både pauser og fotografering undervejs. Der er god mulighed for en opfriskende dukkert i nogle af pauserne undervejs på turen.
Ankomst: Du kommer nemmest til Bornholm med Bornholmerbussen via Sverige. Afg. Københavns Hovedbanegård kl. 06.50. Ank. Rønne 9.50. Vi mødes ved færgen fredag formiddag kl. 10. og kører sammen til starten på Dueodde.
Indhold: Vi sørger for at gøre turen så let og bekvem som mulig. Derfor transporterer vi din bagage, så du blot skal have en let dagtursrygsæk med. Vi sørger for på overnatningen på delte dobbeltværelser undervejs, men du kan selvfølgelig vælge at opgradere til dit eget værelse. Undervejs på turen sørger vores rullende depotvogn for frokosten og indlagte kaffepauser med kaffe, the, saftevand og lidt snacks. Har du specielle behov i forhold til kosten tager vi naturligvis hånd om dette.
Første dag: Vandrer vi fra Dueodde Fyr ud igennem det smukke klitlandskab og fortsætter af stranden og små fine stier langs kysten. Undervejs passerer vi det geografiske knudepunkt 55 grader nord – 15 grader øst, den gamle vandmølle ved Slusegård, Bakkerøgerierne, Restaurant Kadeau og Raghammer skydeterræn. Vi overnatter på Hotel Rosengården ved Boderne og spiser i deres restaurant, så der plads til maksimal afslapning og opladning til de kommende dage.
Anden dag: Vi fortsætter turen langs kysten på de fine små stier og enkelte afstikkere ned på stranden. På turen mod Rønne passerer vi Sose odde, fiskerlejet Arnager, Bornholms lufthavn, Kastellet. Kort efter at vi har vandret igennem Rønne langs havnen, kommer vi til hyggelige Hotel Skovly, smukt beliggende direkte på ruten igennem Nordskoven.
Tredje dag: Vi starter tidligt for at kunne nyde de smukke tur nordpå. Vi passerer den gamle Ubådslytte-station ved Levka og resterne af de bornholmske kulminer på vejen mod Hasle og det berømte silderøgeri. Efter Hasle har vi et par letgåede kilometer forbi Helligpeder og Teglkås frem mod opstigningen ved Jons Kapel. Herfra starter turens absolutte højdepunkt. Turen oven for kystklipperne mod Vang med fantastisk udsigt mod Hammeren. Vi passerer herefter det gamle granitbrud, Vang havn, vandfaldet “Pissebækken”, Slotslyngen, Hammershus slotsruin, Løvehoderne og Hammerhavn inden den sidste tur op mod Hammer fyret.
Afgang: Vi slutter turen ved Hammer Fyr på toppen af Hammeren og efter en kort gå-tur ned til bussen, kører sammen tilbage til færgen i Rønne. Afg. mod København kl. 18.30 (ankomst København 21.30).
I god tid før turen modtager du mail med praktiske informationer og pakkeliste. Du behøver ikke købe en masse udstyr for at være med på turen. Det eneste du trænger er beklædning til årstiden, godt fodtøj, og en dagstursrygæk. Vi udsender en pakkeliste i god tid inden turen, men et par gode vandresko du er vant til at gå i er en sikker vinder…
Prisen er 3750,- som inkluderer guidening, alt transport på Bornholm, overnatning og fuld forplejning. Ønsker du overnatning på enkeltværelse er tillægget 1000,-. Tilmelding til turen her…
Prisen dækker IKKE: rejsen til Bornholm samt de is og anden forplejning du køber undervejs 🙂
Har du spørsmål til turen så tøv ikke med at sende en mail til moses@lovstad.dk
Fyr til Fyr – turen langs Østkysten….
Hvornår: Fredag den 24. september til søndag den 26. september 2021
Hvor: Vi vandrer den smukke “Fyr til Fyr” rute , over 3 dage, langs den Bornholmske Østkyst, på den gamle redningssti.
Hvad: (Vores klassiske) Vandretur langs Bornholms østkyst, fra Dueoode til Hammeren. Turen er på 59 km. med 1/6 sand og en 1/6 asfalt. Undervejs vandrer vi på stier, over klipper og har også lidt passager med asfalt. Vi tager os god tid til at nyde turen og der er tid til både pauser og fotografering undervejs. Der er god mulighed for en opfriskende dukkert i nogle af pauserne undervejs på turen.
Ankomst: Du kommer nemmest til Bornholm med Bornholmerbussen via Sverige. Afg. Københavns Hovedbanegård kl. 06.50. Ank. Rønne 9.50. Vi mødes ved færgen fredag formiddag kl. 10. og kører sammen til starten på Dueodde.
Indhold: Vi sørger for at gøre turen så let og bekvem som mulig. Derfor transporterer vi din bagage, så du blot skal have en let dagtursrygsæk med. Vi sørger for på overnatningen på delte dobbeltværelser undervejs, men du kan selvfølgelig vælge at opgradere til dit eget værelse. Undervejs på turen sørger vores rullende depotvogn for frokosten og indlagte kaffepauser med kaffe, the, saftevand og lidt snacks. Har du specielle behov i forhold til kosten tager vi naturligvis hånd om dette.
Første dag: Vandrer vi fra Dueodde ad stranden til Snogebæk, over Balka Strand og videre af cykelstien ind til Nexø. Turen videre til Årsdale er noget af det smukkeste på hele turen og vi følger den smalle stil til Årsdale og derfra den korte tur videre til Svaneke hvor vi overnatter den første aften. Vi overnatter fint på Hotel Siemsens Gaard ved havnen spiser middag på Svaneke Bryghus midt i byen.
Anden dag: Vi fortsætter turen forbi Svaneke Røgeri med de karakteristiske 5 skorstene. På turen til Gudhjem passerer vi fiskerlejerne Listed og Bølshavn, klipperne ved Rankløve og landsbyen Melsted. Vi kigger også lige forbi de dygtige glaspustere hos Baltic Seaglass syd for Gudhjem. Når vi har checket ind på vores hotel er der mulighed for eftermiddagskaffe i haven hos Bådebyggeren i Gudhjem eller at gå på opdagelse i byen på egen hånd. Aftensmaden indtager vi i på Restaurant Brøddan med flot udsigt over Østersøen.
Tredje dag: Vi starter tidligt for at kunne nyde de smukke tur nordpå. Et par kilometer efter Gudhjem når vi Salene bugten og det berømte ishus fra “Far til Fire på Bornholm” som idag er Bornholms bedste surf-spot. Vi passerer Helligdomsklipperne og Døndalen (som er det sted i Danmark med størst biodiversitet – 140 arter) inden vi kan slappe af med nogle kilometer asfalt til Tejn. Vi går igennem Allinge og Sandvig og stopper ved Bornholms bedste ishus – Kalas ved havnen i Sandvig. Nu er vi endelig på “Hammerknuden” som vi kar kigget mod hele dagen. Vi runder Hammerodde Fyr på øens nordspids, inden de sidste 1,9 km. og 85 højdemeter op til Hammer Fyr venter. Er vejret klart kan vi se helt til Sverige.
Afgang: Vi slutter turen ved Hammer Fyr på toppen af Hammeren og kører sammen tilbage til færgen i Rønne. Afg. mod København kl. 18.30 (ankomst København 21.30).
I god tid før turen modtager du mail med praktiske informationer og pakkeliste. Du behøver ikke købe en masse udstyr for at være med på turen. Det eneste du trænger er beklædning til årstiden, godt fodtøj, og en dagstursrygæk. Vi udsender en pakkeliste i god tid inden turen, men et par gode vandresko du er vant til at gå i er en sikker vinder…
Prisen er 3750,- som inkluderer guidening, alt transport på Bornholm, overnatning og fuld forplejning. Ønsker du overnatning på enkeltværelse er tillægget 1000,-. Tilmelding til turen her…
Prisen dækker IKKE: rejsen til Bornholm samt de is og anden forplejning du køber undervejs 🙂
“Jeg kan i den grad anbefale vandreturen. Fantastisk natur og forplejning i særklasse” – Birthe Riis Olesen
“Jeg kan klart anbefale alle at tage med på Moses guidede vandretur på Bornholm, fra fyr til fyr, langs kyst stierne. Enestående natur og gode trail stier.
Super lækre frokost depoter samt kaffe og chokolade når man trænger mest.
Og så er det jo kun en ekstra gevinst, at Moses er opvokset på Bornholm og derfor kan fortælle små lokale anekdoter undervejs. Jeg giver 5 ud af 5 vandrestøvler :-)” – Mette Vinther Jørgensen
NYHED i 2021…
Nordkystturen langs klippekysten
Hvornår: Fra fredag den 5. – til søndag 6. juni 2021
Hvor: Fra Jons Kapel til Gudhjem
Hvad: Vores nye vandretur som er en bouillon-terning af vores 2 klassiske ture, hvor man får cremen af de nordbornholmske klipper. Vi vandrer i et tempo hvor alle kan være med fra Jons Kapel på Vestkysten op rundt om Hammerknuden og ned langs østkysten til Gudhjem. Vi tager os god tid til at nyde turen og der er tid til både pauser og fotografering undervejs. Der er god mulighed for en opfriskende dukkert i nogle af pauserne undervejs på turen. Underlaget er primært klippestier med lidt asfalt der hvor kyststien følger landevejen.
Ankomst: Du kommer nemmest til Bornholm med Bornholmerbussen eller Kombardoexpressen via Sverige. Afg. Københavns Hovedbanegård kl. 06.50. Ank. Rønne 9.50. Vi mødes ved færgen fredag formiddag kl. 10. og kører sammen i bus til Jons Kapel, hvor vandreturen starter.
Indhold: Vi sørger for at gøre turen så let og bekvem som mulig. Derfor transporterer vi din bagage, så du blot skal have en let dagtursrygsæk med. Vi bor på hyggelige Tines Gjestehuz i Sandvig på delte dobbeltværelser. Du kan selvfølgelig vælge at opgradere til dit eget værelse. Undervejs på turen sørger vores rullende depotvogn for frokosten og indlagte kaffepauser med kaffe, the, saftevand og snacks. Har du specielle behov i forhold til kosten tager vi naturligvis hånd om dette.
Første dag: Fra Jons Kapels imponerende fuglefjeld går vi af kyststien mod Vang. På dette stykke følger stien toppen af klipperne med en fantastisk udsigt over Østersøen. Vi passerer stenbruddet ved Ringebakkerne og den gamle vandmølle på vejen ned til det gamle fiskerleje Vang. Her spiser vi frokost i læ bag molen inden vi fortsætter langs vandkanten. Efter et kort stykke ved vandet drejer vi op i landet ved vandfaldet “Pissebækken”. Turen fortsætter på toppen af klipperne med flot udsigt mod Hammershus. Vi nærmer os Nordens største borgruin fra nedefra og tager turen op til toppen for at mærke historiens vingesus og nyde det flotte panorama. Fra Hammershus fortsætter vi ned til Hammerhavn eftermiddagskaffen venter. Dagens sidste etape er det storslåede tur rundt om Hammerknuden, hvor vi passerer Salomons Kapel og Hammerodde Fyr. Ved Sandvig havn gør vi stop ved Bornholms bedste iskiosk Kallas, som er kendt for deres hjemmelavede is på lokale råvarer. Efter is-stoppet venter få hundrede meter til Tines Gjestehuz, hvor vi kan hvile benene. Vi spiser også aftensmaden her, så vi kan slappe max af og lade op til søndagen. Menuen består af Tines hjemmelavede ovnbagte kylling – tjølling på Bornholmsk 😉 og kage til dessert.
Anden dag: Efter morgenmaden på Tines Gjestehuz fortsætter turen igennem Allinge og langs klippestien med fiskeribyen Tejn. Her nyder vi formiddagskaffen inden der venter et par km. asfalt langs landevejen. Ved den Bådsted som er en lille samling huse og en havn, drejer vi væk fra landevejen tilbage på den uforstyrede kyststi. Vi passerer Døndalen som er det sted i Danmark med største biodiversitet samlet på et sted. Mere ind 140 forskellige planter findes her i den lille skov med landets højeste vandfald. Nu venter Helligdomsklipperne, hvor vi på denne tur har tid til både at nyde udsigten fra toppen og udforske de dybeste klippergrotter. Kort efter vanter frokosten på “Bornholmer-pladsen” inden turen fortsætter rundt langs Salene-bugten til Gudhjem. En tur kunstmaler Oluf Høst beskrev som Danmarks smukkeste vandretur. Vi passerer undervejs “Lille Per´s ishus” fra den gamle Far til Fire film, bautastenene “Hestestenene”, klippeformationen “Røverborgen” og “Prinsessehaven” anlagt af den kendte danske botaniker Stephan Peter Nyeland i starten af år 1900. Vel fremme i Gudhjem indtager vi eftermiddagskaffen i haven hos Bådebyggeren inden vi tager Jan Ole´s bus kører os tilbage til Rønne.
Afgang: Vi slutter turen ved Nørresand havn i Gudhjem og kører sammen tilbage til færgen i Rønne. Afg. mod København kl. 18.30 (ankomst København 21.30).
Prisen: 2750,- som inkluderer guidening, alt transport på Bornholm, bagagetransport, overnatning og fuld forplejning. Ønsker du overnatning på enkeltværelse er tillægget 500,-
Prisen dækker IKKE: rejsen til Bornholm samt de is og anden forplejning du køber undervejs 🙂
Har du spørsmål til turen så tøv ikke med at sende en mail til moses@lovstad.dk
NB: Vi følger selvfølgelig alle sundhedsmyndighedernes anbefalinger ligesom på vores succesfulde turer med Corona tiltag i både 2020 og 2021. Hvis restriktionerne ikke tillader en større forsamling 30 dage inden vil turen afrejse vil turen blive aflyst og pengene givet retur.